Tilsyn med trykbærende udstyr

Kvalitetsprocedure Tilsyn med trykbærende udstyr Kvalitetsprocedure RT-9 Anvendelsesområde: Risikobaseret tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, 5. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2008 Senest redigeret: 1. januar 2012 Aktuel for tilsynsførende Den 1. oktober 2007 nedlagde Arbejdstilsynet specialtilsynet med trykbærende udstyr. Opgaverne blev overtaget af private Inspektionsorganer, der fremover udfører periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr, jf. bekendtgørelse 100/2007 om anvendelse af trykbærende udstyr. Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med at virksomhederne får foretaget de periodiske undersøgelser. Tilsynet indgår som et element i det risikobaserede tilsyn. Oversigt over indhold 1. Retningslinjer for tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn) 2. Terminer for undersøgelse af trykbærende udstyr 3. Definitioner på trykbærende udstyr 4. Eksempler på trykbærende udstyr 5. Trykbærende udstyr der skal føres tilsyn med under risikobaseret tilsyn 6. Brancheopdelt forekomst af trykbærende udstyr. 1. Retningslinjer for tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn) Du skal som tilsynsførende ved tilsynsbesøget undersøge, om virksomheden har trykbærende udstyr, hvor der er krav om opstillingskontrol og periodisk undersøgelse af et Inspektionsorgan eller en Anerkendt sagkyndig. Du behøver ikke kontrollere rørsystemer, men skal alene koncentrere dig om dampkedler og trykbeholdere. Afsnit 6 indeholder en oversigt over brancher, hvor der kan være trykbærende udstyr, der skal kontrolleres. Er der tale om en virksomhed med mange dampkedler og/eller trykbeholdere, kontrollerer du en passende stikprøve af udstyret. 1

Hvis virksomheden har trykbærende udstyr, hvor der er krav til opstillingskontrol og periodisk undersøgelse, skal du kontrollere følgende: Trykbærende udstyr der er undersøgt efter den 15. februar 2007, kan være forsynet med et besigtigelsesskilt, der angiver hvornår udstyret er undersøgt og hvornår det næste gang skal undersøges. Hvis datoen for næste undersøgelse ikke er overskredet er forholdene ok. Er udstyret ikke forsynet med et besigtigelsesskilt, noterer du udstyrets fabrikat, årgang og løbenummer op, og du kontroller det herefter i udstyrsjournalen. Hvis udstyret har fået foretaget opstillingskontrol eller periodisk undersøgelse for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler er forholdene ok. Hvis ikke afgiver du et strakspåbud jf. bek. 100, 9, stk. 1 (opstillingskontrol), 17 og 28 (periodiske undersøgelser). Strakspåbuddet afgives på normal vis til arbejdsgiveren, med følgende undtagelse: For trykbærende udstyr, der er lejet og hvor ansvaret for periodiske undersøgelser påhviler udlejeren, skal strakspåbuddet afgives til udlejeren, og virksomhedsrollen ved oprettelse af AMP ændres til: "ejer af elevator, kedel, beholder", hvilket betyder, at der ikke udløses en smiley i forbindelse med påbuddet. Lejet trykbærende udstyr kan fx være F-gastanke, der tilhører gasselskaberne. Strakspåbuddet anses kun for efterkommet, hvis tilbagemeldingen indeholder en dato for, hvornår undersøgelsen foretages. Hvis undersøgelsen vil blive foretaget inden en måned efter, at påbuddet er afgivet vil det være acceptabelt, da inspektionsorganet/anerkendte sagkyndige skal have en rimelig frist til at kunne effektuere bestillingen af undersøgelsen. Lyder tilbagemeldingen på en længere frist bør arbejdsgiveren/ejeren kontaktes for en nærmere forklaring. Ved tilsynsbesøget skal du endvidere kontrollere, om virksomheden har udarbejdet en 1. at udstyret har en udstyrsjournal og en udstyrsliste. 2. at opstillingskontrol er foretaget for udstyr, der er opstillet for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler. 3. at periodiske undersøgelser er foretaget for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler. Tidspunktet for den efterfølgende periodiske undersøgelse er den kalendermåned, hvor det pågældende interval udløber. Den periodiske undersøgelse skal være udført senest 5 måneder efter den kalendermåned, hvor intervallet udløber, medmindre intervallet er på under 1 år, hvor undersøgelsen skal være udført i den pågældende kalendermåned. Udstyrsliste hvor alt udstyr, hvor der er krav om periodisk undersøgelse, skal være opført på. Hvis ikke der er udarbejdet en liste, reagerer du med påbud, jf. bek. 100, 20. Der gives normalt ikke påbud om udstyrsliste, hvis udstyrsjournalerne opbevares samlet og virksomheden har under 10 stykker udstyr. 2

