Teknoantropologi. 3-årig bacheloruddannelse 2-årig kandidatuddannelse (Cand.scient.) Aalborg og København

Relaterede dokumenter
ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

TEKNOANTROPOLOGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE AALBORG KØBENHAVN

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

ENVIRONMENTAL ENGINEERING MILJØTEKNOLOGI 2-ÅRIG CAND.SCIENT.TECH.-UDDANNELSE

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.SCIENT.TECH. I LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE

OPERATIONS AND MANAGEMENT ENGINEERING

Sikkerhed og risikostyring

med specialisering i Global Ledelse uddannelse

OPERATIONS AND MANAGEMENT ENGINEERING

BUILDING ENERGY DESIGN BYGNINGERS ENERGIDESIGN 2-ÅRIG CAND.TECH. UDDANNELSE

SIKKERHED OG RISIKOSTYRING 2-ÅRIG CAND.TECH.-UDDANNELSE

N Y UDDANNELSE K4N DU 1NT3GR3R3 MA73MA71K M3D D3N V1RK3L163 V3RD3N?

ENTREPRENEURIAL ENGINEERING. 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ses.aau.dk

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

BY, BOLIG O G BOSÆTNING

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

GLOBALE FORRETNINGSSYSTEMER 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG CIVILINGENIØRUDDANNELSE 3 ½ ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

Hvad er en bachelor?

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg

STATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

MANUFACTURING AND OPERATIONS ENGINEERING PRODUKTIONSUDVIKLING 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE

GLOBALE FORRETNINGSSYSTEMER

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

HD PÅ CBS FOR DIG DER VIL MERE. Stine Gregersen, Daglig leder af HD1

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

ERHVERVSØKONOMI, HA. 3-årig Bacheloruddannelse i Esbjerg. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

BYGGELEDELSE 2-ÅRIG CAND.SCIENT.TECHN.UDDANNELSE

HHX. 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet

Miljøplanlægning. HD 2. del - Efteruddannelse

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

M A S T E R I M AT E M AT I K

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

IDRÆT - hvorfor skulle jeg læse det?

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

PRODUKTION MED SPECIALISERING I PRODUKTIONSSYSTEMER 2-ÅRIG CAND.SCIENT.TECH.-UDDANNELSE

BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

ERHVERVSØKONOMI, HA. 3-årig Bacheloruddannelse i Esbjerg. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed

Kemi og Biotekn. Diplomingeniøruddannelse (3½ år)

ÅBENT HUS 5. MARTS KL

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

ENERGI I ESBJERG. Så har du muligheden på Aalborg Universitet i Esbjerg!

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

PTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: E: studvej@dpu.

Åbent Hus Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige uddannelser side 2-4 Samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser side 5-7

Det Tekniske Gymnasium

ERHVERVSØKONOMI, HA. 3-årig Bacheloruddannelse i Kolding. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

MULIGHEDERNES UDDANNELSE

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

REALIZE YOUR POTENTIAL

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

Cand.merc. Markedsudvikling. Forretnings- og. Entreprenørskab og Ledelse. Campus Kolding

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HD PÅ AAU - DIN FREMTID STARTER HER

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Stadionet, musikhuset, vindmøllerne, gågaden og motorvejen

Skab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Transkript:

Teknoantropologi 3-årig bacheloruddannelse 2-årig kandidatuddannelse (Cand.scient.) Aalborg og København

