OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i. Denne gang langtidsledighed og opfyldelse af minimumskrav i indsatsen. I notatet sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen i Beskæftigelsen i er siden finanskrisens start i 8 faldet med %, svarende til at der i dag er ca..3 færre beskæftigede i. Det er især den private sektor, der hidtil har været ramt af krisen. Der er nu ca. 8 færre beskæftigede inden for industrien og 3 færre beskæftigede inden for bygge og anlæg. Til gengæld er beskæftigelsen inden for offentlig service steget. Figur : Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i fra januar 8 til oktober Personer jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan- mar- maj- jul- Personer sep Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Figur : Udviklingen (netto) i lønmodtagerbeskæftigelsen i fordelt på brancher fra august 8 til august Antal Industri Bygge anlæg Handel Rengøring mv Vidensservice Transport Finans og fors. Ejendomshandel mv Hotel og restaur. Landbrug mv Anden service Offentlige mv Antal Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger

3 Tre hovedtendenser. Langtidsledigheden stiger, men udviklingen ser måske ud til at vende Langtidsledige har ofte svært ved at vende tilbage på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt med en fokuseret indsats for denne gruppe. Alligevel har haft en stigning i langtidsledigheden på 7 % det seneste år. I de seneste måneder er langtidsledigheden i dog begyndt at flade ud. Lykkes det at vende udviklingen til et fald i langtidsledigheden, vil det have en mærkbar positiv økonomisk betydning for kommunen. Lykkes det f.eks. at afkorte det gennemsnitlige ledighedsforløb med én uge i, vil kommunen spare ca. 7, mio. kr. i forsørgelsesudgifter og hente ca.,9 mio. kr. ekstra i skatteindtægter.. De fleste ledige får indsats til tiden En aktiv linje i beskæftigelsesindsatsen med jævnlig kontakt og aktive tilbud er et væsentligt element for at skabe gode resultater med den ledige. En tæt og hyppig kontakt og aktivering gavner borgerens muligheder for at komme i job eller ordinær uddannelse. Indsats til tiden er derfor et væsentligt styringsparameter for jobcentrenes indsats. I udvikler denne indsats sig positivt, men der er fortsat grund til at holde fokus på området. 3. Faldende tilgang til permanente ydelser er den kommune i klyngen, der har haft det næststørste fald i antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Dette gælder både fleksjob og ledighedsydelse og i særlig grad førtidspension. Dog er en større del af befolkningen i på permanente ydelser i forhold til klyngen. Størstedelen af modtagere af permanente ydelser kommer fra langvarige sygedagpengesager eller fra svagere kontanthjælpsgrupper. har haft en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match og 3 og har det seneste år samtidig haft et fald i antallet af langvarige sygedagpengeforløb. Det er vigtigt, at disse grupper får en indsats, som bringer dem i retning af arbejdsmarkedet frem for i retning af permanent forsørgelse. 3

4 Langtidsledige Fig.. Udvikling i antal langtidsledige a-dagpengemodtagere (ledighed over 39 uger), og klynge, dec. 9 dec. Udvikling i pct. 8 Kilde: jobindsats.dk Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Lolland Randers Sv.borg/Langel./Ærø Vordingborg Norddjurs Nyborg Haderslev Kalundborg Slagelse Omkring en tredjedel af de nyledige i kommer fortsat i job efter mindre end tre måneders ledighed. Men der er desværre også en stor gruppe mennesker, der bliver hængende i ledighed. har således relativt mange langtidsledige. Og i det seneste år har, lige som de øvrige jobcentre i klyngen, haft en stor stigning i antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere, jf. figur. I er langtidsledigheden steget med 7 %. det seneste år, men i andre kommuner i klyngen er stigningerne væsentligt højere. Langtidsledige har ofte sværere ved at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Efter 39 uger er 9 % af dagpengemodtagerne fortsat på dagpenge, og derefter er afgangen lav. Derfor er det vigtigt, at der ydes en aktiv indsats for at få langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet og begrænse tilgangen til langtidsledighed. For de a-dagpengemodtagere, der allerede er blevet langtidsledige, kan en virksomhedsvendt indsats give nye kompetencer, erfaringer og et netværk, der kan hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse. En aktiv indsats hjælper langtidsledige En ny analyse fra Beskæftigelsesregion viser, at en aktiv beskæftigelsesindsats har positive effekter for de langtidsledige. Langtidsledige, der kommer i job, har modtaget flere jobsamtaler og er aktiveret mere end langtidsledige, der ikke er kommet i job, fremgår det af analysen. Kilde: Indsats for langtidsledige i, Beskæftigelsesregion. har både en relativt tidlig og hyppig kontakt med de forsikrede ledige, hvilket er centralt i forhold til at forebygge langtidsledighed. har flere forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering end gennemsnittet af de øvrige kommuner i klyngen. Men samtidig udnytter kun den kommunale løntilskudskvote 73 %. Lykkes det at begrænse langtidsledigheden, har det store kommunaløkonomiske konsekvenser. Til illustration sparer ca. 7, mio. kr. i forsørgelsesudgifter og henter ca.,9 mio. kr. ekstra i skatteindtægter, hvis det gennemsnitlige ledighedsforløb blandt forsikrede afkortes med én uge i. Fokusområder for : Fastholde en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Fortsat udbygge brugen af virksomhedsrettet aktivering, f.eks. ved at anvende den kommunale løntilskudskvote fuldt ud. Bruge en målrettet og tidlig indsats i forhold til risikogrupper. Beregningen er under forudsætning af samme antal ledige og samme redskabsanvendelse som i.

