n UkntUg mddllsr for norsk fiskrjbdrjft fra fiskridirktørn 111 aargang Onsdag 4 august 1920 Nr. 12-27. Tilstede 11 notbruk. Aa- fisket. sidste uke indkom kun 40 11orsl( fisl(rir. fjord opfiskedes 270 maal, hvorav motorbaater med fangster fra 500-3500 Uken 25- juli. saltet 330 tdr., pris 15-21 størrelse kg. rundfisk og 200-1200 kg. kveite. 3-6 streks. alt er i Sør-Trøndelag Den samlede ukefangst blev 20000 FETSLDFSKET har endnu ikke anmeldt optat 19024 maaj, hvorav kg. lange, 25000 kg. brosme, 14000 faat nogen rigtig fart. Trønde- saltet 13449 tdr. mot ifjor 9133 maal kg. kveite, 3000 kg. hyse og 9000 lagen var der en bedring i fisket og 4670 tdr. kg. andre fiskesorter; prisen var for i sidste uke, særlig i Sør-Trøndelag, Namdalen var der ogsaa et formen i Nordland var det smaat og for holdsvis bra fiske. Nærøy blev i øvrig uforandret. For Røst er i uken kveite fra kr. 1.10-1.20 pr. kg., for Troms fylke er der endnu intet fiske uken optat 5270 maal notsild, hvorav 17-24 juli opfisket 13000 kg. fisk, anmeldt. solgt til sildoljefabrik 4760 maal, pris hvorav 8000 brosme, 3000 lange, Brønnøy blev i uken opfisket 9, og saltet til handelsvare 510 tdr., 2712 maal, hvorav saltet til handels- størrelse 4-5 streks, pris 10. Her vare 1270 tdr. og i Meløy er sat flere gjenstaar uoptat ca. 1500 maal notmindre stæng i Bjæranfjorden, stør- sild. Ved enkelte forsøk med garn rese 5-6 streks, pris 10 kr. pr. maal. fra 1-4 maal. Vikna er yderli Fra Eidsfjorden foreligger ingen med- gere stængt ca. 700 maal og av tiddelese for sidste uke. alt er i ligere stæng er optat og saltet 2000 Nordlands fylke anmeldt opfisket tdr. og solgt til sildoljefabrik 1500 16915 maal, hvorav saltet til handels- maal. Garnfiske2-5 maa], smaafalvare 2260 tdr. mot til samme tid ifjor dende og aatefuld, pris 9-10 kr. pr. 13918 maal og saltet 200 tdr. maal. Leka er av ældre stæng optat Sør-Trøndelag fylke har fisket 80 maal fabrikvare og i Kolvereid faldt bra flere steder, da der blev sat er sat 4 mindre stæng. Der er optat en hel del mindre stæng. Bjugn 1000maalfabrikvareogsaltet1050tdr., blev der saaledes sat 36 mindre not- størrelse 3-5 streks, pris 8-11 kr. stæng. Garnfisket var smaat, optil pr. maal. Der gjenstaar uoptat i 2 maal. uken blev optat 5500 maal, laas ca. 1500 maal. Fosnes er hvorav med garn 200, resten med not. saltet 45 tdr., pris 15 og 850 maal Der blev iset 300 maal og saltet til er solgt til sildoljefabrik, pris 8. handelsvare 3400 tdr., resten væsentlig Namsos er der fisket et ubetydelig fabrikvare. Her var ved ukens slutning parti. alt i Namdalen 33873 maal, tilstede 38 notbruk, 60 garnbaater og hvorav saltet til handelsvare 7290 tdr. 20 kjøpefartøier. 0rlandet blev sat og solgt til sildoljefabrik 28745 maal. 4 større og 16 mindre notstæng. Fra Møre forelhger ingen opgave uken blev der opfisket 2500 maal, for sidste uke. 1000 kveite og 1000 kg. torsk, pris kveite 90, lange 30, brosme 20 og torsk 25 øre pr. kg. S æ l fan, g ste n. Til Aalesund in.dkom i sidste uke fra shavet 16 fartøi er med fra 500-1800 stk. sæl og 1-2 bohlenoser. Dorgemakrelfisket i Nordsjøen. Der indkom i uken 8 svenske fartøier til Kristiansand med 656 tønder]flekket makrel. Fangsten blev oplagt og ingen priser er sat endnu. Kystm akrelfisket hadde en ukefangst av 227 435 kg., hvorav til Bergen 72 110 kg. og til Stavanger 64000 kg. alt er iaar opfisket 3975 195 kg. { ystmakrelfi sket. hvorav iset 400 maal og saltet til For hele landet er til juli anhandelsvare 3000 tdr., pris 12-20 kr. meldt opfisket 80492 maal, hvorav pr. maal og størrelsen var 4-5 streks iset 1917 maal, solgt til sildoljefabrikvare. 0rlaodet er tilstede 40 garn- ker 55 303 maal, til hermetikfabrikker baater, 8 notbruk og 6 kjøpefartøier. 2432 maal og saltet til handelsvare Fillan blev i uken opfisket 80 maal 24 399 tdr. mot ifjor henholdsvis notsild og 100 maal garnsild og tid- 43808-510 - 19330-1346 - ligere er optat 700 maal notsild. 29637 og i 1918 102010-150 - Prisen var 15-27 kr. maalet og sildens 42 747 - O - 81 851. størrelse 3-6 streks. Hitra blev i Bankfisket fra Aalesund og Sønd- Fefsildfisket. tdgrammr. Opslag 11; 3/8: Kystmakrelfisket. Sidste uke anmeldt opfisket 227 455 kg., hvorav til Bergen 72 110, Stavanger 64000, Kristiansand 12800, Flekkefjord 10 100 og Farsund 10 000 kg. Totalfangst til juli 3975 195 kg. Dorgemakrelfisket i Nordsje-en. Opslag 7. 2/8: Dorgemakrelfisket Nordsjøen: Sid ste uke 8 svenske fartøier til Kristiansand 656 tønder flækket makre!. Fangsten oplagt, ingen priser sat. k f k t 1923 l h t t f d l l'k t d l Opslag 44. Trondhjem /7: Bjugn lens U en op S e maa, vorav sa e mør er rem e es 1 e smaa og e - mandsdistrikt: uken sat 36 mindre not 2784 tdr., størrelse 3-5 streks, pris tagelsen er liten. Storm har hindret stæng. Garnfiske fra 0-2 maal, middelfangs-
6 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 august 1920 1'3 maal, i uken opfisket 5500 maal, hvorav med garn 200 og not 5300 maal. Derav iset / 300, solgt sildoljefabrik 2600, hermetikfabrik 200, saltet handelsvare 3400 tønder, resten hjemmeforbruk.. Tilstede ved ukens slutning 38 notbruk med 600 mand, 60 garnbaater, 100 mand, 20 kjøpefartøier. Ørland lensmandsdistrikt: Antages sat 20 notstæng, derav 4 større. uken opfisket 2500 maal, herav iset 400 maal, saltet handelsvare 3000 tønder. Pris pr. maal 12-20 kr. 4-5 streks. Tilstede 40 garnbaater med 80 mand, 8 notbruk 140 mand og 6 kjøpefartøier. Fillan lensmandsdistrikt: uken opfisket 80 maal notsild, 100 maal garnsild. Tidligere opfisket 700 maal notsild. Av det opfiskede peru er solgt fersk 600 maal, saltet handelsv:are 200 tønder. Pris 15-27 kr. pr. maa!. Kvalitet 3-6 streks. Hitra lensmandsdistrikt : uken opfisket1923 maal, derav iset 67 maal, saltet handelsvare 2784 tønder. Kvalitet 3-5 streks. Pris 12-27 pr. maal, tilstede 11 notbruk, 165 mand. Aafjord lensmandsdistrikt : uken opfisket 270 maal, hvorav solgt sildoljefabrik 50 maal, saltet handelsvare 330 tønder. Kvalitet 3-6 streks. Pris 15-21 kr. alt opfisket inden fylket 19024 maal, hvoravantages iset 1917 maal, solgt sildoljefabrik 4073 maal, hermetikfabrik 1832 maal, saltet handelsvare 13 449 tønder. Fylkesmanden. Opslag 47. Namsos /7: Nærøy: Denne uke optat 5270 maal notsild, derav tilvirket 510 tønder handelsvare, 4-5 streks, pris 10-4 kr. pr. maa!. Til sildolje og kraftfor 4760 maal, pris 9 