Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.
|
|
- Grethe Christensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøstyrelsen Amalievej Frederiksberg C Danmark Telefon info@skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen. Skovene er vigtige for både ejerne og samfundet. Faktisk er der så mange ønsker til produkter og ydelser fra skovene, at de ikke kan rummes på de ha skov, som vi har i dag. Vi har behov for flere skove, og de eksisterende skove skal gerne gøre endnu mere gavn, end de allerede gør. Det er fint afspejlet i skovprogrammet, som beskriver mulighederne og behovet for alle skovenes samfundsmæssige goder inklusiv både produktion af træ og biodiversitet Det beskriver samtidig skovens muligheder for at bidrage til optag og lagring af kulstof, sikring af rent drikkevand, friluftsoplevelser m.m. Skovprogrammet giver et samlet overblik og et godt fundament for de næste mange års politiske beslutninger om skovene. Vi håber derfor, at skovprogrammet bliver bredt forankret i hele Folketinget og på tværs af ressortområderne. Gør vi det fornuftigt, og bevarer den gode balance, som vi mener programmet er udtryk for, kan skovene få en nøglerolle, når Danmark skal være fossilfri og nå de internationale klimamål. Det er vigtigt, at programmet ikke alene sætter rammerne for de 18% af skovene, som staten ejer, men at skovprogrammet også fastlægger, hvordan politikerne vil skabe gode vilkår for at eje og drive de 82 % af skovene, som ejes af private og kommuner. Skovprogrammet er politikernes mulighed for at påvirke skovejerne til at investere i udviklingen af skovene i den retning, som også samfundet har mest glæde af. For Dansk Skovforening er det særligt positivt at skovprogrammet anerkender vigtigheden af at have en aktiv skovdrift i Danmark, der kan balanceres med de andre hensyn samfundet efterspørger. På den måde kan skovene fortsat kan levere træ og andre samfundsgoder. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2 Skovprogrammet har således en fin balance mellem benyttelse og beskyttelse. Særligt skal det fremhæves, at programmet anerkender at: Skoven leverer mange forskellige ydelser herunder træproduktion Bæredygtig drift af skovene forudsætter en bæredygtig økonomi i skovbruget Der er behov for øget produktion af biomasse og særligt behov for at fastholde nål som en væsentlig træart i skovbruget Skatteregler er et afgørende økonomisk rammevilkår Udlæg af urørt skov og anden biodiversitetsskov på private arealer skal ske på frivillig basis og mod kompensation Skoven har et stort potentiale i klimasammenhæng Følgeindustrien og dermed fastholdelse af arbejdspladser her er vigtig Der er behov for mere viden om økonomien i statens naturnære skovdrift Biodiversitet kan styrkes ved målrettede tiltag på særligt værdifulde lokaliteter og ved at tage generelle hensyn i den almindelige skovdrift Det er af stor betydning at overvåge planteskadegørere, herunder såvel eksisterende som nye skadevoldere og trusler På nogle områder mener vi at skovprogrammet kan forbedres og styrkes yderligere: 1. Gode og klare rammevilkår Et strategisk pejlemærke er: Klare rammevilkår for produktion af træ og andre goder. Det er ikke tilstrækkeligt at reglerne er klare. Der bør stå: At regeringen vil sikre rammer og vilkår, som understøtter et bæredygtigt og effektivt skovbrug. At regeringen vil gøre skovbruget bedre rustet til at producere mere og medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Reglerne skal understøtte målene og ruste skovbruget til at producere mere af de ønskede ydelser. Skattereglerne er et afgørende økonomisk rammevilkår. Bl.a. skovkonferencen på Christiansborg i efteråret 2017 og Skovpolitisk Udvalgs anbefalinger i 2011 har tydeligt vist, at skovbrugserhvervets har behov for supplerende skatteregler. I Danmark mangler vi bl.a. en skovkontoordning, der tilskynder skovejerne til at geninvestere i skovene og udvikle disse. Vi ønsker derfor at en skovkontoordning, bliver en handling i programmet. 2. Metodefrihed Naturnær skovdrift fremhæves flere steder i programmet, som den skovdyrkningsmetode der er mest optimal. Der er vi ikke enige i. Der er et behov for mere viden om økonomien i bl.a. statens naturnære skovdrift, og det er på nuværende tidspunkt uklart, om naturnær skovdrift kan imødekomme samfundets behov for øget produktion af biomasse. Vi erkender dog, at nogle af principperne i den naturnære drift har fordele i forhold til fx at sikre rent drikkevand etc. De steder, hvor der henvises til den naturnære drift, kunne det gøres Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2
