Fonden Bofællesskabet Bakkevej

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Rudersdal Kommune Tilsynsrapport Rudersdal Kommune Fonden Bofællesskabet Bakkevej Uanmeldt tilsyn Juni 2011 WWW.BDO.DK 0

Indholdsfortegnelse 1... 2 2 grundlag... 3 2.1 Oplysninger... 3 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn... 4 2.2.1 Opfølgning fra sidste tilsyn... 4 2.3 Fysiske rammer... 4 2.4 Pædagogik... 5 2.4.1 Pædagogisk metode og referenceramme... 5 2.4.2 Pædagogiske planer... 6 2.5 Hverdagsliv... 7 2.5.1 Hverdag og aktiviteter... 7 2.5.2 Medindflydelse og kommunikation... 8 2.5.3 Sprogbrug og omgangsformer... 8 2.5.4 Tryghed og trivsel... 8 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 9 2.6.1 Internt samarbejde og kommunikation... 9 2.6.2 Procedurer og retningslinjer... 9 2.7 Særlige fokusområder... 10 2.7.1 Sund kost og ernæring... 10 2.7.2 Fysisk aktivitet... 10 2.7.3 Dokumentation i Bostedsystemet... 11 2.7.4 Samarbejde med sygeplejefunktionen... 11 3 Formål og metode... 12 3.1 Formål med tilsynet... 12 3.2 Metode... 12 3.3 varsling og tilrettelæggelse... 13 4 Kontaktoplysninger... 13 4.1 BDO Kommunernes Revision... 13 1

1 BDO har på vegne af Rudersdal Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Fonden Bofællesskabet Bakkevej. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Fonden Bofællesskabet Bakkevej er, at den pædagogiske referenceramme og metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at relationen mellem beboerne og medarbejderne er præget af anerkendelse og rummelighed overfor beboernes behov. Derudover er det tilsynets indtryk, at det interne samarbejde er velfungerende, med gode muligheder for faglig udvikling. På baggrund af sidste tilsyn gav Rudersdal Kommune en anbefaling om, at der sker en opdatering af bofællesskabets hjemmeside med beskrivelse af pædagogik og referenceramme. Tilsynet kan konstatere, at der er taget initiativ til at følge op på anbefalingen, men hjemmesiden er endnu ikke blevet opdateret med hensyn til beskrivelse af pædagogik, referenceramme. Tilsynet ønsker derfor at understøtte den fortsatte proces frem mod en opdateret hjemmeside. Dette af hensyn til kommende brugere og pårørende og samarbejdspartnere samt omverdenen i almindelighed. Der arbejdes på baggrund af beboernes 141 handleplaner. Det er tilsynets, at de skriftlige kilder som allerede udarbejdes om beboerne bør sammenfattes i en pædagogisk plan. Dette med henblik på optimering af dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde med beboerne. Derudover kunne der med fordel indføres en systematik om løbende at gennemgå og justere de pædagogiske planer, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. Tilsynet vurderer, at beboerne har en god og indholdsrig hverdag, som de er tilfredse med. Beboerens tryghed og trivsel sikres gennem en fælles viden om og holdning til - at struktur og forudsigelighed er afgørende vigtigt i beboernes hverdag. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderens opmærksomhed og dialog udgør vigtige parametre i sikringen af beboernes tryghed og trivsel. Derudover er det tilsynets indtryk, at der er relevant fokus på beboernes medindflydelse, som sikres gennem afholdelse af beboermøder og en hverdag, hvor aktuelle emner drøftes og løses via dialog med medarbejderne. I forlængelse af dette vurderer tilsynet, at der eksisterer en god omgangsform og sprogbrug, og at medarbejderne tackler evt. mindre pænt sprogbrug ud fra et relevant pædagogisk perspektiv, hvor fx et mindre pænt sprogbrug tolkes som signal om, at en beboer har behov for vejledning og samtale. Tilsynet vurderer, at der er fokus på fysisk aktivitet, og at der er fast tilbud om deltagelse i svømning en gang om ugen. Der er endvidere et relevant fokus på sund kost og ernæring samt på beboerens sundhedstilstand, idet flere beboere har udviklet sukkerafhængighed. I relation til medicinhåndtering, vurderer tilsynet, at procedurer omkring opbevaring af medicin er kritisable, jf. tilsynets konstatering af, at medicin opbevares i uaflåste skabe på kontoret og i badeværelset i stueetagen, og at flere af beboerne opbevarer egen medicin uaflåst. Det er tilsynets, at disse forhold straks bør bringes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, hvor det anbefales, at al medicin opbevares forsvarligt (aflåst). Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer og udendørsomgivelser samt indretning af såvel fællesarealer som beboernes egne boliger, er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at beboerne udtrykker tilfredshed med deres bolig. 2