Såfremt der konstateres indretningsmæssige (tekniske) mangler ved det trykbærende udstyr, så det ikke kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, eller kedelpasseren ikke er i besiddelse af relevant kedelpassercertifikat, reageres i henhold til At-cirkulæreskrivelse nr. 6-1988 Arbejdstilsynets kontrolfunktion. 2. Oversigt over terminer for undersøgelse af trykbærende udstyr Trykbærende udstyr Normale terminer for undersøgelser Der kan forekomme andre undersøgelsesterminer end nedenstående. De vil i så fald fremgå af inspektionsorganets bemærkninger i udstyrsjournalen. Dampkedler (tryk over 1 bar) Lavtryksdampkedler (tryk op til 1 bar) Ved nyt udstyr regnes terminerne fra opstillingsdatoen, der fremgår af udstyrsjournalen. Eftersyn hver 12. måned Besigtigelse (indv./udv.) hver 48. måned (4. år) Trykprøve hver 96. måned (8. år) Forfaldsmåneden må overskrides med maks. 5 måneder. Lavtryksdampkedler (tryk under 1 bar overtryk) er først omfattet af reglerne om undersøgelse efter 1.1.2010. Lavtryksdampkedler med produkttal op til 5.000 er undtaget for undersøgelser. Eftersyn hver 24. måned (2. år) Besigtigelse (indv./udv.) hver 48. måned (4. år) Forfaldsmåneden må overskrides med maks. 5 måneder. Ammoniak- og F-gasbeholdere skal kun besigtiges indvendigt hver 12. år. 3

Vakuumisolerede beholdere med kryogene væsker, beholdere med flydende CO 2, pladevarmevekslere, samt beholdere i køleanlæg skal ikke besigtiges indvendigt. 3. Definitioner på trykbærende udstyr Definitioner Trykbærende udstyr er udstyr, hvori der indeholdes eller kan udvikles: Dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar overtryk, Væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar overtryk. Damptryk større end 0,5 bar overtryk forekommer, når væsken har en temperatur højere end kogepunktet ved normalt atmosfæretryk. Fx vand over +110 o C, ammoniak over -25 o C, propan (F-gas) over -33 o C Indstillingstryk Det højst tilladelige driftstryk. Angives i bar (overtryk) Eksempler Dampe/luftarter findes fx i: Hydroforer Rørledninger der indeholder damp, F-gas, ammoniak, nitrogen, ilt m.v. i gastilstand. Væsker med damptryk findes fx i: Dampkedler, Ammoniakbeholdere F-gastanke (flaskegas), Kryobeholdere (flydende nitrogen, oxygen m.v.) Er det tryk som udstyrets sikkerhedsventil er indstillet til. Indstillingstrykket er lig med det røde mærke på udstyrets trykmåler. Må ikke være højere end det tryk der er angivet på udstyrets mærkeplade. Volumen Indre volumen af udstyret. Angives i liter Rørdiameter DN Hvis der ikke er et rødt mærke på trykmåleren antages indstillingstrykket at være lig med det tryk der er angivet på udstyrets mærkeplade. Volumen er angivet på udstyrets mærkeplade. Udstyr med flere kamre (fx en trykbeholder med varme/kølekappe) betragtes hvert kammer for sig. En numerisk størrelsesangivelse, som er fælles for alle komponenter i et rørsystem. DN150 kan være lig med rørets 4