Hvad er Teknoantropologi? Uddannelsen i Teknoantropologi er for dig, som gerne vil kombinere antropologiens teorier og metoder med udvikling af og rådgivning om ny teknologi. Du bliver uddannet til at agere bindeled mellem teknologibrugere og de ekspertkulturer, der producerer højteknologi og naturvidenskabelig viden. Betegnelsen bindeled lyder måske lidt diffus, så her får du nogle eksempler: Bindeled mellem forskellige faggrupper - ledelse, kunder, produktudviklere, offentligheden mv. Hvorfor er det svært for de tekniske specialister at sætte sig ind i, hvad kunderne efterspørger? Og hvordan får vi etableret dialog mellem tekniske specialister og ikke-specialister (brugere, beslutningstagere)? Adressering af sådanne problemstillinger kræver på den ene side en dyb forståelse for innovation, design, anvendelse og implementering af videnstunge og højteknologiske produkter og serviceydelser, og på den anden side en forståelse af behov, holdninger, politikker, kulturer mv. i organisationer, kundesegmenter og det omgivende samfund. Bindeled mellem teknologi og mennesker Hvordan kan vi forstå, distribuere og omsætte kompleks viden på en etisk acceptabel og menneskelig måde? Og hvordan kan den nyeste viden, der udspringer af komplekse teknologiprocesser, formidles? Teknologi påvirker mennesker på mange måder. Den løser ofte de problemer, som den er udviklet til at løse. Mennesker finder også på nye, kreative og uventede måder at anvende teknologien på. Ny teknologi kan også have uforudsete og skadelige bivirkninger, og det er vigtigt, at teknologiudviklingen forholder sig til dette. På tværs af kulturer Kan der bygges bro mellem befolkningsgrupper, der er skeptiske over for nye teknologier (fx gensplejsede fødevarer, overvågningssystemer) og virksomhederne, der producerer disse? Hvorfor udebliver de ønskede effekter af teknologitunge projekter, når de eksporteres fra en kultur til en anden i forbindelse med eksempelvis internationalt samarbejde om teknologiske projekter eller analyse af internationale segmenter? Dette kan fx dreje sig om produktudvikling og markedsføring i internationale selskaber eller samarbejde om løsning af internationale opgaver, fx i FN-regi. Med en uddannelse i Teknoantropologi får du viden, færdigheder og kompetencer inden for den nyeste teknologiske og naturvidenskabelige udvikling, og du bliver samtidig i stand til at leve dig ind i den nye teknovidenskabelige praksis. Antropologiske metoder vil hjælpe dig til denne indlevelse, idet den antropologiske tilgang blandt Med en uddannelse i Teknoantropologi får du en uddannelse med fremtid i! 2

På tværs af kulturer andet handler om at forstå og kunne leve sig ind i en kultur og om at kunne oversætte og videreformidle denne indsigt til folk med andre kulturelle horisonter. Erhvervslivet efterspørger netop medarbejdere, der evner at bevæge sig på tværs af faglige skel og kulturelle grænser, ligesom den stadig stigende globalisering gør, at behovet for Teknoantropologer vil stige. får nogle gode og brugbare kompetencer, da de fag, man bliver undervist i, også integreres i gruppearbejdet. Jeg håber, at Teknoantropologi vil åbne døre ind i sundhedssektoren, da jeg altid har været meget interesseret i dette felt. Jeg håber, at jeg som Teknoantropolog, vil kunne bidrage med indsigt i, hvordan sundhed og sygdom påvirker samfund og menneskers adfærd. Heidi Simone Kristensen, studerende på Teknoantropologi Jeg valgte at studere Teknoantropologi, fordi jeg syntes, at det lød som en spændende og alsidig uddannelse, hvor der er mulighed for at specialisere sig i mange forskellige retninger. Det, at man kan kombinere to vidt forskellige fagområder, giver mulighed for virkelig at fokusere på de elementer, man finder mest interessant. Jeg finder studiet spændende, fordi fagene og projektet giver en klar idé om, hvordan man kan arbejde på tværs af de forskellige fagområder. Man " Hvad er vigtigt for dig, når du handler dagligvarer? " 3

