Verificering og præcisering af effekter til ny ordning om miljøteknologier i randzoner del 2



Relaterede dokumenter
Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse

rækkeafstand, afgrødevis mekanisk tilpasning (evt. båndsprøjte) Radrenser, 18 rækker, 50 cm

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

Nyhedsbrev fra Geoteam AG

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.



AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

Anvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning.

Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Muligheder og udfordringer i efter- og

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

TS120 Sprayer. Brugervejledning. Side 1 af 11

Afsyning af projekter/investeringer, hvor der er ansøgt om tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriet under Landdistriktsprogrammet (LDP)

NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade København V projektdesign@naturerhverv.dk

Konsekvenser af et forbud mod glyphosat

Väderstad Rapid Super XL

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Kyndestoft trailersprøjter

Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

NS

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES

Radrensere med automatpilot er godt på vej

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

NCS CS-CSA

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Dysevalg og sprøjteteknik på konventionelle sprøjter

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.

Sprøjteteknik. Sammendrag. Faktablad Integreret plantebeskyttelse. Februar Pesticider er sidste udvej i en IPM sammenhæng:

Bugserede såmaskiner. Accord MSC+

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Vejledning til beregningsskema

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet

BJ-Agro Planteavlsdag Januar 2019 Hovborg Kro

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Afgrødernes næringsstofforsyning

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Nye teknologier til ikke-kemisk bekæmpelse af rodukrudt

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

A3: Driftsmæssige reguleringer

Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Facts luftassisteret sprøjtning

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Optimeret sprøjtning i rækkekulturer

Et bredt produktprogram

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Hvad betyder Smart Farming for maskinerne, landmanden og maskinhandlerne? Morten Schmidt, 28. September 2018

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

Transkript:

DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 17. november 2015 Verificering og præcisering af effekter til ny ordning om miljøteknologier i randzoner del 2 Michael Nørremark, Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab og Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. NaturErhvervstyrelsen (NAER) har med bestilling af den 22. september 2015 bedt DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) om at verificere og præcisere effekter og priser for en række pesticid- og kvælstofreducerende teknologier, der kan være relevante i forhold til ny ordning om miljøteknologier i randzoner. Bestillingen er en opfølgning på en tidligere bestilling af 15. april 2015, hvor NAER bad DCA om at verificere og præcisere effekter og priser for en række pesticid- og ammoniakreducerende teknologier. Besvarelsen på denne bestilling blev fremsendt til NAER den 21. april 2015. De pesticid- og kvælstofreducerende teknologier, der vurderes i nærværende notat, er udvalgt i dialog mellem DCA og NAER. Besvarelsen herunder er opdelt i hhv. Teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse og Teknologier med potentiale for reduktion af kvælstofudledning. Første del er udarbejdet af adjunkt Michael Nørremark, Institut for Ingeniørvidenskab. Anden del er udarbejdet af adjunkt Michael Nørremark, Institut for Ingeniørvidenskab og professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi. NAER har i forbindelse med lanceringen af støtteordningen ønsket at prioritere teknologierne og har udvalgt 5 teknologier for hhv. Teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse og Teknologier med potentiale for reduktion af kvælstofudledning. NAER har for disse udvalgte teknologier bedt DCA om at fastsætte pris excl. moms. Dette er foretaget via rekvirering af konkrete købstilbud fra fabrikanter og importører. Fastsættelse af pris for de ikke-prioriterede teknologier er sket via telefonsamtaler med fabrikanter, importører, internt og eksternt netværk i øvrigt. De angivne priser for de ikke prioriterede teknologier er derfor cirka priser som dækker op til de dyreste løsninger på markedet. Den korte beskrivelse af teknologierne i tabel 1 og 2 er en komponentliste udarbejdet på baggrund af konkrete købstilbud, brochurer og forklaring af teknologierne af fabrikanter, importører, internt og eksternt netværk i øvrigt.

Teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Den relative reduktion af pesticidanvendelse er for hver enkelt teknologi baseret på målte effekter i forhold til teknologiernes reduktion af forbruget af herbicid, fungicid eller insekticid fundet i litteraturen. Disse effekter er omregnet til reduktionspotentiale angivet i procent i forhold til mest almindelige dyrkningspraksis anno 2013, samt 2013 salgstal for pesticider [13]. Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Teknologi Kort beskrivelse Effekt, relativ reduktion af pesticidanvendelse [%] a Mekanisk-kemisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk-kemisk ukrudtsbekæmpelse med aut. rækkestyring Mekanisk-kemisk ukrudtsbekæmpelse med sektionsløft Afdrifts- og overlapreduktion of forbedret biologisk effekt Afdrifts- og overlapreduktion mekanisk tilpasning (evt. båndsprøjte) mekanisk tilpasning (evt. båndsprøjte), rækkestyring vha. kamera, hydraulisk sideforskydning, terminal, software mekanisk tilpasning (evt. båndsprøjte), kamerastyring, terminaler, software, elektrohydraulisk løft af radrensermoduler, sektionsstyring vha. GPS Trailersprøjte, sensorer for bomstabilisering, luftassistance, båndsprøjte eller anden teknologi for styring af forstøvet sprøjtevæske, sektionsafblænding, styreenheder, GPS navigation, fjernbetjent omstilling af dyser (f.eks. til kantdyser ), terminal, software Sensorer (1 stk./7,5 m), styreenhed, GPS navigation, terminal, software Fast pris [kr.] Kilde for effekt 14 b 260.000 d [1, 2] 14 b 343.000 d [1, 2] 14 b 510.000 d [1,2] 15 1.200.000 [3,4] 8 168.000 d [3,4]

Afdriftsreduktion og forbedret biologisk effekt Trailersprøjte med luftassistance, båndsprøjte eller anden teknologi for styring af forstøvet sprøjtevæske. 10 620.000 [4, 5] Stedspecifik/variabel pesticiddosering Pesticidtildeling ud fra grøn dækningsgrad Flowmåler, reguleringsventiler, styreenhed, GPS navigation, terminal, software NDVI sensorer eller lignende, terminal, flowstyringer 30 d 124.000 [6, 8, 9] 13 c 190.000 [6, 7] a Reduktionspotentiale er angivet i procent i forhold til mest almindelige dyrkningspraksis anno 2013. b Reduktion i herbicidforbrug som følge af radrensning er omregnet til procentvis pesticidreduktion på basis af 2013 salgstal for pesticider anvendt i raps, majs, roer, kartofler og grøntsager [13]. c Reduktion i herbicidforbrug som følge af reduktion af glyphosatforbrug med NDVI sensor på anslået 40 % omregnet til procentvis pesticidreduktion på basis af samlet 2013 salgstal for herbicider, fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler [13]. d Konkret købstilbud foreligger for specifik maskine og fabrikat, dimensioner aftalt med fabrikant eller importør for at tilgodese det bredeste segment af danske landbrugs størrelse Detaljeret beskrivelse Mekanisk-kemisk ukrudtsbekæmpelse Teknologien består af en radrenser med 8-10 m arbejdsbredde. Radrenseren kan være monteret med udstyr for båndsprøjtning, således sprøjtning af afgrøderækker udføres, mens mekanisk ukrudtsbekæmpelse foretages mellem afgrøderækker. Radrenseren kan indstilles til afgrødevis mekanisk tilpasning, dvs. rækkeafstanden kan være forskellig. Det modtagne købstilbud er for en standard radrenser med 9 m arbejdsbredde, pris kr. 260.000. Teknologien med radrensning i kombination med båndsprøjtning er økonomisk konkurrencedygtig i rækkedyrkede afgrøder som roer, majs og en række specialafgrøder samt raps, der kan dyrkes på rækkeafstand uden udbyttenedgang. Der skønnes en herbicidreduktion på 60 % med anvendelse af teknologien. Mekanisk-kemisk ukrudtsbekæmpelse med aut. rækkestyring Teknologien består af en radrenser med 8-10 m arbejdsbredde. Radrenseren kan være monteret med udstyr for båndsprøjtning, således sprøjtning af afgrøderækker udføres, mens mekanisk ukrudtsbekæmpelse foretages mellem afgrøderækker. Radrenseren kan indstilles til afgrødevis mekanisk tilpasning, dvs. rækkeafstanden kan være forskellig. Derudover er radrenseren monteret med automatisk rækkestyring, hvorved kapacitet forøges. Det modtagne købstilbud er for en standard radrenser med 9 m arbejdsbredde med kamerabaseret rækkestyring, pris kr. 343.000. Ved at anvende stor arbejdsbredde og automatisk redskabsstyring, som kan være baseret på kamera eller meget nøjagtig GPS (RTK-GPS) styring af radrenser på tværs af kørselsretning undgås nedkørsel af afgrøde og fremkørselshastighed kan forøges. Såmaskine- og radrenserarbejdsbredde skal være identiske, ellers er løsningen at anvende GPS-baseret redskabsstyring allerede ved såning, så afgrøderækker er placeret med ensartet indbyrdes afstand uafhængigt af arbejdsbredde, eller alternativt at udstyre radrenseren med særskilte sektioner med individuel kamera-baseret redskabsstyring.

