Familie-orienteret alkoholbehandling

Relaterede dokumenter
Familieorienteret alkoholbehandling

Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling!

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

Familieorienteret alkoholbehandling

Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt. v. Helle Lindgaard

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Barn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner

Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Blodets Bånd Hvad er problemet?

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Familier med alkoholproblemer!

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og

Familjer med missbruk

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

Projekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører)

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Behandling af børn, unge og deres familier

Den professionelle børnesamtale

Når historien bliver historie og en styrke

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Familieorienteret Rusmiddelbehandling. Tina Rathje, Center for Rusmiddelbehandling København

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus

Støtte til psykisk sårbare elever

Stoa Udgående Team. Akuthjælp Udredning Bostøtte

Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts

Projekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Jeg vil gerne tale om min sorg

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

TUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv

Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel

Tip en 13 ner. Svar på næste side

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Videncenter om Afhængighed

LÆR AT TACKLE angst og depression - for unge

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Udvalgte perspektiver på

Udvalgte perspektiver på

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

VISION MISSION VÆRDIER

Temadag om svær spiseforstyrrelse

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

deltagelsesbegrænsning

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Hvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

ADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017

Kursusprogram (Hold 5)

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

UngiAarhus Læring til livet Metodebog: Med tanke på nutid og fremtid. Udgivet af: UngiAarhus Fritids- og ungdomsskoleområdet

ADHD i et socialt perspektiv

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.

Transkript:

Familie-orienteret alkoholbehandling Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan hjælper vi dem bedst muligt? v. Helle Lindgaard

Program Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan hjælper vi dem bedst muligt? Udgangspunkt i forskning, teori og praksis, i tekst og billeder Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh, Sundhedsstyrelsen. www.hellelindgaard.dk

Program Hvad er familieorienteret alkoholbehandling og hvad er det ikke? Hvorfor er familieorienteret alkoholbehandling god alkoholbehandling og hvad så med familien? Hvad ved vi om konsekvenser af alkoholproblemer for familien? Hvorfor er det vigtigt at arbejde familieorienteret? Hvad siger Den nationale kliniske retningslinie om familieorienteret alkoholbehandling? Hvad ved vi i øvrigt om god behandling og hvad er det så, der virker aktive elementer og non-specifikke faktorer Hvordan finder vi familierne og gerne tidligt om opsporing og forebyggende indsatser til familien?

Hvad er problemet og hvad er der brug for? Vi har brug for at optimere og kvalitetssikre vores alkoholbehandling - få flere i behandling og tidligere - og det skal virke, også på lang sigt! Vi har ganske mange familier/børn, der har det svært og tager skade som følge af en fars/mors/partners alkoholbrug - som vi har brug for at få øje på - og give den rigtige hjælp, også forebyggende!

Komplekst felt Familierne er mangfoldige/komplekse Alkoholproblemerne er mangfoldige/komplekse Genetisk, biologisk disposition Sygdom der ikke kan kureres Personlighedsforstyrrelse Tillært mestrings-strategi Selvmedicinering af en dybereliggende psykisk lidelse Løsningsmetoderne er mangfoldige/komplekse

Hvad er familie-orienteret alkoholbehandling? - Og hvad er det ikke? SST Kick-off, 2015

Familie-orienteret alkoholbehandling Overordnet paraplybetegnelse Pårørende/nære relationer Drikkende Par-indsats Forældre-indsats Familie-indsats Alene/sammen/parallelt Direkte/in-direkte Det er ikke børn alene, ikke bare familie-terapi

Familie-orienteret alkoholbehandling Forebygge Iværksætte/motivere til forandring Behandle Efterbehandle: fastholde forandring/udvikling Helle Lindgaard

Hvorfor er familieorienteret alkoholbehandling god alkoholbehandling? SST Kick-off, 2015

Familieorienteret alkoholbehandling Ifølge evidensen, noget af det mest effektive alkoholbehandling, og mere end individuel alkoholbehandling ift: Nedsat forbrug/ophør Effekt over længere tid Vold/kriminalitet, sygdom

Hvorfor er familieorienteret alkoholbehandling god alkoholbehandling? Og hvad så med familien? SST Kick-off, 2015

og hvad så med familien? Bliver de bare brugt i alkoholbehandlingen? Familien egne problemer Familien en del af forandringsprocessen Familien motiverede for forandring/tidligere/uafhængigt af den drikkende Men ansvaret for alkoholproblemet altid den drikkendes!

og hvad så med familien? Og så har familieorienteret alkoholbehandling også mere positiv effekt på familien end individuel alkoholbehandling!

