1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast



Relaterede dokumenter
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Når det gør ondt indeni

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Med Pigegruppen i Sydafrika

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Transskription af interview Jette

Undervisningsmateriale fra Arbejdsopgaver til Til døden os skiller

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Jammerbugt Asylafdeling

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Jeg har min Gud til at se mig

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Min mor eller far har ondt

Sebastian og Skytsånden

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Du er selv ansvarlig for at komme videre

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

U N D E R R ET NINGER

Bilag 2 1. Observationsdag

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

Konference på Christiansborg 10. September Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Sofa med plads til to

09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Mandag den 1. februar 2016, 06:00

Trivselsevaluering 2010/11

Transkript:

1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor Yousef kan bo. Yousef glæder sig meget til at komme ud og bo i det danske samfund og starte sit nye liv. Yousefs forventning har lige siden han kom til Danmark været, at han skulle have en lille lejlighed, hvor han kan være sig selv, mens han starter på et dansk gymnasium. Hans store drøm er en dag at blive læge. Yousef kommer fra en familie, hvor han er den ældste i en søskendeflok på fem og Yousef er derfor vant til at tage sig af sine mindre søskende og få hverdagen til hænge sammen. Socialrådgiveren, der har Yousefs sag, har i samarbejde med personalet fra asylcentret vurderet, at Yousef bør bo i et botilbud med ni andre drenge. Da Yousef får dette af vide bliver han vred og forlanger at få en forklaring på, hvorfor han ikke kan få sin egen lejlighed. Han har det bl.a. ikke godt med at dele toilet, køkken og køleskab med to andre personer. Socialrådgiveren fortæller Yousef, at det er en professionel vurdering de har lavet og at det vil være for hans eget bedste. Hun siger, at det vil hjælpe ham med at falde bedre til i lokalsamfundet og at der er en større tryghed på sådan en institution fremfor i hans egen lejlighed. Case Fase 2: Forskelsbehandling Yousef er stadig vred over, at han skal bo sammen med mange andre. Yousef føler ikke, at han har brug for den støtte pædagogerne kan give ham og mener, at han sagtens kan klare sig selv. Desuden synes Yousef, at værelset på opholdsstedet er meget lille. Værelset er ca. 8 m². Yousef har en god ven fra asylcenteret, der ligesom ham selv, har fået opholdstilladelse. Personalet på det nye opholdssted holder møde om eftermiddagen, hvor de taler om Yousefs situation. Flere fra personalegruppen mener, at det er utaknemmeligt, at Yousef er så vred over hans boligforhold, når der er så mange andre fra asylcentrene, der bor under værre forhold. Personalet beslutter, at give Yousef en uge til at falde til og se om det ikke bliver bedre. I løbet af ugen opstår der mange problemer med Yousef. Han deltager ikke i aktiviteterne i huset, går ikke i skole og han har været oppe at slås med flere af de andre drenge. Dette mønster fortsætter de næste par uger og personalet ved efterhånden ikke hvad de skal stille op. En pædagog foreslår,

