Referat fra ordinær generalforsamling i Søllerød Golfklub torsdag den 24. marts 2011



Relaterede dokumenter
Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

BILAG A Behandles og godkendes enkeltvis. Forslag til ændring af vedtægter. 1 stk. 3 ændres til (kommende tekst) 1 stk. 3 (nuværende tekst)

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

I restauranten i Trelleborg Golfklub afholdte klubben ordinær generalforsamling med følgende dagsorden i h.t. vedtægternes 7:

Referat af ordinær generalforsamling i Fredensborg Golf Club d. 27. februar 2019 kl

Referat fra ordinær generalforsamling i Dragør Golfklub afholdt 12. marts 2014 kl. 19:00 på Dragør Skole, Vestgrønningen, 2791 Dragør.

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

Generalforsamling i Brøndby Golfklub den 28. marts 2012 i Kulturhuset Kilden

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

Bestyrelsens beretning over året 2016

Referat af Ordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Onsdag den 19. november 2013 kl Nordstjernen, Blokhus

Referat fra generalforsamlingen tirsdag den 16. februar 2012 kl på Hotel Maribo Søpark

Beslutningsreferat fra Vejle Golf Clubs generalforsamling onsdag den 6. marts 2013

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl

Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub afholdt den 27. februar 2014 kl i Klubhuset.

VEDTÆGTER for Lemvig Golfklub

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK GOLFKLUB

VEDTÆGTER For GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT

Generalforsamling i Odder Golfklub 2018 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

2.1 Såvel aktive som passive medlemmer optages. Kun aktive medlemmer har ret til at spille på banen.

Referat af Generalforsamling i Alssund Golfklub 2011

Referat fra ordinær generalforsamling i Dragør Golfklub afholdt torsdag den 5. marts 2009 kl. 19:00 på Dragør Skole, Vestgrønningen, 2791 Dragør.

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

MØN GOLFKLUB KLUBVEDTÆGTER

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Vedtægter for Aarhus Golf Club

Generalforsamling den 7. marts 2016 kl

Randers Fjord Golfklub

Generalforsamling i Odder Golfklub 2017 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING HØRSHOLM GOLFKLUB AFHOLDT 10. MARTS 2015, KL I STALDEN

Generalforsamling i Odder Golfklub 2019 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

DVB FYN LANGELAND Generalforsamlingen

Vedtægter for Sejerø Golfklub

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

GENERALFORSAMLING 2019

VEDTÆGTER FOR NEXØ GOLF KLUB

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN GOLF KLUB. 1. Klubbens navn er Frederikshavn Golf Klub og dens hjemsted er Frederikshavn Kommune.

Der var udsendt foreløbig dagsorden ifølge vedtægter for Torsdagsherreklubben i Sønderjyllands Golfklub:

Bestyrelsesmøde Dato: 07. januar 2009 kl. 17:30 22:00

Ved optagelse i klubben betaler aktive medlemmer ikke indskud (optagelsesgebyr), da nye medlemmer henvises til medlemskontingent uden indskud.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

I henhold til vedtægternes 8, Indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Golf Club Harekær. Søndag d. 23. marts 2014 kl i Cafe 19.

Hammel Golf Klub. Hammel Golf Klub igen på Golf Danmarkskortet

Referat for generalforsamling den 30. Marts 2017 Der var mødt ca. 100 medlemmer op.

Referat af generalforsamling

PSA orienterede om, at forskellen mellem det tidligere forventede underskud på ca. 100 t.kr. og det realiserede på -183 t.kr.

VEDTÆGTER for GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Vedtægter Esbjerg Golfklub

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Referat fra den ordinære generalforsamling i Søllerød Golfklub torsdag den 29. marts 2007.

Allan Larsen bød velkommen og indledte dagsordenens punkt 1. med at foreslå Bodil Damkjær som dirigent.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Klubbens navn er Outrup Golfklub og dens hjemsted er i Varde Kommune.

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

MOLLERUP SENIORKLUB. Referat fra ordinær generalforsamling. tirsdag den 20. oktober 2009 kl

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

PSA glædede sig til gengæld over det positive cash-flow. SG s likviditet er således forbedret med ca. 1 mio. kr. i 2013.