3 tydeligere, hvilke af principperne fra den naturnære drift der er særlig gavnlige og anbefalelsesværdige. For de private ejere er metodefrihed i driften en meget væsentlig parameter. Vi forventer at skovprogrammet tydeligt understreger den enkelte ejeres metodefrihed i valg af driftsform, og at det understreges, at naturnær skovdrift blot er en i blandt flere driftsformer. Naturnær skovdrift i statens skove er valgt med henblik på med tiden at etablere og dokumentere resultater og erfaringer, så andre ejere kan vurdere, om driftsformen er et relevant valg også for dem. Fokus på metodefrihed for den enkelte skovejer vil stemme godt overens med skovprogrammets overordnede vision om plads til forskellighed i skovene. 3. Øget brug af træ kan gave klimaet Et strategisk pejlemærke er: At øge efterspørgslen og udbuddet af bæredygtigt produceret træ. Det mål bør gøres operativt og udbygges med mål om øget brug af træ til varige produkter fx i byggeriet. En konkret handling kunne være at lave et træbyggeprogram. Det blev også anbefalet af et enigt Skovpolitisk Udvalg. Vi har vedlagt et notat med en række mere specifikke kommentarer til programmet og med egentlige tekstforslag, der kan adressere vores ønsker til forbedringer. Med venlig hilsen Tanja Blindbæk Olsen Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 3
4 Dansk Skovforenings detaljerede bemærkninger til udkastet til nyt nationalt skovprogram Generelle betragtninger: Det er som nævnt vigtigt, at programmet kommer til at sætte rammerne for hvordan politikerne vil skabe gode vilkår for at alle typer af skovejere. Statens egne skove fylder meget i programmet. Det bør tydeligere understreges, at det er vigtigt at opbygge tillid, samarbejde, frivillighed og samtidig respektere ejendomsretten - for at motivere skovejerne til at skabe de værdier, som samfundet efterspørger. Mange af handlingerne afspejler, at der for flere områder er brug for mere viden (forskning eller undersøgelser) og det er flere steder nævnt, at denne vidensopbygning skal sikres gennem de årlige prioriteringer i kontrakten mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det er vigtigt, at der heri også ligger en forpligtigelse til formidling af de opnåede forskningsresultater til de private skovejere i de tilfælde, hvor det er relevant. På den måde kan skovejerne tage dem til efterretning og bruge dem som input i deres praktiske skovdrift. Afsnittet: Om det nationale skovprogram Side 4 andet afsnit, anden sætning: Her ønsker vi indtægter fra biproduktion udskiftet med andre indtægter fra skovdriften Side 5 andet afsnit: Vi foreslår sætningen Klare rammevilkår for skovbruget.. udskiftet med Klare og bedre erhvervsvilkår for skovbruget. Side 9 afsnittet Opbygning og finansiering af skovprogrammet Afsnittet er lidt tyndt og overskriften er lidt misvisende, da der ikke står noget om finansiering. Afsnittet: Mere skov og mindre global opvarmning 1. Øge Danmarks skovareal og øge den samfundsmæssige nytte af nye skove Gode og attraktive vilkår for at plante og drive skov er betydende for at fremme skovrejsningen. Det er ikke altid, at gode tilskudsmuligheder til tilplantning er tilstrækkelige. Det er fint beskrevet på side 11. Et fornuftigt mix af trævarer på hylderne kan være betydende på sigt, og det er derfor positivt, at der nu ses på at forbedre muligheden for også at plante nåletræer inden for tilskudsordningen. 2. Øge optag og lagre af kulstof i skove og træprodukter gennem bæredygtig drift Det er beskrevet på side 12, at dette strategiske pejlemærke søges fremmet gennem løbende fokus på skovenes og skovbrugets potentiale for at bidrage til Parisaftalen og EU s klimamål mv. Det vil være passende også at koble det sammen med det strategiske pejlemærke, der handler om at fremme anvendelsen af træ (side 18). Særligt ved at fremme anvendelsen af træ i byggeriet og andre varige produkter, kan samfundet øge lagringen af CO2 markant. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 4