at de tager en snak med Yousef om, hvilke ting der ligger til grund for hans handlinger. Pædagogen har en teori om, at det kan være de begivenheder Yousef har været udsat for under flugten fra Irak, der får ham til at reagere, som han gør. Det andet personale er uenige om dette forslag, da nogle mener, at en samtale om Yousefs fortid kan fremprovokere andre psykiske problemstillinger. De mener derfor, at Yousef selv skal komme til dem, hvis han vil tale om det. På baggrund af denne diskussion, vurderer lederen, at de ikke skal bringe det på banen over for Yousef, men i stedet sætte en fast pædagog sammen med Yousef, som kan motivere ham i hverdagen. Case Fase 3: Opholdstilladelse Der er nu gået to måneder siden Yousef kom til institutionen og han har fået det værre og værre. Yousef har efter hans flugt til Danmark haft meget klaustrofobi og han stoler ikke længere på personer omkring ham. Lige så snart der er for mange mennesker, der taler til ham eller er i nærheden af ham, bliver Yousef bange og kan nærmest ikke bevæge sig. Dette har Yousef ikke fortalt til den psykolog han talte med inden han flyttede ud fra asylcenteret. På grund af dette, har Yousef det bedst med at opholde sig på sit værelse, hvor han kan låse døren. Yousef kan stadig ikke forstå, hvorfor han ikke kan bo i sin egen lejlighed, for så ville han have det meget bedre. Næste dag kommer den faste pædagog og siger til Yousef, at de skal med toget til København, så de kan finde på noget sjovt at lave. Yousef har ikke lyst og låser ikke døren op. Det ender med, at flere fra personalet tvinger Yousef ned på togstationen, da de siger, at det vil være godt for ham, at komme lidt ud. Nede på stationen er der mange mennesker, så Yousef går ind for at købe et blad han kan kigge i. Efter han har betalt og er på vej ud af døren, griber en mand fat i Yousefs arm. Yousef bliver forskrækket og skubber manden hårdt i brystet, så han manden falder og slår hovedet mod en reol. Manden besvimer og Yousef løber hurtigt ud til pædagogen. Politiet kommer efterfølgende og sigter Yousef for vold, selvom det var et uheld. Denne sigtelse kan få betydning for Yousefs ansøgning om permanent opholdstilladelse, som skal afgøres om 4 måneder. 1.2 Vignet 2. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget flygtning fra Irak. Yousef kommer fra en familie, hvor han er den ældste i en søskendeflok på fem. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen er i gang med at finde et sted, hvor Yousef kan bo. Yousef glæder sig meget til at komme ud og bo i samfundet og starte sit liv i Danmark. Yousefs forventning da han kom til Danmark var, at han skulle Side 1 af 6

have sin egen lejlighed, hvor han kan bo, mens han starter på et dansk gymnasium. Hans store drøm er en dag at blive læge. Socialrådgiveren, der har Yousefs sag, har i samarbejde med personalet fra asylcentret vurderet, at Yousef bør bo i et bosted med ni andre drenge. Da Yousef får dette af vide bliver han vred og forlanger at få en forklaring på, hvorfor han ikke kan få sin egen lejlighed. Socialrådgiveren fortæller Yousef, at det er en professionel vurdering de har lavet og at det vil være for hans eget bedste. Hun siger, at det vil hjælpe ham med at falde bedre til i lokalsamfundet. Spørgsmål til fase 1 1. Hvilket indtryk gør historien/vignetten på dig? 2. Hvad mener du om Yousefs ønske om, at ville bo i sin egen lejlighed, mens han læser på gymnasiet? 3. Hvad mener du om socialrådgiverens vurdering om, at Yousef skal bo på et bosted? 4. Har du forståelse for, at Yousef bliver vred over beslutningen? a. Hvis JA: Hvorfor tror du, at Yousef bliver vred? b. Hvis NEJ: Hvorfor tror du, at Yousef bliver vred? 5. Mener du at Yousef burde handle anderledes? 6. Har du forståelse for socialrådgiverens vurdering? a. Hvis JA: Hvordan kunne socialrådgiveren have handlet anderledes? b. Hvis NEJ: Hvorfor ikke? 7. Mener du, at socialrådgiveren burde handle anderledes? 8. Mangler du yderligere informationer, for at kunne besvare spørgsmålene? Mener du at Yosef selv skulle kunne bestemme hvor og hvordan han skal bo? (Hvorfor, hvorfor ikke?) Case Fase 2: Forskelsbehandling Yousef har en god ven fra asylcenteret, der hedder Hassan. Hassan har også fået opholdstilladelse og skal bo i en anden kommune, hvor han har fået sin egen lejlighed. Yousef er stadig vred over, at han skal bo på et bosted og han synes i øvrigt, at hans værelse er meget lille. Værelset er ca. 8 m 2. Personalet på det nye bosted holder møde om eftermiddagen, hvor de taler om Yousefs situation. Flere fra personalegruppen mener, at Yousef er utaknemmelig. Personalet beslutter, at give Yousef en uge til at falde til og se om hans humør bliver bedre. Side 2 af 6