GENERALFORSAMLING 2018 HOLSTEBRO GOLFKLUB

Hedens Golfklub februar 2017

Referat fra den ordinære generalforsamling den 23. februar 2010

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

Vedtægter Hansted Golfklub

Nordborg Golfklub. Forslag til vedtægtsændringer. Johan Bondes Vej 9, DK-6430 Nordborg

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2014

Klubben skal være medlem af Dansk Golf Union og af den lokale idrætsunion.

Vedtægter Hedeland Golfklub

Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 06. marts 2018 kl

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP REFERAT AF BESLUTNINGER TRUFFET PÅ 43. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 15. DECEMBER 2016

GENERALFORSAMLING 2018

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

Grundejerforeningen i Lodshaven

Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 1. Stk. 2

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Punkt 4.a Forslag nr. 1 fra bestyrelsen

Det er ikke klubbens formål at være formuesøgende og/eller opbygge større formue.

Mensalgård Golfklub 2015

Vedtægter for Ishøj Golfklub

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

Referat - Minutes of Meeting

Klubbens navn er Furesø Golfklub. Klubbens hjemsted Rudersdal og Furesø kommuner.

Klubbens navn er Morsø Golfklub og dens hjemsted er i Morsø kommune.

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

Referat: Generalforsamling, torsdag den 27. november 2014 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Generalforsamling i Vejgård Hallen den 30. november 2009

Transkript:

Referat fra ordinær generalforsamling i Søllerød Golfklub torsdag den 24. marts 2011 For generalforsamlingen var fastlagt følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år (2010) til godkendelse og meddelelse af decharge. 4. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingenter, indskud og ansvarligt lån for indeværende år (2011) til godkendelse. 5. Forelæggelse af foreløbigt budget, medlemskontingenter, indskud og ansvarligt lån for det efterfølgende år (2012) til godkendelse. 6. Forslag fra bestyrelsen 7. Forslag fra medlemmerne 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af revisor 10. Eventuelt Formanden Peter Windfeld-Hansen bød velkommen til forsamlingen. Der var mødt 91 stemmeberettigede medlemmer. Ad 1. Valg af dirigent John Korsø Jensen blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet i overensstemmelse med vedtægterne for klubben. Ad 2. Formandens beretning Formandens beretning for 2010 var sendt ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Peter Windfeld-Hansen nævnte hovedtrækkene herfra, og beskæftigede sig derudover med det positive aktivitetsniveau, der var i klubben. Peter Windfeld-Hansen slog fast, at bestyrelsen arbejder for at fastholde den høje kvalitet og service, som klubben har. Manuskript for formandens tale vedlægges dette referat. Da der ikke var spørgsmål eller bemærkninger til beretningen, blev denne taget til efterretning af forsamlingen. Ad 3. Fremlæggelse af revideret regnskab 2010 til godkendelse og meddelelse af decharge. Bjarne Henrichsen (kasserer) kommenterede årsrapporten 2010. Driften viste et overskud på 327.000 kr. mod budgetteret 353.000 kr. På indtægtssiden var kontingenterne som budgetteret, men indtægter på greenfee og sponsorater var til trods for et forsigtigt budget realiseret under budget. På omkostningssiden var det lykkedes banearbejderne at holde en høj standard på banen for færre penge. Besparelsen på banen havde således tilnærmelsesvis opvejet de manglende indtægter på greenfee og sponsorsiden.

