Uddannelsesprogram Turnus i Almen Medicin Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Udgave: 17. juli 2005 (jov) Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og vores distrikt side 5 3. Præsentation af kompetenceudvikling mm. side 6 4. Skema over kompetencer der skal erhverves side 9 5. Teoretisk uddannelse side 14 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet side 15 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse side 16 2
1. Indledning 1 a. Turnusuddannelsen generelt (uddrag fra målbeskrivelse for turnus) Dansk autorisation som læge er en betingelse for ansættelse i Grønland. Fast ansættelse i det grønlandske sundhedsvæsen som reservelæge eller assisterende distriktslæge kræver et bevis for dansk autorisation med ret til selvstændigt virke som læge. Derfor er det nødvendigt, at den lægeuddannelse, der gennemføres i Grønland, lever op til de krav, der i Danmark stilles for opnåelse af autorisation til selvstændigt virke. Den postgraduate uddannelse af yngre læger i Grønland ansat i sundhedsvæsenet følger derfor de retningslinier for turnuslægeuddannelse, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Derved sikres Sundhedsstyrelsens godkendelse af uddannelsesforløbet og muligheden for opnåelse af dansk autorisation. Grønland er associeret medlem af Videreuddannelsesregion Syd i Danmark og har herved mulighed for at planlagte uddannelsesforløb i Grønland kan tage afsæt i materiale, der udfærdiges gennem Videreuddannelsessekretariatet i Region Syd ligesom obligatoriske kurser kan planlægges sammen med Region Syd. Turnusansættelsen er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberedes til valg af fremtidigt speciale. Turnusuddannelsen er vigtig for at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser, der ligger i arbejdet som læge og til at gennemføre en lægelig videreuddannelse, som skal føre til speciallægeanerkendelse. Det er afgørende, at uddannelsesstederne inddrager de nyuddannede læger i det daglige arbejde, således at de kommer til at opfatte sig som en vigtig del af sundhedsvæsenet. I målbeskrivelsen opstilles slutkompetencer inden for de 7 læge roller i den lægelige videreuddannelse, der er beskrevet i Sundhedsministeriets Betænkning nr. 1384 fra Speciallægekommissionen, maj 2000. Formålet med turnus uddannelsen er at: Lægen kan erhverve tilladelse til selvstændigt virke som læge. Konsolidere og videreudvikle prægraduat erhvervet viden og praktiske færdigheder til klinisk kompetencer gennem arbejde med patienter. Sikre identifikation med rollen som læge. Kvalificere lægen til at tage kliniske beslutninger. Forberede lægen til fremtidigt specialevalg Det tidsmæssige perspektiv i turnus uddannelsen er 18 måneder: 12 måneder på sygehus, efterfulgt af 6 måneder i almen praksis. Sygehusansættelserne består af 2 højst 3 ansættelser. Turnusstillingerne er ikke koblet formelt til øvrige elementer i specialeuddannelsen. 3
1 b. Turnusuddannelsen i almen medicin Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Den almen medicinske del af turnusuddannelsen vil konsolidere og videreudvikle den nyuddannede læges viden om forebyggelse, diagnostik, behandling og opfølgning af sygdomme. Dertil indføres den uddannelsessøgende læge i almen medicinsk tankegang og arbejdsmetoder. 4
2. Præsentation af uddannelsesforløbet og vores distrikt Hvor der i det efterfølgende benyttes betegnelsen praksis, skal dette i grønlandsk sammenhæng forstås som et distriktssygehus, sundhedscenter eller Lægeklinikken i Nuuk med godkendte tutorer i specialet almen medicin. Ansættelsen finder sted ved i XX-praksis i perioden fra til. For oplysninger om distriktets - historie, læger/personale, patientgrundlag, organisation af arbejdet ( dagsplan ), - beskrivelse af den daglige supervision og vejledning, - beskrivelse af konferencer og evt. anden formaliseret undervisning, - øvrige uddannelsesrelevante forhold, henvises til særskilt Introduktion til distriktet. 5
3. Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier Dette afsnit er et udpluk af Målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de kompetencer eller mål, der skal erhverves i løbet af ansættelsen i praksis. Det efterfølgende skema består af 4 kolonner: Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier Dette er kompetencen. Det er endvidere i parentes anført inden for hvilken af de lægelige roller dette mål er placeret. (Vedr. de forskellige lægeroller: se Målbeskrivelsen). Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet se nedenfor. Hvert enkelt af kompetencerne skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes logbog. I logbogen kan den uddannelsessøgende i øvrigt også løbende følge sin egen kompetenceudvikling.. Hvert mål skal attesteres af den ansvarlige tutorlæge eller af en anden speciallæge i det relevante speciale/praksis. En forudsætning for godkendt ophold er at de beskrevne kompetencer er erhvervet. Som det fremgår, er der en del kompetencer som medicinsk ekspert og overordnede færdigheder som er specifikke for dette ophold. Derudover er der i alt 29 kompetencer inden for rollerne som kommunikator-samarbejderleder/administrator-sundhedsfremmer-akademiker-professionel som går igen i alle 3 ansættelser. Disse 29 kompetencer skal endelig godkendes under sidste ansættelse i praksis, men kun under forudsætning af, at det af den uddannelsessøgendes logbog fremgår, at alle 29 kompetencer er vurderet i begge sygehusansættelser. Det er den uddannelsessøgendes ansvar, at disse kompetencer er vurderede under sygehusansættelserne. 6
Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, og for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier anvendes. Varetagelse af praktisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx checke hæmoglobinometer lægge EDB programmer i pc - eller i at varetage konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram - selvstændigt eller under supervision eventuelt video supervision Logbog = den åbne logbog er den åbne del af logbogen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af - uddannelsesplan uddannelsesstedet og en vurdering af dette klinisk vejledning og supervision klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb læreprocesserne samt af checklisten Læringsdagbogen/den private logbog er den del af logbogen, der fungerer som læringsdagbog til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere refleksion over patientforløb refleksion over uddannelsesforløb refleksion over læringsprocesser og deres betingelser i klinikken Selvstudium sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, internet Evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført og skal begge metoder anvendes. Vurdering af logbogsoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af logbogen. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om 7
begreber som compliance og mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være elementer fra logbogen. Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback - direkte (tutor er flue på væggen ). - indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Refleksion over egen arbejdspraksis betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i logbog både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af logbogsoptegnelser og evt. vurdering af opgaver. 8
4. Skema over de kompetencer, der skal erhverves i ansættelsen Kompetence: Konkretiserede mål Læringsstrategi/ramme Evaluering Turnuslægen skal have været direkte konfronteret med følgende: Akut diarré Vurdere AT, mulig ætiologi. Evt. indlæggelse eller udredning/behandling i AP (lab. Rådgivning) Modtagelse Akutte allergiske symptoner Vurdere AT. Medicin/indlæggelse Modtagelse. Se endv. udslet, hoste og chock Supervision Benigne hudtumorer Benigne / maligne? Vejlede om behandlingsmuligheder Operere disse?? Supervision Depression Sværhedsgrad incl. suicidalrisiko Planlægge behandling ud fra grad. Samtalemedicin-indlæggelsetvang Direkte supervision Fokuseret ophold Forhøjet BT Sværhedsgrad Undersøgelsesplan for sekundær hypertension/andre risikofaktorer ved nyopdaget (lab + us på sygehus) Evt. behandlingsjustering af kendt hypertension Graviditet Konstatering af graviditet, blødning/smerter se - profylakse Direkte supervision Hjertebanken Akut/kronisk, udrede for årsager: lab, EKG, døgn monitorering Starte behandling evt. henvise ved arytmi Modtagelse 9