Mekanisk-kemisk ukrudtsbekæmpelse med sektionsløft Teknologien består af en radrenser med 8-10 m arbejdsbredde. Radrenseren kan være monteret med udstyr for båndsprøjtning, således at sprøjtning af afgrøderækker udføres, mens mekanisk ukrudtsbekæmpelse foretages mellem afgrøderækker. Radrenseren kan indstilles til afgrødevis mekanisk tilpasning, dvs. rækkeafstanden kan være forskellig. Derudover er radrenseren monteret med automatisk rækkestyring og løft af radrensermoduler, således at et minimum af afgrødeplanter fjernes ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det modtagne købstilbud er for en standard radrenser med 9 m arbejdsbredde med kamerabaseret rækkestyring og GPS baseret sektionsløft, pris kr. 510.000. Radrensere med GPS-baseret og automatisk sektionsløft udfører automatisk løft af hvert enkelt radrensermodul, således radrenseren foretager mekanisk ukrudtsbekæmpelse helt ud til rækkerne i forager og i marker med kiler. For radrensere med stor arbejdsbredde er automatisk løft af lugeaggregater nødvendigt for at undgå omfattende bortlugning af afgrøderækker i forager og i marker med kiler. Afdrifts- og overlapreduktion of forbedret biologisk effekt Teknologien består af en trailersprøjte og sprøjtebom, som tilsammen udgør et integreret system for styring af forstøvet sprøjtevæske mod sprøjtemålet. Forsøg har vist store fordele mht. reduceret afdrift og bedre biologisk effekt af visse pesticider [3, 4 og 5]. Derudover kan sprøjter monteres med automatisk lukning af sektioner ved forager og i marker med kiler, således overlap undgås. Afdrift som følge af utilsigtede bombevægelser kan reduceres dels ved valg af den nyeste teknologi for bomophæng og/eller montering af sensorer og styring som sørger for automatisk at opretholde den ønskede bomhøjde. Fjernbetjent omstilling af dyser, f.eks. til dyser med meget lav afdrift ved f.eks. sprøjtning langs markgrænser er ikke udbredt, men markedsføres. Den angivne pris er for en trailersprøjte med bom med luftassistance, hydraulisk affjedring, affjedret trækstang, sensorer for bomstabilisering, sektionsafblænding, styreenheder, GPS navigation, terminal og software, pris kr. 1.200.000 Afdrifts- og overlapreduktion Teknologien består af ekstraudstyr som kan eftermonteres på de fleste nyere bomsprøjter. Afdrift som følge af utilsigtede bombevægelser kan reduceres ved montering af sensorer og styring som sørger for automatisk at opretholde den ønskede bomhøjde. Reduktionspotentialet er anslået til 3%. Dobbelt dosering ved forager og i marker med kiler minimeres med automatisk lukning af et antal sektioner på sprøjtebommen. Der må forventes store forskelle i besparelsespotentiale, idet der forventes at være fra regulære firkantede marker uden remiser til irregulære marker med remiser, master etc. De fleste danske landbrug vil have mange marker og marker, som typisk vil variere imellem de 2 ydereksempler. Det skønnes derfor, at en gennemsnitsværdi på 5 % vil være repræsentativ under danske forhold og jf. udenlandske forsøg [14]. Det modtagne købstilbud er for en terminal, GPS modtager, antenne, Section Switch Box, Cab Kit, Section Control samt 5 sensorer, pris kr. 168.000. Afdriftsreduktion og forbedret biologisk effekt Teknologien består af en trailersprøjte og sprøjtebom, som tilsammen udgør et integreret system for styring af forstøvet sprøjtevæske mod sprøjtemålet. Forsøg har vist store fordele mht. reduceret afdrift og bedre biologisk effekt af visse pesticider, se [3, 4 og 5]. Den angivne pris er for en trailersprøjte med bom med luftassistance, hydraulisk afjedring, affjedret trækstang, terminal og software, pris kr. 620.000