2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Bakkevej 59, Birkerød. Leder Vibeke Rattenborg Holm Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et privat bofællesskab Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 Antal pladser og belægningsgrad Der er 6 pladser. Belægningen er 100 %. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 2291,21 Målgruppebeskrivelse Beboerne hører indenfor målgruppen autisme eller Asperger syndrom. De er normalt begavede, og klarer almindelige daglige gøremål. Beboerne har beskæftigelse uden for huset i dagtimerne, og har en indkomst, der svarer til højeste førtidspension kilde: hjemmeside). Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Leder Stedfortræder 5 pædagoger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 14. juni kl. 17-20 Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Beboere: Leder var ikke til stede under tilsynet. Vikar, læreruddannet, diplomuddannet, ansat som vikar i 6 år Medarbejder, pædagog, ansat i 6 år Tilsynet talte med 2 beboere BDO blev vist rundt på stedet af medarbejderen. 3

Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Udover ovenstående tilsynsførende fra BDO, deltog Driftschef, Psykiatri og Handicap, Rudersdal Kommune, Benedikte Korsager i tilsynet. 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn 2.2.1 Opfølgning fra sidste tilsyn På baggrund af sidste tilsyn (uanmeldte, den 31. maj 2010), gennemført af BDO, har Rudersdal Kommune givet følgende anbefaling: 1. Det anbefales ledelsen, at der sker opdatering af bofællesskabets hjemmeside med beskrivelse af pædagogik og referenceramme af hensyn til kommende brugere og pårørende og samarbejdspartnere samt omverdenen i almindelighed. Medarbejder beskriver, at dette endnu ikke er sket, men at det på sidste Bestyrelsesmøde blev drøftet, hvem der kan hjælpe med rent teknisk at få lagt en beskrivelse af pædagogik og referenceramme på hjemmesiden. Tilsynet vurderer fortsat, at der er behov for, at der sker en opdatering af bofællesskabets hjemmeside med beskrivelse af pædagogik og referenceramme. 2.3 Fysiske rammer Bofællesskabet er beliggende i en 1500 kvadratmeter stor villahave. Ejendommen er indrettet med 6 private boenheder/ lejligheder omfattende, opholdsstue, soverum og badeværelse. Derudover er der ca. 150 kvadratmeter fællesareal omfattende, køkken, spisestue, opholdsområder og personalerum. Samt ca. 75 kvadratmeter andre rum omfattende, bryggers, vaskerum, hobbyrum, værksted og garage. Opholds- og spisestuen er hyggeligt indrettet med TV, sofaarrangement, spiseborde og reoler. Der er pyntet med lys i pæne lysestager, bøger, mindre musikanlæg, tæppe under sofabordet. Opholdsstuen har to store flader med ovenlysvinduer, som giver et utrolig flot lysindfald i stuen. Beboerne spiser ved to spiseborde, hvilket betyder, at man kan indtage sin mad i en mindre gruppe. Der er en stor velindrettet have med havemøbler, og dermed gode muligheder for et aktivt udeliv. 4