Kompetence: Konkretiserede mål Læringsstrategi/ramme Evaluering Hoste Hovedpine Akut/kronisk? Evt. lab- LFT-rtg. Behandle ved infektion Starte udredning astma/kol. Henvise obs malign genese Modtagelse Spænding/migræne. Akut/kronisk. Udrede for alm. årsager, øjne, ører, bihuler, myogene, neurologiske Starte beh. evt. henvise Hævede led Infektion/inflammation - traume. Starte beh. Starte udredning for inflammatoriske sygd. (lab. evt. henvise) Supervision Led og muskelsmerter Infektion/inflammation -traume Undersøgelse evt. lab. Behandle ud fra genese Menstruations-forstyrrelser Blødningsanamnese GU evt. lab evt. henvisning og evt. behandling Direkte supervision Obstipation Børn: Udredning med kost, aff.mønster, DRE. Starte beh. Voksne: Desuden medicin og motion evt. henvisning Modtagelse: starte udtømning og udredning Ondt i halsen Forestå diagnostik (inspektion, palpation strep a) Behandle ud fra diagnose Rygsmerter Akutte-kroniske. Evt. traume. Obj. us incl. neurologi. Starte beh. ud fra diagnose (evt. henvise, fysioterapi, syge/raskmelding, analgetika etc.) Direkte supervision 10
Kompetence: Konkretiserede mål Læringsstrategi/ramme Evaluering Rødt øje Diagnostisere årsag (abrasio, fremmedlgm. infektion, allergi, keratit, dybere liggende inflamation) Behandle ud fra årsag evt. henvise Supervision bedømmmelse Søvnforstyrrelser Udrede forskellige årsager (søvn hygiejne, depression, andre psykogene) Kendskab til og opstart af såvel nonfarmakologisk som farmakologisk beh. Træthed Identificere alm. somatiske samt psykogene årsager Beh. somatisk ud fra årsag Tilbyde beh. evt. henvisning af psykogene årsager Udflåd Undersøge, tage relevante prøver, evt. mikroskopere, evt. behandle ud fra årsag Direkte supervision Udslet Skelne mellem infektiøst og allergisk udslet samt eksemer. Behandle og evt. påbegynde udredning (allergi, toksisk) evt. henvise Direkte supervision Fokuseret besøg hos speciallæge Vandladningsgener Udrede ved hjælp af urinus. obj. us, vvs. og evt. symtomscore Øresmerter Undersøge ydre øre + mellemøre (+hals) for årsag (incl. otoskopi evt. tympanometri) Beh. ud fra årsag. Evt. henvise Direkte supervision 11
Kompetence: Konkretiserede mål Læringsstrategi/ramme Evaluering Overordnet færdigheder: Forestå antikonceptions- og abortvejledning Kende lovgivningen og facts. Rådgive som beskrevet som kommunikator og professionel Dagligt klinisk arbejde Rollespil Supervision Foretage profylaktiske undersøgelser af gravide og børn Foretage diverse undersøgelse efter sundhedsstyrelsens vejledninger Dagligt klinisk arbejde Supervision Journalnotater Handle i henhold til de overordnede retningslinier for tvangsindlæggelse Kende lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien Rollespil Den udfyldte attest Lægen skal efter endt uddannelse kunne Foretage fjernelse af fremmedlegeme fra hud Foretage GU inkl. cytologisk prøvetagning og procedurer ved podning Foretage otoskopi Foretage synstavleundersøgelse af voksne og børn Foretage vaccination af børn samt forestå tetatnusprofylakse Foretage øreskylning Foretage graviditetstest Bløde kompetencer: Lægen skal efter endt turnusuddannelse kunne: Kommunikator: * oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation med patienten, der er præget af tillid, empati og situationsfornemmelse * disponere og styre en samtale i forhold til tid, sted og formål * udrede og anvende patientens klager på de biomedicinske, psykologiske og sociale områder, herunder patientens egenopfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger angående aktuel sygdom * informere patienten om sygdomsudredningsprogram, behandlingstilbud, mulige bivirkninger og helbredelsesmuligheder samt sikre, at patienten har forstået den givne information * lave en mundtlig aftale med patienten, som synliggør forventninger og behandlingsplan * informere og rådgive patienter og pårørende * forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient for kolleger på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning 12
Samarbejder: * fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende, hvis dette er relevant * bidrage til et konstruktivt samarbejde med kolleger og øvrige personalegrupper * deltage aktivt i vagt- og arbejdstilrettelæggelse * udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter * indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejdet mellem almen praksis og hospitalsafdelinger Leder/administrator: * administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/ tildelte patienter * lede relevante behandlingsteams, som f.eks. ved hjertestop eller ved modtagelse af den akutte patient * handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), lov om patienters retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- og sociallovgivningen, herunder