J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427
1. Sammenfatning og anbefaling...3 2. Medarbejderne...4 2.1 Virksomhedsoverdragelse...4 2.2 Overenskomstgrundlag...5 2/8
1. Sammenfatning og anbefaling Medarbejderne i Nordfyns Kommunes spildevandsforsyning skal efter virksomhedsoverdragelsesloven overdrages til det selskab, som fortsætter driften. Medarbejderne har på den ene side pligt til at lade sig overdrage til selskabet og på den anden side en ret til at bevare deres nuværende rettigheder, således som de er fastlagt i overenskomsten i overenskomstens løbetid. Det anbefales, at Nordfyns Kommune i forbindelse med overdragelsen af spildevandsforsyningen til et aktieselskab klargør medarbejdernes stilling, bl.a. ved løbende orientering af medarbejderne forud for overdragelsen. Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer ikke nogen forpligtelse for selskabet til at indtræde i de kollektive aftaler, dvs. hovedaftaler og overenskomster, som den tidligere ejere - i dette tilfælde KL på vegne af kommunen - har indgået med forskellige lønmodtagerforbund. Indholdet af overenskomsterne er således kun bindende for selskabet som individuelle rettigheder for den enkelte lønmodtager, svarende til, at vilkåret havde været en del af en individuel ansættelsesaftale. Virksomhedsoverdragelsesloven udelukker imidlertid heller ikke, at selskabet indtræder i de kollektive overenskomster. Selskabet skal efter virksomhedsoverdragelsesloven senest tre uger efter stiftelsen tage stilling til, om selskabet ønsker at indtræde i de gældende overenskomster eller ej. Hvorvidt selskabet bør indtræde i gældende overenskomst eller ej kan på det foreliggende grundlag ikke afklares og er i sidste ende en beslutning, der skal træffes af bestyrelsen i det nye selskab. Der kan vælges en mellemløsning, som på den ene side tilgodeser hensynet til at være stillet frit i forhold til indholdet, når der skal forhandles ny overenskomst, og på den anden side kan betrygge medarbejderne og fagforbundene om, at denne frihed ikke påtænkes anvendt i medarbejdernes disfavør. Det kan ske ved at meddele de involverede fagforbund, at selskabet ikke tiltræder de eksisterende kollektive aftaler, og samtidig tilkendegive over for fagforbundet, at selskabet ønsker at indgå i forhandling med fagforbundet om nye kollektive aftaler for selskabet. Disse aftaler skal være gældende, når den aktuelle overenskomst udløber, eller fra et tidligere tidspunkt, hvis parterne og herunder den enkelte medarbejder i enighed træffer beslutning herom. Det må generelt anses som værende af stor betydning, at overvejelserne vedrørende den mest hensigtsmæssige fremtidige ordning sker i løbende dialog med de medarbejdere, der skal overgå til ansættelse i sel- 3/8
skabet, ligesom disse vil have et naturligt behov for løbende og fyldestgørende information om processens forløb. Tjenestemændene kan på grund af deres særlige ansættelsesforhold ikke umiddelbart overdrages til et aktieselskab. Derimod indeholder vandsektorlovforslaget en bestemmelse om, at tjenestemændene har en pligt til at lade sig udlåne til selskaberne. 2. Medarbejderne De ansættelsesretlige problemstillinger ved udskillelse af Nordfyns Kommunes spildevandsforsyning til et selvstændigt aktieselskab og eventuelt et fælles selskab med Odense Vand A/S er følgende: Virksomhedsoverdragelseslovens beskyttelse Stillingtagen til overenskomst Særlige forhold vedrørende tjenestemænd 2.1 Virksomhedsoverdragelse Udskillelse af driften af et kommunalt forsyningsområde til aktieselskaber er i retlig forstand en virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Ved selskabsgørelsen af den kommunale spildevandsvirksomhed sker der således en udskiftning af den juridiske person, der er ansvarlig for virksomheden og dens personale. Virksomhedsoverdragelseslovens formål er at beskytte de ansatte i tilfælde af ny ejer af virksomheden, og ejeren kan derfor ikke indgå aftaler, der stiller de ansatte ringere. Samtidig er virksomhedsoverdragelsesloven en lov, som pålægger medarbejderne en pligt til at lade sig overdrage til den nye ejer, det vil sige selskabet, der fortsætter virksomheden. Virksomhedsoverdragelseslovens 2 fastslår, at der ved virksomhedsoverdragelse sker et debitorskifte, så det nye selskab indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består for lønmodtageren på overdragelsestidspunktet. Dette indebærer, at lønmodtageren stilles, som om der er tale om et ubrudt ansættelsesforhold uden ejerskifte. Det betyder i praksis, at det nye selskab indtræder umiddelbart som arbejdsgiverpart i ansættelsesforholdet. 4/8
