Lidt om Nybrohave Ejendommen Nybrohave, Buddingevej 72, blev opført i 1939 som almennyttigt boligbyggeri. I 1967 blev ejendommen som så mange andre attraktive bebyggelser udstykket i ejerlejligheder. Efterhånden er størsteparten af de 53 lejligheder blevet solgt, mens nogle få stadig udlejes. De udlejede lejligheder ejes i dag af et investeringsselskab og administreres af Bente Bille. Der er blevet gjort en del ved ejendommen i nyere tid. Taget er fra 1983, hvor der også blev hulmursisoleret. Ejendommen blev brandsikret i 1989. I 1990 fik ejendommen nye antennekabler, som er tilsluttet hybridnettet, og altanerne er blevet udskiftet i perioden 1985-1993. I 1997 blev dele af husets sokkel repareret. Alle vinduer i lejlighederne på nær tagvinduerne fra 1983 blev udskiftet, og kældervinduerne blev sat i stand. I 2002 blev opgangene renoveret. I perioden 2002-2003 blev ejendommens kedel/varmtvandssystem forbedret af to omgange. I 2003 blev der lagt ny asfalt i gården, og ejendommens brønde og tagnedløb blev renoveret. Over årsskiftet 2003/2004 blev der udfærdiget en tilstandsrapport for ejendommen, som fremtidig vedligehold vil blive projekteret ud fra. En opsummering af tilstandsrapporten, og de kommende års vedligeholdelsesprojekter kan ses på ejerforeningens hjemmeside. Udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse dækkes normalt af de løbende indbetalinger til foreningens fællesudgifter. Det har dog været nødvendigt med en opsparing eller ekstra engangsbetalinger til større opgaver. De fælles anliggender for ejendommen varetages af ejerforeningens bestyrelse. Bestyrelsen vælges ved den årlige generalforsamling i ejerforeningen. Generalforsamlingen afholdes i marts eller april måned. Det daglige arbejde med pasning af gården, vaskemaskiner osv. udføres af Ejendomsvirke A/S. Ejendommens grønne områder passes af gartner Britt Enke. Det er også hende, der forvalter pasningsretten af de små haver (dem ved opgangene). Beboere, der har lyst til at passe en lille have, kan kontakte hende. Haven i gården er for alle Nybrohaves beboere, og der er ofte hyggeligt samvær om sommeren. I hver opgang hænger der en opslagstavle. Alle er velkomne til at hænge oplysninger eller forslag til de andre beboere op her, hvor også fester og andre aktiviteter kan annonceres. I vaskerummet er der en postkasse, hvor man kan lægge ris, ros, spørgsmål og forslag til bestyrelsen og viceværten. Bestyrelsen og viceværten kan også kontaktes via mail, (se bagsiden). Der er tradition for at afholde arbejdsdage hver sommer. På disse dage ordnes en del af ejendommens mindre opgaver, hvilket er med til at holde fællesudgifterne nede. Alle beboere opfordres til at deltage. Kontakt bestyrelsen, hvis du har forslag til opgaver, der kan udføres på en arbejdsdag. Bestyrelsen arrangerer hvert år en havefest om sommeren. Op til jul arrangeres en aften med juleknas og gløgg. Hvis nogen har ideer til sammenkomster eller har lyst til at være med til at arrangere noget, er de meget velkomne. Side 1
Praktiske bemærkninger Affald: Ejendommen har i alt 6 containere til husholdningsaffald (4). Storskrald såsom møbler, papkasser og andet stort affald kan afleveres på kommunens genbrugsstation på Firskovvej 9, alle dage mellem kl. 10 17. Der er også mulighed for at benytte storskraldsrummet under opgang A (11). Her skal storskraldet sorteres. Se nærmere på planen nede i selve rummet eller i husordenen. Husk, at der IKKE må stilles møbler, affald og lignende på eller under trappen. Aviser og andet genbrugspapir, tomme flasker samt batterier SKAL lægges i de sorte genbrugscontainere ved Q8-tanken. Haveaffald skal i en af haveaffaldscontainerne ved parkeringspladsen. Cykler: Cykler kan stilles i cykelrummene i kældrene (2) eller i cykelstativerne i gården (8). Dørskilt: Ved indflytning skal viceværten have besked om, hvilket navn der skal stå på navnetavlen i opgangen og på døren. Dette gøres ved at lægge en seddel i den røde postkasse i vaskeriet. Fællesantenne: Ejendommen har et fælles antennekabelsystem, der er tilsluttet TDC kabel-tv, hvor der er adgang til adskillige TV- og radiokanaler. Afgiften til hybridnettet betales via fællesudgifterne. Glasforsikring: Nybrohave har en fælles glasforsikring. Forsikringen dækker lejlighedernes vinduer - f.eks. også i en køkkendør. Hvis uheldet er ude, skal der rettes henvendelse til ejendommens administrator. Grill: Ejerforeningen råder over en muret grill i gården samt to kuglegriller. Efter brug af kuglegrillerne skal de stilles tilbage ved den murede grill. Har man benyttet en grill, skal den være tømt for aske og rengjort senest dagen efter, at man har brugt den. Der må IKKE lægges varm aske og gløder i affaldscontainerne. Hyggerum: I kælderen under opgang G (10) ligger der et rum, der kan reserveres af beboere til mindre sammenkomster (se de særlige regler ved henvendelse til bestyrelsen). Side 2