Overalt ses en god rengøringsstandard. Det oplyses, at personalet står for rengøringen sammen med beboerne. Man anvender dog et firma til vinduespudsning, ligesom beboerne får rengjort deres badeværelser en gang om måneden. Beboerne får gjort ekstra rent i deres egen bolig for 185 kr. om måneden. Beboernes bolig er alle individuelt indrettede og med eget bad og toilet. Der findes en meget fin rengøringsstandard. En af beboerne fortæller, at det bedste ved Bakkevej er hendes lejlighed, som hun er rigtig glad for. Derudover udtrykker de øvrige beboere, som tilsynet taler med også tilfredshed med at bo i bofællesskabet og med deres lejlighed. Personalet og ledelse har et åbent kontor på reposen på 1. Sal, hvilket stiller krav til god planlægning af, hvornår medarbejderne og leder kan benytte kontoret. 2 af beboerne bor lige ved siden af reposen. Ifølge medarbejderen ejer Sofiefonden huset, og at der er fonden, der i sin tid finansierede renoveringen af køkkenet. Bofællesskabets budget finansierer al indvendig vedligeholdelse. Tilsynet observerer, at stikkontakterne på 1. sal er gamle. En enkelt stikkontakt holdes ind til panelet med ståltråd. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og udendørsomgivelser samt indretning af såvel fællesarealer som beboernes egne boliger, er i overensstemmelse med målgruppens behov. Tilsynet bemærker, at stikkontakterne er af ældre dato, og at én af stikkontakterne på 1. sal holdes fast til panelet med ståltråd. 2.4 Pædagogik 2.4.1 Pædagogisk metode og referenceramme Medarbejderne beskriver, at det pædagogiske arbejde tager afsæt i TEACCH. Alle ansatte får derfor et kursus i TEACCH ved ansættelse på Bakkevej. Derudover er der mulighed for at tage et diplommodul om autisme på DPU. En medarbejder tog modulet sidste år og en medarbejder er netop ved at afslutte sit modul. En vikar, som tilsynet taler med, har fået introduktion til pædagogikken på stedet, og har derudover selv erfaring i at arbejde efter TEACCH fra sit arbejde som skolelærer på en specialskole. Hvis der opstår usikkerhed i forhold til at håndtere konkrete situationer, er det altid muligt at kontakte de øvrige medarbejdere. Medarbejderen fremhæver strukturen og de aftaler der lavet med beboerne, som meget vigtige for beboerne. Strukturen er fastlagt, og ændres ikke grundlæggende. Ifølge medarbejderen fer der en god atmosfære og at der arbejdes anerkendende med beboerne. Der er desuden stor rummelighed overfor beboerens behov. En fastansat medarbejder beskriver, at der arbejdes ud fra TEACCH med fokus 5

på forudsigelighed og struktur. Det vægtes at tale med beboerne om, hvordan deres dag er gået. Konkret er en beboer samme dag meget optaget af de mange brande, der p.t. påsættes i Rudersdal Kommune. Her taler medarbejderne med beboeren om hans bekymringer. Beboeren fortæller selv, at han er meget bekymret, og at det er godt at tale med medarbejderne om de mange påsatte brande. Tilsynet observerer, at aktiviteter og gøremål er struktureret og visualiseret. Dette gælder fx tavlen med dagens aktiviteter for alle beboere. Da tilsynet er ved at være slut er en medarbejder ved at notere næste dags aktiviteter og gøremål på tavlen. Heri indgår desuden de medarbejdere, der kommer på arbejde næste dag. Tilsynet vurderer, at den overordnede referenceramme og pædagogiske metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov. Den visualiserede struktur er gennemført med henblik på at sikre forudsigelighed for beboerne. Derudover er relationen mellem beboerne og medarbejderne præget af anerkendelse og rummelighed overfor beboernes behov. 2.4.2 Pædagogiske planer Der udarbejdes handleplaner 1 gang om året. Tilsynet får fremvist 141 handleplaner, et samtaleskema, som udgør et dokumentationsværktøj og samtaleværktøj. Medarbejderen beskriver, at der i sidste uge er afholdt handleplansmøder for 3 af beboerne. Der findes ikke en egentlig pædagogisk plan for beboerne. Beboernes mapper rummer aftaler og en sammenfatning af borgerens situation, som udgør et arbejdsredskab i arbejdet med beboerne. Disse redskaber udarbejdes i samarbejde med beboeren, men indeholder ikke nødvendigvis alle de områder, som der rent pædagogisk er behov for at arbejde med. Der indgår en faglig, men der er ikke sikkerhed for at alle de udfordringer, som beboerne har, bliver beskrevet. Der gives eksempel på, at en beboer har behov for hjælp til styring af sin økonomi. Dette er drøftet på personalemøderne, og emnet indgår i referatet fra personalemøderne. Siden følges der op på udfordringen gennem pædagogiske tiltag. Vikaren, som tilsynet taler med, vurderer at hun er godt opdateret i forhold til, hvilke områder beboerne har behov for hjælp til. Der er etableret to teams, som hver arbejder fokuseret med beboernes udvikling. Der er tre medarbejdere i hvert team. Personalemøderne er udvidet med en time, og her drøftes de beboere, der er tilknyttet det enkelte team. En af beboerne fortæller, at han taler med sin kontaktperson om de ting, som han godt kunne tænke sig, fx at spille klaver for andre. Men der er andre ting, som han ikke fortæller kontaktpersonen fordi han er bange for, hvordan kontaktpersonen vil reagere. Generelt tænker han meget over, hvordan andre vil reagere, hvis han fortæller om de ting, som han godt kunne tænke sig. Beboeren vurderer, at han taler bedst med sin kontaktperson, og en anden mandlig medarbejder. En anden beboer fortæller, at hun taler med sin kontaktperson, om det hun har brug for. Beboeren synes det fungerer godt. 6

