Certificering af Aalborg Kommunes skove.



Relaterede dokumenter
Naturnær skovdrift i statsskovene

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Certificering af statsskovene

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Certificering og Naturhensyn

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Thy Statsskovdistrikt

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Biodiversitetsskov i statens skove

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I Skovudviklingsplan Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

OVERVÅGNING OG EVALUERING

15. Fremtidens skovbrug i Danmark

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

FSC og PEFC Certificerede produkter

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet. Adresser

Udpegning af skov til biodiversitetsformål

Guide til grønne indkøb

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Varefakta-mærke Nøglehullet Fuldkornslogo

Den moderne skovarbejder

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Transkript:

Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg Kommune. Sagen blev udsat på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. august 2012, punkt 18. Sagen genoptages. Sagsbeskrivelse Teknik og Miljøforvaltningen har iværksat certificering af Aalborg Kommunes Skove. Aalborg Kommune har tradition for naturnær skovdrift og har drevet skovene med vægt på flersidighed i forhold til naturværdier, rekreative anvendelse og produktion af træ gennem årtier. Forvaltningen har vurderet, at den skovdrift, som er blevet drevet i Aalborg Kommune, i store træk lever op til certificeringsstandarderne. Ved certificering får Aalborg Kommune papir på, at skovene drives på en bæredygtig måde. Det var et mål i Bæredygtighedsstrategien 2008-2011, at de kommunalt ejede skove skulle certificeres. Retningslinierne for bæredygtig skovdrift bygger på principperne for naturnær skovdrift, hvis primære mål er at sikre en bæredygtig vedproduktion gennem valg af lokalitetstilpassede træarter og gennem driftsformer, der udnytter skovenes naturlige processer. Herved understøttes vedligeholdelse og forbedring af skovklima og jordbund og dermed naturlig foryngelsespotentiale og produktionsevne. En skov i naturnær drift vil typisk bestå af en blanding af mange træarter i forskellige aldre. Disse skove formodes i mange tilfælde at være mere stabile overfor f.eks. storm, klimaændringer og en række artsspecifikke skadevoldere. Skovdriften vil efter alt at dømme i højere grad tage hensyn til flora og fauna end de traditionelt dyrkede skove, hvor de fleste bevoksninger er karakteriseret ved én træart/én alder. Det forventes, at en mere naturnær dyrkning vil bidrage til sikring af biodiversiteten i produktionsskovene, fordi skovøkosystemet herved får større lighed med det økosystem, som skovenes biodiversitet naturligt har tilpasset sig. Tilsvarende forventes det, at naturnært dyrkede skove er mere fleksible og robuste i det lange løb overfor skiftende udnyttelses- og plejeintensitet fra menneskets side. Endelig vil naturnær skovdrift skabe et attraktivt og kontinuert skovbillede og dermed også styrke skovenes sociale funktioner f.eks. deres anvendelse til friluftsliv og naturformidling. Certificeringen medfører en fordel kommunikationsmæssigt. Det stempel, som certificeringen giver er kendt af borgere, interesseorganisationer og andre med interesse for skov- og naturforvalt-