kr. pr. maal, indestængt sta ar ca. 1500 maa!. Enkelte forsøk med garn 1--4 maa!. Vikna: Stængt ca. 700 maal, saltet 2000 tønder, sildoljefabrik 1400 maa!. Merker og pris uforandret. nat garnfiske 2-5 maal, Nærøysundet, smaafaldende, aatefuld, pris 9-10 kr. Leka: Ældre stæng, optat 80 maal, solgt sildoljefabrik. Kolverud : Stængt i Kvisten, 4 smaabruk, sild,. indeholdende ca. 8-900 maal, solgt sildoljefabrik 1000 maal og saltet handelsvare 1050 tønder 3-5 streks, pris 8-11 kr. pr. maa!. Som ikke optat henstaar ca. 1500 maal. Fosnes: 45 tønder handelsvare il 15 kr. pr. maal, 850 maal til sildoljefabrik il 8 kr., ringe utsigter. Namsos: Optat 46 maal 4-6 streks, hvorav 25 maal solgt sildoljefabrik, pris 8--10 kr., 21 maal solgt matsild 4-5 øre pr. stykke, ialt Namdal 33873 maal, hvorav saltet handelsvare 7290 tønder solgt sildoljefabrik 28745 maa!. Politimesteren. Opslag 48. Bodo /7: Brønnøy: Denne uke opfisket 2712 maal, derav saltet handelsvare 1270 tønder, solgt sildoljefabrik 1912 maa!. Meløy flere mindre stæng Bjærangsfjord, 5-6 streks, pris 10 kr., ialt inden fylket opfisket 16915 maal, hvorav sal-tet handelsvare 2260 tønder solgt sildoljefabrik 15075 maal. Fylkeskontoret. Opslag 9. 2/8: Fetsildfisket : Til juli anmeldt optat 80492 maal, hvorav iset 1917 maal, solgt sildoljefabrikker 55303 maal, hermetikfabrik 2432 maal og saltet handelsvare 24399 mot ifjor henholdsvis 43 808-510 -- 19330-1346 - 29637. {tnlandsl( fis,rir. Uken 25- juli 1920, Ma krelfis ket ve d Ska g en var i sidste uke begunstiget av nogenlunde bra veir. Ukefangsten blev 30 000 snes, hvorav størsteparten blev fisket med not, litt ogsaa med dorgning og landdragningsnot. Bundgarnene har Station Oversigt over vindforholdene ved den norske kyst i uken 25- juli 1920. (Utdrag av de telegrafiske veirmeldinger til Geofysisk institut B.) Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 0-12. 25 juli ' 26 juli ' 27 juli 28 juli ' 29 juli 30 juli 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. juli 8 mrg. Færder fyr... NNW 2W 2 SE 5WSW 5WSW 2SW 5N 2 Oksø fyr... WNW 5 SW 1 ESE 2WSW 3ESE 1 SSW 3WNW 3 Lister fyr..... NW 8 ENE 1 SW 3WNW.4 SE 3SW 4W 1 Utsire fyr... NW 5W 2N 5WNW 4 - SSW 2W 3 Bulandet... NNW 5WSW 3N 5 Stille SE 4SW 6W 5 Runde... NW 1 SSE 2NE 4SSW 2E 1 SW 4SW 4 Hustad... NW 1 WSW 3 NE 1NNW 3N 1 WNW 4 WSW 2 Titran... NNE lnw 5SW 2ENE 4E le 3WNW 6 Sørgjæsl.gerne NE 1 - - - W 2 SE 5SW 2 Brønnøy... - NNW 6SW 1 - N 4E 2NW 1 Myken... SE 1 - SW 4SW NNE 3NE 1 Stille Røst... W 2N 6W 3 - NE 4 - - Andenes..., W 3NNE 5WNW 4 SW 1 NNE 1 - - Gjesvær... SE 5NE 2 Stille - Stille - - Vardø... Stille N 7 Stille - Stille - - Spitsbergen.. NE 3 Stille NW ikke været i drift siden stormen i foregaaende uke, men ligget paa land. Nogen av dorgebaaterne har sluttet fisket. Makrellen holder sig stadig omkring Skagen, men det stormfulde veir har dog jaget stimer sydostefter til Trindelen. Prisen var fra kr. 2.00-2.50 pr. snes. Den overveiende del av ukens fangst er gaat til Tyskland, men der er ogsaa avsat endel inden landet, da der var litet anden fisk paa grund av uveiret. Utsigterne er endnu gode for fortsat fiske. Sildefisket ved sland er begyndt og notfiske skal være ganske godt mellem Skagen og 0yfjord. Efter generalkonsulatets.telegram av 27 juli skal der være nedsaltet 1050 tønder. D et sko ts ke s.i1 d efi sk e har til juli et samlet p<:irti av 437 144 erans mot 547 882 ifjor. Der er saltet 368 055 tdr. mot 399 327 ifjor, og der er eksportert iaar 46 320 tdr. mot 50 379 ifjor. Forskjellige utenlandske meddelelser. Havre den27/7: Sardinfisket Nantes, middels; Concarneau, tilstrækkelig, smukt; Lorient, smukt Leith den 27 l: Sildefisket Skotland. Totalfangst fra 1 april til 24 juli paa østkysten 251 568 erans, vestkysten- 27 706 erans, Shetland 46 260 er ans, Ordinary 19 822 erans, Stornoway 17 394 erans. 4 - SSE 5 - - Skotske sildefiske. tdgrammr. Opslag 4. 3/8: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer: Sildefisket Skotland til juli totalfangst 437 144 crans, saltet 368055 tønder, ekportert 46320 tønder mot ifjor henholdsvis 547882 -- 399327-50379. Makrelfisket ved Skagen. Opslag 7. 2/8: Makrelfisket ved Skagen: Ukefangst 30000 snes, størstedelen fisket med not. Pris 2-2 1 /2 kr. sneset. Fremdeles gode utsigter for Skagen. Mindsteparten av fangsten eksportert til Tyskland. Sildefisket ved sland. Opslag 10. 28/7: Generalkonsulatet Reykjavik telegraferer: Sildefisket begyndt, nedsaltet 1050 tønder. ndberetning fra Norges fiskeri agent England, dat. Hull den 26 juli 1920. Det skotske sommersildefiske i uken som endte 24de juli. Sildefisket for 1920 er forat bruke et spekulationsuttryk behind its points, med andre ord, totalfangsten til dato er betydelig mindre en forrige aar, tiltrods en meget betydelig større fiskerflaate. Den samlede fangst til 24 juli er 386 067 crans, mot 458 242 erans for samme tid ifjor; det saltete kvantum anslaaes til 326050 tønder, som er 124 tønder mindre end ifjor. Det indenlandske forbruk av fersk
4 august 1920 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 7 sild er betydelig formindsket, dels paa grund av de kostbare og vanskelige transportforholde med jernbaner, dels ved mangel paa is, hvorfor silden saltes løs i jernbanevogner, som gjør at den røkte og tørkede sild blir for salt og falder ikke i kjøpernes smak. Folk steiler ogsaa mot den ublu betaling som detaillisterne tar. denne uke er utsikterne for fisket paa østkysten noget bedre saa at fangsten vil økes mellem denne tid og ved fiskets slut omkring den 21 august. Til dato har overenskomsten mellem myndigheterne og salterne om overtagelse av den saltede sild faldt tilfredsstillende ut for begge parter, som i første række tillægges de skotske fiskefunktionærers store kyndighet. forbindelse med regjeringens garanti er det av interresse at notere at beløpet er opført i statsregnskapet som en tillægsbevilgning; fiskeristyret i Skotland mener at det er umulig at vite hvor stort beløp 'silden realiserer under finansaaret. Skulde der bli noget overskud paa forretningen, vil salterne faa 25 pct. og resten av overskuddet tilfalder Staten. Opgave over fangsten ved Peterhead i uken. Dag. -... Cl:) v -- c Cl:) -<15 Torsdag 240 Fredag 241 Lørdag 242 Tirsdag 238 Onsdag 206 E i.f 4-< 6' 3679 15 3368 14 5240 22 2285 9 2930 14 oc Cc r Cl:) u v (/) U Shetland. Priser. 