Tilsynet vurderer, at de skriftlige kilder som allerede udarbejdes om beboerne med fordel kan sammenfattes i en pædagogisk plan. Dette med henblik på optimering af dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde med beboerne. Derudover kunne der med fordel indføres en systematik om løbende at gennemgå og justere de pædagogiske planer, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. 2.5 Hverdagsliv 2.5.1 Hverdag og aktiviteter Forudsætningen for at bo i Bofællesskabet Bakkevej er, at beboerne har et dagtilbud. Der er ikke pædagogisk dækning i dagtimerne. Dette vilkår vil på et tidspunkt udgøre en udfordring, idet flere af beboerne er over 50 år og vil derfor indenfor en årrække - står overfor en pensionering. Den ældste beboer er 53 år og den yngste er 31 år. Da tilsynet møder frem er en beboer og en medarbejder ved at lave mad efter beboerens egen opskrift på Chilli Con Carne. Nogle af beboerne har visualiserede madopskrifter, som følges, når disse beboere skal lave mad. En af beboerne fortæller, at han går på arbejde hver dag. Han føler sig rolig ved at komme på sit arbejde, hvor han arbejder han med medicinalprodukter. Om fredagen tager man på tur. Den sidste tur gik til Søborg, hvor de besøgte et konditori. Om aftenen slapper beboerne af. Nogen gange sker der forskellige aktiviteter. Hver anden fredag går beboeren hos en klaverunderviser, som han har gået hos siden 1988. Beboeren oplever, at han får god undervisning, og at det er alle pengene værd. Beboeren deltager engang imellem i svømningen om tirsdagen sammen med de andre beboere på Bakkevej. Derudover spiller beboeren en del skak, gerne efter en skakbog. Beboeren giver udtryk for, at det måske kunne være interessant at være med i en skakklub. Han kunne også godt tænke sig at spille klaver for nogen. Beboeren har talt med sin kontaktperson om dette ønske. Beboeren vurderer, at man vist skal øve sig rigtig meget og være trænet godt for at komme ud og spille for andre. En anden beboer arbejder hver dag på SOVI. Her laver hun montage. Derudover orienterer beboeren sig på planen, der hænger i køkkenet om, hvad hun skal lave. Beboeren fortæller, at hun får støtte og vejledning til fx at trives og være glad og fornøjet. Hun oplever, at medarbejderne er gode til at støtte hende på hver sin måde. De kan fx også hjælpe med forskellige ting, der kan være besværligt. Når medarbejderne hjælper hende ved at snakke med hende, så får hun det bedre. Det er beboerens oplevelse, at der nogle gange kan være for mange aftaler, som klemmer hende inde, og stresser hende. Men for det meste er det godt, synes hun. 7

