Eksemplariske analyser af tekster i dansk litteratur til brug for flexkursister En ældre tekst: Knokkelmanden af Henrik Pontoppidan Et eventyr: Prins Hvidbjørn En novelle: Dolken af Tove Ditlevsen Du finder et link til teksterne i denne mappe Supplerende materiale. Dette vejledende afsnit indeholder forslag til nogle forskellige tekstanalyser inden for Litteratur. Vi har valgt 3 forslag der dækker nogle forskellige aspekter af faget: En litteraturhistorisk periode, et eventyr og en novelle Forslag 1: Ældre tekst fra perioden: Realismen Perioden realismen rækker fra slutningen af 1800-tallet og ind i starten af 1900-tallet. Den er præget af et opgør med Gud, konge og fædreland. Samfundsmæssige problemer sættes til debat, og nye befolkningsgrupper begynder at få indflydelse i samfundet. Fra land til by I den sidste del af 1800-tallet foregår der en kraftig industrialisering i landet. I byerne skyder flere og flere fabrikker op, og det kræver mere arbejdskraft. Samtidig sker der ude på landet en mekanisering af landbruget, og det betyder at der ikke er brug for så mange landarbejdere mere. Resultatet er en massiv vandring fra land til by. Nederlaget i 1864 Politisk set er denne periode præget af nederlaget i 1864. Indtil 1849 var Danmark præget af enevælde, dvs. kongen havde magten i landet. Med Grundlovens indførelse i 1849 får vi formelt demokrati. Valgret gives til selvstændige mænd over 30 år. Efter det første frie valg overtages regeringsmagten af de nationalliberale, som især vælges blandt det københavnske borgerskab. 1
I forbindelse med Grundlovens indførelse ønsker slesvig-holstenerne at løsrive sig fra Danmark, og dette fører til den første slesvigske krig fra 1848-50. Krigen ender uafgjort efter indblanding fra stormagterne. Den nationalliberale regering i Danmark opfatter det som en sejr, og mange er opsat på at følge op på ånden fra 48 for Gud, konge og fædreland. Dette resulterer i 1864 i den anden slesvigske krig, som ender katastrofalt for Danmark. Vi må afstå både Slesvig og Holsten, og den ny grænse går nu ved Kongeåen syd for Kolding. Først ved genforeningen i 1920 lægges grænsen fast som vi kender den i dag. Nederlaget i 1864 fører til at de nationalliberale ikke længere tages alvorligt. Deres drømme om et stærkt Danmark havde ikke hold i virkeligheden. Grundloven revideres, således at godsejerne igen får større magt, og i perioden op til 1901 kæmper især to partier om magten i Danmark: Højre (godsejerpartiet) og Venstre (bondepartiet). Der opstår en magtkamp fordi partiet Højre med kongens hjælp regerer uden om Folketinget, hvor partiet Venstre har flertal. Konflikten ender med det såkaldte systemskifte i 1901, hvor kongen udnævner en regering der støttes af et flertal i Folketinget, og Danmark derfor får sin første bonderegering. Bondebevægelsen For samfunds- og kulturlivet betyder alle disse økonomiske og politiske ændringer at der sker et nybrud. Bøndernes indflydelse i samfundet er stærkt stigende, især pga. andelsbevægelsen. Inden for bondebevægelsen sker der dog hurtigt en splittelse mellem storbønder og småbønder. Det ender med at småbønder og husmænd i 1905 organiserer sig i et selvstændigt parti, Det Radikale Venstre. Arbejderbevægelsen I byerne vokser antallet af fabriksarbejdere. De begynder at slutte sig sammen i fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejds- og lønforhold. I årene op til 1899 er arbejdsmarkedet præget af hårde magtkampe mellem arbejderne og fabriksejerne. For arbejderbevægelsen bliver sammenhold og solidaritet den vigtigste forudsætning for at få indflydelse. Kampen føres som nævnt dels igennem fagbevægelsen, dels igennem arbejdernes politiske parti, Socialdemokratiet. Selvom Socialdemokratiet repræsenterer en meget stor del af befolkningen, får partiet ikke mange mandater i Folketinget, for Grundloven af 1849 gav kun valgret til en begrænset del af den voksne befolkning. Hverken kvinder eller tjenestefolk havde valgret, og det samme gjaldt for folk der havde modtaget fattighjælp. Først efter grundlovsændringen i 1915, hvor antallet af vælgere blev næsten tredoblet, sker der for alvor en større ændring. Herefter danner Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre den første regering sammen. 2
Den realistiske litteratur Den ny tids forfattere forholder sig kritisk til samfundet. Opgøret med den nationalliberale politik fører til et opgør med Gud, konge og fædreland. Forfatterne opfatter ikke længere den eksisterende samfundsorden som indstiftet af Gud. Samfundet er menneskeskabt, og det kan derfor udsættes for kritik og ændres. Men hvis man ønsker at ændre samfundet, må man vide hvordan det virkeligt ser ud. I stedet for at beskrive en idealiseret, forskønnet verden ser forfatterne det nu som deres opgave at beskrive virkeligheden som den er, for derigennem at lægge op til en kritik af det bestående samfund. Det betyder at de lægger vægt på at beskrive de barske og ofte urimelige livsvilkår for samfundets nederste grupper. Den nye litteratur er præget af småbønder, husmænd og landarbejdere, og historierne har ikke nogen lykkelig slutning hvor alt bliver godt til sidst. De er med andre ord realistiske. En af de banebrydende forfattere er Henrik Pontoppidan, som sætter sig for at beskrive og dermed kritisere de dårlige forhold som de svagere grupper i samfundet lever under. Pontoppidan er selv præstesøn, men efter ham følger en helt ny gruppe af bondeforfattere, som selv er vokset op på landet. Det er forfattere som Johan Skjoldborg og Jeppe Åkjær. Begge disse forfattere ønsker at skildre livsvilkårene for småbønder og tjenestefolk, og især hos Åkjær kan man finde en stærk samfundskritik. Også arbejderklassen i byerne får en stor forfatter: Martin Andersen Nexø. I