50/ -55/3 51/6-55/ 50/ -55/ 51/ -61/ 53/ -60/ Fisket ved Lerwick var i de første dage av uken begunstiget av godt veir, men fangsten var l1betydelig. Sommersilden er sjelden at træffe paa, og erfarne folk mener, at den ikke vil forekomme paa dette fangstfelt i større mængder i denne sæsong. Opgave over det daglige fiske. s (3 Dag. Priser. -21;; tl -< 6' Torsdag 109 40 270 Fredag 105 17 200 Lørdag 107 30 260 Tirsdag 112 9 96 Onsdag 155 11 Totalfangsten for Shetland til dato utgjør 39054 crans, mot 75813 crans for samme tid ifjor. 3818/2 og 160/1 tønder spekesild avskibedes til Amerika via Glasgow. 6 svenske fiskefartøier anløp Baltasund paa sin anden tur iaar. Salt koster i Lerwick f: 5.0.0 pr. ton, ikke f: 4.8/0 opgit i forrige uke, som' var en trykfeil. denne uke anløp 5 hollændere, 3 svensker og 1 fransk fiskefartøi Lerwick. Svenskerne hadde hver 1800-3000 længer paa 2 ukers fiske. H ollæn d'ern es fiskefl a a te. Hollænderne som anløp Lerwick i forrige uke rapportterteat fangsten var daarlig og at der var smaa utsikter for nogen stor fangst iaar. Driveren Marie V. L. 71 hadde fisket 14 tønder paa 2 uker, og A. E. Mass henholdsvis 30 og 10 tønder. Den sidstnævnte hadde en fangst av 140 tønder paa sin første tur iaar, men da silden var smaa og umoden var turen mislykket som forretning. følge den hollandske officielle statistik utgjør sildeflaaten iaar 706 farkoster mot 684 farkoster ifjor. Fra konsulatet i Barcelona, dat. 23 juli 1920. Herved indberettes følgende om fiskemarkedet inden dette konsulatdistrikt. Bar c e lon a. Siden konsulatets sidste indberetning er importert l 833325 kg. islandsk klipfisk. Beholdningen anslaaes til 20000 kv. a 40 kg. følge Revista Mercantil er priserne pta? 1 08 a 110 for første og ptas. 100 a 104 for andensort. Cartagena (7 juli 1910). Middelsstor god engelsk klipfisk omsættes til ptas. 115 pr. kv. a 50 kg. Andre sorter sælges ikke hersteds. M a l aga. Siden sidste rapport er hertil ankommet følgende partier klipfisk: Fra Liverpool 2032 kg. (40 57/-63/ bundter) og fra Nyfundland 164785 58/-61/ kg. engelsk klipfisk, ialt 166817 kg. 57/-61/ Beholdningerne opgives at være ca. 52/-59/ 120000 kg., som noteres til ca. ptas. 180 55/-60/ 80 pr. kv. a 50 kg. Tarragona (15 juli 1920). Siden 15 juni er importert 163000 kg. isl an dskfisk. Beholdningen utgjør ca. 20000 kg. islandsk klipfisk som omsættes til ptas. 102 a 108 pr. kv. a 40 kg. Paa Barcelonas børs notertes igaar 22 juli for alv. veksel paa Paris ptas. 49.99 pr. 100 francs, og paa London ptas. 24.12 pr. pund. Fra legationen i Tokio til Utenriksdepartementet, dat. 9 juni 1920. følge en statistik utgivet av Landbruks- og Handelsdepartementet var der ved utgangen av april d. a. i Japan 637000 firmaer og kompanier beskjæftiget med fiskerier. disse var ansat 1 429 000 personer. Dette er 7000 firmaer færre, men 6000 personer mere end ved utgangen av samme maaned ifjor. Grunden til nedgangen i firmaer kommer av økede priser for baater, materialer, arbeidskraft etc. der har bevirket samarbeide. At personernes antal er steget kommer ogsaa av økede livsomkostninger, paa grund av hvilke flere end før har maattet ta op fiskeri som bibeskjæftigelse. Fra legationen i Havana dat. 10 juli 1920. Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 17 /6-28/6 meddeles følgende: ndførselen androg til 1,350 kasser. Beholdningen pr. 2/7 var anslaaet til: 20 200 kasser fisk ialt, hvorav 6200 kasser norsk fisk, 1000 japansk, 1000 Alaska og 12 000 kanadisk, samt 800 tabaler. Priserne var ifølge Revista Oficial for kanadisk og Alaska $ 16.00 - $ 20.00. Norsk fisk ooteres til $ 21.00. Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 3.95 pr. cb. Paris 3 div. $ 42-1 /4. U. S. A. 3 div. 5116 % D. Fra legationen i Havana dat. 14 juli 1920. Angaaende klipfiskmarkedet i,havana i tidsrummet 28/s 7/ 7 meddeles følgende: ndførselen androg til intet. Beholdningen pr. 917 var' anslaaet til: 18 200 kasser fisk ialt, hvorav 6100 kasser norsk fisk, 1000 japansk, 200
8 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 august 1920 skotsk, 400 Alaska og 10500 kanadisk, samt 600 tabaler. Priserne var ifølge Revista Oficia! for kanadisk og Alaska $ 16.00. $ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 21.00. Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 dv. $ 3.92 pr.. Paris 3 dv. $ 43 pr. 5 fr. U. S. A. 3 dv. ls 10 D. Fra vicekonsulatet i Altona dat 27. juli 1920: de sidste 8 dage var handel og omsetning ved Altona fiskemarked meget livlig. Tilførselen, nemlig av fiskedampervare, var betydelig. følge den vedvarende varme faldt priserne betydelig, særlig ved konsum fisk gik de betydelig ned. det hele lossede i tiden fra 7 til 14 denne md. 34 fiskedampere 1514000 pund fersk sjøfisk ved auktionen, og samtlige fiskesorter var fra Nordsjøen, og de var av udmerket kvalitet. Fiskens kvalitet er nu efter ophævelsen av fordelingspriserne i det hele tat bedre, idet de deltagende kredse nu har særlig interesse deri, at fisken kun i frisk tilstand blir bragt til markedet. tiden fra 19. til 24. juli lossede ved Altona fiskemarked 21 fiskedampere 874000 pund fersk fisk. Ogsaa tilførselen fra Danmark er nu begyndt, efterat indførselen fra Danmark den 8. ds. var bleven frigjort. Hovedsagelig var det fiskekuttere fra Esbjerg, som bragte god hyse til markedet. Ved fiskebryggen laa til frihendig salg 15 havevere, 482 flodevere, joller og baater med sin fangst. Disse opnaadcle ogsaa gode priser og god omsætning. Fra vkekonsulatet i Altona dat. 29. juli 1920: Til Altona fiskemarked bragte fra 15. til 21. juli 28 fiskedampere omtrent 1100000 pund fersk sjøfisk til auktionen. Prisen steg endel i de sidste dage paa grund av det vedvarende kjølige veir. Efterspørselen var god, og alle fiskesorter blev hurtig omsat. Fiskedamperne og havseilerne led meget under ismangel, hvorfor de blev liggende i havnen flere dage, førend de kunde betjenes med den kunstige is. Den naturlige is er allerede for længere tid siden. opbrugt i dette distrikt. riksmark og de høie fragter er en for Nogle enkelte dage laa indtil 24 stor hemsko for forbrukerne her. fiskedampere her i havnen og ventet Ved fiskeribryggen laa 51 havseilere paa slevering. og 409 flodevere, joller og baater, som Det er' saaledes gode utsigter for omsatte sin fangst frihendig. Derav de norske iseksportører at gjøre for- var 2 fiskere fra Altenwarder med 58 retninger her med naturlig is, hvis stør. Fra utlandet kom 37500 pund ikke den lave valutta paa den tyske fersk fisk og fra indlandet 600 pund fisk. Fortegnelse over merkedistrikter, og de for samme ansatte tilsynsmænd i anledning registrering og merkning av fiske- og fangstflaaten. Troms fylke. *) Betegner, at vedkommende ogsaa er Riksforsikringens tilsynsmand. Merkedistrikt Harstad.... Tromsø.... Balsfjord.... Bardu.... Berg.... Bjarkøy.... Dyrøy...... Helgøy.... Hillesøy.... bestad.... Karlsøy.... Kvæfjord.... Kvænangen.... Lavangen.... Lenvik....