Bacheloruddannelsen Kristian Østergaard Lund, studerende på Teknoantropologi Jeg gerne ville lave noget, hvor jeg beskæftigede mig med mennesker, og gerne noget, hvor arbejdet blev hængt op på et teoretisk materiale. På samme tid havde jeg ikke glemt min naturvidenskabelige baggrund fra gymnasiet, og jeg ledte derfor efter et fag, hvor interessen for mennesker og det teknisk-naturvidenskabelige kunne forenes. Teknoantropologistudiet viste sig at tilbyde netop dette. Her er målet at arbejde tværfagligt i mellem antropologien og teknologien. Omdrejningspunktet er menneskets møde med teknologien. Igennem grundlæggende viden om og evnen til hurtigt at forstå en given teknologi kombineret med et antropologisk begrebsapparat er det meningen, at vi skal indgå konstruktivt i dette møde. På det første semester har vi således beskæftiget os med en række cases, hvor teknologien påvirker mennesket, lige fra strømlinethed i et moderne industrikøkken, til robotteknologi og over til bioethanol og moderne brandstofformer. Samtidig er vi blevet undervist i antropologiske metode og teori samt problemorienteret arbejde. Som afslutning på semesteret har vi i grupper skrevet en større projektopgave under navnet Mennesket og teknologien. Tilsammen danner disse fag et fint billede af, hvad Teknoantropologi på Aalborg Universitet handler om. Bacheloruddannelsen På bacheloruddannelsen bliver du fortrolig med antropologiske metoder (feltstudier), som du bringer i anvendelse i studier af ekspertkulturer i virksomheder, i konsulenthuse, offentlige styrelser m.v. i Danmark og i udlandet. Ved antropologiens hjælp kortlægger du de værdier, praksisser og antagelser, som guider de tekniske eksperters arbejde. Teknoantropologi handler også om den ofte manglende kommunikation mellem tekniske fagfolk og andre grupper såsom ledelse, brugere og offentlige myndigheder. På uddannelsen undervises du derfor også i journalistik, interessentanalyse og brugerdreven innovation. Bacheloruddannelsen indeholder flere egentlige antropologifag, ligesom antropologien skal bringes i spil i alle projekterne. Ca. 1/3 af uddannelsens indhold er antropologisk. Uddannelsen sætter dig i stand til at træffe ansvarlige beslutninger om teknologi. Du vil på bacheloruddannelsen derfor følge et kursus i teknologietik, ligesom flere af uddannelsens projekter fokuserer på ansvarlig beslutningstagen. 1. semester Projekttema: Mennesket og teknologien Kurser Cases i anvendt teknologi Intro til antropologi Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 2. semester Projekttema: Teknologi, innovation og etik Kurser Teknologi på mikroplan: Fra naturvidenskab til teknologiske løsninger Teknologi og etik Teknovidenskab 3. semester Projekttema: Teknologi i antropologisk perspektiv Kurser Antropologisk metode Analyse af teknologiens aktører Valgfag 4

Bacheloruddannelsen Overskrift 4. semester Projekttema: Brugerdreven innovation og formidling af ny teknologi Kurser Teknologi i et makroperspektiv: Fra innovation til industri Videnskabsjournalistik Valgfag 5. semester Projekttema: Deltagende observation i teknologikulturer Kurser Portfolio i antropologisk arbejde Valgfag 6. semester Bachelorprojekt i selvvalgt teknoantropologisk emne Kurser Interdisciplinær videnskabsteori Valgfag Jeppe Vejen Nielsen, studerende på Teknoantropologi Jeg valgte at studere Teknoantropologi, da det lød til at have en blanding af det tekniske, som mange ingeniøruddannelser tilbyder, men også et mere samfundsfagligt perspektiv, som gjorde, at det ikke var udelukkende tunge tekniske ting, man undersøgte. Mads Bundgaard, studerende på Teknoantropologi Første semester på Teknoantropologi har været fyldt med nye indtryk. Man kommer ud et nyt sted, møder nye mennesker og det hedder ikke længere lærere, klasse og undervisning. Lektorer styrer holdet igennem en forelæsning man bliver dog stadig i høj grad inkluderet i undervisningen. Især introduktion til antropologi har været nyt. Jeg har ikke før haft et skolefag, der minder om det, og på den måde er det både interessant og udfordrende. Her stifter man bekendtskab med grundlæggende arbejdsmetoder, og man får nogle teoretiske begreber, der kan bakke metoder op. Derudover er holdet og jeg også blevet introduceret til en masse teknologi af forskellig art. Vi har analyseret på robotteknologi, biokemi og storproduktion af mad. Man kommer vidt omkring, og i forbindelse med de fleste analyser har vi været på ekskursioner og prøvet eller set teknologierne på tæt hold. Jeg finder Teknoantropologi rigtig interessant, da man får mulighed for virkelig at gå i dybden med de semesterprojekter, man har. Man bruger dertil den viden man får i de sideløbende fag, så man føler ikke, at man lærer noget, man ikke kommer til at bruge på længere sigt. Når jeg har færdiggjort uddannelsen, håber jeg på at få et job inden for PR, da jeg finder reklamebranchen spændende. Det er ligeledes vigtigt at få formidlet de ting videre, som forskerne i de forskellige naturvidenskabelige fag finder ud af. 5