5 På samme måde er det muligt at øge optaget af kulstof gennem mere klimatilpassede skovdyrkningssystemer. Det kunne derfor være effektivt, hvis der var en handling, der relaterede sig til det pejlemærke, som handler om at fremme klimatilpassede skovdyrkningssystemer gennem forskning og information. Side 15 andet afsnit: Sætningen Gennem statsligt ejerskab af nye skove sikres offentlighedens adgang og hensyntagen til eksisterende natur og landskab kan give et indtryk af at privat skovrejsning ikke giver adgang og at der ikke tages hensyn til eksisterende natur og landskab. Vi forslår at sætningen ændres til: Gennem statsligt ejerskab af nye skove sikres offentligheden en øget adgang til de nye skove. Afsnittet: Bæredygtig produktion 1. Klare rammevilkår for produktion af træ og andre goder Det er som nævnt ikke tilstrækkeligt at reglerne er klare. Klare regler er ikke ensbetydende med, at de er gode. Vi foreslår at det strategiske pejlemærke bliver: Gode og klare rammevilkår, som understøtter et bæredygtigt og effektivt skovbrug. Det er positivt, at en af de anførte handlinger i afsnittet er at følge udviklingen i skatteregler knyttet til skovbruget, lige som at det er positivt at det anerkendes, at skattereglerne er et afgørende rammevilkår for skovbruget. Et af skovbrugets store udfordringer er, at indtægter og udgifter svinger betydeligt fra år til år. Oftest er store indtægter og store udgifter tidsmæssigt forskudt fra hinanden med mange år, hvilket er særligt tydeligt for ejendomme med en skæv aldersfordeling af træerne i skoven. Det vil kunne løses med en skovkontoordning, som vil være til gavn for både skovejerne, for skovene, for træindustrien og for samfundet. Derfor er det uheldigt at der i det tilhørende baggrundsafsnit (side 22) alene henvises til konklusionen i rapporten fra KU om skattemæssige rammevilkår for skovbruget uden at forklare rapportens snævre forudsætning om en bestemt beslutningsadfærd. Herudover sætter de metodiske forudsætninger (bl.a. en forudsætning om at den anvendte kalkulationsrentefod holdes konstant uanset ejers økonomiske situation) begrænsninger op for KU s konsekvensvurderinger i beskrivelsen af ejernes reelle valg herunder træartsvalg. Fx vil ejers likviditetsmangel efter et generationsskifte øge dennes interne rentefod, hvilket igen vil føre til en forskydning i træartsanvendelsen fra løv til nål. KU s valgte metode kan ikke belyse sådanne reaktionsmønstre. Det er positivt, at der som en handling nævnes, at der skal ses på behovet for at ændre skovloven, så den tager højde for de ønsker samfundet har. Skovloven giver en fornuftig afvejning mellem de enkelte formål, som skoven kan opfylde for samfundet (træ til træprodukter og energi, sikring af biodiversitet, friluftsliv og oplevelser, beskyttelse af grundvand etc.) under hensyn til at skovene for den største del er ejet af private. Det er derfor vigtigt at bevare skovloven som selvstændig sektorlov. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 5
6 2. Øge efterspørgsel efter og udbud af dokumenterbart bæredygtigt træ Det er helt centralt, at der skabes en øget efterspørgsel efter træ og træprodukter og dette pejlemærke kan som nævnt supplere ønsket om øget lagring af kulstof i træprodukter. Vi forslår derfor målet udvidet til at omfatte øget bruge af træ i mere varige produkter fx byggeriet. Desuden bør handlingerne gøres mere målrettede end blot at understøtte allerede igangværende initiativer på området. Det kunne fx være gennem et program for øget anvendelse af træ i byggeriet. Der bør derfor være mere fokus i handlingerne på at formidle den viden, der allerede findes om mulighederne for på bæredygtig vis at øge produktionen fra de danske skove (som nævnes på side 23). Certificering af skovdriften er en anerkendt måde til at dokumentere en bæredygtige skovdrift ikke bare i Danmark men også globalt. Det kan dog ofte være en stor omkostning at blive certificeret særligt for mindre skove. Tidligere har der været givet tilskud til udarbejdelse af en grøn driftsplan og herunder registrering af nøglebiotoper. En genindførelse af den ordning kan være en god hjælp til at forberede skove til certificering og motivere skovejerene til at blive certificeret. Det vil bidrage til opfyldelsen af dette strategiske pejlemærke. 