-.. Lyngen.... Maalselv.... Malangen.... Nordreisa.... Salangen... Skjervøy.... Sørfjord... Sørreisa... Torsken... Tranøy... Tromsøysund... Trondenæs.... Fylkesbokstav Herreds-, bybokstav H. B. B. D. B. G. B. K. D. H. G. H. S. L K. K. F. K. N. L. V. L. K. L. M. V. M. N. S. L. S. S. F. S. A. K. N. D. S. Tilsynsmandens navn Postadresse *) Odin L Wang Harstad Bestyrer A. Sogge Tromsø *) Chr. Didriksen Storsteinnes (i Balsfjord) Ordfører Ludv. LandelBardu H. A. Kofoed Nordfjord pr. Skaland *) M. Martinussen Meløyvær (i Senjen) Th. Paulsen Langhamn *) Th. Torsteinsen (lærer) Mikkelvik Fhv. ordfører ngvard Kristoffersen Brensholmen *) Mikael Jakobsen Aarstein *) R. Jørgensøn Karlsøy *) Jac. skommesvik1utstrand, Borkenes Simon Angell Skorpa *) Joh. Røed Kjeiprød Herredskass. Andr. Nilsen'Gibostad *) H. N. Hanssen Lyngseidet Kjøbm. L. Rasmussen Maalsnes *) K. A. Johannessen Mestervik Handelsm. R. Reiersen Hagen pr. Sørkjosen *) P. A. Erlid Sjøveien Lensm. Klaus H. Dreyer Skjærvøy *) Hans Sjursnes Sjursnes Gaardbruker Hans Berg Sør-Reisa *) Johan BottolfseDiGryllefjord *), Bankkass. H. Enoksen Valvaag pr. Stonglandseidet Bernh. Svendsen Mindepr. Tromsø *) L. Ellefsen Sama pr. Harstad Fortsættes næste side.
4 augus. 1920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 9 (ystmal<relfisl<et 1920. Hvortil indbragt Til,. n, db,ragt - uken kg. alt kg. --------!---i.- Bergen... / 7 72110 494 110 Hisken... 17 17 17000 Haugesund... / 7 8 175 95425 Skudenes... 23/ 7 14750 Stavanger... 17 64000 327390 Egersund... 17 3700 122960 Flekkefj... / 7 10 100 51 050 Farsund... 17 10000 33000 Aaensire... 12/6 87770 Hilterø... /, 6500 166 150 Kristiansand.. 17 12800 1 015 650 Lillesand... 17 1 300 42 150 Arendal... 17 7825 60265 Grimstad... 17 1715 50415 Risør... / 7 l 320, 270 Kragerø - Skaatøy 24 17 107 330 Langesund... 24/ 7 157530 Nevlunghavn / 7 2000 124250 Fr.værn... 1 /7 398 110 Vasser... 17 3500 185500 Kristia niafj... 81/ 7 5850 10810 Kraakerøy... / 7 5940 29070 Onsø... 17 5000 149970 Hvaler... / 7 5000 200900 Skjeberg... 17/ 7 5730 Berg... / 7 600 600 Tils. 3975 195 Av fangsten er 2708190 kg. fisket med garn, 1 073 915 kg. mednot og. resten med dorg, snøre eller andre redskaper. Av de forskj. indberetninger hitsættes. H a u g e sun d. Makrellen er feiete men fremdeles smaafaldende. Pris 90 øre pr. kg. Eg e r sun d. Fisket foregaar med garn langs kysten, pris 70 øre pr. kg., størrelse noget over middels, god kvalitet. Her er ialt saltet flækket 4600 kg. Fl e k k e f j ord. Av partiet er 4200 kg. iset og eksporteret til utlandet 3200 kg. er saltet flækket, pris 80: Far sun d. Den sidst fangede makrei er fet og velsmakende, pris 70 øre pr. kg. Kr i st i a ns and. Fisket er fremdeles smaat. Av det opfiskede parti er 244500 kg. iset og eksportert 151700 kg. er saltet flækket. Pris fra 90-150 øre pr. kg. L i l esa n d. Fisken er stor og ret, 2 stk. paa l kg. Gr i m sta d. Det ser ut som makrellen søker indover. Der staar. megen makrei utenfor paa sjøen. Varen er fet og god, pris 1.50 pr. kg. Risør. Det stadige urolige veir hindrer snørefisket, likesom ogsaa notfisket er smaat. Kri sti a n ia f j ord e n. Fangstfeltet var hovedsagelig ved Steilene og ljarhes samt litt ved Nesodtangen. Fbrtsat fra foregaaende side. Merkedistrikt Fylkesbokstav Bodø..... N. Mosjøen..... N. Narvik..... N. Svolvær.... N. Alstahaug.... N. Ankenes..... N. Beiarn..... N. Bindal..... N. Bodin.... N. Borge.... N. Brønnøy.... N. Buksnes.... N. Bø.... N. Dverberg.... N. Dønnes.... N. Evenes.... N. Fauske.... N. Flakstad.... N. Gildeskaal.... N. Gimsøy.... N. Hadsel.... N. Hamarøy... N. Hemnes.... N. Herøy.... N. Kjerringøy.... N. Korgen.... N. Leiranger.... N. Leirfjord.... Nf Lurøy... '.. N. Lødingen.... N. Meløy.... N. Mo.... N. Moskenes.... N. Nesna... N. Nordfold.. o... N. Nordvik... N. Rødøy... N. Saltdal... N. Skjerstad... N. Sortland...,... N. Stamnes... N. Steigen.... N. Sørfold... N. Nordland fylke. Herreds-,. by- Tilsynsmandens navn Postadresse bokstav B. Havnef.Weidemi:mn Bodø M. P. O. Wika Mosjøen N. *) A. K. Eilertsen Narvik S. Havnefoged Svolvær Andreassen A. H. *) Johan Jacobsen Husvær A. N. * Lærer Hans Bjerkvik Normann B. A. *) Th. Steen Beiarn B. L. *) kirkes. O. Skålvik iolm i Helgeland B. N. *) L. Torgersen Bodin pr. Bodø B. E. *) E. Dølvik Borge B. R. best. D. Vevelstad Told-kontoret Brønnøy lb. S. lordf. O. Svendsen Gravdal i Lofoten B.0. *) B. Petersen Bø i Vesteraalen D. *) Cedolf Barå [)verberg D. S. Kjøbmann Døsen Aasvier. E. *) E. J. Dahl Tjellebotn F. E. *) bankkass. Johs. Fauske - M. Hansen ' F. *) J. Jensen Sund i Lofoten G. *} A. Hustad Lekanger i Salten G. M. *) O.H. Kleivan Gimsøysand H. lv\artin Guneriusen Hemnes i Vesteraalen H. M. *) Alfred Fosdahl Tranø pr. Nordre Hamarøy H. S. *) båtrigger Johs: Larssen Hemnesberget H. R. *} Per Falck Herøyh o linen K. Kasper Alsos Kjerringøy _ K. N. L. R. *).Sverre Aasjord Leines L. F. *) Nils Mørk Leirfjorden L. *) O. Johannesen Lurøy L. N. Sersj. Skavstrand Lødingen M. E. *) Hans K. Osa Osa pr. Engava agen M. O. båtbygger Thomas Skamdal!Forsenget M. S. *) J. Jensen Sund i Lofoten N. A. Ludvig Fagervik Nesna N. F. *) P. Grytøre Nordfjord N. V. *) Bernhard Larsen 0yvaagen R. *} P. Rasmussen Selsøyvik S. L. *} C. Bjørnstrøm Saltdalen S. D. *) J. Normann Breivik i Salten S. O. herredskass. Alfr. Andersen Sortland S. S>. Johs. Meisfjord Sandnessjøen S. G. S. F. *) L. 0igård Taarnvik