Stedspecifik/variabel pesticiddosering Teknologien består af ekstraudstyr som kan monteres på de fleste nyere sprøjter, således sprøjtecomputeren automatisk kan dosere op og ned, og evt. lukke helt for doseringen. Styringen er baseret på GPS og tildelingskort. Teknologien har stort potentiale for at reducere pesticidindsatsen gennem stedspecifik bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere. Den stedspecifikke bekæmpelse er baseret på, at man inden sprøjteopgaven udføres, afstemmer den præcise type og dosering af pesticider i forhold til et givent område på marken og derved udarbejder et tildelingskort. Dette er manuelt arbejde, men der findes hjælpemidler såsom software og moniteringsmuligheder, hvilket ikke er omfattet af nærværende teknologibeskrivelse. Det modtagne købstilbud er for en terminal, GPS modtager, antenne, switch box, flowmåler og reguleringsventil, pris kr. 124.000. Pesticidtildeling ud fra grøn dækningsgrad Teknologien består af ekstraudstyr som kan monteres på de fleste nyere sprøjter. Der monteres et antal NDVI (normalized difference vegetation index) sensorer som registrerer grøn vegetation. Teknologien finder anvendelse ved total ukrudtsbekæmpelse i form af bekæmpelse af rodukrudt i stub, samt ved bekæmpelse af ukrudt før afgrødens fremspiring og før høst. Det maksimale besparelsespotentiale er på 13 % af det samlede pesticidforbrug i DK anno 2013 [13]. Udregningen er foretaget på baggrund af glyphosatforbruget i 2013, en anslået reduktion af dette forbrug på 40 % ved brug af NDVI sensorer og det samlede forbrug af herbicider, fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler. Det angivne besparelsespotentiale forudsætter, at maks. 8 dyser styres separat af en sensor. Det angivne besparelsesinterval dækker over den variation, der skønnes at være mellem marker. Den angivne pris er for en terminal, GPS modtager, antenne, 5 stk. NDVI sensorer, switch box, flowmåler og reguleringsventil, pris kr. 190.000.

Teknologier med potentiale for reduktion af kvælstofudledning I besvarelsen er der taget udgangspunkt i DCA rapport nr. 52 ( Virkemiddelkataloget ) og tilhørende følgenotat [10], hvor effekten af efterafgrøder, gradueret og variabel tildeling af gødning samt placering af gødning har dannet grundlag for valg af teknologier med potentiale for reduktion af kvælstofudledning. Effekten af tilsætning af nitrifikationshæmmer til gylle ved nedfældning fremgår som den eneste nævnte teknologi ikke af DCA rapport nr. 52, hvorfor den anslåede relative reduktion af kvælstofudledning er givet ud fra litteraturen og accepteret af eksperter ved AU. Tabel 2. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af kvælstofudledning Teknologi Kort beskrivelse Effekt, relativ reduktion af kvælstofudledning [%] a Gødningsplacering ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse Gødningsplacering ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse med aut. rækkestyring og sektionsløft Såning af mellem- eller efterafgrøder ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse Såning af mellem- eller efterafgrøder ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse med aut. rækkestyring og sektionsløft mekanisk tilpasning, tank, doseringsenhed, rør- og slangeføringer, radrensermoduler for gødningsplacering mekanisk tilpasning, tank, doseringsenhed, rør- og slangeføringer, radrensermoduler for gødningsplacering, kamerastyring, terminaler, software, elektrohydraulisk løft af radrensermoduler, sektionsstyring vha. GPS mekanisk tilpasning, tank, doseringsenhed, slangeføringer, radrensermoduler for såning, efterharve mekanisk tilpasning, tank, doseringsenhed, slangeføringer, radrensermoduler for såning, efterharve, kamerastyring, terminaler, software, Fastsat pris [kr.] Kilde for effekt 4 b 435.000 d [10] 4 b 685.000 d [10] 37 316.000 d [10, 11] 37 566.000 d [10, 11]