Håndværkere: Hvis du skal bruge håndværkerhjælp og er lejer, skal du henvende dig til administrator Bente Bille. Ejere står selv for indvendig vedligeholdelse. HUSK at indhente tilladelse ved ændringer i fælles installationer m.v. Hvis du skal have lavet udvendig vedligeholdelse, skal du henvende dig til bestyrelsen - af hensyn til helheden må du IKKE selv bestemme, hvordan det skal gøres. Det er KUN viceværten og bestyrelsen der kan rekvirere håndværkere, hvis ejerforeningen skal betale. Hvis du vil have lavet noget, du selv skal betale, må du naturligvis selv bestemme, hvem der skal gøre det. Kælderrum: Til hver lejlighed hører der ret til brug af et kælderrum. Rummene er mærket med, hvilken lejlighed de tilhører. Ønsker du et ekstra kælderrum, skal du henvende dig til den kælderrumsansvarlige i bestyrelsen. Opbevaring: Hvis du har noget, f.eks. et møbel du skal have opbevaret i en kortere periode, skal du henvende dig til bestyrelsen, som har nøglen til ejendommens fælles opbevaringsrum (1). Parkering: Parkeringspladsen (3) er Nybrohaves egen, men der er ikke en p-plads til hver lejlighed. Hvis man har bil, kan man reservere en plads mod mindre betaling (p.t. 25 kr. mdl.). Til motorcykelejere findes der et flisebelagt område bagest på parkeringspladsen. Henvendelse om P-pladser skal ske til den P-pladsansvarlige i bestyrelsen. P-pladserne langs Buddingevej er offentlige. Af sikkerhedsgrunde er det FORBUDT at parkere i gården. Der er en el-plads, hvor der er en stikkontakt som man kan benytte, hvis bilen f.eks. skal støvsuges. Pladsen kan også benyttes ved af- og pålæsning. Der må IKKE parkeres på el-pladsen. Snerydning: Snerydning foretages af ejendommens viceværtsfirma, Ejendomsvirke A/S. Telt: Ejerforeningen har et 8 x 4 meter telt, som alle beboere kan låne til festlige lejligheder i gården. Hvis der holdes fest i haven, skal ejerforeningens husorden overholdes. Der skal betales et depositum på 500 kr. ved lån af teltet (se de særlige regler ved henvendelse til bestyrelsen). Efter brug af teltet tages det ned hurtigst muligt. Teltet lægges omhyggeligt sammen i de tilhørende kasser, der er markeret med hvilke dele, der hører til hvor. Hvis der mangler nogle dele, eller der er opstået skader på teltet, bliver depositummet inddraget. Trappevask: Ejerforeningen har en aftale med et rengøringsselskab, som vasker trapperne en gang om ugen. Side 3
Tørrepladser: Der er flere tørrerum i kældrene (6) og en udendørs tørreplads (7). Vaskeri: Ejendommen har en vaskekælder (5) med to vaskemaskiner, en centrifuge og en tørretumbler. På døren er der en reservationsliste, hvor man kan skrive sig på, hvis man vil benytte maskinerne. Betaling foregår med Danmønt-kort (købes hos Q8). Vinduespudser: Opgangsvinduer og andre fælles vinduer pudses to gange årligt. Den til ejendommen tilknyttede vinduespudser er Lyngby-Holte Tæpperens og Vinduespolering, tlf. 45 87 73 91 eller 40 14 83 91. Værksted: Ejendommen har et fælles værksted med bl.a. cykelophæng, hvor man kan reparere cykel, male døre osv. Der findes også to rum med haveredskaber til beboere, der passer haver (9). Læs mere om ordensreglerne i ejendommens husorden samt parkeringsreglerne, som findes på Nybrohaves hjemmeside www.nybrohave.dk eller kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsen. Plan over ejendommens grund og kælder: Side 4
Ejerforeningens bestyrelse: Mogens Pedersen (formand, vedligehold) Jan Nielsen (P-plads) Opg. G st. th. Opg. E st.tv. Tlf. 45 93 42 43 Tlf. 26 20 42 90 Marianne Larsen (kasserer, blad) Kasper Henningsen (kælderrum) Opg. H 2. th. Opg. H 1.tv. Tlf. 45 87 43 31 Tlf. 44 95 00 77 Anne-Marie Nobel (blad) Opg. I st. th. Tlf. 45 93 28 88 Suppleanter til bestyrelsen: Charlotte B. Corfitzen (vedligehold, VVS, Britt Enke (gartner, haverne) Opg. H st. tv. viceværtsansvarlig) Opg. I st.tv. Tlf. 29 91 96 73 Tlf. 45 93 86 91 Vicevært: Kristian Dan (mobil 23 33 43 98) Ejendomsvirke A/S Kontortid: Hverdage kl. 8.00-16.00 Ejendomsvirke A/S: Tlf. 44 34 21 00 Ejendommens administrator: Bente Bille Hansen Rådhuspladsen 4 Postboks 2231 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax. 33 77 00 01 E-mail: admin@nybrohave.dk Nybrohaves hjemmeside: Nybrohaves e-mail: Formandens e-mail: Vedligeholdelsesudvalgets e-mail: Bladudvalgets e-mail: www.nybrohave.dk ef@nybrohave.dk formand@nybrohave.dk vedligehold@nybrohave.dk blad@nybrohave.dk Side 5