320 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 august 1920 Herreds-, Fylkes- Merkedistrikt by- Tilsynsrnandens navn Postadresse bokstav bokstav Tjelds.llld... 1 N. S. 1*) J. O. Stokke Fjelldal pr. Ramsund Tjøtta... N. herredskass. P.. Andal Tjøtta Træna... N. N. *) Jak. Hyttan Træna Tysfjord... N. F. *) K. Ellefsen Hundholmen Vaagan... N. V. Hagb. Henriksen Henningsvær Vefsn... N. V. N. *) P. O. Wika Mosjøen Vega... N. V. A. *) Lærer Emil Wahl Rørøy i Helgeland Velfjord... N. V. F. *)Petter Pedersen Hommelstø Saus Vevelstad... N. V. S. *) E. Hauan Dalen pr. Forvik i Helgeland Vik.... N. V. K. *) Bendik Nielsen Vik i Helgeland Værøy... N. Øksnes... N. ø. *) Karl Renø Sørsand-Vaage V. R. *) L. Christensen værø y solgt fisken til gode priser og pengene hjem kontant. Det gyldne aar for havfiskeriet 1916 gav anledning' til flere betydelige sammenslutninger av fiskefartøier i aktieselskaper, hvilke sam, menslutninger lettes ved den forhaandenv.ærende overflod av penge. Der opreuedes ialt 19 havfiskeriselskaper med 178 fiskekuttere. Den samlede aktiekapital utgjorde kr. 8,550,000.00.. Det var første gang i det danske havfiskeris historie, at storkapital sattes ind paa utnyttelsen av dette erhve,rv, og man haapet, at den gode begyndelse skulde føre til yderligere utvidelse av fiskeriet med sjøgaaende fartøier. 1916 gav da ogsaa et godt utbytte til se,lskapernes aktionærer ; saa kom 1917 med maksimalpriser baade her hjemme og i Tyskland og uventede indskrænkninger av eksporten - Danskfisl<eri i 1919. om billig fisk, hvis forretningen da Efter Børsen. skulde bære sig. Der er intet at alt som følge av krigen. Medens sige til, at fiskerne slutter sig sam- alt s6m følge av krigen. Mødens 1916 Fra generalforsamlingen i men i andelssalgsforeninger, naar iflg'. statisfiken gavet samlet utbytte Danmarks Fiskehandler- og Havfiskeri-forening. de finder deres fordel derved; men av saltvandsfiskeriet av 57,792,500 Fortsætteise fra forr. nr. det er neppe i fiskeriets interesse, kr., androg totaluthyttet i 1917 kun Med andre ord, man ønsker ingen at andelsfoireningerne skyr samarkonkurranse i andelsfiskehandelen; heide og samhandel med fiskeeks indledning til en daarlig periode, 35,160,000' kr. 1917 var saaledes der skal være ens 8algspriser gjæl- portørerne - de gamile avtagere - som endnu vedvarer, og de i 1916 dende for alle avtagere. Hvorledes for dise har jol dog en stab av gode under saa store forventninger suftede havfiskeris:elskaper fik trange man vil bære sig ad med at faa alt kunder, hvis kjøp av fisk under solgt, naar der kommer større fang- vanskelige av:sætningsforhold har tider, der efterhaanden har ført til, ster iland, end der er avsætning en betydning, som: ikke kan lates ute at 9 ev de i 1916 stiftede selskaper for, og et forser et slalg kun er av be,tragtning. Nu er det.saa:ledes, dels har likvidert og dels er under mulig ved en nedsætteise av priser- at enhver andelssalgsforening sædne, forlyder der intet om. Handels- vanligvis tar avstand fra samhandel rende 10 selskaper vil ogsaa gjøre likvidation. Flere av de tilbakevæ mæssig set vil en saadan trust som med stedlige fiskeeksportører. Der op og likvidere, og tilsidst vil kun den, andelssallgsforeningerne drøm.- maa ikke sælges fisk til disse; men mindet være tilbake om en tid, da mer om kunde føre til motstand og en eksportør paa en anden plads kan der sattes lyse forhaapninger til utviklingen av dansk havfiskeri. Flere skarp kritik fra kundernes side. dog nok faa fisk til videreforhand For en ffi3laneds tid siden var der Hng. Man fatter ikke disse forskjelstort landsmøte av fiskere her i lige stadpunkter. Jeg tror, at det ge, inden der atter blir anbragt pen mhlioner er tapt, og det vil vare læn byen pa dette sted, og der fremkom vilde gavne fiskerne og den hele ge i fiskeriet av privatfolk. Man ved denne leilighet adskillige an- fiskerisak, ifald andelssalgsforeningrep paa detajlhandlerne for urime- gerne satte sig til opgav? at levere hplide sig horte fra havfiskeriet en har brændt fingrene, og man vil Hg avanceberegning. Til sikring av prima, velbehandlet fisk i god pakpassende fiskepriser foreslog en ning og saa sælge dem til hvem som skerø, der fremtidig selv skal skape lang tid. Det blir nu de danske fi av deltagerne, at staten skulde 1'ast- helst paa stedet ener paa andre utvikling paa havfiskeriets omraade, sætte ukentlige noteringer likesom pladser til videreforhandling en Maatte det lykkes! paa smør, en anden, en folketings- gross hvis det var tilfældet, vilde Foreningen har i det forløpne aar mand, ønsket, at staten skulde ()Verta fiskeeksportørerne ha interesse av samarbeidet med Dansk fiskeriforening om. flere saker, og dette sam hele fiskehandelen, da staten var! at støtte andelsforeningerne, hvis interesseret i at skaffe landets be- opgave i første række maa være at arbeide kan anbefales ogsaa i frem folkning føde til billige priser. Man levere en god sortering og prima tiden, da det er bedre at møte i samarbeide oml at naa et maal, der har tør sikkert paa forhaand fastslaa, varer. Til hvem. varerne sælges, at dersom staten skulde drive al fi- burde været likegyldig. fælles interesse, end at staa spredt skehandel, vilde der ikke bli tale Hovedsaken er dog altid at faa og' skilt m:ed en forskjeuig Q1pfattelse
4 august 1920 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK fiskerbedrft fra fskerdrektøren 321 av den samime fællessak. Deri kan saaledes nævnes, at Dansk fiskeriforening og Danmarks: fiskehandels. og havfiskeforening i forening har indgit et andragende til Kjøbenhavns ffi1ag'istrat om, en omordning av det kjøhenhavnske en gros fiskemarked Og har foreslaat m:agistraten at nedsætte en kom,mission til at undersøke dette! vigtige spørsmaal og fremko'mme med fo'rslag. De to' fo'reninger har fo'reslaat, at disses fo'rmænd samt fiskeridirektøren blir medlemmer aven saadan kolm!md.ssio'n og under en samtale foir nogen tid siden med bo'rgermester Kaper fik jeg indtryk av, at den ønskede kommissioin vilde bli ned sat, saaledes som: foreslaat'. Desuten har de to' foreninger som allerede nævnt sam, arbeidet gjennem et ekspo'rtutvalg, for hvilket fiskeridirektøren er folrm:and. Repræsentanter for Dansk fiskerforening og Danmarksl fiskehandels- og havfiskeriforening sam. arbeider ogsaa i et jernbarreutvalg folr fisketransport. Vi har hat nogen møter i det for løpne aar Olm fragttaksterne, der efterhaanden har naadd en høide, som er skjæbnesvanger for omsætningen av fert:;k fisk. Vi haaper, at det tilsidst maa lykkes at tilveiebringe nogen nedsættesen av fragten foll' fisk; men det er et vanskelig spørsmaal, der tar tid at faa klaret. N oget har vi imidlertid opnaadd nem:lig, at. to'mme fiskekasser fra Sjælland til andre