hovedværket Pelle Erobreren skildrer han arbejdernes lange kamp for ændrede livsvilkår. Den realistiske skrivemåde er dominerende i flere perioder af 1900-tallet, og den bruges stadig i dag. Især i 1930 erne bruger forfattere som Hans Kirk og Harald Herdal den realistiske genre, og også Tove Ditlevsen anvender denne form i mange af sine romaner. I 1970 erne kommer en ny realistisk bølge, især præget af arbejder- og kvindelitteratur, men også af almindelig hverdagsrealisme hos fx Anders Bodelsen, Christian Kampmann og Leif Panduro. I nyere tid har især Martha Christensen konsekvent skrevet om samfundets svage grupper og deres problemer. Også inden for filmverdenen er den realistiske form stærkt repræsenteret. Flere af de store romaner er blevet filmatiseret, fx Nexøs Pelle Erobreren, som er filmatiseret af Bille August i 1988. Og filminstruktøren Per Fly har i 2001 fået et gennembrud med sin nyrealistiske film, Bænken, om de udstødte mennesker i nutidens Danmark. 3
Tekstlæsning Under første gennemlæsning af den enkelte novelle understreges ord der kræver en nærmere forklaring. Dem vil der ofte være nogle stykker af i ældre noveller. Samtidig noteres hvilke afsnit novellen falder i som en hjælp til at finde novellens opbygning el. komposition. Herefter analyseres novellen mht. sprog, opbygning, tid, sted, miljø, personer, synsvinkel, tema, budskab, perspektivering. Det følgende afsnit er et eksempel på hvordan man kan læse, analysere og fortolke novellen Knokkelmanden af Henrik Pontoppidan. Læsning af "Knokkelmanden" Resume Novellen handler om et ægtepar, Ane og Simon, som bor i udkanten af en landsby på Sjælland. Som børn var de forældreløse og kom derfor i pleje forskellige steder, hvor de måtte arbejde hårdt for føden. Deres fælles store ønske er at blive uafhængige og få deres eget sted, og efter mange års slid er det lykkedes for dem at spare sammen til udbetalingen på et lille hus. Vi følger dem i novellen mens de flittigt arbejder videre fra morgen til aften for at klare afdragene til banken. Undervejs får de en datter, Eulalia, og midtvejs i novellen oprinder den store dag da de bliver gældfrie. Deres livsstil ændrer sig ikke meget herefter, de fortsætter med at arbejde som de plejer, men nyder bevidstheden om at have deres eget sted. Efter nogle år begynder Ane at føle sig sløj, og hverken lægebesøg eller kloge koner hjælper hende. Det ender med at Simon og hun beslutter at konsultere en professor i København for at få svar på hvad hun fejler. Det viser sig at hun lider af en alvorlig sygdom, sandsynligvis kræft, og at den er så fremskreden at hun ikke kan helbredes. Den sidste del af novellen handler om hvordan de to nu forbereder sig til den uundgåelige slutning, og novellen ender med at Ane til sidst bukker under for sygdommen og dør. Simon bringer hendes kiste hjem fra hospitalet, og til hendes begravelse holder præsten en tale om Guds nåde. Ordforklaring Kun de ord der er vigtige for forståelsen, er medtaget. Sidetal henviser til den udgave af Knokkelmanden der er trykt i Fra Hytterne, Gyldendal, 1982. 4
Knokkelmanden: et gammelt udtryk for døden, afbildet som et skelet overdrevet: uopdyrkede områder der lå uden for landsbyen voldgrøft: dige med grøft på den ene side boelsted: en lille landejendom, mindre end en bondegård boelsfolket: dvs. de mennesker der har et boelsted trældom: slaveri, dvs. at tjene hos andre mennesker sognepleje: fattige børn blev sat i pleje hos folk som blev betalt af kirkesognet at bære: her brugt i betydningen at være gravid kanonadresse: en underskriftindsamling i 1885 til støtte for øget forsvar skæver: skæv tarm, tarmslyng modersot: gulsot eller blegsot faldende syge: sygdom med balanceproblemer englefedt: fedtafkog af urten englerod Sprog og synsvinkel Det meste af novellen er almindelig fortællende stil, præget af en del lange sætningskæder og ældre ord og begreber. Nogle steder forekommer der direkte tale med præg af sjællandsk dialekt ( Nå, ja ja, her sitter vi, Ane og Det er kanske helt skidt? ) Der er en alvidende fortæller, som dels beskriver stedet og personerne, dels fortæller selve handlingsforløbet. Opbygning Novellen er opbygget i tre overordnede dele. Der fortælles kronologisk med enkelte tilbageblik i starten af novellen. Først bliver vi præsenteret for sted og personer. Der er et tilbageblik hvor der gøres rede for Simons og Anes baggrund. Dernæst følger en beskrivelse af Anes og Simons dagligdag, og vi følger den gode tid da de har betalt huset ud. Herefter er der et spring i tid, og novellen går nu over til at handle om Anes sygdomsproblemer: Om husråd, lægebesøg og kloge koner. Denne del af novellen kulminerer med besøget hos professoren i København. Derefter kommer det andet, meget markante spring i novellen: Det var døden. Resten af novellen handler om Simons og Anes forberedelser til den uundgåelige afslutning. Novellen slutter med en oplysning om præstens ord ved begravelsen. Tid, sted og miljø Novellen foregår i en sjællandsk landsby fire mil fra København i sidste halvdel af 1800-tallet. Vi får indtryk af et samfund med stor forskel på folk. Forældreløse, fattige børn bliver udnyttet som gratis arbejdskraft. Distriktslægen beskæftiger sig ikke meget med fattigfolk, men vil hellere spise frokost med herremanden. En undtagelse er tilsyneladende den københavnske 5
