Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider januar 1998 Ministerielle skrivelser m.m. Om jorddiger - Praksis i tilladelsessager - retablering af jorddiger af væsentlig kulturhistorisk værdi har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelser ref.»naturklagenævnet orienterer«nr. 122, juni 1997 Efter de gældende regler er samtlige diger m.v. optegnet på Kort & Matrikelstyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) omfattet af digebeskyttelsen i nbl 4. Ved lovens vedtagelse var det forudsat, at ordningen skulle være midlertidig og i løbet af nogle år erstattes af en konkret udpegning af de beskyttelsesværdige diger. I forbindelse hermed blev det fra Folketingets side tilkendegivet, at der i perioden indtil den konkrete udpegning havde fundet sted skulle udvises særlig tilbageholdenhed med at give dispensation fra forbundet mod at foretage ændringer i digernes tilstand. NKN's praksis har været i overensstemmelse hermed, jf. optagelse nr. 21 (og nr. 74) i NKN orienterer. Ved Miljø- og Energiministerens beslutning om indtil videre at fortsætte den midlertidige ordning bortfaldt grundlaget for den særligt tilbageholdende dispensationspraksis. NKN har siden da i forbindelse med klager over tilladte eller ikke-tilladte digenedlæggelser m.v. selv foretaget en relativt indgående, konkret vurdering af, om der er tale om et beskyttelsesværdigt dige og - i lyset heraf - vurderet de grunde, som er anført til støtte for ønsket om ændring af digets tilstand. Vurderingen af, hvorvidt det på kortværket optegnede dige (angivelse med digesignatur) er beskyttelsesværdigt, sker ud fra følgende 3 kriterier, idet bemærkes, at vurderingen navnlig har drejet sig om jordiger: - Om diget fremtræder som et væsentligt element i landskabet i kraft af dets længde, profil eller som en del af et sammenhængende digesystem. Digets kulturhistoriske betydning, navnlig som gammelt ejerlaugs- eller ejendomsskel.
Digets betydning som biotop eller økologisk spredningskorridor. Vurderingen af, om der er grundlag for at give dispensation fra forbudet mod ændringen, sker herefter på baggrund af de almindelige lovbemærkninger herom, bortset fra, som nævnt, tilkendegivelsen om midlertidig, særlig tilbageholdenhed. Særlig om lovliggørelsessager, d.v.s. sager, hvor et beskyttet dige er sløjfet eller på anden måde væsentligt ændret uden forudgående tilladelse, bemærkes, at der i disse sager tillige foretages en vurdering af omstændighederne i forbindelse med fjernelsen. Såfremt der efter en sædvanlig vurdering, jf. ovenfor, ikke bør gives dispensation, og der ikke foreligger særligt undskyldende momenter i forbindelse med fjernelsen, har NKN forlangt retablering af diger. A. Et amt meddelte tilladelse til fjernelse af et jorddige (snevold) på en landbrugsejendom. Diget, som var optegnet på Kort & Matrikelstyrelsens kortværk med digesignatur, var ca. 65 m. langt, 4 m. bredt og 1,5 m højt. Snevolden var udført i forbindelse med anlæggelsen af en privatbane, der i 1950'erne var blevet nedlagt. På arealet nord for, adskilt ved en tværgående vej, lå ligeledes et stykke dige. Ejeren begrundede sin ansøgning om fjernelse af diget med, at der som følge af en ekspropriation til amtsvej kun var ca. 7 m. agerjord mellem volden og vejen, hvorved markarbejdet blev besværliggjort. Ejerne ville til erstatning for diget plante et 3- rækket læhegn langs vejskel. Tilladelsen blev påklaget til NKN af DN, der bl.a. gjorde gældende, at diget var af kulturhistorisk værdi som kulturminde fra privatbanens tid. Et enstemmingt NKN stadfæstede amtets tilladelse. Nævnet henviste herved til udgangspunktet for vurderingen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992, 3 - hvorefter beskyttelsesordningen omfatter de sten- og jorddiger og lignende, der på kortværket er angivet med digesignatur - og konstaterede, at det omhandlede dige var omfattet af beskyttelsen, og at nedlæggelsen således krævede dispensation efter NBL 65, stk. 3. Herefter udtalte nævnet:»ansøgningen om tilladelse til sløjfning af diget er begrundet med, at diget som følge af en ekspropriation til vejudvidelse besværliggør markarbejdet. Der er tale om den del af et usammenhængende dige, der ligger inde på en dyrket mark, og som derfor kun i begrænset omfang fungerer som spredningskorridor for vilde planter og dyr. Diget ses ikke at rumme væsentlige kulturhistoriske værdier. Da ansøgeren selv har oplyst, at der vil blive plantet et 3-rækket læhegn ved skel langs..vej til erstatning for diget, finder NKN ikke grundlag for at ændre amtets afgørelse.
(Afgørelse af 26.06.1996, j. nr. 24/800-0002). B. Fællesudvalget for læplantning ansøgte på 2 ejeres vegne et amt om dispensation fra nbl's 4 til at rydde 300 m. af et jorddige bevokset med pil og tjørn mellem to ejendomme i forbindelse med et læplantningsprojekt. Efter indhentet udtalelse fra Amtsmuseumsrådet, der ikke havde foretaget besigtigelse, meddelte amtet efter omstændighederne dispensation. Dispensationen blev påklaget til NKN af DN og af Amtsmuseumsrådet, der i mellemtiden havde foretaget besigtigelse. På grund af kommunikationsbrist mellem amtet og Fællesudvalget blev diget fjernet kort efter udløbet af klagefristen, uanset at der var indgivet klage med opsættende virkning. Diget, der sammen med to øvrige jorddiger udgjorde et oprindeligt ejendomsskel fra udskiftningen i 1700-tallet i landsbyen R, løb på en gammel dyrkningsterrassekant og kunne ses som en tydelig markering af skellet i en stjerneudskiftning. Skov- og Naturstyrelsen udtalte i anledning af klagen, bl.a. at det pågældende dige udgør en del af en stor helhed, idet R by er stjerneudskiftet. Hele strukturen af diger og skel fra udskiftningen er overordentlig velbevaret og viser tydeligt, hvordan man i landsbyen har organiseret sig socialt, økonomisk og politisk i forbindelse med udnyttelsen af de naturgivne ressourcer. Der burde aldrig have været meddelt tilladelse til at fjerne diget. NKN ændrede med 7 stemmer mod 2 amtets tilladelse til et afslag. Retablering af jorddiget skal ske efter nærmere aftale med amtet. NKN udtalte enstemmigt bl.a:»der er tale om et autentisk dige fra udskiftningen af R... by i 1700-tallet, og strukturen af diger og skel fra udskiftningen er efter det oplyste overordentligt velbevaret i R... I det foreliggende tilfælde må jorddiget således anses for at have en væsentlig kulturhistorisk værdi. Læplantningsprojektet kan ikke anses for et særligt forhold, som kan begrunde dispensation til fjernelse af et sådant dige. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at meddele dispensation fra nbl's 4 til fjernelse af den omhandlede digestrækning.«flertallet udtalte:»som anført af fællesudvalget for læplantning har NKN i enkelte tilfælde, hvor værdifulde jorddiger er blevet fjernet uden tilladelse, udtalt, at der ikke var tilstrækkelig grund til at forlange et sløjfet dige genopført, idet den oprindelige konstruktion er gået tabt, og et nyt dige alene vil blive en kopi. Disse afgørelser er truffet efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, herunder af omstændighederne i forbindelse med digets fjernelse. Flertallet finder i det her omhandlede tilfælde... at der bør ske en retablering af jorddiget, uanset at den oprindelige digekonstruktion er gået tabt ved fjernelsen af diget. En
retablering vil betyde, at den i øvrigt velbevarede struktur af diger og skel fra udskiftningen i R... bevares. Hertil kommer, at en påbegyndelse af nedbrydningen af den autentiske digestruktur vil kunne befrygtes søgt fortsat i takt med en fortsat fornyelse af hegnsstrækningen.«mindretallet stemte for at give dispensation til lovliggørelse af den allerede skete fjernelse med den begrundelse,»at det efter de foreliggende oplysninger ikke med sikkerhed kan udelukkes, at de private lodsejere vil komme til at bære en del af omkostningerne ved retableringen.«(afgørelse af 21.01.1997, j.nr. 24/150-0001). C. Et 80 m. langt, 1 m. bredt og 0,4 m. højt jorddige på en landbrugsejendom var blevet fjernet af ejeren, uden at der var søgt om dispensation dertil, uagtet at ejeren over for amtet indrømmede, at han godt vidste, at det var ulovligt at fjerne diget. Ejeren indgav herefter ansøgning om dispensation til lovliggørelse af forholdet. Amtet afslog at dispensere og pålagde ejeren enten at genrejse det fjernede dige eller at plante et 5-rækket løvtræshegn evt. et andet sted på ejendommen. SNS påklagede afgørelsen til NKN og henviste i klagen bl. a. til, at det jævnt bølgede landskab på egnen er stærkt præget af de omkring år 1800 udskiftede og udflyttede gårde omgivet af deres regelmæssige, digeindhegnede jorder. Styrelsen fandt det betænkeligt, at digernes landskabelige og kulturhistoriske betydning ganske var ladt ude af betragtning ved amtets afgørelse, da et 5-rækket hegn ikke har samme landskabelige og kulturhistoriske værdi som den nu fjernede men førhen velbevarede digestrækning, som knyttede sig til den eksisterende digestruktur i landskabet. Det ville være betænkeligt, om en ejer, som ulovligt har fjernet et beskyttet dige for at opnå en jordbrugsmæssig forbedring af driften, selv kunne vælge formen for lovligggørelse og i givet fald nå en del af den driftsforbedring, som blev søgt opnået med fjernelse af diget. NKN stadfæstede med 9 stemmer mod 1 amtets afslag på dispensation og påbød ejeren at genrejse det fjernede dige inden for en af amtet fastsat frist. Flertallet fandt således ikke, at etablering af et løvtræshegn i digelinien eller andet steds på ejendommen ville udgøre en tilstrækkelig erstatning i forhold til de beskyttelseshensyn, der var blevet tilsidesat med den ulovlige fjernelse af diget. Mindretallet stemte for at ændre amtets afgørelse til en dispensation til fjernelse af diget. (Afgørelse af 09.05.1997, j. nr. 97-131/760-0001). D. Et ca 200 m langt jorddige på en landbrugsejendom var blevet fjernet af ejeren, uden at der var søgt om dispensation
dertil. Ejeren indgav herefter ansøgning om dispensation til lovliggørelse af forholdet, idet han samtidig foreslog som vilkår, at han i stedet plantede et læhegn i ejendommens vestlige skel. Samtidig ansøgte han om dispensation til fjernelse af yderligere ca 200 m dige. Ansøgningerne var begrundet i ønsket om at opnå en mere hensigtsmæssig landbrugsdrift. Amtet meddelte lovliggørende tilladelse til det fjernede dige på vilkår, at der skulle etableres og stedse vedligeholdes et 3- rækket løvtræshegn som ansøgt i ejendommens vestlige skel. Amtet meddelte samtidig afslag på fjernelse af det ansøgte eksisterende dige mod syd. SNS påklagede afgørelsen til NKN og gjorde gældende, at der ved tilladelsen til at fjerne diget og erstatte det med et læhegn mistes et kulturhistorisk væsentligt element i landskabet, som ikke genvindes ved etablering af hegn et helt andet sted på ejendommen, selv om dette ad åre vil fungere som en biologisk korridor. Om digets kulturhistoriske værdi udtalte styrelsen bl.a., at området er karakteristisk ved ganske mange diger i ofte uregelmæssige strukturer, hvoraf en del afspejler strukturer dels i et dyrkningssystem, der før udskiftningen i slutningen af 1700- årene var fremherskende på egnen og dels i forholdene mellem landsbyerne og de spredte enkeltgårde og mindre hovedgårde. Det fjernede dige var en del af et længere, markant hegnsforløb, som også omfatter det østlige dige, som var søgt fjernet. NKN ændrede med 7 stemmer mod 3 amtets afgørelse fsva det fjernede dige til et afslag og påbød ejeren at genrejse det fjernede dige inden for en af amtet fastsat frist. Fsva den sydlige digestrækning stadfæstedes amtets afslag på dispensation. Mindretallet stemte for at stadfæste amtets afgørelse i sin helhed. Flertallet lagde ved afgørelsen vægt på, at begge digestrækninger har både landskabelig ok ikke mindst kulturhistorisk værdi, som påpeget af SNS. (Afgørelse af 09.05.1997, j.nr. 97-131/760-0002). E. Amtet meddelte dispensation til fjernelse af et ca 240 m langt dige på en landbrugsejendom. I amtets afgørelse var det ikke oplyst, at tilladelsen ikke måtte udnyttes inden klagefristens udløb. Ansøgeren havde, formentlig som følge af den mangelfulde vejledning, påbegyndt fjernelsen af diget inden klagefristens udløb. Amtet havde som begrundelse for at give dispensation henvist til, at diget lå i et intensivt udnyttet landbrugsområde og at diget var af beskeden højde (0,6 m) og samtidig af vekslende karakter og kvalitet. En fjernelse af diget måtte derfor ifølge amtet anses for ubetænkeligt på grund af strækningens kvalitet.
SNS konstaterede, at diget var blevet fjernet og påklagede rettidigt amtets tilladelse til NKN, idet man navnlig henviste til, at diget var en del af et længere, uregelmæssigt digeforløb, som sandsynligvis var etableret i forbindelse med udskiftningen af landsbyen... omkring år 1800, og at diget havde såvel landskabelig som en kulturhistorisk værdi, der gik tilbage til tiden før udskiftningen. NKN udtalte, at nævnet var af den opfattelse, at det omhandlede dige måtte antages at have haft såvel biologisk som kulturhistorisk interesse, og at der derfor ikke burde have været meddelt dispensation til fjernelsen af diget. Et flertal på 7 medlemmer lagde imidlertid vægt på, at ansøgeren på grund af amtets mangelfulde klagevejledning