provinser nu kan returneres paa hvitt fragtbrev, medens de tidlig'ere kun mouoges til returhefordring som ildgods; Statens Fiskeriforsøksstation i Bergen analyserer, undersøker og gir veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter. Norges utførsel av fiskeproduider i mai 1920. Efter det Statistiske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsætmngen med utlandet stiller utførselen av fiskeprodukter sig i mai 1920 saaledes: Varernes navn ------------------- Hermetik: Røkt brisling (sardiner).... Røkt vaarsild (kip-: pered herrings).. Vaarsild i Tomat.. Anden sildehermetik.... Fiskehermetik forøvrig.... Laks, fersk.... Makrel, fersk.... Kveite, fersk.... Aal, fersk.... Sild, fersk..... Anden fisk, fersk.... Rundfisk.... Rotskjær..... Sei..... Hyse..... Brosme..... Lange..... Klipfisk.... Fetsild og skjæresildl Vaarsild.... Brisling..... Nordsjøsild..... Slosild (storsild, østlandssild)..... islandssild..... Makre, saltet i tdr. Uer.... Anden salt fisk '''i tønder og kasser Do. i fartøi..... Do. fisk (ikke haafisk.... Sild, kryddersaltel Uo. røkt.... Ansj os, (krydder,. saltet brisling).... Hummer..... Ræker..... Sæl- og kobbeskind Hvalbarder..... Rogn.... Fiskeguano..... Benmel..... Hvalguano..... Sildemel, fiskemel og hvalkjøtmel.. Tran, dampmedicin raamedicin.... blank.... brunblank.... brun..... av sæl...... av hval(-olje) sildetran..... anden.... Trangrakse.... Mai Januar-mai Mængde- 1------,------1------,------- enhet 1920 1919 1920 1919 kg. stk. kg. hl. 84307 i 271 353 75078 8 343 85 126 18059 55020 72383 0 3059500 7 118 32370 1 050 225898 22700 6500 11 l 800 f 2 766475 1 040668 10711 780 124772 483744 18649 289404 12097 11 460 81 392 21701 68 338 8405 500 090 457 561 188 322507 2336 120 2000 27788 1603716 1030971 1 506 328 1 383 325 4 887 29 675 6 209 995 1 959 576 357672 18078 55020 141 652 470 56043006 1243 1 638021 103433 679783 393660 101 197 1 800 6549 134 7095688 63723823 5724 10080 13266 11 460 81 392 35040 68 29265795 177808 18225 12000 57415 6800 ) 1 10367 3418926 4300457 7456940 2000 332598 9816905 12232 100 42806518 32 195453 90 330-536 040 95 200 21 300-297090 - 9695 2 161 42003 700 5600 800 48 169 4145 94812 650 613645. 276300 834240 4358 175 33 89 206 9207 176 3414 1 50 134938 7764 18087 53086 2613 38 58 509 2585 75 162 3062 589 209 176 253303 683461 2 433 173982 51 421 45797 309823 81 742 614629 45844 1 011 427 2069043 529955 12010 11 801 254 16704 696 968 2420 2640 16074 1 869 24820 36 2 22057 134938 9826 89657 238384 55298 27 176 170 296679 59520 3008 75 162 3062 623 212 176
322 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 august 1920 Opgave for sildefisket paa øst og vestkysten av Skotland, Orknøerne og Shetlandsøerne og paa kysten av Northumberland fra 1 januar 1920, til 24 juli 1920 og for den samme tid forrige aar. Sted Total fangst Saltet ganet Eksportert 1920 1919 1920 1919 1920 1919 Crans Crans Tønder Tønder Tønder Tønder Vinterfisket (1 januar- mars)... 186008 183276 8741 7417 41 486 2029 ----- Sommerfisket (fra 1 april) Northumberland... 237 22689 1 646 - - - Østkysten... 251 568 298988 226027 222 705 26 135 15054 Orknøerne... 19822 486 24727 486 - - Shetlandsøerne... 46260 882711 55270 95071 2669 - Stornoway 1 17394 11 232 11 968 4623 484 14772 Castlebay... 4371 2074 5484 2562-893 Andre steder vestkysten... 23335 34502 928 727 - -- Glasgow... - - - - 7385 3976 alt sommerfisket... 386067 458242 325050 326 174 36724 42751 alt for vinter og sommerfisket... i 572075 641 518 334791 33359] 782101 44780 Nyfundland. Markedspriser St. John's 3 juli. Stor, middels og smaa $ $ merehantable... 7.00 10.00 Stor, middels og smaa madeira... < 7.00 Labrador-soft.... Do. landsaltet... < Stor, Vest-ndien..... Hyse, pr. kv...... Smaa, Vest-ndien.... Sild pr. tønde, skotsk pakket.... Almindelig oversigt. Klipfisk. Der er ingen forandring i markedets stilling denne uke og ikke megen omsætning. Eksporten i juni fra hele Nyfundland beløp sig til ca. 10 00 < 80 000 kvintaler. Beholdningerne er 6'00 nu meget smaa og vil være borte til 7'00 nyfisken kommer. Oporto marked 4'00 har bedret sig og beholdningen er 5'00 redusert til 23 772 kvintaler. Utsigterne. er mere lovende nu overalt, og man 4.00 venter et godt resultat av arbeidet for bedre behandling av fisken, paabudt Split sild, alm. pakning ved lov. 4.00 Laks nr. 1, stor pr. tre. 20.00 Torsketran. Markedet er meget Do. 1. smaa pr. tre. 18.00 flaut. Valutaen paa de utenlandske Hummer, pr. kasse, nr. markeder er faldt, og der er sand- 1, pundbokser...... 30.00 synlighet for yderligere fald, da alle Torsketran pr. fat, slags fiskeoljer er billigere sammenh. w. pkg... < lignet med torsketran. Eksporten beløp Torskelevertran pr. gal. sig i uken til 8242 gallons. nr. 1... 1.50 Torskelevertran. Der er ingen Eksport fra 1 januar- 2 juli. forandring paa markedet. Litt ny- 1919 1920 dampet tran er tilført, man haaper Klipfisk, kv... 581 650 389922 paa fremgang i saa maate i løpet av Sæltran... fat 2 189 7 de næste uker. Man antar at prisen Torsketran.... 1 845 1 428 paa den nye tran vil bli sat til $ 1.50 Sælskind... stk. 63713 16668 pr. gall., men endnu er det for tidlig Laks... tierces 660 264 at ha nogen sikker formening derom. Makrei og sild, tdr. 46 248 23 368 Eksporten i uken beløp sig til 1625 Hvaltran... fat 52 82 gall. nspektørerne er begyndt at Torskelevertran fat 640 263 visitere fabrikkerne for at en dampørret... tdr. 268 212 medicintran standard kan bli opret- Hummer... kasser 559 460 holdt. S i l d. Denne uke viste en rekord i anledning av utførsel av sild. kke mindre end 6135 tønder blev avskibet, direkte til utenlandske markeder. Markedet hjemme og ute er meget trykket og utsigterne er alt andet end lyse. Saa mange penge er gaat tapt i løpet av de sidste 2 aar at faa har lyst til at anbringe kapitaler i forretningen. Hummer. Paa syd- og vestkysten vedblir fisket at være rik(iog produsenterne holdes i stadig arbeide. Markedet er blit svakere paa grund av liten efterspørsel fra Europa. Nogen smaapartier er omsat til $ 25 og man venter ikke høiere pris. Beretning om de engelske havfiskerier aarene1915, 1916, 1917 & 1918. Ved Norges fiskeriagent i England. (Fortsat fra nr. 24 & 27). Fisk som føde i krigstid. Forsyninger for hjemmemarkederne. juni 1915 anmodet Fiskeristyret ministeriet for kolonierne om at indhente oplysninger fra