Det handler om din sundhed



Relaterede dokumenter
Din livsstil. påvirker dit helbred

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

INSPIRATION TIL FORANDRING KRAM

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

KRAM-skema Version:

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Gør en forskel Hjælp hjertet

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

KRAM. Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol og Motion PATIENTVEJLEDNING

Forklaringer på test i rapport

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Inspiration til fagligt indhold

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Mad- og bevægelsespolitik For børn og unge 0-17 år

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

SYMPTOMER OG BEHANDLING

Mad- og måltidspolitik

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Hvorfor er det vigtigt?

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

VELKOMMEN. Til Sengeafsnit M3. Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M Sengeafsnit M3

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Guide til sundhedspersonale. Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat

Sundhed og fysisk aktivitet

NOTAT. Allerød Kommune

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Motion - fysisk aktivitet

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Er sundhedsopfattelsen under udvikling? Nina Preus, forbrugersociolog

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION


Overordnet kost- og Måltidspolitik. - For alle områder i Lemvig kommune

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

om rygning og rygestop

Sodavand, kager og fastfood

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Forord. Borgmester Torben Hansen

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

LAMINAT på 2 A4 sider

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Kort fortalt. Mad og diabetes

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Transkript:

Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M

Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme, som man i dag med sikkerhed ved, er betinget af vores livsstil. Vores livsstil er dermed den faktor, der har størst indflydelse på vores sundhed. De faktorer, som i et tæt samspil øger vores risiko for at udvikle en livsstilssygdom, er Kostvaner, Rygning, Alkohol og Motion, de såkaldte KRAM-faktorer. Du har modtaget denne pjece fordi vi i Endokrinologisk Afdeling M gerne vil være med til at hjælpe dig så godt vi kan, også med forebyggelse og sundhedsfremme. Du kan her i pjecen finde gode råd til, hvor der er hjælp at hente, hvis du ønsker at foretage livsstilsændringer. Venlig hilsen Personalet i Endokrinologisk Afdeling M 2

Kost De officielle kostråd til en sund livsstil er følgende: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Læs mere på www.altomkost.dk 3

Rygning Hver eneste cigaret er skadelig. Rygere har stor risiko for at få en lang række sygdomme. Hjerte-karsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige. Et rygestop gavner helbredet og forlænger livet for alle - uanset alder. Fordelene ved rygestop: Allerede 20 minutter efter din sidste cigaret falder pulsen til det normale niveau. 24 timer efter rygestop er risikoen for at få en blodprop i hjertet blevet mindre. 2 uger efter rygestop bliver blodforsyningen til dit væv bedret. 1 år efter rygestop er risikoen for at dø af en blodprop i hjertet reduceret med 50 %. 10 år efter rygestop er de celler, som var i færd med at udvikle sig til kræftceller, blevet erstattet med raske celler. Læs mere om rygestop og find rygestoptilbud på www.stoplinien.dk Ring til StopLinien på tlf. 80 31 31 31, de kan give dig gratis hjælp til at blive røgfri. Du kan også sende en SMS med teksten rygestop til 1231, så vil du blive ringet op af en rygestoprådgiver inden for 1-2 hverdage. 4

Alkohol Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol: Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, ved et forbrug på under 7 genstande om ugen for kvinder og under 14 genstande for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 genstande om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Hvis du er gravid, så undgå alkohol. Prøver du at blive gravid skal du undgå alkohol for en sikkerheds skyld Hvis du er ældre, så vær særlig forsigtig med alkohol Har du problemer med alkohol, eller er du pårørende til en der drikker for meget, kan du få anonym alkoholrådgivning i kommunalt regi. Se mere om tilbuddet i din kommune via https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/sundhedstilbud/ 5

Motion og fysisk aktivitet Der er bred enighed om, at fysisk aktivitet virker sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende. Men motion kan også anvendes i behandling af en lang række sygdomme, som fx forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, fedme og depression. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til voksne: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Du kan læse mere om fysisk aktivitet på http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/voksne 6

Få hjælp Du kan få hjælp til forebyggelse og sundhedsfremme i din kommune - find mere information på www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/sundhedstilbud/ 7

Odense Universitetshospital Endokrinologisk Afdeling M, Indgang 93 Sdr. Boulevard 29. 5000 Odense C Tlf. 65 41 18 07 Mail via e-boks på www.ouh.dk/odem www.ouh.dk/afdm www.ouh.dk Materiale nr: 109585-15.01.2015