Prøven med selvvalgt problemstilling

Relaterede dokumenter
Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

Prøve med selvvalgt problemstilling

med selvvalgt problemstilling.

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Den nye prøveform i historie og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Ny prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag prøve med selvvalgt problemstilling

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab - 9. klasse

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse

Forsøg med fællesprøve i kulturfag

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

ET FORSØG PÅ ET PROGRAM

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Prøver Evaluering Undervisning

Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Eksamen og eksamensbilag :

Prøver Evaluering Undervisning

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse Bundne prøvefag

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

Prøverettede forløb i. SøgSmart

Når du skal til prøve

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Færdigheds- og vidensområder

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

VELKOMMEN TIL FP9 PÅ. Nyboder skole FP9. Elevfolder med info om prøverne Kære elev i 9. klasse

Hvad er et eksamensprojekt?

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Elever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.

Historie i praksis ARBEJDET MED SELVVALGT PROBLEMSTILLING

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903.

International økonomi A hhx, august 2017

Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017.

Fleksibel planlægning

Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd.

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag, niveau G

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl på CFU i Aalborg 1

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Årsplan for projekt på 9.årgang

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

FGU. Prøvevejledning for dansk

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Religion C. 1. Fagets rolle

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Håndbog til synopseprøven i dansk

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

Fordybelsesprøve Dansk

Læreplan Identitet og medborgerskab

Prøvevejledning til afsluttende prøve

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse

Elevmanual. Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Samfundsfag B - stx, juni 2008

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

Vejledning til prøven i idræt

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Vejledning til prøven i idræt

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

Transkript:

Prøven med selvvalgt problemstilling Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Karina Bruun Houg, kabh@ucsj.dk CFU Sjælland Pædagogisk konsulent

Hvad tilbyder CFU? Udlån og vejledning i læremidler analoge/digitale Faglig, pædagogisk sparring og inspiration Kurser og faglige netværk Tværfaglige projekter og pædagogisk udvikling

Hvorfor nye prøveformer? Det begyndte i sommeren 2007... praksis-musisk element problemorienterede arbejdsform samarbejde MEN stadig et ukendt element

OBS! Opdateret prøvevejledning, Januar 2016

Justering siden sommeren 2015 Fra CKF er til kompetencer (Fælles Mål) Det er muligt trække emner før udtræk af faget (tidl. 1.april) Stramning ved træk af emner/temaer (lige fordeling, lige chance) De lærerstillede spørgsmål skal sikre bredden Understregelse af kildekritisk kompetence i historie og samfundsfag

Signalement Permanent prøveform fra 15/16: Nyt forsøg: (2015/16 og 16/17) Tværfaglig prøve Selvvalgt problemstilling Historie/samfundsfag (Kristendom) Mulighed for gruppeprøve Projektorienteret arbejdsform Krav om produkt

Prøveforløbet og lærerens rolle er ændret FØR PRØVEN Eleverne trækker et emne/tema, herefter udarbejder de en selvvalgt problemstilling og et produkt, som skal benyttes under eksaminationen. SELVE PRØVEN Læreren som vejleder Eleverne arbejder i forberedelsen med 2-3 ukendte uddybende spørgsmål udarbejdet af læreren. Eleverne indleder eksaminationen med et oplæg knyttet til produktet. Efterfølgende gennemføres en samtale om det samlede prøveoplæg.

Før prøven 1. Læreren udarbejder opgivelserne i samarbejde med eleverne. 2. Eleverne præsenteres for opgivelserne m. tydelige emner/temaer og problemstillinger. 3. Eleverne trækker blandt de opgivne emner - alene eller i grupper. Tidligst 1. april senest 4 dage før de skriftlige prøver 4. Vejledningsforløbet igangsættes (6-10 lektioner)

Tidsaspektet 6-10 lektioners vejledning Mundtlige prøver fra 2.-22. juni Skriftlige prøver fra 2.-13. maj. Udtræk: 25. april 2016

Vejledning og de 6-10 lektioner Eleverne arbejder med deres problemstillinger. De skal finde kilder, som gerne må være kendte/gennemgåede og udtryk for et udvidet kildebegreb. Kilder skal gøre det muligt at vise kildekritiske kompetencer (ikke kun baggrund/fakta). De skal ikke lave en synopsis, men de kan lave et prøveoplæg inkl. en disposition til prøven. Eleverne skal vedhæfte valgte kilder, som ikke findes i opgivelserne. De skal udarbejde et produkt, som spiller sammen med belysningen af problemstillingen. Produktet udarbejdes i normal forberedelsestid (ikke en del af de 6-10 lektioner). Problemstilling, kilder og produkt skal godkendes af læreren.