5 Førtidspension og andre permanente ydelser Figur : Andelen af borgere i den erhvervsaktive alder (- år) der modtager permanente forsørgelsesydelser i i december Fanø Vejle Kolding Varde Fredericia Vejen Nordfyns Assens Tønder Kerteminde Odense Aabenraa Billund Haderslev Sønderborg Esbjerg Middelfart Ærø FborgMfyn Nyborg Langeland Hele landet 8 Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Kilde: Analyse af de permanent forsørgede i Beskæftigelsesregion, Februar. Figur 3. Forsørgelsesstatus før tilgang til permanent forsørgelse i perioden 3. kvartal 9 til. kvartal i de syddanske kommuner Odense Fanø Haderslev Fredericia Kolding Langeland Vejle Varde Tønder Esbjerg Middelfart FborgMfyn Kerteminde Nordfyn Assens Sønderborg Billund Vejen Aabenraa Nyborg Ærø Hele landet Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Øvrigt Selvforsørgelse Kilde: Analyse af de permanent forsørgede i Beskæftigelsesregion, Februar. behandlingstilbud. Andelen af borgere på permanente ydelser i er blandt de højeste i, jf. figur, også selv om tilgangen til permanente ydelser er blandt de laveste i regionen. Over det seneste år har der været et fald i antallet af påbegyndte førtidspensionsforløb. I januar havde. personer på permanent forsørgelse, heraf 3.33 på førtidspension. Men siden er antallet af førtidspensionister steget med ca. personer i. Den høje andel af personer på permanente ydelser har også store kommunaløkonomiske konsekvenser. I anvendte kommune 8 mio. kr. på ledighedsydelse og førtidspension, heraf 7 mio. kr. alene på førtidspension. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra langvarige sygedagpengeforløb og kontanthjælpsforløb, jf. figur 3. Mange mennesker, heriblandt også unge, førtidspensioneres pga. psykiske lidelser. Nogle af disse lidelser kan behandles eller bliver mildere med tiden. I blev der i tilkendt 39 borgere til førtidspension, hvoraf % af tilkendelserne var til borgere under år. For at mindske tilgangen til permanente ydelser er det afgørende med en indsats over for de grupper, som er i risiko for at ende på permanente ydelser. Denne indsats skal være rettet mod et liv på arbejdsmarkedet frem for mod et liv på permanent offentlig forsørgelse. Ofte vil der også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med kommune har fokus på flere ting, der potentielt kan mindske tilgangen til permanente ydelser. Jobcentret har en tidlig kontakt med indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, men vil med fordel kunne øge hyppigheden i kontakten med de svagere kontanthjælpsmodtagere og øge anvendelse af virksomhedspraktikker for målgruppen. Projektet På rette vej i job arbejder netop med at få denne målgruppe tilbage på arbejdsmarkedet. For de sygemeldte er det vigtigt at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet under sygemelding. Det er her positivt, at har en høj anvendelse af både delvise raskmeldinger og virksomhedsvendt aktivering. Fokusområder for : Begrænse tilgangen til permanente ydelser fra sygedagpenge og kontanthjælp gennem en aktiv og målrettet indsats. Begrænse tilgangen af unge til førtidspension. Styrke den virksomhedsvendte indsats. Fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper.

6 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål : Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jan. jan. - -,, -,, Arbejdskraftreserven i dvs. personer, der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget mere end klyngen. Dette dækker over en stigning i antallet af dagpengemodtagere som i klyngen og en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvor klyngen samtidig har haft et fald. Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. anvender allerede i højere grad virksomhedsvendt aktivering til både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere end klyngen. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jan. jan ,9, -3,, er det jobcenter i klyngen med næststørst reduktion i antallet af personer på permanente ydelser. har i særlig grad nedbragt antallet på førtidspension. har dog stadig, trods reduktionen, en større andel af befolkningen på permanente ydelser end klyngen. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. har haft et stort fald i antallet af langvarige sygedagpengeforløb, men antallet af kontanthjælpsmodtagere i match og 3 er samtidig steget. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jan. jan ,,8 -,7,7 har en større stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse end klyngen, men samtidig er en mindre del af s unge på offentlig forsørgelse end i klyngen. Det er især indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og i mindre grad dagpengemodtagere, som er steget, mens de øvrige målgrupper er faldet. Som tidligere nævnt har udfordringer i forhold til rettidigheden for de unge dagpengemodtagere. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, jan. jan. 3 3,7 Kilde: Jobindsats.dk,,,3 har haft en mindre stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end i klyngen generelt. Dette skyldes især, at har haft en mere gunstig udvikling i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister end klyngen generelt. Til gengæld har haft en stigning i antallet af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande.