Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Relaterede dokumenter
Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Socialrådgiverdagene Udenforskabets pris og Skandia-modellen

Finansiering af social innovation

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING. Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

Udenforskabets pris Version november 2015

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Teknisk note: Målgrupperne i Skandia-modellen og deres omkostninger oktober 2017

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling

Informationsmøde om SØM

Nye klynger på Jobindsats.dk. Af Chefkonsulent Lasse Bank - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Skandia-modellen. Færre skal stå i sky en

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) 21. oktober 2019

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Sociale investeringer - fra idé til handling

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

Den socialøkonomiske investeringsmodel, SØM. DES-læringsseminar,

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. ØDF Kreds Syd den 30. august

TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Borgere med samtidigt misbrug og psykisk lidelse og deres brug af velfærdssystemets indsatser og ydelser. Lars Benjaminsen

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Fremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

TAG STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

Resultatrevision 2013

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Samarbejde om rehabilitering af borgere udenfor arbejdsmarkedet

Samfundsøkonomiske. blandt voksne CASA

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Business case for Databasen Børns Sundhed, november 2016

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

Hvad er mental sundhed?

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Transkript:

Livet lige nu Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Skandia er der for dig, når det betyder noget. Nemlig nu.

Sociale investeringer værdi på den menneskelige og økonomiske bundlinje Peter Holm, Skandia

1855: Skandia grundlægges i Stockholm Behov for nyt forsikringssystem engagerer 91 af samfundets spidser, herunder en række danskere. Samtidig vil de forhindre, at kapital forsvinder til udenlandske selskaber. De grundlægger Skandia Sveriges første forsikringsselskab, der tilbyder livs- og brandforsikringer. Skandia bliver et aktieselskab, så man kan sprede risikoen og tilbyde forsikringer til faste præmier. Det er revolutionerende i 1855. 3 11. marts 2016

Vores løsninger Pensions- og sundhedsordninger Forebyggelse og trivsel for ledelse og medarbejdere Kapitalforvaltning for institutionelle investorer. Vi tilbyder en løsning, der tager højde for, at livet skal være godt hele vejen. 4 11. marts 2016

Forebyggelse er en del af Skandias DNA 1880 erne Dele af Stockholm brænder 1940 erne Stigende trafik skaber flere trafikulykker 1950 erne Helbredsproblemer som følge af stillesiddende arbejde 1980 erne 1990 erne Øget ungdomskriminalitet 2014 2016 Store udgifter til sociale indsatser i kommunerne Skandia uddanner brandingeniører og udvikler brandsikre materialer. Skandia starter trafikskoler for at forebygge færdselsulykker. Skandia udbreder kontorgymnastik. Skandia lancerer Idéer for livet, og heraf opstår fx en fond og Natteravnene. Skandia beregner Udenforskabets pris og lancerer Skandia-modellen i DK. 5 11. marts 2016

Udenforskabets pris og Skandia-modellen

Udenforskabets pris 542.738 Mennesker Stofmisbrug Psykiske lidelser Anbringelse Offentlig forsørgelse Livsstilssygdomme

Konklusion Alt for mange får et liv i udenforskab Manglende investeringer i forebyggelse har stor menneskelig og økonomisk betydning Strukturelle udfordringer ved at skulle prioritere tidlige indsatser og sociale investeringer Forebyggelse opfattes ofte som en omkostning Flere og flere samfundsgrupper risikerer at havne uden for samfundet Manglende koordinering mellem privat og offentlig 8 29. oktober 2015

Udenforskabets pris 542.738 Mennesker Omkostninger = 34,7 mia. Mulige indtægter = 10,4 mia. 45.100.000.000 kr. Potentiel årlig gevinst* Potentiel gevinst = 45,1 mia. *Forskellen mellem gruppen i Udenforskab og sammenligningsgruppen (individer i alderen 18-64 år, som ikke er studerende, og som har en disponibel indkomst under medianen af indkomsten for befolkningen). Kilde: CEBR / DST 2012

Forebyggelse skal ses som en investering 1. Skandia og CEBR har sat tal på de mulige gevinster ved forebyggelse. 2. Konstrueret et værktøj der viser potentialet, ved konkrete sociale investeringer. En tidligere indsats over for individet, giver både en større menneskelig og økonomisk gevinst 10 29. oktober 2015

Skandia-modellen

Overblik over elementerne i Skandia-modellen 12 29. oktober 2015

Introduktion til værktøjet Veldokumenteret dialogværktøj, uddannelse og netværk Tilbydes kommuner gratis - på sigt fonde og virksomheder Bidrager til et økonomisk helhedssyn Pejlemærke for sociale indsatser Bedre grundlag for beslutninger ift sociale investeringer Gennemsigtighed og troværdighed i prioriteringer Flerårigt perspektiv på tværs af kommune, region og stat Eksternt review af forskerne Michael Rosholm (Århus Universitet), Mette Deding (SFI) og Jacob Arendt (KORA) 13

