Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL



Relaterede dokumenter
Titler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Kemi B (3bkebeh1120) - maj Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Undervisningsbeskrivelse

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Supplerende emner, som eventuelt kan inddrages: Syre/base ligevægte Fordelingsforhold, K ow

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Kemi B 2a3ax Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 16. juni og 17. juni Spørgsmål:

Undervisningsbeskrivelse

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Mundtlige eksamensopgaver

Undervisningsbeskrivelse

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Grundstoffer og det periodiske system

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Grundstoffer og det periodiske system

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system

1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden.

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 20.juni Titler:

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

10. juni 2016 Kemi C 325

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

Undervisningsbeskrivelse

maj 2017 Kemi C 326

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion og redoxreaktion. Forklar hvad man forstår ved oxidationstal og vis hvordan man afstemmer en redoxreaktion - vælg selv eksempel. Oxidation og reduktion Redoxreaktioner Oxidationstal Afstemning af redoxreaktioner Spændingsrækken Metal og metalioner 2. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Kobbercyklen og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion og redoxreaktion. Forklar hvad man forstår ved oxidationstal og beskriv hvad der skete i det første trin af øvelsen Kobbercyklen. Oxidation og reduktion Redoxreaktioner Oxidationstal Afstemning af redoxreaktioner Spændingsrækken Metal og metalioner

3. Kemiske reaktioners hastigheder Du skal inddrage eksperimentet Reaktion mellem thiosulfat og syre og de vedlagte bilag. Redegør for hvad der forstås ved en kemisk reaktionshastighed. Redegør desuden for begreberne reaktionsmekanisme og aktiveringsenergi. Forklar hvad der kan påvirke kemiske reaktioners reaktionshastighed - vælg selv eksempler. Elementarreaktion Overfladeareal Kollisionsenergi og aktiveringsenergi Katalysator Inhibitor Ligevægtssystemer Homogene og heterogene raktioner Koncentration 4. Kemisk ligevægt Du skal inddrage eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem og de vedlagte bilag. Gør rede for hvad der forstås ved begrebet dynamisk ligevægt. Redegør desuden for begreberne reaktionsbrøk og ligevægtskonstant. Forklar hvad man forstår ved Le Chateliers princip og forklar principper bag forskydningen af ligevægten i forsøget Indgreb i et ligevægtssystem vælg selv eksempler. Reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten Ligevægtskonstantens størrelse Indgreb i ligevægtssystemer Forskydninger Le Chateliers princip Exoterme og endoterme reaktioner Ligevægtskonstantens afhængighed af temperaturen Syre-base ligevægt.

5. Kemisk ligevægt Du skal inddrage eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem og de vedlagte bilag. Redegør for hvad der forstås ved begrebet dynamisk ligevægt. Giv desuden en vurdering af ligevægtkonstantens størrelse. Forklar hvad man forstår ved endoterme og exoterme reaktioner og vis hvordan temperaturpåvirkning af et ligevægtssystem kan forskyde en ligevægt- vælg selv eksempler Reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten Ligevægtskonstantens størrelse Indgreb i ligevægtssystemer Forskydninger Le Chateliers princip Exoterme og endoterme reaktioner Ligevægtskonstantens afhængighed af temperaturen Syre-base 6. Intermolekylære kræfter Du skal inddrage eksperimentet Intermolekylære kræfter og de vedlagte bilag. Redegør for begrebet intermolekylære kræfter og for de forskellige typer af intermolekylære bindinger. Forklar hvordan et stofs molekylstruktur og dets bindinger bestemmer stoffets fysiske egenskaber vælg selv eksempler. Elektronegativitet Polaritet (polær/upolær) Rumlig opbygning Intermolekylære bindinger Hydrogenbindinger Kogepunkt Opløselighed Navngivning af alkoholer

