Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle som har specialiseret sig i en enkelt funktion og som ville gå til grunde, hvis de blev sat alene Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellemembranen er som en elastik der ligger rundt om cellen for at beskytte den fra omgivelserne den er dobbelt og består af lipid (fedt) og fosfat og navnet er fosfolipid da den nu består af 2 ringe kaldes for den dobbelte fosforlipid cellemembran i den er udstyret med receptorer hvorpå der kan sætte sig signalstoffer på hvorpå cellen kan få beskeder gennem hormoner samt i membranen er der pore hvor igennem cellen modtager det stof den bruger i sin produktion det kaldes diffusion (passiv transport) det er nu ikke alle stoffer der kan komme igennem membranen for den er kun halvgennemtrængelig ( semipermeabel ) den afviser de fleste vandindholdene stoffer. hvorimod fedtopløselige letter, kan passerer. Det kræver at der er en større mængde af stoffet uden for cellen end inde i cellen, før det lader sig gøre. Cellen kan også være forsynet med en natriumkaliumpumpe hvor igennem der pumpes Kalium (K + ) ind og Natrium (Na + ) (De er begge atomer) ud derved skabes der en elektrisk strøm på 90 mil.v og på denne strøm måles membran potententialet for når et atom bære en elektrisk ladning kaldes for en ion en af se vigtigste ioner er foruden CI + (klor) og sætter man det sammen med Na + bliver det til NaCl( salt ). endocytose : er når større partikler bryder igennem cellemembranen. De bliver her omklamret i en lille pose og sent hen, hvor de skal bruges og nå det er et fast materiale. Når materialet bliver nedbrudt, kaldes det for fagocytose og er
det et flydende kaldes det for pinocytose. når et materiale er færdigt i golgiappatatet sendes det ud af cellen og det kaldes exocytose. Eksocytose kan fx være b cellens (fra bugspytkirtlen) produktion af insulin. fig 1 fig 2 Fig 2 er En af de hvide blodlegemer makrofagen det høre til immunforsvaret, og den bruger denne metode. altså ved fx den støder på et godt brugt blodlegeme, der ikke fungere optimalt. Det fanger det, og nedbryder det ved fagocytose som vist her. 1 brugte blodlegeme fanges (endo cytose)den bliver sat ind i en vesikkel (bobbel) af membranen 2Der bliver tilsat lysotomer der indeholder fordøjelse enzymer der nedbryder det røde blodlegeme 3 her smelter lysotomet sammen med vesiklen hvorved de nedbryde enzymer går i gang med at nedbryde legemet 4 blodlegemet er helt faldet fra hinanden 6 det materiale makrofagen ikke kan nedbryde bliver sendt ud af cellen altså exocytose 5 hvis blodet var fra transfusion præsenteres den egenskaber der
Der findes 2 undertyper af det endoplasmatiske retikulum. Det ene er det granulære endoplasmatiske retikulum, og det er de granulære også kaldes ribosomer der sørger for fabrikationen eller syntesen af proteinstof til export. Så er der det agranulære endoplasmatiske retikulum, der har enzymer, der medvirker hjælper til dannelsen af fedtstoffer, der anvendes til de forskellige membraner. Golgiapparatet består af masse skiveformet hulrum, der er omgivet af membraner. Man kan egentlig sige at det er cellens eksportafdeling. Den modtager produkter fra ribosomerne, hvor efter den danner stoffer som den derefter sender ud i omgivelserne. Man finder for det meste Golgiapparatet i kirtelceller, hvor den afleverer sit produkt typisk på kroppens overflade eller direkte i blodet. Golgiapparatet pakker sine (Kirtelcellens) produkter i vesikler og sender ud det kan være enzymer hormoner-osv Mitokondriet er et kraftværk der producer energi. Cellen - der er omgivet af en dobbelt membran - det inderste af membranen er stærkt foldet, og her sidder enzymer, der nedbryder næringsstoffer og derved skabes der energi og denne energi bindes eller oplagres i et stof der hedder ATP, og det er denne energi, der får alle cellens processer til at køre, for det fordeles ud over hele cellen i alle dens afkroge I muskel cellerne der har brug for meget energi da de høre til kroppens mest arbejdsomme celler er der mange Mitokonder for at dække det enorme energiforbrug Muskelcellerne findes der en stor mængde mikrofibriller. De ligger lejret i bundvis i 2 trådtyper. Den ene trådtype hedder Myosin og den anden hedder Aktin. Lysosomerne er en anden type vesikler der har med endocytosen ( fagocytosen) at gøre. Den dannes på det granulære endoplasmatiske retikulum og pakkes i lysosomer af golgiapparatet således at det holdes adskilt fra resten af cellen af en membran da det indeholder nedbrydende bakterier Se fig 2 Centriolerne som ligger tæt ved cellekærnen er dem der er med til at dele cellen. Når cellen skal dele sig til to, trækker centriolerne sig ud til hver side.