3. Ensartede og operationelle standarder for bæredygtigt træ Det nævnes at Der arbejdes på at understøtte udviklingen af systemer og modeller, der tilvejebringer tilstrækkeligt grundlag for at dokumentere bæredygtigt træ på en omkostningseffektiv måde. Det er uklart hvordan det tænkes at påvirke systemerne. For skovbrug findes de to uafhængige certificeringsordninger PECF og FSC det vil være en urealistisk målsætning at ensrette disse og en ensretning vil heller ikke nødvendigvis være ensbetydende med omkostningseffektivisering. Det vil derimod være optimalt, hvis Danmark arbejder for at den igangværende proces omkring nye EU krav til bæredygtig biomasse til energi eller nye initiativer på EU-området, ikke skaber en ny og ekstra dokumentationsbyrde for skovejerne. 4. Fortsætte med at omstille til naturnær skovdrift Skovprogrammet skal understøtte en bæredygtig skovdrift, men vi mener som nævnt ikke, at det bør fremme en bestemt type skovdrift generelt. Her skal der være metodefrihed. Derfor bør dette mål hvis formuleringerne opretholdes udtrykkelig rette sig mod omstillingen i statens skove, og vi foreslår derfor, at første sætning ændret til: Omstillingen til en mere naturnær skovdrift i statens skove skal fortsætte og videreudvikles. Side 21 - tredje afsnit sidste sætning: Vi har nyere tal. For 2016 er den gennemsnitlige indtægt for andre indtægter i skovbruget opgjort til 972 kr. pr. ha. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 6
7 Side 23 figur 8 Figuren bør kunne opdateres med tal frem til og med Side 25 afsnittet om standarder for bæredygtigt træ samt boksen (FSC- og PEFC-certificering) Certificering af skovdriften er en anerkendt måde til at dokumentere en bæredygtige skovdrift og det er også kort beskrevet. Det kan dog ofte være en stor omkostning at blive certificeret særligt for mindre skove. Afsnittet: Mere biodiversitet 1. Bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed på særlige lokaliteter Det bør nævnes under handlinger i dette afsnit, at der arbejdes med en ændring af betalingsmodellen til private for at udlægge skov - fx som urørt skov - eller skov med en begrænset træproduktion. 2. Fremme generelle naturhensyn i skovdriften Vi er enige i, at skovejerens kendskab til skovens naturværdier er central, for at kunne tage de nødvendige hensyn i driften. Grønne driftsplaner og registrering af nøglebiotoper har været et rigtigt effektivt virkemiddel og en genoptagelse af tilskudsordningen til private skovejere til registrering af naturværdier i skovene vil derfor kunne bidrage til at løfte skovejernes kendskab til skovens værdier og dermed øge beskyttelsen heraf. Det vil nemlig give et godt grundlag for skovejernes beslutninger om at indgå frivillige aftaler om bevarelse og beskyttelse af særlige værdifulde lokaliteter, samt tage generelle hensyn i driften. Det er beskrevet at mere urørt skov og bevaring af enkelttræer er effektive virkemidler til at skabe mere dødt ved og gamle træer i skoven. Det kunne dog være fornuftigt kort at beskrive, at det dog er virkemidler det i sagens natur kan tage lang tid før vi kan se effekten af i diverse opgørelser. Det samme gælder for indsatsen i for Natura 2000-områderne, hvor der vil gå lang tid før skovene, med de nuværende kriterier for gunstig bevaringsstatus, vil have opnået gunstig status. Det vil her være positivt, hvis de igangsatte indsatser fik en mere fremtrædende vægt i rapporteringen af naturens tilstand i Danmark. Afsnittet: Friluftsliv og kulturværdier 1. Fastholde og udvikle skov som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Det kan læses som om, at der ikke er muligheder for friluftsliv og naturoplevelser for øjeblikket. Så vi foreslår at der indsættes et fortsatte efter sikres:, hvor befolkningen fortsat sikres muligheder. Det er beskrevet at let tilgængelig information om reglerne for færdsel i naturen, vil give bedre muligheder for friluftsliv. Vi foreslår at der udvikles en app eller lignede, der giver brugerne Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 7