Balancen pr. 31.12.2010 viste en stigning i egenkapitalen fra 5,8 mio. til 7,3 mio., hvilket bl.a. skyldes tilgang af ansvarligt lån fra nye medlemmer. Bjarne Henrichsen bemærkede, at den samlede sum af anlægsaktiver var faldet, idet investeringstakten havde været lavere en afskrivningstakten, hvilket var et sundt tegn,da klubben har en sund maskinpark. Likviditeten ultimo 2010 var bedre en budgetteret, hvilket skyldtes tilgang af flere nye medlemmer med deraf afledt indbetaling af indskud og ansvarligt lån samt et mindre investeringstakt end budgetteret. Pengestrømsanalysen viste, at likviditeten i året var forbedret med 2,4 mio. Bjarne Henrichsen fastslog, at årsresultatet var meget tilfredsstillende, og at klubben havde en sund og stærk økonomi. Martin Angelo spurgte, hvorfor egenbetalingen fra juniorer og eliten ikke fremgik af regnskabet, således at man kunne se nettoomkostningen. Bjarne Henrichsen oplyste, at egenbetalingen, der indgik under øvrige indtægter udgjorde 205.000 kr., og at de fremover ville fremgå af årsrapporten. Dirigenten spurgte herefter, om der var yderligere bemærkninger til regnskabet. Da dette ikke var tilfældet, konstaterede dirigenten, at regnskabet var godkendt med samtlige stemmer, og der blev meddelt decharge til bestyrelsen. Ad 4. Forelæggelse af budget for 2011 og fastlæggelse af kontingenter, indskud og ansvarligt lån. Bjarne Henrichsen kommenterede budget 2011, der tillige med kontingentsatser m.m. var indføjet i årsrapporten for 2010. Kontingentsatserne var i budgettet forhøjet med 2% og engangssatserne som bl.a. indskud, greenfee. var uændret. Budgettet viste et underskud på 139.000 kr. I budgettet var kun medtaget de sponsoraftaler, som var indgået. Der forventes derfor, at resultatet kan forbedres gennem året ved indgåelse af yderligere sponsorater. Dirigenten spurgte herefter forsamlingen, om der var bemærkninger eller spørgsmål til budgettet eller satserne. Da dette ikke var tilfældet, oplyste dirigenten, at han tog det som udtryk for, at samtlige tilstedeværende stemmer kunne tilslutte sig og konstaterede, at budgettet var godkendt. Ad 5. Forelæggelse af foreløbigt budget for 2012 og fastlæggelse af kontingenter, indskud og ansvarligt lån. Bjarne Henrichsen kommenterede budget 2012, der tillige med kontingentsatser m.m. var indføjet i årsrapporten for 2010. Driften for 2012 viste et underskud på 285 tkr. I driften indgik greenfeeindtægter med 900.000 kr. og sponsorindtægterne var let øget med poster, der endnu ikke var aftalemæssigt på plads.

Bjarne Henrichsen oplyste, at 2011 betragtes som et overgangsår og 2012 var et år, som der fortsat blev arbejdedet med at forbedre. Omkostningerne havde den rette struktur, som bestyrelsen ønskede, så det var indtægtssiden, der skulle arbejdes med. Dirigenten spurgte herefter forsamlingen, om der var bemærkninger eller spørgsmål til budgettet eller satserne. Da dette ikke var tilfældet, oplyste dirigenten, at han tog det som udtryk for, at samtlige tilstedeværende stemmer kunne tilslutte sig og konstaterede, at budgettet var godkendt. Ad 6. Forslag fra bestyrelsen Der var ingen forslag. Ad 7. Forslag fra medlemmer Der var indkommet et forslag fra Hanne og Jens Normand Nielsen, om,det skulle være tilladt at medbringe sin hund ved spil på banen. Dirigenten læste forslaget op for forsamlingen og spurgte derefter forslagsstillerne, om de ville motivere forslaget. Det ønskede de ikke. Peter Windfeld-Hansen oplyste, at bestyrelsen ikke kunne gå ind for forslaget. Bestyrelsens holdning var, at det kunne være ok i klubber i ferieområder, men i Søllerød Golfklub, hvor golfen var en sport, så luftede man hund, når man luftede hund og spillede golf, når man spillede golf. Da der ikke var yderligere, der havde kommentarer til forslaget, blev forslaget sat til afstemning. Dirigenten henviste til vedtægterne, hvor afstemningen skal foretages skriftlig, hvis der er min. 5 medlemmer, der ønskede dette. Dette var ikke tilfældet. Afstemningen blev derfor foretaget ved håndsoprækning med 8 10 stemmer for forslaget og en klar tilkendegivelse af flertal imod forslaget. Forslaget blev ikke vedtaget. Ad 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg til bestyrelsen var Peter Windfeld-Hansen, Anders Bjerno, Lars Ive og Bjarne Henrichsen, der alle var villige til genvalg. Dirigenten konstaterede, at der ikke var opstillet modkandidater og de opstillede bestyrelsesmedlemmer var dermed genvalgt med samtlige tilstedeværende stemmer. Ad 9. Valg af revisor Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog ny revisor Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Da der ikke var bemærkninger til dette, blev bestyrelsens forslag vedtaget. Ad 10. Eventuelt Ole Ethelberg oplyste, at de var en gruppe, der ikke benyttede tilbuddene i klubber i klubben, men i stedet spillede sammen søndag morgen.