Medarbejderen kan ikke afskediges som følge af overdragelsen. Forbuddet mod afskedigelse fremgår endvidere udtrykkeligt af lovens 3, der angiver, at en virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv giver nogen begrundelse for arbejdsgiveren for at foretage opsigelser. Medarbejdernes anciennitet og eventuelt opsparede afspadsering overføres ligeledes til selskabet. Af virksomhedsoverdragelseslovens 3, kan der tilsvarende udledes, at overdragelsen heller ikke giver lønmodtageren mulighed for at modsætte sig overdragelsen. Det vil sige, at der ikke eksisterer en indsigelsesret for lønmodtageren i forhold til overdragelsen. I tilfælde af at overdragelsen måtte medføre væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene til skade for lønmodtageren, kan lønmodtageren vælge at betragte sig som opsagt af arbejdsgiver, hvilket indebærer nogle nærmere beskrevne reaktionsmuligheder for arbejdsgiveren. 2.2 Overenskomstgrundlag Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer ikke nogen forpligtelse for det nye selskab til at indtræde i de kollektive aftaler, dvs. hovedaftaler og overenskomster, som den tidligere ejere - i dette tilfælde KL på vegne af kommunen - har indgået med forskellige lønmodtagerforbund. Indholdet af overenskomsterne er således kun bindende for det nye selskab som individuelle rettigheder for den enkelte lønmodtager, svarende til, at vilkåret havde været en del af en individuel ansættelsesaftale. Vedrørende de kollektive aftaler er lovens ordning i stedet, at det nye selskab har ret til inden en fastsat frist (3 uger efter overtagelsen) at meddele de pågældende fagforbund, at denne ikke ønsker at tiltræde overenskomsten/hovedaftalen. Fremkommer der ikke en sådan meddelelse inden udløbet af fristen, anses de kollektive aftaler for tiltrådt af det nye selskab. I forbindelse med selskabsgørelsen af den kommunale spildevandsforsyningsvirksomhed giver ordningen således mulighed for og anledning til at overveje, hvorvidt det efter en samlet vurdering er hensigtsmæssigt for spildevandsselskabet og dets medarbejdere at indtræde i de kommunale overenskomster/hovedaftaler, eller om der er fordele forbundet med ikke at indtræde heri. Medarbejderne i det fremtidige spildevandsselskab vil overenskomstperioden ud bevare de ansættelsesvilkår, som de ifølge gældende overenskomster har på tidspunktet for selskabets overtagelse af virksomheden, uanset om selskabet tiltræder de kollektive aftaler eller ej. 5/8
Selvom dette er tilfældet, kan der dog være vilkår, som må korrigeres i lyset af, at der ikke længere er tale om en ansættelse i det offentlige. Dette gælder f.eks. i forhold til pension, hvor det inden for hvert overenskomstområde må undersøges, hvorvidt den hidtil gældende pensionsordning er tilgængelig for fortsatte indbetalinger, selvom medarbejderen ikke længere er offentligt ansat, eller om der skal etableres en anden pensionsordning, som selskabet skal indbetale til. Tilsvarende i forhold til barselsfonde. Der bør for at afklare sådanne forhold indledes et samarbejde med lønmodtagerorganisationerne om at få afdækket eventuelle behov for omlægninger og iværksat det til deres gennemførelse fornødne. A. Hvis selskabet vælger at tiltræde de kollektive aftaler, betyder det, at selskabet forpligter sig som forhandlingspart over for de lønmodtagerforbund, som de pågældende overenskomster er indgået med. Dette vil medføre, at selskabet i forbindelse med overenskomstperiodens udløb skal forhandle en ny overenskomst for selskabets ansatte med det pågældende lønmodtagerforbund. Det medfører også, at selskabet ikke kan slippe ud af den gældende (kommunale) overenskomst, før en ny overenskomst er indgået, med mindre det sker ved opsigelse af de kollektive aftaler med det pågældende lønmodtagerforbund, hvilket kan være en lang og besværlig proces. B. Hvis selskabet vælger ikke at tiltræde de kollektive aftaler, betyder det, at selskabet principielt står frit med hensyn til 1) ikke at indgå hovedaftale/overenskomst med noget lønmodtagerforbund hvilket dog vil modsvares af en ret for medarbejderne til at strejke for at opnå overenskomst - 2) at indgå hovedaftale/overenskomst med et andet lønmodtagerforbund end det hidtidige, eller 3) at indgå en ny hovedaftale/overenskomst med samme lønmodtagerforbund som hidtil. Hvis selskabet efter at have frasagt sig de eksisterende kollektive aftaler melder sig ind i en arbejdsgiverforening, som har overenskomster, der dækker selskabets arbejdsområder, vil selskabet automatisk blive omfattet af disse overenskomster. En sådan indmeldelse bør derfor heller ikke ske, uden at selskabet forinden har forholdt sig til egnetheden af de overenskomster, som på denne måde måtte få virkning for selskabet og dets medarbejdere. For at der efter frasigelse af de eksisterende kollektive aftaler kan ske ændring af de overenskomstvilkår, som medarbejderne har bragt med sig fra den kommunale ansættelse, skal der under alle omstændigheder med mindre parterne aftaler sig frem til andet - ske opsigelse heraf over for den enkelte medarbejder med et varsel svarende til vedkom- 6/8