professor, som er villig til at behandle folk gratis. Også mht. boligforhold er der forskel. De to hovedpersoner bor i udkanten af byen, der hvor jorden er dårlig og stenet. Det er det sted de har haft råd til at købe for deres opsparede penge. Selve novellens handling strækker sig over de 8 år der er gået siden Ane og Simon købte deres hus. Der er som tidligere nævnt også et kort tilbageblik til deres barndom og ungdom 20 år tidligere. De første år i eget hus skildres ret hurtigt. Derefter bliver fortælletempoet langsommere, med fokus på det sidste halve år fra høsten hvor Ane begynder at føle sig syg, hen over vinter hvor de besøger professoren, og til foråret hvor Ane til sidst bukker under. Personer Novellen har to hovedpersoner: Ane og Simon. De karakteriseres direkte af fortælleren. Vi får blandt andet at vide at Simon har en lidt skrøbelig forstand, og at Ane er den der tager beslutningerne. I beskrivelsen af dem er der lagt vægt på deres opvækstforhold, som har været barske. Dette ses fx på Simons skikkelse: Han er sammensunken, forslæbt og skæv. Men trods den hårde opvækst har de alligevel haft stædighed og udholdenhed nok til at kæmpe sig opad i samfundet. De har et fælles mål: at blive frie folk på fri jord. Undervejs i fortællingen får vi indtryk af et par flittige, nøjsomme, men også målbevidste og udholdende mennesker, som har arbejdet sig ud af fattigdom og udnyttelse og er blevet selvstændige. Deres indbyrdes forhold er meget harmonisk. Den behandling de tidligere har været udsat for fra andre mennesker, har været med til at styrke deres sammenhold. Samtidig har det betydet at de har vænnet sig til at holde sig for sig selv. I fortællingens anden del møder vi personerne i modgang igen, denne gang ikke mod social undertrykkelse, men mod sygdom og død. Vi får her indtryk af hvorledes de begge er i stand til at overvinde håbløsheden og forberede sig på det uundgåelige. De sætter sig og taler roligt om sagen, Ane accepterer døden uden at klage, og den sidste nat ligger de tavse og holder hinanden i hånden. De har talt ud om alt. Tema og budskab Novellen har flere temaer: Dels handler den om social uretfærdighed, om forskel på rig og fattig, om udnyttelse af fattige børn og unge. Men den handler også om det mere overordnede: menneskets forhold til livet og døden. I novellen kan man mærke en stærk sympati for de undertrykte i samfundet. Der tales om kummerlige tjenester, selvfornægtende slid, utrolige selvopofrelser. At Ane og Simon har klaret sig godt, er udelukkende deres egen fortjeneste. Ingen andre har hjulpet dem, tværtimod. Man mærker en sviende kritik af et samfund som accepterer udnyttelse af forældreløse børn. 6
Som tidligere nævnt er der en alvidende fortæller. Denne fortæller har lagt vægt på at beskrive de to personer i deres daglige miljø, og igennem denne beskrivelse får vi et meget positivt indtryk af to personer, som nok har været igennem fattigdom og undertrykkelse, men som har beholdt værdigheden og selvrespekten. På den ene side har forfatteren igennem denne novelle gjort opmærksom på nogle meget kritisable samfundsforhold, nemlig udnyttelsen af de svage. På den anden side har han også vist at de svage ikke blot er nogle stakkels ofre, men at de er mennesker med stor værdighed og styrke. Et andet gennemgående tema er som nævnt menneskets forhold til livet og døden. Efterhånden som novellen skrider frem, bliver dette tema mere og mere fremherskende, og det er da også dette tema vi finder i novellens titel: knokkelmanden, dvs. døden. Undervejs møder vi forskellige livsanskuelser. Der er den religiøse holdning, som fx i starten hvor det omtales at mange mener at Guds velsignelse hviler over Anes og Simons hus. Dette modsiges dog straks af tilbageblikket hvor vi hører om det menneskeskabte slid der ligger bag det lille paradis. Simon og Ane er ikke videre religiøse de går i kirke til jul, påske og pinse, det er alt. Derimod er Ane villig til at afprøve mange forskellige råd præget af almindelig overtro. Lægen er tilsyneladende uduelig, i hvert fald over for fattigfolk. Den eneste person udefra som er skildret med sympati, er professoren i København. Han er veluddannet og har desuden en social indstilling. Det er fra ham de får den sande diagnose. Da først denne sandhed er gået op for Ane og Simon, møder vi hos dem en meget jordnær og fatalistisk livsanskuelse: Man skal bære sin skæbne uden at klage. I novellens slutning møder vi igen en religiøs grundholdning. Det er præstens ord som slutter fortællingen: Herrens nåde er over al måde. På baggrund af Anes og Simons livshistorie har man som læser meget svært ved at se meningen med disse ord, og man mærker da også tydeligt en ironisk holdning fra fortælleren. At præsten kan tale om Herrens nåde, viser blot at han intet kendskab har til Anes liv. Igennem denne fortælling får vi således et indtryk af at der ingen højere retfærdighed findes. Der er ingen Gud som holder hånden over os, vi må klare os selv. Man kan spørge sig selv om Ane måske kunne have været reddet hvis hun i tide var blevet undersøgt af professoren. Under alle omstændigheder må man konstatere at religion og overtro ikke kan hjælpe mennesker til et bedre liv. Perspektivering Novellen er et typisk eksempel på en af de realistiske tekster der gør op med den religiøse livsholdning og sætter samfundsmæssige problemer til debat. Hovedpersonerne kommer fra et af de underste lag i samfundet, og deres liv skildres i denne novelle på godt og ondt. En romantisk præget fortælling ville 7