Denne gruppe havde fundet det sjovt, at der ikke var lavet vintergreens, men at man i stedet blev præsenteret for en pind i fairways.gruppen ville blive meget glade, hvis der fremover ville være vintergreens. Ole Ethelberg foreslog, at man for at øge greenfeeindtægterne skulle kunne tage 2-3 spillere med til gæstepris ved greenfeespil. Ole Ethelberg bemærkede, at han var glad for at formanden havde talt om opgradering, for når man betalte næsten 7.000 kr. i kontingent burde der være ting, som bare skulle være i orden, men som ikke altid var det. F.eks. havde nette ved udslagsstedet ligget ned de sidste 3 uger, og greens på par 3 banen havde været dækket af blade. Han udtrykte, at han ikke var negativ overfor klubben, men der måtte godt ske noget, så man kunne se at klubben fungerede. Ole Ethelberg foreslog samtidig flere venskabsklubber i Nordsjælland. Anders Bjerno fastslog, at banen er det vigtigste vi har, men at man var blevet taget med bukserne nede den 23. november 2010. Greenkeeperne var i gang med at lægge rullegræs på 10. green, da sneen og frosten kom. Der havde ikke været stemning i baneudvalget for at etablere vintergreens, og frosten kom så hurtigt, at man ikke kunne nå at flytte hullerne. De sidste 2 år havde vintrene været ekstreme, men Anders Bjerno oplyste, at han ville taget det op i baneudvalget igen, hvorvidt der fremover skulle bruges tid på vintergreens. Anders Bjerno oplyste ligeledes, at de sidste 3 mdr. havde greenkeeperne afspadseret, så der havde kun været en mand på arbejde, der havde arbejdet med klargøring af maskiner. Men selvfølgelig kunne nettet ved udslagsstedet været rejst. Peter Windfeld-Hansen oplyste, at man var forsigtig med rabatordninger, men at bestyrelsen gerne ville drøfte det igen. Der var en del debat i klubberne omkring greenfeesamarbejde, og det var ikke helt så nemt at finde fodslag. Dirigenten forespurgte herefter, om der var flere, der ønskede ordet, hvilket ikke var tilfældet. John Korsø Jensen afsluttede sin funktion som dirigent og gav ordet til formanden Peter Windfeld-Hansen, der takkede John Korsø Jensen for at have styret generalforsamlingen. Peter Windfeld-Hansen takkede herefter forsamlingen og afsluttede generalforsamlingen. Generalforsamlingen hævet Som dirigent John Korsø Jensen