Kandidatuddannelsen Uddannelsens opbygning Kandidatuddannelsen i Teknoantropologi handler om samarbejde mellem tekniske eksperter og andre grupper. Der arbejdes bl.a. med brugerdreven teknologisk innovation og med ansvarlig problemløsning af teknologiske og sociale problemer. På uddannelsen skal du blandt andet på et længere feltophold i fx en virksomhed, hvor du observerer samspillet mellem eksperterne og virksomhedens øvrige personalegrupper, deres leverandører, kunder o.a. - muligvis skal du også selv tage del i samspillet. Herudover lærer du på kandidatuddannelsen at håndtere større mængder empirisk materiale samt at læse og skrive forskningspublikationer om tværvidenskabelige emner. Du arbejder med etisk beslutningstagen og får indsigt i virksomheders samfundsansvar (Corporate Social Responsibility). Kandidatuddannelsens projektarbejder er som hovedregel tværfaglige. Det vil sige, at de kobler antropologiske begreber og metoder med teknologiudvikling, produktion af viden, ekspertrådgivning og lignende. 1. semester På første semester skrives der projekt over temaet Ekspertkulturer og ansvarlig teknologi. Her undersøges og vurderes koblinger mellem en konkret teknologi og de tekniske ekspertkulturer, der har medvirket til at udvikle disse. Projektarbejdet kombinerer kvalitative metoder, teknologiske principper og etisk analyse og kan fx omhandle teknologitunge virksomheders sociale ansvar. Du skal også følge to obligatoriske kurser på første semester, der dels omhandler organisationskultur, og dels sætter fokus på ansvarlig og innovativ vidensproduktion. Semestret byder også på et valgfrit kursusmodul. 2. semester Projektet på andet semester behandler koblingerne mellem antropologiske/etnografiske undersøgelser og produktudvikling. I projektarbejdet kan der fx arbejdes med brugerdreven innovation. Gennem projektet lærer du på den måde bl.a. at kombinere en antropologisk brugerundersøgelse med produktudvikling. Andet semester indeholder også to obligatoriske kurser: Et kursus i produktudvikling, hvor du får indsigt i værdifølsomt design, brugerdreven innovation, teknologibaseret service og forskningsbaseret rådgivning, samt et kursus om Technoscience, hvor teorier om moderne vidensproduktion og dens samspil med omgivelserne adresseres. Andet semester inkluderer endvidere et valgfrit kursusmodul. 3. semester Tredje semester byder på et længere feltophold. Du kan for eksempel have et ophold i en teknolo- 6

Kandidatuddannelsen giudviklende virksomhed, hvor du observerer samspillet mellem eksperterne og virksomhedens øvrige personalegrupper, deres leverandører, kunder o.a. evt. som observerende deltager, hvorved du selv bliver en del af samspillet. Du kan også tage på feltophold i en offentlig organisation, et konsulenthus, en international NGO eller lignende. 4. semester Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde (specialet) af et halvt års varighed. Du kan vælge at analysere den empiri, du har indsamlet i forbindelse med feltarbejdet på 3. semester. Du kan også vælge at arbejde med en helt ny problemstilling. Udland og virksomhedsophold På studiet kommer du til at arbejde med teori, metoder og konkrete feltarbejder. Uddannelsen er hele vejen igennem tilrettelagt i meget tæt sammenhæng med verden udenfor i form af projektarbejder, cases, feltarbejder, udenlandske gæstelærere samt besøg i og fra virksomheder og organisationer. Udlandsophold eller ophold i en dansk organisation eller virksomhed er en integreret del af uddannelsen. Sarah Iben Fajerberg, studerende på Teknoantropologi Da jeg første gang læste om Teknoantropologi, kunne jeg med det samme mærke, at det var det rigtige studie for mig, og det lyder måske lidt lyserødt, men sådan var det. Jeg var ikke hundrede procent samfundsfaglig eller naturvidenskabelig, men havde en interesse i begge boldgader. Derfor var Teknoantropologis tværfaglighed et must for mig. Men det var ikke bare tværfagligheden, der appellerede til mig; det var også fornemmelsen af, at Teknoantropologi var et studie, der fulgte verdens teknologiske og menneskelige udvikling. Og det var noget, jeg ønskede at være med til; at støtte vores verdens udvikling på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg håber på, at jeg være med til at skabe vedvarende løsninger, der kan afhjælpe presset på miljøet. 7