have haft en lykkelig slutning, men denne realistiske novelle slutter barsk og uundgåeligt med døden, uden forsonende træk. Litteraturliste I de følgende bøger kan du finde tekster fra flere forskellige perioder. Nogle af bøgerne har tekster og oplysninger om flere perioden, andre er rene tekstantologier el. samlinger. Til slut nævnes en litteraturhistorie, som ikke indeholder tekster, men har en gennemgang af den danske litteraturs historie. Pontoppidan, Henrik: Fra Hytterne. Gyldendal 1982. Noveller fra 1880 erne. Werner, Rita: Strejflys. Dansklærerforeningen, 1992. Flere perioder. Johannsen, Nis og Sjøberg, Flemming: Litterære arbejdsmønstre. Gyldendal, 1984. Tekster og oplysninger om flere perioder. Andersen, Annamette: Dansk Litteratur. Gads forlag, 1992. Noveller sammensat efter tema og periode, specielt s. 104-180. Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog. Systime, 1994. Antologi med tekster fra middelalder til nutid. Nyord, Peter: Litteraturhistorisk læsebog. Dansklærerforeningen, 1995. Flere perioder. Indeholder også fortolkning af teksterne. Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for folkeskolen. Dansklærerforeningen, 1993. Bind 1 er en antologi fra oldtid til nutid, bind 2 er en litteraturhistorie. Hagen, Jimmy Sander: Søjler af sol. Munksgaard, 1993. Litteraturhistorie. www.e-poke.dk En internetside med oplysninger om litteraturhistorie, perioder, forfattere mm. www.kb.dk/elib/lit/dan En internetside under Det kongelige Bibliotek. Siden hører til Dansk nationallitterært arkiv og er en samling af tekster fra middelalderen frem til 1900. 8
Forslag 2: Eventyr I dette afsnit vil du blive præsenteret for gennemgang af genren eventyr og en præsentation af eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber og symboler. Du vil få demonstreret hvordan man eventuelt kan fortolke et eventyr, og få en liste over de spørgsmål som du kan bruge i en analyse. Til sidst vil du få en litteraturliste over bøger som eventuelt kunne have videre interesse. Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring 4000 år gamle. Eventyr er altså ikke noget specielt dansk. Eventyrene tilhører en mundtlig fortælletradition og er først og fremmest beregnet til at fortælle højt, måske i de lange vinteraftner før der var noget der hed bøger og tv. Når man studerer eventyr i forskellige kulturer, finder man ud af at der er bestemte træk der går igen. Man mener, at dette netop er fordi der er tale om en mundtlig tradition. Ved at lave opbygningen så forholdsvis statisk er man bedre i stand til at huske historien når den skal fortælles. I 1800-tallet begyndte bl.a. brødrene Grimm at indsamle mange af disse mundtlige fortællinger og skrive dem ned. Dette arbejde blev til det vi i dag kender som Grimms Eventyr. Det var altså ikke brødrenes egne, opdigtede historier, men andre fortælleres, som de samlede og renskrev. Om de selv digtede med og ændrede historierne, kan vi naturligvis ikke vide ret meget om. Man ved dog at slutningen på nogle eventyr blev lavet om så de blev bedre egnet for de små børn i borgerskabets hjem. Der var altså engang hvor slutningen på de eventyr vi kender i dag, fx Den lille rødhætte, var betydeligt mere barsk og grum. Når vi taler om eventyr opdeles de i to forskellige slags - folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyr = et eventyr med en mundtlig overlevering. Det er den slags eventyr som brødrene Grimm indsamlede. Et folkeeventyr er præcist hvad ordet siger et eventyr opstået blandt folk og viderefortalt fra mund til mund. Derfor kan vi ikke vide noget om hvor gamle eventyrene egentlig er. Kunsteventyr = et eventyr skrevet af en navngiven forfatter, fx H.C. Andersen. Disse eventyr er opdigtede og skrevet ned af den samme person. H.C. Andersen tog afsæt i folkeeventyrene, men han digtede sine egne historier. Derfor er disse eventyr også meget mere lig noveller end folkeeventyrene er det. Disse eventyr er beregnet til at læse og har derfor ikke samme statiske opbygning som de mundtlige fortællinger. 9
Når man skal sammensætte et tema om eventyr, er det vigtigt at man gør sig klart at de kan læses og fortolkes på mange måder. Man kan se på eventyr med forskellige briller, fx samfundsmæssigt, fra en kvindesynsvinkel, fra en historisk vinkel eller fra en psykologisk vinkel. Det sidste er der skrevet mange bøger om. Nogle af disse vil blive foreslået i litteraturlisten i slutningen af denne temapakke. Så kan du evt. studere videre hvis du får interesse for området. Du kan også bruge pakken som afsæt for en projektopgave. Inden vi går i gang, er der nogle redskaber som du kan bruge i læsningen af et hvilket som helst eventyr eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber/symboler. Eventyrtræk Eventyrtræk forekommer i de fleste folkeeventyr og bruges også i visse kunsteventyr. Det drejer sig om følgende: En tidløs indledning ( Der var engang.) En harmonisk afslutning ( De levede lykkeligt..) Handlinger og prøvelser gentages ofte 2 eller 3 gange (husketeknik) Talmagi tallene 3 og 7 forekommer ofte (3 søstre, 7 ravne, 7 dværge etc. ) Ofte tydelige modsætninger (god/ond, smuk/grim, klog/dum, yngst/ældst, lille/stor etc. ) Bagvægt den sidste, yngste, dummeste, svageste, mindste er ofte i virkeligheden helten. Personerne er typer og indgår i bestemte roller (se aktantmodellen) Der forekommer overnaturlige hændelser og skikkelser (trolde, hekse, pludselige skift i tid og sted, gudeverdener etc. ) Aktantmodellen Denne model kan bruges på andre former for fortællinger end eventyr. Den skal ikke bruges alt for slavisk, men kun til at danne sig et overblik over de forskellige personer i fortællingen samt deres indbyrdes roller. Den fortæller også noget om de konflikter og modsætninger der kommer til udtryk. 10