Formandens tale til Søllerød Golfklubs ordinære generalforsamling 2011 Mine damer og herrer, ærede medlemmer, ærede æresmedlemmer velkommen til den ordinære generalforsamling i Søllerød Golfklub 2011. I har alle haft lejlighed til at læse den skriftlige beretning, hvoraf det fremgår, at vi i Søllerød Golfklub har fravalgt at indføre nye og billigere medlemskategorier de såkaldte fleksmedlemsskaber. Det har vi gjort fordi vi har en god og velfungerende forening med en stabil medlemskreds, som prioriterer klublivet højt og dyrker de sociale relationer og i høj grad også selve sporten - både i klubberne i klubben og til weekendernes matcher. De mange nye medlemmer fra sidste år er faldet godt til og der er al mulig grund til at tro, at de nye i år også bliver glade for deres medlemskab. Vi håber i hvert fald at kunne opleve endnu en sæson med højt aktivitetsniveau hele ugen igennem fra begyndere, til juniorer, til pensionister, til herreklub og til dameklubber. For det er jo det, som det hele drejer sig om i vores forening og det er det, som vi skal fastholde. I den forbindelse er det værd at rette en stor tak til de mange frivillige, der bruger tid og kræfter på at holde styr på alle aktiviteterne. Her tænker jeg også på vinteraktiviteterne, som har fyldt klubhuset flere gange mens sneen lå tungt på vores smukke bane. Vintergolf er det således ikke blevet til meget af. Det ændrer dog ikke på, at når der ikke er sne og frost, så skal vores bane altså være åben hele vinteren. Men indrømmet de to sidste vintre har ikke været venlige over for os golfspillere. Nu er sneen væk og vi forventer at åbne greens fredag den 1. april. Skulle vi slippe for endnu en is- og snevinter i 2011-12, så kan jeg love jer, at I kan spille golf her i Søllerød hele vinteren også på greens, undtagen de dage, hvor der måtte være frost i dem. Med andre ord ønsker denne bestyrelse ikke at ændre på kvalitet og service her i klubben. Vi vil fastholde en høj banekvalitet og det kræver dygtige medarbejdere. Vi vil fortsat have fire faste greenkeepere plus i år tre sommerhjælpere. På kontoret har vi tre fuldtidsansatte, som efter min mening leverer et fornemt stykke arbejde og en service, man skal lede længe efter i andre klubber. Vi har en dygtig restauratør, der gør alt for at følge med i klublivet og de dertil hørende aktiviteter han holder åbent, så meget det er muligt også uden for sæsonen. Og så serverer han i øvrigt supermad til absolut rimelige priser. Vi har også en Pro, nemlig Christian Post plus Jeppe plus Merete plus shopkeepere og alt hvad dertil hører. Det er et meget dygtigt team. Og uden i øvrigt at forklejne nogen, kan jeg dog ikke lade være med at nævne, at Christian Post må tildeles et vist medansvar for, at vores elite-spiller Therese Kølbæk kravler op af kvindernes amatør- verdensrangliste, hvor hun i dette øjeblik er nr. 23 efter otte top-ti placeringer i træk i USA senest en 2. plads i San Diego i den forgangne weekend. Tillykke til Therese og til Post. De der vil følge Therese kan gøre det på hendes super-flotte nye hjemmeside også live, når hun spiller turnering. Og går alt efter planen, bliver Therese professionel efter sommerferien, når hun er færdig med sin uddannelse i USA. Det kræver økonomi ikke mindst i form af sponsorer. Og det er en større kamp i dag end det var for blot et par år siden. Ikke kun for Therese, men også for Søllerød Golfklub som helhed. Vi er i år gået så konservativt til værks, at vi budgetterer med en 0-vækst i sponsorer! Alligevel vil vi ikke gå på kompromis og dermed ødelægge udviklingen i Søllerød Golfklub. Vi tror fuldt og fast på, at vi er en af de klubber, der fortsat vil have alle muligheder for at drive en vaskeægte, sund forening. Men vi læner os ikke tilbage og venter på, at sponsorerne vender tilbage af sig selv. For det gør de ikke. Som supplement genopliver vi et gammelt begreb, som man i udgangspunktet kunne kalde en støtteklub, nemlig Team Søllerød. I første omgang har vi inviteret nuværende sponsorer samt en kreds af medlemmer, som vi har indviet i vores tanker. Første møde i Team Søllerød bliver torsdag den 7. april. Skulle der nu sidde en eller flere her i aften, som tænker, jeg vil også gerne deltage i Team Søllerød, så vil det være særdeles velkomment. Jeg vil så blot bede de pågældende melde sig til i sekretariatet, hvor de så vil få udleveret invitations-materialet.