Tilsynet vurderer, at beboerne har en god og indholdsrig hverdag, som de er tilfredse med. 2.5.2 Medindflydelse og kommunikation Medarbejderen fortæller, at der afholdes beboermøde hver uge. Hun har netop læst referatet fra sidste møde for at være sikker på, om der er nogle aftaler, som hun skal følge op på. Ved møderne besluttes ændringer i hverdagen, fx at man nu gerne må købe juice igen. På møderne drøftes forskellige emner, og medarbejderen beskriver, at opgaven som referent ligger hos beboerne. Dagsorden er sat op på en opslagstavle, hvor beboerne også kan skrive emner på dagsordenen. Medarbejderen fortæller, at der har været dødsfald i én af beboernes familier, hvilket der har været talt om, og orienteret om på beboermøderne. Det er medarbejdernes, at situationen er taklet på en god måde og ikke har givet anledning til problemer. En af beboerne fortæller, at beboerne har indflydelse via beboermøderne og i hverdagen ved at man taler med personalet. Derudover har man som beboer god indflydelse på sin egen lejlighed. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på beboernes medindflydelse, som sikres gennem afholdelse af beboermøder og en hverdag, hvor aktuelle emner drøftes og løses via dialog med medarbejderne. 2.5.3 Sprogbrug og omgangsformer En af medarbejderne beskriver, at der aldrig anvendes sarkasme overfor beboerne, men at der sammen med nogle af beboerne anvendes humor. For at sikre at beboerne har forstået, at der er tale om humor, spørger medarbejderne altid til, om beboerne har forstået, at det var for sjov. Dette med henblik på at undgå misforståelser. Det er medarbejderens oplevelse, at der generelt er et godt sprogbrug og omgangsform. Hvis der blive talt grimt til medarbejderne, så tages det op, men det sker ud fra en forståelse af, at årsagen til det mindre pæne sprog kan være en uro eller noget uforståeligt for beboeren. Tilsynet observerer en god omgangsform og sprogbrug. En af beboerne fortæller, at beboerne har det godt indbyrdes. Beboeren fortæller, at alle beboerne og tre medarbejdere snart skal til Toscana på ferie. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en god omgangsform og sprogbrug, og at medarbejderne tackler evt. mindre pænt sprogbrug ud fra et relevant pædagogisk perspektiv. 2.5.4 Tryghed og trivsel Alle ansatte får TEACCH kursus, hvilket sikrer, at beboerne mødes ud fra den samme forståelse af, at struktur og forudsigelighed er vigtigt i relation til beboerens trivsel og tryghed. Det er medarbejderens, at når aftalerne og strukturen er på plads, 8

så bliver beboerne trygge og trives. Rent pædagogisk kan der opstå udfordringer, som kræver at medarbejderne forholder sig roligt, og trækker ind i beboernes lejligheder for at tale med beboeren alene. Det kan fx handle om at få lavet aftaler vedr. nedlukning af computer om aftenen. Tilsynet observerer en god stemning, og at der er opmærksomhed på beboerens tryghed, konkret at få skabt tryghed hos en konkret beboer. En af beboerne fortæller, at det der er godt ved at bo på Bakkevej er at der er nogen at tale med. For det meste fungerer det hele godt, fortæller vedkommende. Tilsynet vurderer, at beboerens tryghed og trivsel sikres gennem en fælles holdning og viden om, at struktur og forudsigelighed er afgørende vigtig i beboernes hverdag. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderens opmærksomhed og dialog udgør vigtige parametre i sikringen af beboernes tryghed og trivsel. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold 2.6.1 Internt samarbejde og kommunikation Det er medarbejderens (vikarens) at det interne samarbejde er velfungerende og at evt. uenigheder løses via dialog. Der er 4-5 vikarer tilknyttet Bakkevej. Der afholdes ikke vikarmøder. På et tidspunkt, hvor der var en del udskiftning, talte vikaren med leder om muligheden for at der blev afholdt vikarmøder for herigennem at sikre, at vikarerne kunne blive orienteret om de mange ting, der dengang skete. Det er vikarens, at der ikke længere er dette behov. Den faste medarbejder fortæller, at hele personalegruppen på 7 medarbejdere næste dag skal på kursus i 2 dage i Gilleleje. Den første dag skal medarbejderne arbejde med at opdatere deres politikker, og på den 2. dag skal medarbejdernes 1.hjælp kursus opdateres. Medarbejderne skal desuden deltage i Skanderborg Konference vedr. autisme og deltage i kursus om neuropædagogik, som afholdes på Sølund. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er præget af dialog og gode muligheder for faglig udvikling. 2.6.2 Procedurer og retningslinjer På baggrund af et sundhedsfagligt tilsyn er der givet flere påbud, som medarbejderne siden har fulgt op på. Der er fx indkøbt plasticforklæder, papirhåndklæder etc. Der er fast tilknyttet psykiater, der gennemgår beboernes medicin. En beskrivelse af beboernes medicinforbrug registreres og sidder i beboernes mapper. Det registreres ikke, at og hvornår - beboerne får deres medicin. Medicinen opbevares på kontoret i et garderobeskab. Skabet er normalt aflåst, 9