Job og karriere Erhvervslivet siger Goodmorning Technology is a strategic design and innovation consultancy with an international impact and a focus on change. Goodmorning Technology was founded in 2003. We are based in Copenhagen, Denmark, with a global mindset. We help ambitious clients create businesses, increase growth, and make innovation. We see design thinking and creative openness as a holistic whole that can merge art, culture, business, technology, man and society to accommodate the ever growing complexity in our world and to redesign, rebuild and rethink our current and our future society. We see diversity as the tool to innovate and design solutions in a complex world. Job og karriere Som færdiguddannet teknoantropolog vil du være klædt på til ansættelse i en videnstung privat, græsrods- eller offentlig organisations HR-, CSR-, marketing- eller PR-afdeling, i ledelsessekretariatet, som projektleder, analysemedarbejder, lobbyist eller konsulent. Du vil endvidere være rustet til at arbejde på tværs af kulturer og landegrænser både som ansat i en multinational virksomhed og som deltager i et udviklingsprojekt. Goodmorning Technology is cooperating with Techno-anthropologists at Aalborg University, with the intention of reaching diversity and to achieve specified knowledge to design solutions towards a better world. We believe that Techno-Anthropology can provide technical insight, anthropological knowledge and ethical and normative assessments of technology development and implementation in a project. We believe that this interdisciplinary approach to the interaction between humans and technology is ideal, in relation to the work towards a user-oriented and user-centered design solution, with a focus on implementation in the right context. 8

Studiemiljø Om at studere på Aalborg Universitet Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. Teamwork De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. Samarbejde med erhvervslivet Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. Din underviser forsker På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger, men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. En uddannelse, som er ønsket af mange Fremtidens teknoantropologer får rigeligt at se til. Udgangspunktet for uddannelsen skal nemlig findes i Globaliseringsrådets anbefalinger i rapporten Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer om at øge antallet af unge med uddannelse i naturvidenskab og teknologi. Globaliseringsrådet anbefaler også forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation, der tværfagligt samarbejder med blandt andet antropologi, teknologiudvikling og ingeniørvidenskab. Således er eksperterne enige om, at vi i fremtiden vil få hårdt brug for de brobyggere, som teknoantropologer udgør, mellem ekspertkulturer og brugerkulturer. Blandt andet som følge af Globaliseringsrådets anbefalinger er Teknoantropologiuddannelsen udviklet i tæt kontakt med en række internationale universitetseksperter i Brasilien, Sydafrika, Kina, Canada og Grækenland, som anerkender behovet for et kompetent bindeled mellem teknologi og menneske. Globaliseringsrådets anbefalinger peger endvidere på vigtigheden af at skabe bedre relation mellem teknologiske virksomheder og andre dele af samfundet, idet en sådan integration vil øge virksomhedernes innovationsmuligheder og deres skabelse af viden. Etisk beslutningstagen er et nøglebegreb UNESCO og andre internationale organisationer har påpeget det vigtige i løbende at inddrage etiske overvejelser og refleksioner om teknologiers bæredygtighed, når ny teknologi udvikles. UNESCO står ikke alene med dette ønske om, at teknologiudvikling og naturvidenskabens anvendelser skal tilføres etiske overvejelser. Også USA s National Science Foundation (NSF) argumenterer for, at naturvidenskabelig og teknologisk viden bør kobles sammen med dimensioner af menneskelig og samfundsmæssig karakter for på denne måde at nå til bæredygtige løsninger. Således står ikke blot brugerdreven innovation og brobyggerrollen højt på listen over teknoantropologens færdigheder; etik er inkorporeret som en bærende del af uddannelsen, så den svarer til fremtidens krav om bl.a. bæredygtighed og ikke mindst teknologiens indvirkning på mennesker i almindelighed. 9