Produkttal Indstillingstryk i bar gange volumen i liter Fluida Alle gasser, væsker og dampe i ren tilstand, samt blandinger heraf. Kontrolklasse Benyttes til at bestemme om udstyr skal have foretaget opstillingskontrol og periodiske undersøgelser. Udstyr opdeles i kontrolklasse A, B og C indvendige diameter ø150 mm. En trykbeholder med indstillingstryk=8,0 bar og volumen=500 liter har et produkttal på 4.000 bar x liter. Fluida gr. 1 =eksplosive, meget giftige, giftige, yderst brandfarlige, meget brandfarlige, brandfarlige (hvis maks. temperatur er højere end flammepunkt), brandnærende(fx ilt) fluida. Fluida gr. 2 =alle fluida som ikke er nævnt under gr. 1. Kontrolklassen bestemmes af udstyrets indhold (fluida 1 eller 2) og udstyrets produkttal. Udstyr i kontrolklasse A og B skal have foretaget opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af et inspektionsorgan eller en anerkendt sagkyndig. Inspektionsorgan m.v. Opstillingskontrol og Periodiske undersøgelser Enkelte virksomheder er certificeret til at udføre periodiske undersøgelser ved egenkontrol. Trediepartsorgan som er akkrediteret til at foretage opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. Inspektionsorgan er akkrediteret af DANAK og må foretage ovennævnte opgaver. Opstillingskontrol Inspektionsorganet kontrollerer, at beholderen eller kedlen er opstillet, indrettet og udstyret efter gældende regler. Eftersyn Inspektionsorganet undersøger om beholderen eller kedlen fortsat er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Det vurderes, at sikkerhedsudstyr mod overskridelse af de tilladte grænser (fx tryk og temperatur) fungerer korrekt. Besigtigelse Inspektionsorganet foretager udvendig og indvendig undersøgelse af, om beholderen eller kedlen er i forsvarlig stand, specielt med fokus på tæringer, revner og deformationer. 5

Udstyrsjournal (kontrolbog) Normalt en bog, men kan også være en elektronisk journal. Udstyrsliste Besigtigelsesskilt Trykprøvning Inspektionsorganet foretager undersøgelse af, om dampkedlen er tæt og ikke deformeres, når den udsættes for et prøvningstryk på 1,3 x indstillingstrykket. Journal for trykbærende udstyr eller enheder med oplysning om udstyrets fremstillingsdata. I journalen indføres resultatet af de periodiske undersøgelser og hvornår de har fundet sted. Endvidere indføres oplysninger om væsentlige hændelser, reparationer og andre undersøgelser. Journalen skal være således indrettet og sikret, at den i hele udstyrets levetid af ejer kan stilles til rådighed for betjeningspersonalet og de involverede inspektionsorganer, og der må ikke kunne foretages ændringer i journalens historik. Ejeren skal føre en ajourført liste over virksomhedens trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B, der på forespørgsel skal forevises inspektionsorganet og Arbejdstilsynet. Skilt eller lignende i holdbart materiale, som skal anbringes synligt på eller i nærheden af det udstyr, som det hører til, med oplysning om dato for næste undersøgelse, inspektionsorganets bomærke og dato for undersøgelsen. Skiltet skal have sporbarhed til det pågældende udstyr. Besigtigelsesskilt kan erstattes af anden dokumentation, når denne indeholder samme oplysninger og har samme sporbarhed til udstyret, fx udstyrsjournalen. 4. Eksempler på trykbærende udstyr Eksempler på trykbærende udstyr Damp- / Hedtvands- / Varmtvandskedel Kedlen er normalt påmonteret et oliefyr eller et gasfyr, men kan også være fyret med fast brændsel som kul, halm eller flis, eller Eksempler Damp/hedtvand bruges til: Opvarmning af væsker i trykbeholdere (fx kogegryder, procesbeholdere, autoklaver m.v.), Opvarmning af maskiner (fx vaske- og renserimaskiner). 6