I løbet af ugen opstår der, ifølge personalet, mange problemer med Yousef. Han deltager ikke i aktiviteterne i huset, går ikke i skole og han har været oppe at slås med flere af de andre drenge. Dette mønster fortsætter de næste par uger og personalet ved efterhånden ikke, hvad de skal stille op. Der er uenighed i personalegruppen om, hvordan de skal håndtere Yousefs situation og de diskuterer flere forskellige løsningsmuligheder. På baggrund af diskussionen, vurderer lederen, at de skal sætte en fast pædagog sammen med Yousef, som kan motivere ham i hverdagen. Spørgsmål til fase 2 1. Hvilket indtryk gør denne del af historien på dig? 2. Hvorfor tror du, at Hassan har fået sin egen lejlighed, når Yousef ikke har? 3. Har du forståelse for personalets beslutning om, at give Yousef tid til at falde til på bostedet? a. Hvis JA: Hvad lægger du vægt på i beslutningen? b. Hvis NEJ: Hvad mener du, at personalet burde gøre? 4. Mener du, at personalet burde handle anderledes? 5. Hvad mener du om den måde Yousefs reagerer på? (Han deltager ikke, er vred og kommer op at slås). 6. Mener du, at Yousef burde handle anderledes? 7. Har du forståelse for lederens vurdering? a. Hvis JA: Hvad lægger du vægt på i vurderingen? b. Hvis NEJ: Hvad mener du, at personalet burde gøre? 8. Mangler du yderligere informationer, for at kunne besvare spørgsmålene? Case Fase 3: Opholdstilladelse Der er nu gået to måneder siden Yousef kom til bostedet og han har fået det værre. Yousef har det bedst med at være på sit værelse, hvor han kan låse døren. Yousef får hurtigt klaustrofobi og han bryder sig ikke om at være i nærheden af mange mennesker ad gangen. Dette har Yousef ikke fortalt til den psykolog han talte med, inden han flyttede fra asylcenteret. Dagen efter kommer den faste pædagog og siger til Yousef, at de skal med toget til København, så de kan komme lidt ud og opleve noget, men Yousef har ikke lyst og låser ikke døren op. Det ender med, at pædagogen får overtalt Yousef til at gå med ned på togstationen. Nede på stationen er der mange mennesker, så Yousef går ind for at købe et blad, han kan kigge i. Efter han har betalt og er Side 3 af 6

på vej ud af døren, griber en mand fat i Yousefs arm. Yousef bliver forskrækket og skubber manden hårdt i brystet, så manden falder og slår hovedet mod en reol. Manden besvimer og Yousef løber hurtigt ud til pædagogen. Politiet kommer efterfølgende og sigter Yousef for vold, selvom Yousef fortæller, at det var et uheld. Spørgsmål til fase 3 1. Hvilket indtryk gør denne del af historien på dig? 2. Hvorfor tror du, at Yousef får det værre og værre? 3. Mener du, at Yousef burde have fortalt om hans klaustrofobi til psykologen? a. Hvis JA: Hvorfor? b. Hvis NEJ: Hvorfor ikke? 4. Har du forståelse for pædagogens handlinger? a. Hvorfor? b. Hvis NEJ: Hvad mener du, at pædagogen burde have gjort? 5. Hvilke konsekvenser tror du det får for Yousef, at han bliver sigtet for vold? 6. Mangler du yderligere informationer, for at kunne besvare spørgsmålene? Nu hvor Yosef ikke selv kunne bestemme, hvor han skulle bo, hvordan mener du så at pædagogerne skulle have hjulpet ham? Afsluttende spørgsmål til alle faser 1. Hvad forbinder du med begrebet inddragelse? 2. Hvad forbinder du med begrebet involvering? 3. Er der forskel på de to begreber? 4. Hvordan vil du overordnet vurdere inddragelsen/involveringen af Yousef? 5. Til personalet: Taler I om inddragelse i hverdagen? a. Hvad gør du for at inddrage de unge? 6. Til de uledsagede: Taler du med personalet om inddragelse? a. Føler du dig inddraget i hverdagen? Side 4 af 6

Side 5 af 6