Den ser således ud: Giver Genstand Modtager Hjælper Helt Modstander Genstand = den eller det som helten ønsker at få. Det kan være en person, en ting eller en tilstand. Giver = den som giver genstanden bort. Modtager = den som modtager genstanden. Denne er ofte lig med helten. Helt/heltinde = hovedpersonen, den aktive. Hjælper = den eller det som hjælper helten med at få gennemført sit projekt. Modstander = den eller det som forsøger at hindre helten i at få gennemført sit projekt. Som det ses af modellen er der tre akser. Den første går fra giver til modtager. Denne kaldes transport-aksen. Den anden går mellem helt, hjælper og modstander. Denne kaldes konflikt-aksen. Det er her den væsentlige konflikt i fortællingen optræder. Den sidste går mellem helten og genstanden. Denne akse kaldes for begær-aksen. Psykologiske begreber og symboler Eventyr kan være en måde at forstå både livet og os selv på. Derfor er man i nyere fortolkning af eventyr tyet til psykologien for at kunne tolke eventyrenes symbolsprog. Eventyr handler om mere end det der umiddelbart kan læses. Her følger nogle begreber og symboler som kan være nyttige hvis du vil give din fortolkning en psykologisk vinkel. Begreberne er hentet fra Freud og Jungs forståelse af det psykiske. I litteraturlisten kan du finde yderligere materiale. OBS: Om man vil bruge disse begreber og symboler i sin eventyrtolkning, er selvfølgelig helt frivilligt. Man kan godt nøjes med at forholde sig til eventyrtræk og selve handlingen. Personlighedsstruktur: 11
Ifølge Sigmund Freud findes der tre lag i personligheden Det, Jeg og Overjeg. Det et skal forstås som det underste lag, hvor vores drifter, behov, instinkter, lyster og fortrængninger er lagret. Dette er hovedsageligt ubevidst materiale, og derfor kan det styre os på måder som vi ikke helt forstår. Jeg et er vores selvopfattelse, vores rationelle og fornuftige forholden os til verden omkring os. Overjeg et er den del af personligheden der er funderet i vores opdragelse vores normer, værdier, moral, leveregler, påbud og samvittighed. Alle disse tre instanser kan være repræsenteret i et eventyr. Fx kan en person ( prins/prinsesse) være fanget i en konflikt mellem lyst og moral. Det er så jeg et der skal kunne løse konflikten. Det bliver så i sidste ende en måde at blive voksen på at gå fra barndommen til voksentilværelsen. Det ubevidste: En anden af Freuds fortjenester er hans klargøring af vores bevidsthedsplaner. Han mener at vi hele tiden befinder os på tre bevidsthedsplaner det ubevidste, det førbevidste og det bevidste. Disse planer kan også være repræsenteret i et eventyr, fx kan det ubevidste ( som for en stor del består af materiale fra det et) være repræsenteret ved store uberørte naturområder som skov og hav. Eventyrene kan derfor også være et billede på hvordan vi bliver mere og mere bevidste som mennesker. Selvet: Carl Gustav Jung ser lidt anderledes på udviklingen af personligheden. Jung beskæftiger sig med et begreb han kalder Selv et. Det er mere omfattende end Freuds Jeg. Eventyr handler i hans forståelse om de problemer der møder os i vores voksne tilværelse når vi skal udvikle vores Selv. I denne voksne udvikling støder vi på tre begreber fra Jungs psykologi som kan være nyttige i forhold til eventyrfortolkning Skyggen, Anima og Animus. Alle tre er i første omgang ubevidste, men deres funktion i personligheden kan gøres bevidst. Skyggen er de sider af vores personlighed som vi har fortrængt. Det vil ofte være vore dårlige, negative og ligefrem onde sider. Vi har dem, men vil ikke vide af dem. Det kan også være gode eller kreative sider der bliver fortrængt til en skyggetilværelse. I eventyrene vil disse sider af os være repræsenteret ved personer, fx ond/god søster eller flittig/doven søn. Eventyret kan således komme til at handle om at få de fortrængte skyggesider frem i lyset og få dem overvundet. Jung mener yderligere, at alle mennesker er i besiddelse af en modsatkønnethed. Det betyder at kvinder inderholder noget mandligt, og mænd indeholder noget kvindeligt. Også disse sider af personligheden kan vi 12
fortrænge fordi vi ikke forstår dem, eller de gør os bange. Jung kalder det kvindelige for Anima og det mandlige for Animus. I eventyret kan modsatkønnetheden være repræsenteret ved den tabte halvdel, som helten/heltinden drager ud for at finde. Symboler: Helt/heltinde: Jeg et eller Selv et. Ældre mandefigur: ( Gud, konge, djævel, trold) positive eller negative faderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Ældre kvindefigur: ( Dronning, kælling, stedmor, heks) positive eller negative moderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Skov og hav: Det vilde naturområde hvor man kan fare vild og opsluges, men hvor der også gemmer sig store værdier og muligheder. Kan være en repræsentant for det ubevidste. Dyr: Drifter og/eller uerkendte sider af eller personlighedstræk ved Selvet. Bosteder: ( Slotte, huse, huler, gårde) positive eller negative symboler på beskyttelse, fristeder, ind- og udgange eller indelukkethed. Metaller og redskaber: Er ofte i relation til magiske evner, der kan hjælpe med at nå målet. Det enkelte metal eller redskab kan tillige have en speciel funktion i det enkelte eventyr, fx en nøgle (symbolsk åbner) eller en stok (maskulint symbol). Ring eller cirkel: Det evige, det fuldendte, en grænse. Søvn: Symbolsk død. Legemsvæsker: ( Blod, tårer, spyt, mælk) har magisk evne for helbredelse. Kan også være symbolet på et indvielsesritual eller noget sjæleligt/åndeligt. Fisk: Frugtbarhed eller indsigt. Fugl: Frihed, længsel, ånd. Frugt, træ, plante, urt: Udvikling, det kvindelige, forvandling, frugtbarhed, kundskab. Farvesymbolik: Hvid og sort: Modsætning mellem fx ond/god, sand/falsk, uskyld/synd. 13