Nyfundland og Kanada angaaende muligheten om at faa en regelmessig forsyning av frossen fisk eller fisk pakket i is fra ovennævnte lande. Styret ønsket oplysninger om hvilke slags fisk der kunde disponeres over, tillikemed kvantummet og maaten hvorpaa fisken kunde bringes til England, idet det gjorde opmerksom paa at England ikke kunde ta imot store leveringer nu og da, da disse kun vilde foraarsake en midlertidig overflod, uten at yde virkelig hjælp, men at der forlangtes hellere regelmæssige sendinger saa ofte som mulig. Departementet i Ottava beskjæftiget sig ivrig med. denne sak,og gavet utførlig svar paa de forskjellige spørsmaal. Det blev sagt at det var ikke vanskelig at skaffe fisk, dersom man kunde paaregne god pris. Spørsmaal opstod ogsaa hvilke slags der kunde bli tale om, at sende. Endel prøver ankom til Liverpool i november. NeHovægten av fisken var ca. 2.400 los., og bestod av mange forskjellige slags. En bekjendt fiskehandler fra Grimsby tok imot sendingen, og lot den utdele til de vigtigste fiskemarkeder. Prøverne ind-
4 august 1920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 323 Endskjønt Fødevareministeriet fik visse forsyninger av frossen fisk for hjemmeforbruk i de sidste stadier av krigen, og flaaten -- og hærens marketenderistyre og andre kjøpte store forsyninger av hermetik for engelske tropper i utlandet (hvorved Fiskeristyret fik leilighet til at uttale, at fiskerihermetikfabrikkerne i Storbritannien ikke var den største havfiske-nation i verden værdig), blev fiskeindkjøp fra utlandet for hjemmeforbruk aldrig drevet i en stor maalestok. sammenligning med de andre allierte, stod Storbritannien godt, grundet paa bestræbelserne av fiskerne selv drev fisket; men at substituere fisk istedenfor kjøt blev ikke anset som en praktisk mulighet, endskjønt der var meget der talte derfor paa grund av økonomi. De allierte var i reglen glad for at kunne faa deres fiskefor- -------------------- befattet torsk, hyse, pollaek, hvitfisk, syninger fra hemmede kilder. Et be- mulig aven kjøbmand i Norge, som makrel, sild, flyndre og polarflyndre, tydelig kvantum sild, oprindelig ra aaret iforveien hadde solgt den meste alt frossen fersk fisk, der var ogsaa Norge, blev solgt til Frankrig, og fisk til Tyskland, og som faktisk blev prøver av frossen røkt hyse, fileter, efter anmodning 2.V Commission 1n- betragtet som agent for det land. tørret og røkt sild. Da tilførslen av ternationale de Ravitaillement paa- Det lykkedes den engelske regjering hver sort fisk nødvendigvis var liten, tok Fiskeristyret i november 1919 -at sikre sig hans hjælp, men ikke var det umulig at utdele repræsentative med finansdepartementets bifald at uten bevær, og som resultat kom prøver til alle fiskemarkeder i England og Skotland ; men de utstilledes kjøpe forsyninger av tørfisk paa den største delen av den norske fisk og italienske regjerings vegne. talien var fiskeoljer under britisk kontrol, før i et dusin byer, og solgtes den vigtigste forbruker av tørfisk, som er man realiserte i Tyskland, at Storbri ved auktion efter indgaaende inspektion. meget eftersøkt i de fleste latinsk-katol- tannien var paa markedet. Senere Grundet de smaa kvanta, kunde ske lande, især i fastetiden. Forsynin,. hen foretok den samme komite ligmeget fisken ikke behandles paa en streng gerne som den italienske regjering nende operationer i forbindelse med handelsbasis, og man kunde heller bad om skulde forbrukes dels av den islandsfisket, hvor situationen var nocivile befolkning, og dels av trop- get lignende. ikke fælde nogen dom efter priserne Disse operationer kan som realisertes. Salgsmændene indsendte perne ved fronten. Fisken der kjøp- kun rigtig vurderes, naar man husker beretninger til styret, som i tes for dem bestod hovedsakelig av at deres maal først og fremst var et mi reglen var gunstige hvad kvalitet angik tørfisk, men indbefattet ogsaa visse litært. Forsyningerne som kjøptes for hyse, polarflyndre og røkt kvanta saltet og røket sild. Torsken bestod av saltsild, tør- og salttorsk fisk. Maaten hvorpaa den sidstnævnte kjøbtes i Nyfundland og Storbritan- og sei, fiskeoljer (især levertran) noget blev opskaaret blev meget kritisert, nien, idet en del av forsyningerne hvalolje og et vist kvantum fiskehersom kjøptes i Storbritannien oprinde- metik. indpakningen og frysningen likeledes. Betydelige kvanta fersk sild ntet almindeligt ønske om videre lig kom fra Norge. Totalutlægget og fersk torsk kjøptes ogsaa gjennem sendinger sporedes, men grunden til ved denne transaktion beløp sig til andre agenter. Den ferske fisk fandt dette var maaske dels det britiske 08 954094. Baade kjøpet og avskib- hurtig avsætning i England, likedan publikums ulyst til at kjøpe frossen ningen utførtes til Fiskeristyrets og oljen baade i England og paa utende italienske fisk, og dels at der netop paa denne repræsentanters fuld- landske markeder, hvor faren for at tid viste sig tegn paa bedring i utsikterne komne tilfredshet. den skulde eksporteres til fiendtlige for den britiske fiskeindustri. Beretninge som indløp fra Norge lande var fjern. Den tørrede og sal Haapet næredes nemlig, at admiralitetets overbeviste den engelske regjering tede torsk avsattes ogsaa med liten krav paa fiskebaater hadde om, at der var en alvorlig læk i blo- vanskelighet, især i lande fjernt nok naadd høidepunktet, og endog at kaden, gjennem hvilken betydelige fra fienden. Men største delen av nogen baater kunde returneres til forsyninger naadde fienden. De fleste fisken der kjøptes bestod av saltsild, eierne. Men dette haap tilintetgjordes forsyninger av materiel nødvendig for hvilken de vigtigste markeder i av begivenheter som kort tid for fiskeindustrien i Norge kunde kon p normale tider findes i Tyskland og efter fandt sted. Forsyninger for de allierte.