Win-win Bedre hjælp til familien Bedre hjælp til den drikkende

Relationen er det afgørende - Hænder at holde i at gå sammen og i samme retning!

I stedet for at tilbyde en stok så tilbyd hænder at holde i

I stedet for at tilbyde en stok så tilbyd hænder at holde i Ny familiestruktur, opgør med gamle mønstre, nyt liv, nye værdier, nyt indhold Gøres ikke af individet el. familien alene, det er en fælles opgave

Hvad ved vi om familien med alkoholproblemer? Konsekvenser for familien SST Kick-off, 2015

Hele familien påvirkes Centrering Alkohol definerer og styrer familiens måde at være familie på (ikke familiens værdier/behov, ikke barnets tarv/behov)

Implikationer for praksis Hele familien har brug for hjælp Familien er en del af forandringsprocessen Familien er vigtig for motivation til/fastholdelse af forandring Familien bør inddrages i behandlingen Helt eller delvist, direkte eller indirekte Helle Lindgaard

Den drikkende Hjerneforandringer (erkendelse, impuls, empati) Som over tid også ses, når der ikke er aktivt misbrug Men som kan heles.. over tid!

Implikationer for praksis Den drikkende har brug for hjælp til erkendelse/start i behandling en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver ro, tryghed og støtte en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver tid vigtigt at samarbejde med familien

Den ikke-drikkende forælder Ofte mindst ligeså belastet som den drikkende part nogle gange mere! Depression, angst, selvmordsadfærd Koncentrations- og hukommelsesbesvær Psykosomatik, hyppige smerter i væsentlig grad (hoved-, mavepine, muskelsmerter) Kontrol-tab og vredesudbrud Lavt selvværd, skyld Eget misbrug

Implikationer for praksis Den ikke-drikkende bør kunne få hjælp til egne problemer! Også uafhængigt af den drikkendes erkendelse og deltagelse!

Forældrenes parforhold påvirkes Mere utilfredshed, ustabilitet, konflikt Mere vold, psykiske og seksuelle overgreb (5-7 x mere) Ringe kommunikations- og problemløsningsstrategier Løgne, bedrag og svigt Flere skilsmisser Parforholdets kvalitet påvirker behandlingen

Forældre/omsorgs-funktionen påvirkes Manglende overskud, overblik, nærvær, empati, rummelighed: Uforudsigelig, utilstrækkelig, omvendt Omsorgssvigt (følelsesmæssigt/fysisk) Overgreb (voldelige/psykiske/seksuelle)

Implikationer for praksis Begge forældre, parforhold og omsorgsfunktion påvirkes Går ikke nødvendigvis over med alkoholophør Parforholdets kvalitet påvirker behandlingen Der må arbejdes med såvel parforhold som forældre-funktion/omsorg

Implikationer for praksis Tidlig indsats er vigtig! Det kan blive nødvendigt at inddrage alternative ressource/omsorgspersoner i en periode ift børnenes tarv

Det er ikke sjovt at være barn i en knust familie, det er ikke sjovt at ha et medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt! og til sidst orker man ikke at kæmpe for, at sin hverdag skal hænge sammen på en god måde for du har ingen håb tilbage (dreng, 11 år)

Børnenes opvækstvilkår 50 40 30 20 alkohol-børn kontrolgr. 10 0 sui/foæ død/foæ vold/fa fys-afst sex-ovg skilt anb.