Variabel dosering af flydende gødninger Fjernbetjent kantspredningsudstyr og sektionsafblænding Variabel dosering af kunstgødning Jordbearbejdning og såning for effektiv etablering af efterafgrøder Tilsætning af nitrifikationshæmmer ved gylleudbringning elektrohydraulisk løft af radrensermoduler, sektionsstyring vha. GPS Flowmåler, reguleringsventiler, styreenhed, dyser, GPS navigation, terminal, software Gødningsspreder, terminal, software, sektionsafblænding, elektro/hydraulisk styring, GPS navigation, fjernbetjent til- og frakobling af kantspredning Gødningsspreder, terminal, software, sektionsafblænding, elektro/hydraulisk styring, GPS navigation, variabel tildeling, fjernbetjent til- og frakobling af kantspredning Jordbearbejdningsredskaber og såmaskiner i kombination Doseringsenhed og injektion for montering på gyllevogne hvor nitrifikationshæmmer doseres og blandes med gylle (typisk integreret med syretilsætning) Gødningsplacering ved såning Kombisåmaskine med placering af fast eller flydende gødning 4 b 124.000 d [10] 4 b 275.000 d [10] 4 b 295.000 d [10] 37 b 600.000 [10] 11 b 550.000 d [12] 4 b 650.000 [10] a Gennemsnit af relativ reduktion af nitratudvaskningen for ler- og sandjorde ved < 0,8 DE/ha. b Beregnet på baggrund af reduktion af kvælstofudledning i kg N/ha i forhold til effekt af efterafgrøder d Konkret købstilbud foreligger for specifik maskine og fabrikat, dimensioner aftalt med fabrikant eller importør for at tilgodese det bredeste segment af danske landbrugs størrelse Detaljeret beskrivelse Gødningsplacering ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse Teknologien består af en radrenser med 8-10 m arbejdsbredde. Radrenseren kan indstilles til afgrødevis mekanisk tilpasning, dvs. rækkeafstanden kan være forskellig. De fleste markedsførte radrensere kan leveres med gødningsudstyr som skaber en merværdi for radrensere, evt. som kompensation for den lavere kapacitet sammenlignet med marksprøjter ved ukrudtsbekæmpelse. Udstyret skal kunne placere og nedmulde gødning nogle få centimeter langs afgrøderækken. Det modtagne købstilbud er for en standard radrenser med 9 m arbejdsbredde med 1900 l fronttank, doseringsenhed, rør- og slangeføringer, pris kr. 435.000. Teknologien med radrensning i kombination med eftergødskning er økonomisk konkurrencedygtig i rækkedyrkede afgrøder som roer og majs og en række specialafgrøder.