Rød: Kærlighed, det farlige, kvindelig seksualitet, forførelse, ubevidsthed. Blå: Mandlig seksualitet, fornuft, lykke, bevidsthed. Grøn: Det sande, en hjælper, vækst, liv, håb. Gul: Destruktion, negative følelser (fx jalousi). Der findes talrige andre symboler end de vi har medtaget her. Der findes også andre fortolkninger af dem. Se litteraturlisten for yderligere information. Ud over ovenstående begreber og tilgange kan det være en god idé at se på hovedkonflikten i eventyret. Hvor og hvornår optræder der en (eller flere) begivenheder som ændrer historiens gang. Hvor går det galt for vores helt/heltinde og hvorfor? Besvarelsen af disse spørgsmål vil indeholde en af nøglerne til fortolkning. Disse begreber og symboler kan også med held bruges i fortolkning af noveller og digte. Man skal blot gøre sig klart at man derved giver teksten en decideret psykologisk tolkning. Læsning af et folkeeventyr. Vi skal nu se på en mulig fortolkning af et folkeeventyr. Vi understreger, at dette ikke er et facit, men kun et forslag. Derfor har vi valgt at kalde gennemgangen for en læsning i stedet for en fortolkning. Prins Hvidbjørn: Læst i Højland, Mogens og Kieler, Benedicte: Supplerende tekster til Litterære arbejdsmønstre, Gyldendal, 1983. Referat. Eventyret handler om en prinsesse der bor hjemme hos sin far sammen med sine to søstre. En dag kommer der en bjørn, som den ældste søster prøver at jage bort med en kæp. Bjørnen vil gerne have at prinsessen sidder op på dens ryg, men det vil hun absolut ikke. Dette gentager sig næste dag med søster nummer to, men da turen kommer til den yngste prinsesse, siger hun ja og rider med bjørnen ud i skoven. Der bor hun med den i to år. En dag får prinsessen at vide at hendes ældste søster skal giftes. Hun får lov til at tage med til brylluppet mod at love bjørnen at hun ikke vil prøve at tænde lys for at se på den om natten. Det lover hun og holder løftet selv om hendes søster prøver at overtale hende til det modsatte. Dette gentager sig to år senere med bryllup for søster nummer to. Så går der igen to år, og nu får prinsessen at vide at hendes far har fødselsdag. Den vil hun gerne med til og aflægger samme løfte som før. Men denne gang 14
kan hun ikke holde det. Da hun kommer hjem til bjørnen, tænder hun lys om natten og ser at han er en smuk prins. Næste dag sender han hende væk og siger at hun skal besøge hans tre søstre. Prinsessen vandrer nu gennem skovene til hun kommer til prinsens tre søstre. Her får hun nogle redskaber - en guldtén, en guldhaspe og en guldrok. Dem tager hun med på sin videre færd, hvor hun kommer til nogle store glasbjerge. Hun får den lokale smed til at lave jernsko til hendes hænder og fødder, og med dem klatrer hun over bjergene. Hun kommer nu til et slot hvor der sidder en gammel heks udenfor. Heksen vil gerne have de fine guldting som prinsessen har fået af prinsens tre søstre. Det må hun gerne, på betingelse af at heksen vil sørge for at prinsessen kan sidde på trappen foran bjørnens værelse. Bjørnen befinder sig nemlig inde i slottet. Det lover heksen, og prinsessen sætter sig på trappen og synger for bjørnen. Men han kommer ikke ud, for heksen har givet ham en sovedrik. Det samme gentager sig næste dag, men på tredjedagen er der en tjener på slottet der fortæller bjørnen om prinsessens sang. Han tager ikke sovedrikken denne nat og mødes med prinsessen. Heksen falder død om, og bjørnen er forvandlet til den dejlige prins han er. De to lever nu lykkeligt på slottet den dag i dag. Eventyrtræk I eventyret optræder følgende eventyrtræk. En tidløs indledning. Der var engang En harmonisk afslutning:..hvor de endnu bor den dag i dag. Bjørnen kommer til slottet tre gange for at bede om en prinsesse. Der foregår tre familiebegivenheder på slottet - to giftermål og faderens fødselsdag. Heksen kommer til prinsessen tre gange for at bedrage hende. Prinsessen synger for prins Hvidbjørn to gange Ud over begivenhederne ovenfor optræder tallet tre flere gange. Der er tre prinsesser, bjørnen (prinsen) har tre søstre som forærer prinsessen tre redskaber en guldten, en guldrok og en guldhaspe, og prinsessen bliver afkrævet et løfte af bjørnen tre gange. Prinsessen skal kunne udholde at se på bjørnen i 7 år inden fortryllelsen kan ophæves. Det klarer hun som bekendt ikke. Der er en modsætning mellem de to ældste søstre som ikke vil væk hjemmefra, og den modige lillesøster som rider af sted på bjørnens ryg. Der er også en modsætning mellem den onde heks der forsøger at snyde, og den gode prinsesse. Det er i dette eventyr også den yngste der er heltinden altså bagvægt. 15
Der forekommer overnaturlige hændelser. Bjørnen bliver forvandlet til en prins. Der optræder en heks som dør idet hun ser på solen. Aktantmodellen. Prins Prins Prinsesse Prinsens søstre Prinsesse Prinsessens søstre Smeden Heksen Tjeneren Prinsessens egen nysgerrighed Ud fra ovenstående model kan vi se at dette eventyr handler om en prins der forsøger at give sig selv væk. Han kan imidlertid ikke fremstå som han i virkeligheden er, men prinsessen vil gerne have ham alligevel. For at dette projekt skal lykkes, får vores heltinde hjælp fra hans familie, de tre søstre. Hun får senere hjælp fra samfundets mere almindelige lag, smeden og tjeneren. Projektet lykkes ikke uden modstand, som kommer fra hendes egen familie, fra en heks og fra prinsessen selv. Symboler. Der optræder en positiv, om end lidt ubetydelig, faderskikkelse den gamle konge. Heksen er symbolet på en moderskikkelse der ikke ønsker hverken prinsen eller prinsessen vel. Bjørnen bor ude i skoven, symbolet på det ubevidste og det uudforskede. I dette tilfælde gemmer der sig store udviklingsmuligheder for prinsessen i denne skov. Slottet hvor faderen og de to søstre bor, kan være symbolet på det overbeskyttede barndomshjem, og hulen hvor bjørnen bor, kan være det nye fristed for prinsessen. Der optræder tre redskaber alle af ædelt metal. Det er brugsgenstande der viser kvindelig flid, og de skal være med til at hjælpe prinsessen med at opnå sit mål. Ligeledes får hun jernsko på fødderne, der skal vise sig som symbolet på hendes udholdenhed. Prinsen får en sovedrik der symboliserer heksens modvilje mod at lade ham leve rigtigt. Endelig kan bjørnen være et symbol på drifter der kan forvandles til kærlighed. 16