mendes opsigelsesvarsel. Opsigelsen kan desuden som det allerede er fremgået først få virkning fra overenskomstperiodens udløb. C. Relevante overvejelser i forbindelse med vurdering af fordele og ulemper ved at tiltræde eller ikke at tiltræde de eksisterende, kollektive aftaler De offentlige overenskomster, som i dag er gældende for de medarbejdere, der skal overgå til ansættelse i det fremtidige spildevandsselskab, er udarbejdet med henblik på en stor arbejdsstyrke inden for den offentlige sektor. Det vil som en naturlig følge heraf typisk vise sig, at overenskomsterne i deres form ikke umiddelbart er velegnede som grundlag for ansættelserne i en mindre virksomhed, der som aktieselskab drives på et privatretligt grundlag. Tilsvarende ulemper kan gøre sig gældende i forhold til overenskomsternes indhold og herunder den måde, hvorpå man har valgt at regulere spørgsmålet om løn med videre. Problemet kan i denne forbindelse bl.a. være, at lønsystemet er unødigt kompliceret i forhold til den virkelighed, der tegner sig for spildevandsselskabet, og at lønsystemet af samme grund er vanskeligt og tungt for selskabet at administrere. Der er i lyset af disse omstændigheder god grund til at foretage en gennemgang af de samlede overenskomster, der er i spil, for at vurdere, hvorvidt disse bør simplificeres og eventuelt ændres i deres indhold for at gøre dem mere anvendelige inden for de nye rammer, virksomheden skal udøves i. Det skal understreges, at formålet med en sådan gennemgang på ingen måde er at forringe medarbejdernes løn eller ansættelsesvilkår i øvrigt, men tværtimod at optimere vilkårene, således at de i videst muligt omfang tilgodeser medarbejdernes og selskabets interesser. Det bemærkes i denne forbindelse, at udskillelsen til selskabsdrift netop også medfører frihed til at fravige de normer for lønfastsættelse med videre, som er gældende i den offentlige sektor, hvilket giver mulighed for nytænkning og forbedringer ved fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkårene for selskabets ansatte. På tilsvarende måde bør der foretages en gennemgang af de gældende hovedaftaler for en vurdering af, om disse er egnede som grundlag for et samarbejde mellem selskabet og vedkommende lønmodtagerforbund. Selvom spildevandsselskabet vælger at tiltræde de eksisterende, kollektive aftaler, vil der, som beskrevet ovenfor, skulle ske en forhandling direkte mellem selskabet og det pågældende lønmodtagerforbund om en ny overenskomst, når den eksisterende udløber. Der vil i forbindelse 7/8
hermed være lejlighed til, at selskabet kan fremføre sine eventuelle ønsker om en ændring af den tidligere gældende overenskomst m.v. I modsætning til situationen, hvor selskabet ikke har tiltrådt de eksisterende kollektive aftaler, gælder det imidlertid, at lønmodtagerforbundet allerede har en overenskomst, som forbundet kan holde fast i, og som fortsat vil være gældende, hvis parterne ikke kan blive enige om en ny overenskomst. Hertil kommer, at selskabet, hvis det tiltræder de eksisterende overenskomster, er bundet til det fagforbund, de er indgået med. Til støtte for at tiltræde overenskomsterne kan det på den anden side anføres, at det over for medarbejderne vil tydeliggøre, at man ikke agter at forringe deres ansættelsesvilkår i forhold til en fortsat offentlig ansættelse. Der kan vælges en mellemløsning, som på den ene side tilgodeser hensynet til at være stillet frit i forhold til indholdet, når der skal forhandles ny overenskomst, og på den anden side kan betrygge medarbejderne og fagforbundene om, at denne frihed ikke påtænkes anvendt i medarbejdernes disfavør. Det kan ske ved at meddele de involverede fagforbund, at selskabet ikke tiltræder de eksisterende kollektive aftaler, men ønsker at indgå i forhandling om nye kollektive aftaler for selskabet. Disse aftaler skal være gældende, når den aktuelle overenskomst udløber, eller fra et tidligere tidspunkt, hvis parterne og herunder den enkelte medarbejder i enighed træffer beslutning herom. Det må generelt anses som værende af stor betydning, at overvejelserne vedrørende den mest hensigtsmæssige fremtidige ordning sker i løbende dialog med de medarbejdere, der skal overgå til ansættelse i selskabet. På samme måde vil medarbejderne have et naturligt behov for løbende og fyldestgørende information om processens forløb. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven er en forpligtelse for overdrageren af en virksomhed dvs. i dette tilfælde kommunen i rimelig tid inden overdragelsen at underrette lønmodtagernes repræsentanter, eller hvis sådanne ikke er valgt eller udpeget, de berørte lønmodtagere selv, om bl.a. overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger for lønmodtageren. Århus den 23. oktober 2008 Pernille Aagaard Truelsen 8/8