Gødningsplacering ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse med aut. rækkestyring og sektionsløft Teknologien består af en radrenser med 8-10 m arbejdsbredde med gødningsudstyr som nævnt tidligere. Derudover er radrenseren monteret med automatisk rækkestyring og løft af radrensermoduler, således at et minimum af afgrødeplanter fjernes ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det modtagne købstilbud er for en standard radrenser med 9 m arbejdsbredde med 1900 l fronttank, doseringsenhed, rør- og slangeføringer, kamerabaseret rækkestyring og GPS baseret sektionsløft, pris kr. 685.000. Radrensere med GPS-baseret og automatisk sektionsløft udfører automatisk løft af hvert enkelt radrensermodul, således at radrenseren foretager mekanisk ukrudtsbekæmpelse helt ud til rækkerne i forager og i marker med kiler. For radrensere med stor arbejdsbredde er automatisk løft af lugeaggregater nødvendigt for at undgå omfattende bortlugning af afgrøderækker i forager og i marker med kiler. Såning af mellem- eller efterafgrøder ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse Teknologien består af en radrenser med 8-10 m arbejdsbredde. Radrenseren kan indstilles til afgrødevis mekanisk tilpasning, dvs. rækkeafstanden kan være forskellig. De fleste markedsførte radrensere kan leveres med frøudstyr som skaber en merværdi for radrensere, evt. som kompensation for den lavere kapacitet sammenlignet med marksprøjter ved ukrudtsbekæmpelse. Udstyret skal kunne så og tildække udsæd med jord imellem afgrøderækkerne. Det modtagne købstilbud er for en standard radrenser med 9 m arbejdsbredde monteret med en pneumatisk såmaskine for såning af efterafgrøder med slanger og spredeplader, efterharve, slangeføringer, pris kr. 316.000. Teknologien med radrensning i kombination med såning af efter- eller mellemafgrøde reducerer både herbicidforbrug og efter- eller mellemafgrødens potentielle konkurrence overfor afgrøden ved den senere etablering. Såning af mellem- eller efterafgrøder ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse med aut. rækkestyring og sektionsløft Teknologien består af en radrenser med 8-10 m arbejdsbredde med frøudstyr som nævnt tidligere. Udstyret skal kunne så og tildække udsæd med jord imellem afgrøderækkerne. Derudover er radrenseren monteret med automatisk rækkestyring og løft af radrensermoduler, således et minimum af afgrødeplanter fjernes ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det modtagne købstilbud er for en standard radrenser med 9 m arbejdsbredde monteret med en pneumatisk såmaskine for såning af efterafgrøder med slanger og spredeplader, efterharve, slangeføringer, kamerabaseret rækkestyring og GPS baseret sektionsløft, pris kr. 566.000. Teknologien med radrensning i kombination med såning af efter- eller mellemafgrøde reducerer både herbicidforbrug og efter- eller mellemafgrødens potentielle konkurrence overfor afgrøden ved den senere etablering. Variabel dosering af flydende gødninger Teknologien består af ekstraudstyr som kan monteres på sprøjter, såmaskiner, ammoniaknedfældere, flydende gødningsnedfældere m.m., således en at en styreenhed automatisk kan dosere op og ned, og evt. lukke helt for doseringen. Styringen er baseret på GPS, tildelingskort eller input fra NDVI sensorer. Teknologien har stort potentiale for at omfordele kvælstof gennem stedspecifik og variabel tildeling. Den stedspecifikke tildeling er baseret på, at man inden gødskningsopgaven udføres, afstemmer den præcise type og dosering af gødning i forhold til et givent område på marken og derved udarbejder et tildelingskort. Dette er manuelt arbejde, men der findes hjælpemidler såsom software og tilkobling af NDVI sensorer, hvilket ikke er omfattet af nærværende teknologibeskrivelse, ligesom evt. ombygning af sprøjte til flydende