Hovedkonflikten. Hovedkonflikten optræder der, hvor prinsessen fraviger sit løfte til bjørnen. Hun har lovet at hun ikke vil tænde lys og se på den om natten når den sover. Hvis hun kan holde dette løfte i syv år, så er han frelst og kan være en prins, også om dagen. Dette løfte bryder hun, og de kastes derved ud i en række prøvelser. Forslag til tolkning Når vi ser på ovenstående analyse, kan vi forsøge os med en tolkning. Dette eventyr kunne handle om det at forlade sit barndomshjem og blive voksen. Prinsessen har en far der egentlig er villig nok til at lade hende flytte. Men vores heltinde har endnu ikke de fornødne personlighedsegenskaber der kan gøre hende fuldt moden. Disse egenskaber lever i skyggen, men er parat til at komme frem med lidt hjælp. I eventyrets begyndelse demonstrerer hun viljen til at blive voksen. Hun er ikke bange for bjørnen eller for den mørke skov. Hun er med andre ord ikke bange for sine drifter og sit eget ubevidste. Hun tager hjem to gange uden at lade sig lokke af søstrene. Men tredje gang går det galt for hende. Hendes lyst bliver større end fornuften, og hun bryder sit løfte til bjørnen. Heller ikke han er parat til at lade sig se som prins. Derfor, fortæller eventyret, er der nogle kriser som disse to mennesker skal igennem før de kan få et ordentligt samliv sammen. Prinsessen tager ikke hjem til sin familie, men får i stedet hjælp fra prinsens søstre. Hun får her nogle redskaber der symboliserer at hun endnu ikke har tilegnet sig de færdigheder som en kvinde bør have. Disse færdigheder har med flid og dyd at gøre. Disse redskaber skal hun bruge for at vinde sin lykke tilbage. Det viser sig at hun er en modig og udholdende pige, og hun kommer igen helt tæt på sin udkårne. Her møder hun dog den sidste og største forhindring en moderskikkelse (heksen) som ikke ønsker at se prinsen gift. Hun vil beholde ham for sig selv. Med lidt hjælp lykkes det prinsessen at snyde heksen. Eventyret fortæller os at heksen dør. Det vil sige at hendes indflydelse helt skal fjernes. Først nu kan bjørnen forvandle sig til en prins, og prinsessen få det som hun ønsker sig - modenhed, seksualitet og en familie sammen med den mand som hun elsker. Spørgsmål til eventyranalyse 1. Hvilket slags eventyr er dette? 2. Find alle eventyrtrækkene i teksten. 3. Find de dramatiske højdepunkter og konflikterne i teksten. 17
4. Lav en aktantmodel over handlingen. 5. Er der symboler i teksten? Hvilken betydning kan de have? 6. Sker der en udvikling med nogle af personerne? 7. Forsøg dig nu med en overordnet fortolkning af eventyret. Hvad mon det egentlig kunne handle om? Litteraturliste Der findes mange bøger om eventyranalyse. Her er nogle forslag, hvis du vil studere videre. Arndal, Vibeke: Heksen i håret. Lindhardt & Ringhof, 1985. Arndal, Vibeke: Eventyrenergi. Lindhardt & Ringhof, 1990. Høeg, Carsten: Eventyr Leksikon. Munksgaard, 1996. Skogemann, Pia: En karl var min mor, en fisk var min far. Lindhardt og Ringhof, 1998. Værum, Peter: Frøer og farisæere. Klitrose, 1992. Wentzel, Knud: Den kongelige familie. Odense Universitetsforlag, 1998. Forslag 3: En novelle Vi vil nu gennemgå en novelle som eksempel på hvordan du kan gribe en analyse og fortolkning an. Vi har valgt Dolken af Tove Ditlevsen til denne eksemplariske gennemgang. Du kan nu vælge at bruge den store analysemodel, der ligger i værktøjskassen, hvor du gennemgår de enkelte punkter og laver en samlet analyse til sidst. Husk også gennemgangen af symboler i afsnittet om eventyr. I dette afsnit kan du hente megen inspiration til analyse af litteratur i det hele taget. 18
Du kan også få hul på en tekst på andre måder. Du kan bruge et skema, der hedder Hoels notatark. Ved at bruge dette skema vil du komme igennem mange væsentlige punkter, som vil åbne teksten for dig. Skemaet ser sådan ud: 19
Hoels Notatark A C B D E 20
Rubrikkerne udfyldes således: Ad A: Øverste rubrik udfyldes med titel, sider i lærebog, dato m.m. Ad B: Venstre del af arket er beregnet på notater og stikord. Her kan du lave stikord om personer, miljø, fortælleteknik, synsvinkel m.m. Ad C: Højre del af arket er delt i to: i øverste del skriver du personlige kommentarer og umiddelbare reaktioner ved læsning af teksten. Ad D: I nederste del skriver du de spørgsmål som bør diskuteres, noget der undrer dig. Ad E: Nederst på arket er der plads til et, evt. flere citater fra teksten som du synes illustrerer budskab og fortolkning. Du kan selvfølgelig kopiere arket og bruge det som det er. Du kan også bruge de enkelte punkter som en måde at komme igennem teksten på. Det vil vi nu gøre med henblik på Dolken. Eksemplarisk læsning af Dolken A. Teksten er en novelle skrevet af Tove Ditlevsen. Den er fra 1963 og hedder Dolken. B. Novellen foregår over 1 dag i en families liv. Der er indbygget tilbageblik således at vi får et indtryk af faderens barndom. Der er anvendt en 3. persons fortæller med indre syn. Vi ser derfor begivenhederne hovedsageligt fra faderens synsvinkel. Det er hans tanker vi følger. Novellen begynder med at vi følger familien i deres morgenritual. Vi får at vide at faderen betragter både sin kone og sit barn som uansvarlige og svage mennesker. Sønnen er 5 år og efter faderens mening alt for bundet til sin mor. Faderen føler sig uden for deres verden. Han forsøger derfor at opdrage på dem. Faderen har givet sin søn en dolk. Det er en dolk han selv har fået af sin far. Vi får nu at vide hvordan faderen som barn har været bange for sin far og hvordan dolken har givet ham mod og kraft i forhold til sine jævnaldrende. Den fik ham til at føle at han var noget særligt. Vores hovedperson spørger nu til dolken og får at vide at sønnen er kommet til at smide den væk. Vi følger nu faderen på kontoret hvor han hele dagen tænker over hvordan han skal straffe både drengen og sin kone. Han virker helt oplivet over endelig at kunne få hævn over et eller andet. 21