hvor de laver et net der så trækker hver deres halvdel af de identiske kromosomer til sig. Cellekernen det er herfra er det proteinsyntesen styres for inde i cellen ligger det kæmpestore DNA-molekyle det er den der indeholder den præcise information over hvert eneste proteins udseende og opbygning. DNA sender besked til nukleotider der ligger inde i cellekærnen og inde nukleotiden ligger messenger RNA (RNA kan man også kalde bydregn) messenger RNA kan med den presise kode blive sent sendt ud i cellen for at skaffer de dele der høre til og derefter sende det til ribosomerne) på det endoplasmatiske retikulum (fabrikken) her er der et andet RNA (der hedder det ribosomale rna hvor ribosomerne begynder at sætte aminosyrende sammen til det ønskede protein. messenger rna og det ribosomale rna er ikke ens men arbejder sammen Det 23 kromosom par (kønskromosomet)har betydning om man er en dreng (xy) eller pige (xx) Her kommer spørgsmål 3 Det virker som morse alfabetet den måde som de 4 nukleotider sammensættes på uendelig mange måder En human celle har 23 par kromosomer eller 46 kromosomer Meiosen har til formål at danne kønsceller (manden spermatozoer og kvindens ovum ) det kateketiske ved dem er de har halv kromosom besætning derfor kaldes meiosen for reduktionsdelingen. Meiosen blander så arvemariatialet ved overkrydsning når større eller mindre stykker af kromosomhalvdele lægger sig oven på hinanden udveksles arveanlæg Ved første deling af meiosen bliver der 2 forskellige kønsceller hvorimod der i mitosen vil være 2 ens celler så de er ikke ens Centriolerne spiller en stor rolle i celledeling. Det første der sker er, at centriolerne skyder fra hinanden og fordeler sig i hver side af cellen. Derefter spænder den et net ud og fanger kromosomerne og trækker dem til sig hvorefter cellerne lukker sig, og der er nu 2 celler Formålet med mitosen er at producerer 2 ens nye celler Og formålet med meiosen er et blande celler. så der bliver 4 forskellige køns celler.