gødning ikke er inkluderet. Det modtagne købstilbud er for en terminal, GPS modtager, antenne, switch box, flowmåler og reguleringsventil, pris kr. 124.000. Fjernbetjent kantspredningsudstyr og sektionsafblænding Teknologien består af en kunstgødningsspreder med fjernbetjening af til- og frakobling af kantspredning. Kantspredning er nødvendig for at opnå ensartet dosering mod skel og kontrol af spredning kun til skel. For kunstgødningspredere er automatisk styring af spredebredden nødvendigt for at undgå omfattende dobbeltdosering i forager og i marker med kiler. Det modtagne købstilbud er for en 4200 l kunstgødningsspreder, 36 m, med antenne og GPS Switch, kr. 275.000. Variabel dosering af kunstgødning Teknologien består af en kunstgødningsspreder med fjernbetjening af til- og frakobling af kantspredning og automatisk styring af spredebredden som beskrevet tidligere. Derudover er sprederen udstyret med terminal og software for variabel tildeling af kunstgødning, således at en styreenhed automatisk kan dosere op og ned, og evt. lukke helt for doseringen. Styringen er baseret på integreret GPS, tildelingskort eller input fra NDVI sensorer. Teknologien har stort potentiale for at omfordele kvælstof gennem stedspecifik og variabel tildeling. Den stedspecifikke tildeling er baseret på, at man inden gødskningsopgaven udføres, afstemmer den præcise type og dosering af gødning i forhold til et givent område på marken og derved udarbejder et tildelingskort. Dette er manuelt arbejde, men der findes hjælpemidler såsom software og tilkobling af NDVI sensorer, hvilket ikke er omfattet af nærværende teknologibeskrivelse. Det modtagne købstilbud er for en 4200 l kunstgødningsspreder, 36 m, med antenne, GPS Switch og GPS, kr. 295.000. Jordbearbejdning og såning for effektiv etablering af efterafgrøder Teknologien består af jordbearbejdningsredskaber og lette såmaskiner i kombination. Sikker etablering af efterafgrøder umiddelbart efter høst kan foregå med stor kapacitet ved at kombinere jordbearbejdningsredskaber med såning af en sådan kvalitet at udsæden placeres i den korrekte dybde for hurtig fremspiring. Den angivne pris er for en halvbugseret harve-så kombination med 6 m arbejdsbredde kr. 600.000 Tilsætning af nitrifikationshæmmer ved gylleudbringning Teknologien består af en doseringsenhed og injektion for montering på gyllevogne hvor nitrifikationshæmmer doseres og blandes med gylle. Nitrifikationshæmmer er ikke syre, men f.eks. kemiske produkter som N-lock som tilføres gylle under udbringning. Nitrifikationshæmmere nedsætter aktiviteten af bakterier i jorden, som omdanner ammonium til nitrat, og derved reducerer udvaskningen fordi ammonium bindes til jordpartikler. Der er markedsført et enkelt system for injektion af nitrifikationshæmmer alene, men den mest alm. teknologi er integreret med syretilsætning. Det modtagne købstilbud er for et komplet doseringsanlæg til en gyllevogn som er forberedt for tilsætning af syre- og nitrifikationshæmmer til gylle ved udbringning, kr. 550.000. Gødningsplacering ved såning Teknologien omfatter de såkaldte kombisåmaskiner som placerer enten fast eller flydende gødning ved siden og lidt under hvor udsæden. Kombisåmaskiner er markedsført for alle afgrøder. Den angivne pris er for en halvbugseret kombisåmaskine med 6 m arbejdsbredde for såning af korn og frøafgrøder, kr. 650.000

Litteraturliste [1] Melander, B., Jørgensen, M.H. (2001). Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer. DJF-rapport nr. 40, 211-225 [2] Resultater fra Landsforsøgene 1999, 2000, 2001 og 2011 [3] Nuyttens, D., et al. (2007). The influence of operator controlled variables on spray drift from field crop sprayers. Transactions of the ASABE 50(4), 1129-1140 [4] Anon. 2000. Sprøjteteknik. I planteavlsberetning Køge Ringsted Landboforening, 111-118 [5] van der Zande, J.C., et al. (2008) Spray techniques: how to optimise spray deposition and minimise spray drift. Environmentalist 28, 9 17. [6] Landsforsøgene 2003 og 2010. [7] Dammer, K.H.. Ehlert, D. (2006). Variable-rate fungicide spraying in cereals using a plant cover sensor. Precision Agriculture 7, 137-148 [8] Schwarz, J., G. Wartenberg and I. Ackermann (1999). Process-Engineering Investigations for Site Specific Weed Control. Proceedings 2 nd European Conference on Precision Agriculture, July 1999. Odense, Denmark, 699-708 [9] Dammer, K. H., G. Wartenberg and R. Adamek (2000). Sensorgestützter teilflächenspezifischer Einsatz von Fungiziden und Halmstabilisatoren in Getreide. Gesunde Pflanzen 52, 105-109. [10] Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. Aarhus Universitet, DCA rapport nr. 52 + Notat pr. 31-10-2014, pp 330. [11] Landsforsøgene 2014 [12] Jørgensen, U. (2004). Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab. Danmarks Jordbrugsforskning, DJF rapport Markbrug nr. 103, pp 231. [13] Miljøministeriet (2013). Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2013 - Behandlingshyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6. [14] Luck, J.D., Pitl, S.K., Shearer, S.A., Mueller, T.G., Dillon, C.R., Fulton, J.P., Higgins, S.F. (2009) Potential for pesticide and nutrient savings via map-based automatic boom section control of spray nozzles. Computers and Electronics in Agriculture.