8 information om ejerskabet af skoven og de tilhørende adgangsmuligheder. Det vil give bedre oplevelser og reducere misforståelser af adgangsregler. 2. Bevare de kulturhistoriske værdier i skovene. Ingen bemærkninger Side 42 tredje afsnit, sidste sætning: Af de nævnte muligheder er det kun fri teltning i udvalgte statsskove, som ligger ud over det lovbestemte. Sætningen bør omformuleres. Side 42/43 sidste/første afsnit: Slettes. Vi har ikke længere den service. Der kan i stedet henvises til Skoven i Skolen. Afsnittet: Skove beskytter 1. Fremme skovenes beskyttende funktion af vores vand. Ved tilplantning af landbrugsjord med skov reduceres ikke kun tilførsel af kvælstof men også tilførsel af pesticider. Det bør nævnes i afsnit 2. I dette afsnit fremhæves, at omstilling til naturnær skovdrift bidrager til beskyttelse af grundvandet. Det er et eksempel på en uheldig fremhævelse en bestemt driftsform. Det kunne passende præciseres hvilke principper fra den naturnære drift, som er af særlig betydning for grundvandet. Vi mener at det i princippet kunne formuleres således: En bæredygtig skovdrift, hvor der sikres et kontinuerligt skovdække, minimal jordbearbejdning samt uden brug af pesticider og kvælstoftilførsel vil særligt bidrage til at beskytte grundvandet og vandmiljøet. 2. Styrke skovenes bidrag til klimatilpasning. Vi savner en lidt bredere beskrivelse af, at også de eksisterende skove har muligheder for at bidrage til klimatilpasning. Endvidere er potentialet ikke begrænset til statens og de kommunale skove, som læseren kunne få indtryk af. De private skove vil også kunne bidrage, og der bør arbejdes på at finde muligheder for finansiering af private projekter fx i næste landdistriktsprogramperiode. Også i baggrundafsnittet bør potentialet for skoves bidrag til klimatilpasning på det samlede skovareal beskrives. Ved kun at anvende midler til klimatilpasning på offentlige arealer, vil vi ikke udnytte potentialet med at løse de store udfordringer med de større mængder vand, vi står overfor, bl.a. fordi de offentlig skove ikke er ligeligt fordelt i landet. I første afsnit fremhæves igen den naturnære skovdrift: Ved den naturnære drift af de skove, der forvaltes af Naturstyrelsen, anvendes ikke pesticider, og der gødskes kun undtagelsesvist. Ingen brug af pesticider og gødskning er på ingen måde et særkendetegn kun for naturnær skovdrift. Vi mener derfor at fremhævelsen af naturnær skovdrift skal fjernes her. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 8
9 Afsnittet: Robuste og sunde skove 1. Sikre sunde, modstandsdygtige og robuste skove Sunde og robuste skove er i høj grad også afhængige af det fremtidige klima. Igen nævnes her særligt den naturnære driftsform som metode til at gøre skovene bedre rustet til at modstå forstyrrelser som ændringer i klima. Vi vil fortrække at der igen her i stedet beskrives, hvilke principper fra den naturnære drift som bidrager positivt. På samme måde bør det beskrives, at der vil blive behov for at se på muligheden for at introducere klimatilpassede arter i skovdriften for at gøre skovene mere robuste overfor de forventede klimaændringer. Side 50 sidste afsnit: Det bør også fremgå at mange private skove bidrager til udvikling af frø og plantemateriale til skovbruget gennem kårede bevoksninger og forsøgsarealer. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 9
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereMinister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6.
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Att: Christian Lundmark Jensen Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Læs mereHøringsnotat vedrørende Udkast til Danmarks Nationale Skovprogram
NOTAT Ref. CLJ/PKA Den 8. oktober 2018 Høringsnotat vedrørende Udkast til Danmarks Nationale Skovprogram Indledning Miljø- og Fødevareministeriets udkast til nyt Nationalt Skovprogram (i det følgende udkastet
Læs mereIndustrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid
S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereNaturstyrelsen Att.: c.c.: 21. oktober Vedr.: Høring over forslag til EU's skovstrategi
Naturstyrelsen Att.: clj@nst.dk c.c.: niboe@nst.dk nps@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 21. oktober 2013 Vedr.: Høring over
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereDAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.
DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereSkovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan
Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi
Læs mereStrategi for skovbrugserhvervet
Strategi for skovbrugserhvervet Kolofon Naturstyrelsen som sektoransvarlig myndighed for skovbrugserhvervet - mission, vision og strategi Udgivet af: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereDanmarks nationale skovprogram
Danmarks nationale skovprogram Titel: Danmarks nationale skovprogram Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K www.mfvm.dk 2018 Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereBemærkninger til rapporten fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne (marts 2017)
NOTAT 5. maj 2017 HMH Bemærkninger til rapporten fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne (marts 2017) Skovforeningen vil i de følgende kommentarer alene referere
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereReferat af Skovrådets 2. ordinære møde den 4. juni 2013, kl , på Skovskolen. DCE, Nationalt Center for miljø og Energi, Århus Universitet
NOTAT Naturplanlægning, naturprojekter og skov J.nr. NST-39-00014 Ref. Pka/marfi Den 3. juli 2013 Referat af Skovrådets 2. ordinære møde den 4. juni 2013, kl. 10.30-15, på Skovskolen Fra Skovrådet deltog:
Læs mereUDKAST I HØRING TIL 6. APRIL Danmarks nationale skovprogram
UDKAST I HØRING TIL 6. APRIL 2018 Danmarks nationale skovprogram Titel: Danmarks nationale skovprogram Foto forside: Søren Fodgaard Fotos, øvrige, side: Udgiver: Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København
Læs mereSe venligst vedlagte høringssvar fra Skovforeningen vedrørende vejledningen til Tømmerforordningen.
From: Tanja Blindbæk Olsen Sent: 4 Jan 2016 11:55:44 +0100 To: Mads Brinck Lillelund;NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse Cc: Karin Annette Holm Subject: Skovforeningens høringssvar til vejledningen til
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereNOTAT. Tømmerforordning (EUTR) Vejledning høringssvar. 4. januar 2016 KAH/TO/HMH
NOTAT 4. januar 2016 KAH/TO/HMH Tømmerforordning (EUTR) Vejledning høringssvar Hermed følger Skovforeningens detaljerede høringssvar til det fremsendte udkast til Vejledning til skovejere om EUTR. Høringssvaret
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereBæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K. J.nr. SN Den 26. februar 2004
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 147 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. SN. 2001-301-0272 Den 26. februar
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereDU ER MED TIL AT BESTEMME
DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,
Læs mereForvaltningshøring om Træpolitik for Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 3 Forvaltningshøring om Træpolitik for Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et forslag til en samlet træpolitik for Københavns
Læs mereLokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereStille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)
Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,
Læs mereIndhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7
Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10
Læs mereAnbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere
Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereStrategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019
Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Velkommen til strategi 2024! Hvem er vi Jeg er meget stolt over at præsentere Morsø Forsynings strategi 2024. Denne strategi er fremkommet, blandt andet,
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06
RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.
Læs mereDet danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift
Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Udkast til revideret dokument marts 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs mereSKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ
Læs mereBæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri
Bæredygtigt træ i den Bæredygtigt træ i offentlige indkøb danske byggebranche og byggeri og offentlige indkøb Non-profit-organisation, der styrker FSC s brand og position Arbejder direkte med virksomheder,
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereBæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereDer er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening
Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske
Læs mereM u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100
i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereNyt cirkulære og ny vejledning
Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ København den 4. december 2014 Mads Brinck Lillelund Sikring af
Læs mereØnsker til skovloven. Baggrund. Skovlovens formål og rammebestemmelser
Dato: 2. februar 2017 Til: Miljøstyrelsen Skrevet af: Nora Skjernaa Hansen, 31 19 32 60, nsh@dn.dk Ønsker til skovloven Danmarks Naturfredningsforening takker for opfordringen til at komme med forslag
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereSkatteministeriet. Att: Sagsnummer: april 2017
Skatteministeriet Att: e-mail: lovgivningogoekonomi@skm.dk stk@skm.dk ej@skm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk Sagsnummer: 2017-1044
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereEvaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning
Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager
Læs mereLeverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir
Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir Aarhus Kommune stiller krav om, at alle træbaserede produkter skal have en lovlig og bæredygtig oprindelse. Denne brochure
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereVed lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.
N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereGå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav
Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen juni 2002. Danmarks nationale skovprogram
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen juni 2002 Danmarks nationale skovprogram INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENDRAG 5 Baggrund 5 Behov for opdatering af skovpolitikken 5 Målsætninger 5 Handlingsplan for opfyldelse
Læs mere