ning. En afledt effekt af certificering er, at Aalborg Kommune får en ekstern og uvildig part til at se kommunens drift og administration efter i sømmene. Certificeret skovdrift At en skov er "certificeret" vil sige, at den har fået papir på, at forvaltningen af skoven lever op til en bestemt standard, herunder bestemte krav til naturen, miljøet og arbejdsmiljøet. Et krav for at opnå certificering er fx, at der skal bevares et vist antal træer til naturligt forfald på skovarealerne. Det skyldes, at en lang række truede insekter og svampe lever i og på dødt træ i skoven. Besøgende i skoven kan derfor komme til at se flere døde, døende og væltede træer, der indgår som en del af naturbeskyttelsen. Når en skov bliver certificeret, er det en garanti for, at træet fra den pågældende skov er produceret efter certificeringsordningens standard. Der er forskellige certificeringsordninger, hver med sin standard. I Danmark er der udviklet standarder efter to systemer: FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certifications schemes). De har forskellige krav til drift og kontrol mv., og der eksisterer også forskellige CoC-systemer for de to certificeringsordninger. Aalborg Kommunes skove certificeres efter både FSC og PEFC standard. Samme ordning har Miljøministeriet, Naturstyrelsen valgt for statens skove. Certificering af skove Certificeringsprocessen Der foregår en årlig evaluering af forskellige arbejdsområder i skovene. Skovene certificeres i slutningen af 2012, og Aalborg Kommune får dermed papir på, at forvaltningen af de kommunale skove sker på en bæredygtig og ansvarlig måde. Forvaltningen af skovene blev vurderet efter begge de systemer, der har udviklet standarder til brug for danske forhold. Det vil sige, at skovene er certificeret efter både FSC- og PEFC-standard. Det samlede skovareal, som bliver certificeret i Aalborg Kommune, er 1.283 ha, som er fordelt på 67 lokaliteter.

Oversigtskort over Aalborg Kommunes skove Udstedelse af certifikat i forhold til certificeringsstandarderne foretages af konsulentfirmaet KWplan, på vegne af NepCon, der er underlagt Rainforrest Alliance og BMG-Trada, der er godkendt af hhv. FSC og PEFC. Fokusområder Krav til forvaltning af skovene. I certificeringsordningerne stilles en lang række krav til forvaltningen af skovene, og der er forskellige krav i de to ordninger. De mest centrale forhold omfatter: - Beskyttelse af naturværdier i skovene. - Hensyn til fortidsminder. - Ingen anvendelse af gødning og sprøjtemidler. - Der fældes ikke mere træ, end skoven kan producere i årlig tilvækst. - Vilkår for ansatte og sikring af arbejdsmiljø. - Inddragelse af lokalsamfundet i forvaltning af skoven. Ændringer i skovens udseende - i et længere perspektiv

Den daglige bruger vil ikke opleve voldsomme forandringer ved færdsel i kommunens skove, som følge af certificeringen. På langt sigt vil der dog ske ændringer i forhold til: - Udvikling mod mere blandede typer af skov med flere forskellige træarter og alderssammensætning på samme areal. - Flere døde træer i skovene - både som stående døde træer og som dødt træ på skovbunden. - Mange steder vil der blive mere vådt i skoven i takt med, at grøfter ikke længere oprenses, og fordi tidligere vådområder bliver genetableret. - Bevoksninger bestående af rene nåletræer, som for eksempel rødgran, vil blive udfaset og dermed forsvinder fældning af hele bevoksninger på en gang også. - Arealer, der er udlagt til urørt skov, vil med tiden blive mere ufremkommelige og få et mere vildt udseende med væltede træer, flere vådområder og tætte bevoksninger. Vandrestier i skovområderne friholdes, så borgerne fortsat kan færdes frit. Når skovene er certificeret, sker der en årlig opfølgning. Der gennemgås forvaltningen af skovene ved at fokusere på stikprøvevis gennemgang af forskellige arbejdsområder. Der følges op på eventuelle justeringer i forhold til sidste evaluering. Den årlige evaluering ligger typisk i august. Evalueringen består bl. a. i at tale med de medarbejdere, der udfører det praktiske arbejde i skovene, og høre om de har fået den nødvendige instruktion i forhold til de krav, der stilles i certificeringen. Kommer der bemærkninger i forbindelse med de årlige evalueringer, er Aalborg Kommune forpligtet til at justere de nævnte forhold inden for et bestemt tidsrum. For de fleste forhold af mindre betydning gives typisk en frist til næste evaluering. Begge certifikater er gyldige i 5 år, og derefter skal der ske en ny hovedevaluering. Beslutning: Til orientering.