Børnenes problemfelt -udviklingsforstyrrelser Psykisk funktionsniveau/psykopatologi Sociale-/adfærdsforstyrrelser Kognitiv udvikling/skolegang Fysiske/psykosomatiske problemer Medfødte alkoholskader/fas Tidlige skader i tilknytning mentalisering

Problemfeltet børn/unge Tilknytning: Identitet, empati, følelsesregulering Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Hyperaktivitet, impulsstyret, koncentrationsbesvær Søvnproblemer, mareridt Psykosomatik (mavepine, hovedpine etc.) Livs- og problem-mestring Misbrugsproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/fritidsaktiviteter Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Forstyrret skolegang/uddannelse Tidlig voksenadfærd (parforhold, bolig, forældreskab)

Skader som kan følge børnene resten af deres liv! SST Kick-off, 2015

Børnenes trivsel som voksne 40 35 30 25 20 15 10 5 0 psyk misb selvm spise vold skilt Voksne børn kontrolgr.

Og i øvrigt også til næste generation! Helle Lindgaard SST Kick-off, 2015

Forældre-rollen Det er svært at give sit barn den nødvendige indlevelse og beskyttelse, når man hverken er blevet forstået eller beskyttet selv.! (voksen kvinde) Helle Lindgaard

Skader som kunne have været forebygget! Mestring og modstandsdygtighed

Modstandsdygtighed/resiliens Mindst halvdelen får på et eller andet tidspunkt problemer Resten får ingen/få problemer og kan betegnes modstandsdygtige Der findes mellemliggende beskyttelses-faktorer, der kan forebygge problem-udvikling

Forældre er børns vigtigste kort Børn i familier med alkoholproblemer har brug for at blive set og taget i hånden - men allerhelst af deres forældre!

Forældre og børn er hinandens vigtigste kort - gensidig motivation til udvikling

Forældre og børn er hinandens vigtigste kort - gensidig motivation til udvikling Børn trives og vokser, når deres forældre trives og vokser Forældre trives og vokser, når deres børn trives og vokser

Forældre og børn er hinandens vigtigste kort - barnet = døren til noget nyt!

Men nogle gange er døren lukket og hånden væk!

Men nogle gange er døren lukket og hånden væk! Åbne andre døre og tilbyde andre hænder

Implikationer for praksis Børn påvirkes direkte og indirekte, også ind i voksenalder Der bør arbejdes med børnenes trivsel Indirekte via forældrene Evt. direkte via børnene Evt. supplerende voksne Forebyggelse såvel som behandling

Konklusion Der er altså al mulig grund til, at hele familien inddrages! - Ikke mindst ift børnene, hvor der er et særligt forebyggelsesperspektiv

Hvorfor er det vigtigt at arbejde familieorienteret? SST Kick-off, 2015

Fordi det giver mening og fordi det virker! SST Kick-off, 2015

Evidens, forskning og praksis viser, at familieorienteret alkoholbehandling virker og er noget af det mest effektive for alle parter

Hvad siger Den nationale kliniske retningslinie om familieorienteret alkoholbehandling? SST Kick-off, 2015

Nationale kliniske Retningslinier Supplement til eksisterende retningslinier Hvordan laver vi bedst alkoholbehandling 12 pico-spørgsmål udvalgt af bredt sammensat arbejdsgruppe, hvor der var usikkerhed/savnedes viden/evidens 2 spørgsmål angår alkohol og familien Pårørende-indsats v. alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling

NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling

NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende CRAFT Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling Adfærdsterapeutisk parterapi

CRAFT Community Reinforcement and Family Training Pårørende lærer at: skabe erkendelse hos den drikkende, afdække årsager/ambivalens motivere til behandling/adfærdsændring støtte afholdenhed/ny adfærd NB:! Ikke som set i TV2/Ultimatum! Helle Lindgaard

Alkohol-fokus Relations-fokus Adfærdsterapeutisk par-terapi (APT) Fælles adfærdsændring Kommunikation, anerkendelse Mestring Fælles mål/fremtid, fælles tilbagefalds-strategier Evt. Forældre-rådgivning modul Helle Lindgaard

Øvrige familie/relationsmetoder - endnu ikke evidens Div. Forandrings-proces metoder (ex. Family recovery project ) Div. Integrative tilgange (ex. Systemic Reflective Practice ) Div. Netværks-terapier Div. Metoder fra psykiatrien/forældre med depression Helle Lindgaard