men står uaflåst da tilsynet ankommer Den ugedoserede medicin opbevares i et skab på badeværelset i stueetagen. Der sidder en nøgle i skabet, men skabet er uaflåst. Nogle beboere opbevarer selv medicinen på deres eget værelse, i ikke aflåste skabe. Fo de øvrige beboeres vedkommende udleverer medarbejderne den doserede medicinæske til beboerne, der selv tager medicinen om morgen, afleverer æsken tilbage til medarbejderne, får den udleveret igen om aftenen, tager medicinen og afleverer æsken tilbage til medarbejderen, der lægger æsken i skabet. Det er stedfortræder der doserer medicinen. Samtlige medarbejdere har været på 3 dages kursus i medicinhåndtering. Tilsynet vurderer, at procedurer omkring opbevaring af medicin er kritisable - jf. tilsynets konstatering af, at medicin opbevares i uaflåste skabe på kontoret og i badeværelset i stueetagen, og at flere af beboerne opbevarer egen medicin uaflåst. Det er tilsynets, at disse forhold straks bør bringes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, hvor det anbefales, at al medicin opbevares forsvarligt (aflåst). 2.7 Særlige fokusområder 2.7.1 Sund kost og ernæring Ifølge medarbejderen er der godt fokus på sund kost og ernæring. Der indkøbes grøntsager til aftensmaden her dag. Medarbejderne har deltaget i en intern kursusdag om sund kost og her talte man bl.a. om at flere beboere var blevet sukkerafhængige. Derfor blev det besluttet, at der ikke skulle indkøbes store mængder sukkerholdige produkter, fx yoghurt. Det er særligt nogle af beboerne, der er sukkerafhængige. Ifølge medarbejderen er beslutningen blevet misforstået af beboerne, idet de havde opfattet at reglen om at undgå sukker gjaldt alle. Reglen er siden blevet nuanceret på et beboermøde. På den interne kursusdag blev det desuden besluttet, at al pålæg fremover skal indkøbes i en god kvalitet hos slagteren. Det er tilsynets, at der er et relevant fokus på sund kost og ernæring samt på beboerens sundhedstilstand. 2.7.2 Fysisk aktivitet Ifølge medarbejderen er der fokus på fysisk aktivitet. Der er fx tilbud om at beboeren kan deltage i fælles svømning hver tirsdag. Beboerne tager selv af sted, og det er frivilligt om man vil med. Beboerne fortæller, at de selv tager af sted på arbejde, og at en af dem cykler mange kilometer hver dag. Tilsynet vurderer, at der er fokus på fysisk aktivitet, og at der er fast tilbud om deltagelse i svømning en gang om ugen. 10

2.7.3 Dokumentation i Bostedsystemet Bostedssystemet anvendes ikke. Der skrives i stedet i en elektronisk dagbog i word-format. Dagbogsnotaterne printes ud og gemmes i en mappe, hvor alle beboernes papirer er samlet. Ifølge medarbejderen savnes der ikke yderligere digitalisering. Overblikket sikres via dialog og via registreringer, som sidder i beboernes mapper. Fx registreres ændringer i beboernes medicin her. Tilsynet konstaterer, at Bostedssystemet ikke anvendes. I stedet arbejdes der med elektroniske dagbøger, som printes ud og gemmes i beboerens mapper. 2.7.4 Samarbejde med sygeplejefunktionen Sygeplejefunktionen anvendes ikke af Fonden Bofællesskabet Bakkevej, idet det er et privat tilbud. Der er tæt samarbejde med tilknyttet psykiater, der regulerer beboernes medicin. Ingen kommentarer. 11

3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Rudersdal Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 12

3.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 1561 København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 13