7. Carbonhydrider og alkoholer Du skal inddrage eksperimentet Intermolekylære kræfter og de vedlagte bilag. Redegør for stofgruppen carbonhydrider. Redegør desuden for opbygningen og navngivningen af carbonhydrider og alkoholer. Forklar sammenhængen mellem stoffers opbygning og fysiske egenskaber - vælg selv eksempler. Navngivning Strukturformler Intermolekylære bindinger Reaktioner Polaritet Rummelig opbygning Isomeri 8. Carbonhydrider og reaktionstyper Du skal inddrage eksperimentet Substitution og addition og de vedlagte bilag. Redegør for reaktionstyper i den organiske kemi herunder for reaktionstyperne substitution og addition. Forklar hvilke typer carbonhydrider der kan undergå hvilke reaktionstyper - vælg selv eksempler. Navngivning Strukturformler Forbrænding Substitutions reaktion Additions reaktion Eliminations reaktion

9. Karakteristiske grupper - oxoforbindelser Du skal inddrage eksperimentet Hvilket carbonhydrid i hvilket glas? og de vedlagte bilag. Redegør for begrebet Karakteristisk gruppe. Redegør desuden for opbygningen og navngivning af oxoforbindelser. Forklar hvilke fysiske og kemiske egenskaber oxyforbindelser har, samt hvordan man vil kunne identificere om et stof er en keton eller et aldehyd. Struktur og navngivning Isomeri Karakteristiske grupper Kemiske egenskaber Fysiske egenskaber Kemisk ligevægt 10. Karakteristiske grupper carboxylsyrer og estere Du skal inddrage eksperimentet Frugtduftende estere og de vedlagte bilag. Redegør for dannelsen af estere og for reaktionstypen, kondensation. Forklar opbygning og navngivning af carboxylsyrer og estere. Struktur og navngivning Isomeri Syntese Intermolekylære kræfter Kemiske egenskaber Fysiske egenskaber Kemisk ligevægt Katalysator Syrer og syrestyrke Oxidation

11. Syrer og baser Du skal inddrage eksperimentet Titrering af en dihydron syre og de vedlagte bilag. Gør rede for begreberne syre, base og amfolyt - giv eksempler. Opskriv og forklar syrer og basers reaktioner med vand. Forklar hvordan pks og den formelle koncentration af en ukendt syre kan bestemmes ved titrering. Tag udgangspunkt i øvelsen Titrering af en dihydron syre. Vands autohydronolyse og vands ionprodukt. ph begrebet. Korresponderende syre-basepar Syrestyrke Puffer Formler til beregning af ph af opløsninger af syre og baser i vand Ækvivalenspunkt Potentiometrisk titrering Koncentration 12 Puffersystemer Du skal inddrage eksperimentet Phosphatbuffer og de vedlagte bilag. Gør rede for hvad der gør en kemisk forbindelse til en syre eller base - giv eksempler. Forklar betydningen af puffersystemer. Syre og basers styrke. ph-begrebet Formel og aktuel koncentration Korresponderende syre-base par Pufferligningen Bjerrumdiagrammer Syre-base indikator

13. Syrer, baser og ph Du skal inddrage eksperimentet Titrering af en dihydron syre og de vedlagte bilag. Der ønskes en redegørelse for ph skalaen. Forklar titrerkurven for titrering af en polyhydron syre. Definition på syre og base Syrer og basers styrker Korresponderende syre-base par pks og pkb Formler til beregning af ph Puffer Titrerkurve Potentiometrisk titrering 14. Isomeri Du skal inddrage eksperimentet Frugtduftende estere og de vedlagte bilag. Redegør for forskellige typer isomeri - vælg selv eksempler. Forklar hvordan to isomere stoffer kan have forskellige egenskaber. Navngivning Cis-trans isomeri E,Z nomenklatur Kemiske egenskaber Fysiske egenskaber Isomeri i fedtsyrer Kiral C-atom

15. Proteiner Du skal inddrage eksperimentet Proteiner og de vedlagte bilag. Redegør for opbygningen af aminosyrer og hvordan aminosyrer sættes sammen via peptidbindinger. Forklar de 4 strukturniveauer for proteiner idet du inddrager relevante bindingstyper. Komplekser Londonbindinger Svovlbroer Hydrogenbindinger Ionbindinger Opløselighed Kiralt C-atom Syrer