Metoder til børn/unge i familier med alkoholproblemer Div. behandlingsorienterede forløb (ex. Betty Fords Childrens program ) parallelt med forældrenes behandling! Div. skolebaserede forebyggelsesprogrammer (ex. SMAAP, STAR, generelt/risiko-børn) Helle Lindgaard

Familie-orienterede metoder til unge med alkohol/stofproblemer - med evidens Multi-dimensional Family Therapy Brief Strategic Family Therapy Multi-systemisk familie terapi M.v. Helle Lindgaard

Udvikling i nye retninger Integration af flere metoder med udg.pkt i aktive elementer Forandringsteori langvarig forandring Non-specifikke faktorer

Familieorienteret alkoholbehandling Udvikling i nye retninger Aktive/effektive elementer fælles for de effektive familieorienterede behandlingsmetoder Helle Lindgaard SST Kick-off, 2015

Familieorienteret alkoholbehandling - aktive/effektive elementer Motiverende samtale (motivation/ambivalens) Psykoedukation (undervisning, træning og hjemmeopgaver) Multi-par behandling (genkendelig og spejling) Narrative teknikker (re-framing, eksternalisering) Arbejdet med uhensigtsmæssige tanker (også identitet og selvopfattelse) Arbejde m. uhensigtsmæssig adfærd (mestring, affektregulering, forsvarsstrategier alkohol/liv) Fokus på nutid, mindre fortid/fremtid

Familieorienteret alkoholbehandling aktive/effektive elementer (Re-)etablering af familieritualer og rutiner, roller og alliancer Kommunikation (aktiv lytning, direkte udtryk af følelser) Anerkendende tilgang: Genkende og belønne ønsket adfærd Tilbagefalds-forebyggelse (risici, strategier), fælles par-projekt Konkurrerende/positive, ikke-alkohol aktiviteter Social støtte og netværk (ro og opbakning) Efterbehandling og støtte, også for par/familier

Implikationer for praksis Vi vil formodentlig i stigende grad se integration af forskellige metoder på baggrund af aktive, effektive elementer, og med fokus på varig forandring Der er plads til fortsat udvikling på feltet

Evidens er vigtigt men kan ikke stå alene: De non-specifikke faktorer - ikke bare metode og teknikker. SST Kick-off, 2015

De non-specifikke faktorer Metode kan* forklare 8-15% af effekten, resten tilskrives non-specifikke eller almene faktorer Metode-anvendelsen Klient-klientens miljø Behandler Relation/alliance Placebo-effekt, tro/håb *måske?

De non-specifikke faktorer Implikationer for praksis Evidens er ikke alt En række non-specifikke faktorer udover metoden Klient Behandler Relationen

God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsats; tværfagligt/tværsektorielt samarbejde

Helhedsorienteret og samarbejde At afdække, beskytte, forebygge, skabe erkendelse, motivere, fastholde Jordmoder + sundhedspleje Familieorienteret alkoholbehandling Arbejdsplads Daginst + Skole + PPR Hospital + læger Soc.forv. Familie+job

Samarbejde Jo flere vi er, jo mere finmasket net under familier/børn, jo flere kan vi se og gribe

God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsats; tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Viden og kompetencer, volumen Og i øvrigt åbenhed og almen-gørelse, mindre tabu og skam!

Konklusion Det er vigtig at arbejde familieorienteret med alkoholproblemer!

Sammenfatning Hele familien påvirkes af alkoholproblemer og er en del af forandringsprocessen Alle bør have retten til at definere problemet og få hjælp, også uafhængigt af den drikkende og dennes erkendelse Familieorienteret alkoholbehandling er en paraplybetegnelse for en række forskellige indsatser

Sammenfatning CRAFT og Adfærdsterapeutisk parterapi er evidensbaseret familieorienteret alkoholbehandling MEN, evidens er ikke alt: Aktive elementer, non-specifikke faktorer Ikke evidens-baserede metoder, inspiration Helhedsorienteret indsat, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Relationen er en vigtig forandrings-skabende faktor

Så familierne får hænder at holde i og en fremtid sammen!

www.hellelindgaard.dk psykolog@hellelindgaard.dk