Det er vigtigt, at dna bliver nøjagtigt kopieret ved celledeling, da det vil blive katastrofalt for kroppen, hvis de nye celler ikke er fuldstændig ens fra originalen. For da ville de blive fjernet af kroppen, og ikke kunne fabrikere de produkter kroppen skal bruge. En mutant er en kræftcelle. Nerve celler er ikke i stand til at dele sig, og blodcellerne (erytrocytterne ) kan heller ikke dele sig, da de ikke har cellekærne. I en kønscelle er der 23 kromosomer, men i et epithelcelle er der 23 par kromosomer Et gen er et afgrænset område i dna strengen. Det indeholder et bestemt stofs bygning. det er opbygget af nukleotider A(adenin) c(cytosin) G(guanin) T(thymin) Man kan manipolerer med DNA via genesplejsning. Man skære hul i en dna kæde og poder den med det, man ønsker at ændre det til. Hvis der i meiosen er to gener, der står for den samme egenskab, kan 2 ting ske. Et, det dominerende gen bestemmer, eller de deler i porten. Fx et mørkhåret gen og et lyshåret gen = rødhåret. fig. 3 her ses, hvordan en mitose foregår. Det er en af de ting, der viser at cellen er en levende organisme 1) her ser vi interfasen. centriolerne ligge tæt ved kærnen 2) profasen her er kromosomerne kopieret. Og centriolerne laver nu deres tråde som Senere vil fordele kromosomerne. 3) vi er stadig i profasen, og her spoles kromosomerne op, og kærnemembranen nedbrydes. 4) Her i metafasen har kromosomerne lagt sig i Midten, og Centriolerne har kastet deres fangetråde ud og fæstnede sig på Kromosomerne 5) og her i anafasen trækker centriolerne i kromosomerne til hver deres ende i Cytoplasmaet 6) til sidst i telofasen tråder kromosomerne sig op og membranen gendannes og
Celledelingen er næsten færdig og der dannes 2 nye kærner og de 2 nye celler deler cytoplasmaet og når de slipper, har vi 2 nye celler her i fig 4 - er vi ved første billede af meiosen - er DNA ved at blive spolet op og DNA vil blive fordoblet bil. 2) setter kromosomerne sig sammen 2 og 2 og hvert par består af identiske kromosomer bil. 3) de 2 kromosomer ligger tæt om hinanden hvorved der sker en overkrydsning altså arvematerialet bliver udvekslet bil.4) Her er de færdige med at kurpolere og vi får 2 halvdele med dobbelt kromosompar bil.5) her er et del resultat. Der er 2 celler, men de er ikke længer ens for ved den overkrydsning delte de arvematerialet bil.6) her på de billeder ses centriolerne trækker kromosomerne til hver side så danner 4 nye celler bil,7) her vises så resultatet af meiosen dannet af 1 celle den bliver til 4 kønsceller men halv kromosom besætning sønnen får de halve arve anlæg fra sin far og halvdelen fra moderen, og p.g.a det får han samtidigen fjerdedel fra sin farfar. Jeg mener ikke 2 mennesker kan have identiske dna besætning men her er hvad jeg har googlet http://www.tvillinger.info/2012/02/05/tvillingeundfangelse/ se næste side
Enæggede (et æg befrugtes og deler sig siden i to) Én sædcelle befrugter ét æg. På et tidligt tidspunkt i graviditeten deler dette ene æg sig i to, således at der bliver to fostre. Enæggede tvillinger har identisk arvemasse (DNA) og er derfor altid af samme køn. De er en slags naturlig klon og er derfor næste identiske. Men helt ens er de ikke, f.eks. har de ikke samme fingeraftryk, og det er derfor lidt misvisende at kalde dem identiske. Enæggede tvillinger er altså et af naturens luner. Særtilfælde: Det er faktisk muligt, at få enæggede tvillinger, hvis gener ikke er 100% identiske. Faktisk kan enæggede tvillinger i helt ekstreme tilfælde godt være en pige og en dreng: Hvis kromosomerne hos det ene foster ikke fordeler sig rigtigt i forbindelse med celledeling, kan der opstå abnormaliteter, som kan resultere i genetiske forskelle hos enæggede tvillinger. Som f.eks. med Turner Syndrom, hvor der mangler et kønskromosom (X), og resultatet kan blive enæggede tvillinger: En pige med 45 kromosomer (Turner Syndrom, X0) og en pige med 46 kromosomer (det normale antal, XX), eller sågar to forskellige køn: Turner syndrom handler nemlig om et manglende kønskromosom: En pige med Turner Syndrom (X0) og en dreng (XY).