Det er livet... at være studerende! Studielivet er nemlig meget mere end bøger og projektskrivning. Det er spændende forelæsninger, glade caféaftener med studiekammeraterne, men selvfølgelig også mørke novembermorgener, hvor du mest har lyst til at blive i sengen. Som studerende kommer universitetet til at fylde meget i din hverdag, ikke kun fagligt, men også socialt. Projektarbejdet gør, at du automatisk får opbygget en stor omgangskreds, og den tætte kontakt med dine medstuderende betyder, at du kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem både i grupperummet og når der skal slappes af fra studierne. At læse i Aalborg Som i andre store universitetsbyer udgør de studerende i Aalborg op mod 10 % af byens befolkning, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks bedste sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. Garanti for tag over hovedet Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer 2800 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har desuden en Tag-over-hovedet - garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv kan finde en bolig til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig. Kontakt AKU-Aalborg www.aku-aalborg.dk Kayerødsgade 39, 4. sal 9000 Aalborg Mail: aku@aalborg.dk Tlf. 99 31 42 98 " Er videnskaben en bombe under menneskehedens fremtid?" 10

Aalborg Universitet København - en campus i udvikling Aalborg Universitet Københavns (AAU-Cph) campus er centralt placeret i Københavns Sydhavn og har flere end 1.500 studerende, ca. 300 forskere og ph.d. studerende og flere innovative virksomheder. På AAU-Cph bliver du del af et dynamisk, internationalt og inspirerende forsknings- og studiemiljø præget af den energi, der kommer af at Aalborg Universitet er en netværksorganisation i vækst med nye og spændende forskningsområder. Nye og moderne faciliteter AAU-Cph s nye campus ligger i bygninger, der er designet til at optimere gruppearbejde, til at facilitere mødet mellem mennesker og netværksdannelse. Her finder du små oaser, hvor du kan mødes med dine studiekammerater under uformelle former eller læse op på stoffet til den næste forelæsning eller projektgruppemøde. Alle studerende på AAU-Cph har adgang til velindrettede studiepladser og undervisningslokaler samt, for de eksperimentelle fag, veludstyrede laboratorier. Studenterdrevne aktiviteter Som studerende på AAU-Cph er du med til at præge studiemiljøet og de faglige og sociale studenteraktiviteter. Lige fra fredagsbaren, til faglige netværk og kreative grupper. For de aktive, idérige og kreative er der gode mulighed for forskellige sportsaktiviteter med et fitnessrum og træningssal og for at oprette øvelokaler, danne en dramagruppe eller måske en kunstforening. På campus i Sydhavnen er der ved at blive opbygget en lokal afdeling af AAU s Studentersamfundet, der er de studerende på Aalborg Universitets studenterpolitiske organ og organiserer en lang række faglige og sociale aktiviteter. Innovation og entreprenørskab i højsædet Innovation og entreprenørskab er tænkt bredt med i alle AAU-Cph s aktiviteter, da vi ønsker at stimulere og udvikle foretagsomhed hos de studerende med udgangspunkt i deres faglighed. Campus rummer flere opstartsvirksomheder, der samarbejder med både forskere og studerende på campus. På AAU-Cph er innovation anvendelse af viden til at skabe værdi. Derfor har vi en lokal afdeling af AAU Innovation på AAU-Cph. " Er kloning i orden, hvis man har et sygt barn?" 11

Sådan bliver du optaget Du kan søge om optagelse på bacheloruddannelsen via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), enten via www.optagelse.dk eller KOT-hæftet. Optagelse på uddannelsen kræver en adgangsgivende gymnasial eksamen, dvs. en almen stx, htx, hf, hhx eller et adgangskursus. Du kan se de specifikke adgangskrav på www.studieguide.aau.dk Du kan optages på kandidatuddannelsen i Teknoantropologi, hvis du i din bacheloruddannelse enten har arbejdet med kvalitative metoder eller med teknologiudvikling. For eksempel giver en bacheloruddannelse i antropologi, sociologi eller humanistisk informatik direkte adgang til kandidatuddannelsen i Teknoantropologi, ligesom en ingeniørbachelorgrad er direkte adgangsgivende. Alle, der opfylder adgangskravene, bliver optaget. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du kontakte Studievejledningen, som bl.a. kan vejlede dig om mulighederne for supplering af enkeltfag, adgangskurser, meritoverførsler, SU og bolig. Se mere om Aalborg Universitets Adgangskursus på ak.aau.dk Kontakt Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. Den centrale Studievejledning Fredrik Bajers Vej 5, rum 139 9220 Aalborg Ø. Telefon: 99 40 94 40 E-mail: studievejledning@aau.dk Vil du vide mere? www.ses.aau.dk/teknoantropologi