Han tænker også på hvordan han nu skal vriste drengen fra sin mor. Da han kommer hjem, er dolken imidlertid fundet. Drengen er kisteglad, men faderen er skuffet. Nu sidder han tilbage med alle disse tanker og følelser som han ikke kan komme af med. C. Dolken er et fallossymbol. Fallos betyder lem. Det vil sige at den er et maskulint symbol. Et symbol på manddom og avlekraft. Her i novellen går dolken videre fra far til søn. Der er altså noget som gives videre. Det faderen giver videre, er ikke blot en ting, det er også en identitet. Sønnen bliver som faderen. I novellen her forsøger moderen at trække i den modsatte retning. Drengen bliver fanget i midten. Det er som om faderen nogle gange har svært ved at kende forskel på fantasi og virkelighed. Fx da han som barn danner en magisk cirkel omkring sig selv i sin leg. De andre børn forstår slet ikke hvad han vil. Vi forstår også at han synes at han er lidt særlig i forhold til de andre børn. Da han sidder på sit kontor, har han ligeledes voldsomme fantasier om hvad han vil gøre ved sin søn. Vi har altså her med en mand at gøre, som ikke forstår hvordan han skal omgås og være sammen med de mennesker der står ham nærmest. Det har han ikke lært i sin egen barndom. D. Hvorfor tror vores hovedperson, at han er så særlig? Hvorfor betragter han sin familie som en fjende? Ville faderen egentlig helst have, at sønnen kom til at smide dolken væk? Hvilken rolle spiller moderen i denne historie? Hvorfor hedder novellen Dolken? Hvordan mon dette far/søn forhold kommer til at udvikle sig? E. Følgende citater er værd at fremhæve: De var som skygger i ham selv, tankefostre han ikke kunne slippe af med, produkter af en svaghed i ham, han af al magt søgte at overvinde. (s. 1) Nu faldt noget til bunds i ham med svimlende hast, et håb måske. Ingenting var forandret, måske fandtes der ingen mulighed for forandring. ( s. 8) Disse to citater viser, at vores hovedperson bærer på en byrde som han desperat forsøger at komme af med. Han forsøger at give sin byrde videre til sin søn, men sønnen er alt for lille,og han forstår det selvfølgelig ikke. 22
Samlet fortolkning Novellen Dolken handler om en familiekonflikt mellem en mand, en kone og deres lille søn på 5 år. Moren og faren er helt uenige om hvordan deres søn skal opdrages. Faren vil gerne gøre drengen til en rigtig mand. Moren vil gerne beskytte sin søn og lade ham være sig selv. Hun har dog ikke modet til at tage et opgør med faren om dette. Hun forsøger i stedet for at glatte ud. Faren forstår ikke helt selv hvad det er han egentlig vil med sin søn. Vi får et tilbageblik på farens egen barndom. Han fik ikke megen opmærksomhed fra sin far (den lille drengs bedstefar). Vi får at vide at denne bedstefar var uberegnelig og gådefuld. Bedstemoren tav og var måske også bange for sin mand. Det som bedstefaren dog havde givet sin søn, var en dolk. En dolk fra Finland. Denne dolk bliver nu en slags symbol på den manddom der skal gives videre fra far til søn. Den lille dreng i novellen kommer til at smide dette kostbare symbol væk. Nu kan vi endelig få taget hul på konflikten, tror hans far. Hele dagen går han og pønser på hvordan han nu kan få vendt familiesituationen derhjemme. Drengen skal lide og bagefter tilgives. Så skal han nok begynde at holde mere af sin far. Så skal faren nok blive herre i sit eget hus. Faren er meget optaget af sig selv i sine tanker. Han skulle været blevet til noget stort. Det drømte han allerede om som barn. Andre kunne ikke forstå eller nå ham, inden for hans magiske cirkel. Han var noget særligt. Det ville sønnen også snart forstå. Vi aner, at han har noget i sit sind som ikke er færdigudviklet. Noget fra sin egen barndom som aldrig er blevet voksent. Dette noget tror han, at hans lille søn måske kan overtage så han selv bliver fri. Derfor giver han dolken videre da sønnen har næsten samme alder som han selv havde da han fik den af sin far. Nu da drengen har smidt denne dolk væk, kan der måske ske en forandring. Nu kan han blive fri for sin egen snærende barndom. Men sådan skal det ikke gå. Drengen finder dolken og tror dermed at hans far nu vil blive glad for ham. Dette er dog en stor skuffelse for faren. Alt det som han nu troede ville ske i forholdet til hustuen og sønnen, kan ikke mere lade sig gøre. Der er måske ingen mulighed for forandring mere. Novellen handler om det vi kalder den sociale arv, at give noget videre til sine børn på et socialt og psykisk plan. Hvilket faderbillede mon denne lille dreng vil vokse op med? Mon ikke at han som voksen vil tænke på sin far som netop uberegnelig og gådefuld? 23
Litteraturliste. Du vil her få titlerne på nogle bøger som du kan bruge til selv at sammensætte et tema. Du kan købe dem eller låne dem på biblioteket eller den skole hvor du er tilknyttet. Dette er slet ikke en udtømmende liste, blot til inspiration. Du kan i princippet bruge al slags litteratur, specielt antologier, til at sammensætte dit tema med. Også film kan drages ind i et tema. Brug din viden, interesse og fantasi. Andersen, Annamette: Dansk Litteratur, Gads Forlag, 1992 Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for Folkeskolen tekster, Dansklærerforeningen, 1993 Isaksen, Jytte og Olesen, Kirsten: Til Dansk, Grundbog, Gads Forlag, 2000 Jensen, Thorkild B.: Digternes Stemmer, Dansklærerforeningen,1996 Keinicke, Marianne og Nielsen, Jonna B.: Novelleveje Dansklærerforeningen, 1997 Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog (2. udg.), Systime, 1994 Litterære Arbejdsmønstre nr. 1, 2 & 3, Gyldendal, 1984 Nyord, Peter: Litteraturhistorisk Læsebog, Dansklærerforeningen, 1995 Werner, Rita: Strejflys, Dansklærerforeningen, 1992 24
25