Formålet med Team Søllerød er løbende at opbygge en form for sponsor-kapital, der kan sikre klubbens muligheder for fortsat udvikling. Men ikke bare som almindelig drift, snarere projektorienteret. F.eks,. til forbedring af træningsfaciliteterne. Her tænker jeg allermest på vores par-3 bane, som vi forhåbentlig snart får mulighed for at omlægge samtidig med forlængelsen af drivingrangen. Sådan en omlægning kan nok gøres for beskedne midler. Men man kan også anskue det på en anden måde og sige: Ærlig talt Søllerød Golfklub får aldrig mere jord til baneudvidelse, f.eks. anlæg af yderligere 9 huller. Så kunne man i stedet sige, at så vil vi ha en super par-3 bane, måske med en enkelt par 4 hul, som kan aflaste 18-hullers banen eller simpelthen være et alternativ, når man måske ikke lige har 4-5 timer til en runde. Team Søllerød kunne også være en drivkraft i etablering af indendørs træningsfaciliteter. Men hvor, spørger I så? Tjah, det er en del af opgaven. På længere sigt kunne Team Søllerød også komme i spil, hvis vi en dag vurderer, at der skal påbegyndes en omlægning af vores greens osv. Det er tanken at Team Søllerød vil tilbyde sine medlemmer forskellige typer arrangementer i løbet af året, men dette vil først blive fastlagt, når klubben for alvor er født. Og det sker som sagt den 7. april. Men alt i alt er det nu ikke fordi det ser spor skidt ud for klubben. Og det skal det heller ikke komme til. Derfor er vi også glade for, at den ekstraordinære generalforsamling i november 2009 åbnede mulighed for at optage yderligere 100 nye medlemmer. Det er medvirkende til, at klubbens regnskab for 2010 udviser et overskud på 326.000 kroner. Samtidig er likviditeten igen stærkt forbedret og på den baggrund har vi heller ikke problemer med, at budgettere et mindre underskud i 2011. Ude fra banen har vi også en rigtig god nyhed, nemlig den, at det langt om længe er lykkedes, at forhandle en ny lejekontrakt med familien Barfred, der ejer jorden, hvorpå hul 4, 5, 6 og 7 ligger. Kontrakten gælder nemlig nu helt til 2035! Så det lader til, at denne bestyrelse ikke behøver spekulere så meget mere på den. I stedet kan vi spekulere lidt på greenkeepergården. Her forlænges vores lejemålet nu kun for et år ad gangen frem til, at vi finder en blivende løsning i samarbejde med Rudersdal Kommune. Kommunen er særdeles engagerede og vi arbejder i fællesskab på en løsning om opførelse af en bygning i tilknytning til klubhusområdet. Der er fortsat megen usikkerhed heromkring, men planerne er dog ensbetydende med, at vi har sat projektet om en modernisering af parkerings-pladsen i bero. Der er såmænd sikkert også en hel del andre ting bestyrelsen kan spekulere over. Og i den forbindelse vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for en utrolig dedikeret indsats for Søllerød Golfklub. Tak for jeres idérigdom. Og tak fordi vi aldrig forlader bestyrelseslokalet uden at være enige om, hvor vi skal hen. Igen også tak til alt personale, alle frivillige og naturligvis også de trofaste sponsorer samt de helt nye, der heldigvis også er kommet på banen. Og angående banen, så ser vi også spændt frem til, hvordan I modtager den nye rating, som baneudvalget har brugt mange kræfter på. Forår og sommer lader nu til at stå for døren og dermed også en matchkalender med flere nyheder. Ikke mindst en Order of Merit, hvor de bedste klubgolfere hen over året vil blive særligt hædret. Vi håber, at der bliver bakket op om det nye tiltag - også blandt de mange nye medlemmer. Og vi håber, at alle vil give netop de nye medlemmer en rigtig god modtagelse, så de fra første dag føler sig velkomne i Søllerød Golfklub. Til sidst vil jeg blot sige på gensyn til standerhejsningen søndag den 3. april kl. 12.00, hvor vi i øvrigt starter dagen kl. 9.00 med Standerturneringen (hvis vejret tillader det), der afvikles på de øverste 4 huller kombineret med par-3 banen.