kan være el-opvarmet. I en dampkedel omdannes vandet til damp der bruges udenfor kedlen. I en hedtvandskedel opvarmes vandet til mere end 110 o C, der cirkulerer udenfor kedlen. I en varmtvandskedel opvarmes vandet til maks. 110 o C, der cirkulerer udenfor kedlen. Damp bruges også til drift af turbiner til fremstilling af elektricitet. Varmtvand bruges til opvarmning af arbejdsrum (radiatorer og kaloriferer) og til opvarmning af brugsvand til køkkener og bad. kan indeholde: fluida der fordamper ved lavere temperatur end stuetemperatur (20 o C) og derved har et damptryk større end 0,5 bar, fx ammoniak, F-gas, nitrogen, ilt (kryobeholder), luftart/gas der er komprimeret så trykket er højere end 0,5 bar, fx trykluft, (trykluft- og hydroforbeholdere). Rørsystemer Fluida der er opvarmet ved hjælp af damp, varmt vand, varmolie eller andre varme væsker så damptrykket er over 0,5 bar i beholderen (fx kogegryder, procesbeholdere, autoklaver, varmevekslere m.v.). Rør der transporterer: væsker med et damptryk over 0,5 bar damp/luftarter/gas med et tryk på over 0,5 bar rundt til trykbeholdere, maskiner og andre tekniske hjælpemidler, eller mellem anlæg. 5. Trykbærende udstyr der skal føres tilsyn med under risikobaseret tilsyn Udstyr Beholdere indeholdende fluida gr. 1 og damptryk over 0,5 bar Omfattet af periodiske undersøgelser Produkttal større end 200 bar x liter eller 7

Beholdere indeholdende fluida gr. 2 og damptryk over 0,5 bar Tryk større end 200 bar Produkttal større end 1.000 bar x liter eller Fyrede eller opvarmede trykbærende udstyr Anlæg med risiko for overophedning til damp- eller vandproduktion over 110 0C, samt trykkogere. Tryk større end 1.000 bar Produkttal større end 200 bar x liter eller Tryk større end 32 bar Særregel: Følgende dampkedler er undtaget: Rørsystemer med fluida gr. 1 og damptryk over 0,5 bar Rørsystemer med fluida gr. 2 og damptryk over 0,5 bar kedler der udelukkende består af DN 32 rør, kedler, hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar og hvis produkttal ikke overstiger 600 DN større end 100 og tryk i bar x DN større end 3.500 eller DN større end 350 DN større end 250 og tryk i bar x DN større end 5.000 6. Brancheopdelt forekomst af trykbærende udstyr Indenfor de 36 branchegrupper forekommer normalt følgende trykbærende udstyr: Branche 06 Elektronik 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 10 Metal og maskiner 13 Transportmidler 15 Film, presse og bøger 07 Energi og råstoffer Dampkedler Normalt forekommende trykbærende udstyr F-gastanke og kryobeholdere 8

09 Kemi og medicin 23 Vand, kloak og affald 27 Rengøring (primært vaskerier/renserier) 33 Hospitaler 1. Anlægsarbejde 2. Opførelse og nedrivning af byggeri 3. Færdiggørelse af byggeri 05 Engros 29 Transport af gods 30 Transport af passagerer 12 Tekstil og papir 14 Træ og møbler 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 04 Butikker 16 IT og telekommunikation 17 Kontor 21 Politi, beredskab og fængsler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport Hydroforer F-gastanke og kryobeholdere F-gastanke (til tankning af truck) Dampkedler F-gastanke Dampkedler Køleanlæg F-gastanke og kryobeholdere Vil normalt være så små, at de falder udenfor tilsyn (produkttal under 1.000) Køleanlæg (primært fødevarebutikker) 9

28 Restauranter og barer 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 31 Daginstitutioner 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Undervisning (primært tekniske skoler) 36 Universiteter og forskning (primært tekniske og kemiske uddannelsessteder) Hydroforer til nedfældning af ammoniak F-gastanke findes ofte på store svine- og fjerkræfarme. Normalt ingen forekomst Vil normalt være så små, at de falder udenfor tilsyn (produkttal under 1.000). Der kan også forekomme små dampkedler og autoklaver til sterilisering af redskaber. Disse vil ofte være små at de falder udenfor tilsyn. På tekniske skoler og på tekniske/kemiske uddannelsessteder kan forekomme: Dampkedler Køleanlæg F-gastanke og kryobeholdere. 10