- troleres, og den engelske regjering Rusland, og for hvilken der faktisk kunde uten tvil ha gjort ende paa ingen avsætning er i Storbritannien, de norske fiskerier, for saa at si paa især i konkurrenee med britisk salten brutal maate at anvendekontrol. sild. Da det var nødvendigt, fra et llvlen der er et traditionelt venskap militært standpunkt, at stoppe tilførmellem Storbritannien og Norge, og sler til Tyskland og meget vanskelig maaske især mellem britiske norske at sende silden til Rusland, var det fiskere, saa at der ikke kunde være haapløst at tænke sig, at Englands tale om at anvende slike metoder. totalutlæg kunde dækkes. Betydelige Fiskeri, agerbrukog skogdrift staar kvanta saltsild blev dog solgt til Rusblandt de vigtigste norske industrier, land og andre steder, eller brukt som og dersom fisket blev stanset, betød føde for krigsfanger. Det financielle det ruin for en stor del av befolk- tap paa transaktionen maa ansees ningen. Under disse omstændigheter som paaført i et godt øiemed, forbesluttet den engelske regjering at saavidt som det supplerte virkningen forsøke at faa kontrolover de norske av blokaden, uten at skade ven skafiskeforsyninger ved kjøp, og dette beligsindede neutrale nationers interanbetroedes Handelskollegiet, som saa esser. dannede en komite, hvori Fiskeri- mporten. styret repræsentertes. Ovennævnte Enkeltheterne angaaende kvantabeslutning blev først tat da vinter- erne og værdien av fisk indført i Storfisket allerede hadde begyndt, og det britannien for aarene 1914, 1915, varnødvendigtathandleyderstprompt. 1916 og 1917 gives senerehen. Ta Fremgangsmaaten som adoptertes i bellerne viser kvantaerne indført fra første instans, var at benytte sig om hvert land, hvad sild, fersk fisk,
1 324 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 august 1920 visse slags skalfisk og hermetik angaar, og en kort oversikt derav gives her: r--...- C') - 0::::1 > cts -:.. o c.. E en u en u C0C0C0t-00-.:::t< c.o-.:::t<ot-o ld e.o t- OJ t- e.o o o C'l ld C'l C'l ld 000 C0 C'l e.o 00 OJ 2j CQ Et andet nyt træk som disse ta : ; beler viser, er utviklingen i ind 6 C0 ld 55 førslerne av fersk (det vil si: frossen) OJ S fisk fra Kanada Tallene (runde) er som følger: 1914 7,000 cwts., 1915 19,000 cwts., 1916 43,000, 1917 154,000 cwts. Denne merkelige økning skyldes især fiskeforsyningerne, som bragtes over for den kanadiske hær. En anden utvikling vises i økningen av laks idaaser indført fra Japan, hvorav beløpet har variert fra 20 000 cwts i 1914 til 82,00 cwts. i 1917. Følgende tabel angir kvantummet og værdien av den indførte fisk, som forbrugtes i England under hvert av aarene 1914 til 1917. -.:::t<t-c0c000 00C0t--.:::t< C0lDOOOOJ OJ t- e.o 00 OJ o C'l ld C0 -.:::t< 00 e.o -.:::t< o t- e.o t- OJC'lOC0lD e.o co t- C'l ld COOJt-C00 ot-coe.o-.:::t<co t- e.o e.o t- 00 e.o C'l e.o ld e.o -.:::t< ld ldld C'lC0 OlD C'lOJt--.:::t<OO OJ o e.o e.o ld OJ ld-.:::t<c0-.:::t<oj OJt-C00-.:::t<-.:::t< t-ld OlD C'l C0-1-----:--1 en OJlDOOOOC'l OO-.:::t<OOt-O C'l C'l t- o co C'l. C0 -.:::t< ld C0 e.o C0 U ldt;:; C0 ndført fisk som ikke utføres, 1914-17. Tabel L. Aar Kvanlum Værdi -------'- Cwts. æ 1914..... 1915... '.... 1916.... 1917.... 3 167910 14657762 3 148 867 6 517 272 33209789010017 2981 271 8629067 Se tabel M side 326. Cl).5!2 vegten av fiskepreserver er begrundet slags fisk som eksportertes meget paa krigen idetheletat, og paa kjøp liten. Eksporten av fersk fisk under for hæren, etc. Den meget økede disse aar var overhodet meget ubetydelig. værdi er grundet paa den stadige stigning i priserne av fisk under disse Saltsild utførtes i store kvanta til aar, og paa atdtotalbeløpet av saltfisk og hermetik utgjør 80 procent i gik til de Forenede Stater. De store Rusland, og de næststørste kvanta 1917 mot 46 procent i 1914. kvanta saltsild til Rusland i 1916 henhører til sild som bragtes over fra Norge som følge av blokadeplanen, og igjen utførtes til Archangelsk for den rus -< Cf) Ei..;3 Krigen har naturligvis hat en over- ordentlig stor indvirkning paa fiske- C:i bjj eksporten. Denne virkning var øieæ...-< o blikkelig, ti de sædvanlige store ut- 53 førsler av sild (fersk og saltet) til ro ::g -g R -g Tyskland blev straks stanset ved krit-< US <C U) <C U) gens utbrud, og ovennævnte tal er Totalindførslerne av fisk naadde et derfor meget under hvad de var før litt høiere niveau end i aarene før krigen. Tallene i 1913 (totalbeløkrigen. Gjennemsnittet for de tre aar pene) er som følger: Fersk fisk, - 1911-13 var i runde tal 3 360 000 1 469585 cwts. saltfisk og sild 9529 186 cwts. Det største totalbeløp var i cwts.; som er respektive 782 og 17 1916, med et maksimum av 3777220 gange saa meget som de tilsvarende cwts., til den meget høie værdi av tal i 1917. f: 10608 172, sammenlignet med Foruten at det var nødvendig at f: 5 668 055 i 1914. ndførslerne av vedlikeholde blokaden mot fiendtlige saltfisk, sild og hermetik er omtrent lande, drog fødevarespørsmaalet i Engdet dobbelte av hvad det var før land videre drastiske indskrænkninger krigen. Paa den anden side har ind- av utførslerne med sig, og i 1916, førslerne av sild, fersk fisk og skal- da en stor mindskning i beløpene fisk avtat meget under krigen. Over- fandt sted, var kvantaene av alle siske regjering. Utførsierne av torsk til talien i 1917 var i virkeligheten større end før krigen. De ovennævnte transaktioner for taliens proviantering Jaa til grund for dette. Prekevert laks er den eneste slags fisk, som konsekvent viser større utførsler under krigen end før krigen. Disse naadde et maksimum av 778 cwts. i 1916. Brislingvinterfisket i Øst-Anglia. Dette fiske begynder i regelen sent i oktober maaned, eller tidlig i november, og varer indtil februar eller mars. Fangsterne under sæsonen er langt større end hvad det britiske ferskfiskemarked kan avsætte, og indtil faa aar før krigens utbrud bruktes brislingerne hovedsagelig som gjødning paa landet. Den solgtes for et par pence - 15 øre pr. bushel, som repræsenterte cb 1 eller mindre pr. ton direkte levert fra baat til vogn, og kjørt paa landet. Et par aar før krigens utbrut begyndte saltning av denne brisling for det kontinentale marked i en stor maalestok. nitiativet tokes av skandinaviske firmaer, som sendte repræsentanter til Brightlingsea, Leigh-on Sea og andre havne, hvor de saltet fisken selv ved hjælp av lokale arbeidere. Endel av brislingen saltedes som sild, andre som Svensk ansjos, en fremgangsmaate hvorved brislingen røres i salt, sukker, salpeter, kryderier og laurbærblade, hvorefter den lægges ned paa fat, og saltlake. Anden behandling er den sa a kaldterussian Mild Cure, hvorved fisken behandles med salt, salpeter og sukker, og saltlaken tilføies som til den svenske ansjos. Efter denne behandling solgtes brislingen av de svenske firmaer til de forskjellige lande hvor der findes et marked for varen især Rusland, Tyskland og de Forenede Stater. fortsættes i næste nr.