Helhedssyn på udenforskabets pris 14 29. oktober 2015

Grupper i udenforskab (18-64 år i 2012) 1. Stofmisbruger (Register over stofmisbrugere i behandling (SIB) Stofmisbrugsdatabasen, stofmisbrugere i perioden 2007-2011, der har været i behandling i mere end 1 år i den periode) 2. Psykisk syg (WHO s ICD10-diagnoser, F-diagnoser: F09-F69, F89-F99 i Landspatientregistret, samt oplysninger om brug af receptpligtig anti-psykotika fra Lægemiddeldatabasen, samt individer, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, samt individer, der er i forbindelse med psykiatrien i sygesikringsregisteret) 3. Livsstilssygdom (Diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom eller Hjertekar-sygdom) (WHO s ICD-10-diagnoser (J40-44, J47, J96)(KOL), (I11, I13, I20-25, I50)(Hjertesvigt, Islæmisk), (E10-E14, H36.0 eller O24 fraregnet O24.4) (Diabetes) fra Landspatientregisteret samt oplysninger om brug af receptpligtig medicin fra Lægemiddeldatabasen) 4. Langvarig offentlig forsørgelse (Modtager off. ydelser i min. halvdelen af året i 2 år i træk, og har den primære arbejdsstilling: Sygedagpenge, Revalidering, Aktivering (ifølge kontanthjælpsregisteret), Ledighedsydelse, Overgangsydelse, Flexydelse, Førtidspension, Kontanthjælp) 5. Voksne, der har været anbragt som børn (Fra Lov om Social service om anbringelser af børn findes voksne i 2012, som har været langvarigt anbragt (4+ år) som børn)

Omkostninger og indtægter i værktøjet Omkostninger (gennemsnitlige beløb/omkostninger, registerdata 2012- DST) Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Dagpenge Uddannelsesstøtte Indlæggelser Ambulante behandlinger Psykiatriske behandlinger Sygesikring (almen læge/speciallæge/psykolog mv.) Medicintilskud Boligstøtte/boligsikring Domme Indtægter (registerdata 2012 - DST) Skatteindtægter (offentlig indtægt) Omkostninger som ikke er med i modellen Ekstraomkostninger i kommuner/regioner/stat: - fx administration, misbrugsrådgivning, ydelser i henhold til serviceloven mv. Ikke-monetære omkostninger (tid etc.) Private omkostninger ved udenforskab Afledte familieomkostninger Stofmisbrugsdatabasen, Landspatientregisteret og Lægemiddeldatabasen fra Statens Serum Institut. Danmarks Statistiks registre: Befolkningsregisteret Indkomstregisteret IDA persondata, Sygesikringsregisteret, Registeret for offentligt forsørgede Kriminalitetsregisteret, IDA-databasen for personer, Uddannelsesregisteret, Registeret for udsatte børn og unge.

Input i modellen Målgruppens omkostning Egne målgrupper Skandia-modellens registerbaserede målgrupper Viden om tiltaget Omkostning (Forventede) effekt 17

Eksempel på anvendelse i en kommune

Eksempel: U-Turn, indsats for unge stofmisbrugere Målgruppe 14-17 år Unge med problemer med rusmidler Unge som ikke benytter deres skoletilbud Ofte mange sociale problemer udover forbrug af rusmidler / SIDE 19 Tiltag 24 unge på årsbasis. Investering på 4,3 mio. kr.

U-Turns resultater: Startprofil Unge med stor ustabilitet i hverdagen Har været anbragt (45 %) Ustabil boligsituation (46 %) Hyppige skoleskift (65 %) Ikke aldersvarende uddannelsesniveau (45 %) Gør skade på sig selv (40 %) Behandling hos psykolog (65 %) og psykiater (37 %) Erfaringer med kriminalitet (Vold 80 %, hærværk 89 %, våbenbesiddelse 63 %) Ufrivillig sex (23 %) / SIDE 20

U-Turns resultater : Slutprofil Fra ustabil hverdag til øget stabilitet Størstedelen afslutter grundskole mens de er i U-turn Forbedrede uddannelsesmæssige forhold (47 %) Bedre boligforhold (30 %) Forbedret psykisk helbred (53 %) Ændret forhold til kriminalitet (28 %), ikke relevant (21 %) Stop af forbrug samt reduktion af rusmidler (54 %) / SIDE 21

Samfundsøkonomisk resultat Beregning af omkostningsreduktion Færre udgifter til: Kontanthjælp, domme, indlæggelser, psykiatri, mv. Samlet gevinst for kommune (efter 6 år) Min succes 1/3-700 t.kr. Maks succes 1/2 +500 t.kr. Samlet gevinst for samfund* (efter 6 år) Min succes 1/3 +2 mio kr. Maks succes 1/2 +5 mio kr. *Stat, region og kommune Obs! Kun kommunen som afholder investeringsudgift / SIDE 22

Fremtiden for Skandia-modellen Indarbejdning af kommunale data på fx børneområdet Digital løsning - deling, sikkerhed og opbygning af effektmålinger Fokus på implementeringsindsatsen hos kommuner (og NGO er) Etablering af netværk mellem de centrale aktører På sigt: Uddannelse af alle kommuner Udbredelse til fonde og NGO er Fokus på indsatser i erhvervslivet (fx stress, psykiske lidelser, livsstilsygdomme) 23

Til diskussion Hvordan sikres at et økonomisk perspektiv, ikke fylder for meget? Hvordan laves bedre rammevilkår for investeringer og for hjemtagning af de økonomiske gevinster over tid, på tværs af budgetområder, og på tværs af kommune, region og stat? Hvordan fordeler vi investeringer og gevinster? Hvad skal vi prioritere i relation til videreudvikling af Skandia-modellen?

Dagens præsentation. Skriv til: udenforskabetspris@skandia.dk Introduktionsmøder: 9. marts 2016 (åben for alle) 8. juni 2016 (åben for alle) Kommuneuddannelse: 10.-11. marts 2016 (opfølgning 29. april) 26.-27. maj 2016 (opfølgning september) Læs mere og tilmeld på udenforskabets pris.dk