foretage relevante anmeldelser Sundhedsfremmer: * give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme * rådgive patienter og personale om basale sikkerhedsregler og korrekte arbejdsprocedurer * opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning og oplysning er påkrævet * undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom * afdække og reagere på forhold i patienters aktuelle livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder Akademiker: * undervise kolleger og andre personalegrupper * anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information og kunne komme med forslag til eventuel implikation for klinisk praksis * identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig kompetenceudvikling * aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre Professionel: * foretage en etisk analyse og handle i overensstemmelse med etiske konventioner * tage ansvar for egen virksomhed og udføre den på en efter forholdene faglig forsvarlig måde * kontinuerligt evaluere egne evner, viden og færdigheder og erkende personlige, faglige og etiske grænser * reflektere over balancen mellem personlige og faglige roller samt personligt og fagligt ansvar * inddrage andre fagpersoner og overgive ansvar 13
5. Teoretisk uddannelse I Speciallæge kommissionens betænkning er der i turnus uddannelsen planlagt tværfaglige kurser. Kursus i kommunikation: Søges tilpasset grønlandske forhold bl.a. med elementer omkring kommunikation via tolkning. Kurset indeholder 2 moduler: 1. modul: 3 dages internat. 2. modul: 2 dages eksternat. Kursus i pædagogik (læring): Formål: - at styrke egen læring - herunder skiftet fra teoretisk til praktisk læring. Kurset indeholder ligeledes 2 moduler: 1. modul: 2 dages internat. 2. modul: én opfølgningsdag efter ca. 3 mdr. Pædagogik kurset føres videre i specialeuddannelsen. Ovennævnte kursers 1. moduler tænkes afholdt i et samarbejde med Region Syd i Danmark og de efterfølgende moduler via videokonference med undervisere i Danmark. En anden mulighed kan være, at begge kurser pooles og afholdes samtidigt i Grønland. I så fald vil disse kurser blive afholdt ca. hver 18. måned. 14
6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstederne Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, herunder turnuslæge stillingen i almen medicin. Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dette kan evt. medføre justering af praksis s uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning) dels skal praksis s uddannelsesindsats evalueres: turnuslægen giver feedback til praksis med henblik på optimering af praksis s uddannelsesfunktion. Der anvendes to standardiserede skemaer til dette formål (skema D og E). Det er vigtigt, at man i Rådet for Lægers Videreuddannelse i Grønland kan følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse med henblik på fortsat optimering af uddannelsen skema D og E er således vigtige værktøjer i dette arbejde. Skema D og E SKAL sendes til cheflægen i Kystledelsen (vedr. almen praksis) eller cheflægen DIH (vedr. afdelinger på DIH), som videresender materialet til Videreuddannelsesrådets forretningsudvalg. Forretningsudvalget behandler evalueringerne, foretager opfølgning og orienterer Rådet for Lægers Videreuddannelse i Grønland hvert kvartal. Materialet overlades til Direktoratet for Sundhed, som har det endelige ansvar i forhold til Sundhedsstyrelsen for uddannelsens kvalitet. Samtlige evalueringsskemaer kan down-loades fra internettet: www.sundhed.dk Vejle Amt Særligt for fagfolk Lægers videreuddannelse Evaluering. 15
7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for vejledning i den lægelige videreuddannelse, herunder turnusuddannelsen. Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de tre samtaler (introduktionssamtalen, justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) disse samtaler finder sted ved turnus start, efter ca. 3 måneder og ved stillingens afslutning. NB! Vejledningssamtalen ved turnusstillingens afslutning afsluttes med udfærdigelse og underskrift af skema CS og en forudsætning for dette er, at alle kompetencer er erhvervede. Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i praksis. Ansvaret for de formelle samtaler og for den daglige vejledning er placeret hos tutorlægen i praksis. Turnuslægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning både hvad angår form og indhold. 16