Oversigt til censor Elev/gruppe. Lodtrukket emne. Evt. delemne. Selvvalgt problemstilling. Kildefortegnelse. Evt. vedhæftede kilder Lærerstillede spørgsmål 1, 2, (3).

Selve prøvedagen Forberedelse og hjælpemidler 25 min til én elev, 40 min v. to elever og 55 min v. tre elever. Alle former for hjælpemidler, undtagen sociale medier Der skal være en computer med netadgang og opslagsværker Eleven medbringer selv noter, bøger mm.

Selve eksaminationen 25 min til én elev, 40 min v. to elever og 55 min v. tre elever. inkl. karakterfastsættelse. 1. Præsentationen: Her svares der på problemstillingen og produktet inddrages. Disposition må medbringes. 2. Besvarelse: Her svares der på de lærerstillede uddybende spørgsmål. Kun noter og stikord fra forberedelsen må medbringes. 3. Samtale: Dialog mellem elever og lærer med fokus på hvad de kan. Læreren sørger for at alle siger nogenlunde lige meget. NB! Eleverne må højst bruge hhv. 7,14 og 21 minutter til præsentationen inkl. produktet.

Eksempel Kristendomskundskab Emne fra undervisning: Mødet mellem Kristendommen og Islam Problemstillinger fra undervisningen: Er de to religioner mest præget af forskelle eller ligheder? Hvorfor er der så meget splid imellem de to religioner? Elevens valgte delemne: Gengældelse i Bibelen og Koranen Selvvalgt problemstilling: Findes der i skrifterne belæg for, at gengældelse er mere acceptabelt i en af religionerne end den anden? Produkt: Elevproduceret kort film, som viser interviews med præst og imam, samt centrale citater fra Bibelen og Koranen. Lærerstillede spørgsmål: Findes der andre religioner, som har en tradition for gengældelse og hvorfor? Hvordan kan spørgsmålet om gengældelse også hænge sammen med begrebet retfærdighed, som er centralt i flere religioner? Er det ifølge Luther og Paulus ligefrem umuligt, at lade være med at hævne sig og hvorfor?

Eksempel Historie Emnet fra undervisning: Den kolde krig Problemstillinger fra undervisningen: Hvorfor kom det til en konflikt mellem Øst og vest? Kunne konflikten have været undgået? Elevens valgte delemne: Marshall-hjælpen Selvvalgt problemstilling: Hvilken indflydelse havde Marshall-hjælpen på den forskellige udvikling i Øst- og Vesteuropa? Produkt: En stor illustrativ planche på en tavle, som viser udviklingen i Øst og Vest. Grafer og billeder + tekst og tegninger. Lærerstillede spørgsmål: Hvordan spillede de klassiske ideologier ind i konflikten? Har der været noget, som historisk set (før den kolde krig) kan forklare væsentlige forskelligheder imellem Rusland (USSR) og USA? Er der noget der minder om den kolde krig i dag og hvordan?

Eksempel Samfundsfag Emne fra undervisningen: Politik og ideologi Problemstillinger fra undervisningen: Hvordan hænger politik og idelogi sammen? Hvilken indflydelse har ideologierne på politikken i rød og blå blok? Lever ideologierne i dagens Europa? Elevens delemne: Ideologi i dag Selvvalgt problemstilling: Har de klassiske ideologier spillet fallit i dagens Danmark? Produkt: Eleven har lavet interviews ungdomspolitikere og klippet dem sammen til en radioreportage. Lærerstillede spørgsmål: Spiller idelogier en rolle i det europæiske samarbejde? Har Dansk Folkespartis succes noget med ideologi-diskussionen at gøre? Hvordan hænger velfærd, økonomi og idelogi sammen?

Opgivelser Eleverne skal have medbestemmelse på opgivelserne, og de skal udleveres inden træk af emne/tema Emner/temaer m. problemstillinger skal være tydeligt angivet. Der skal opgives et aldidigt stof, hvor emner/temaer skal tilsammen dække FFM, men ingen krav om antal eller antal sider. (NB! Censor) Fem andre udtryksformer end tekst Fire kulturteknikker

Kilde: PEU 2014

Kilde: PEU 2014

Kilde: PEU 2014

Kulturtenikker/ produkter hvad er det? It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer. = Redskaber til erkendelse og formidling af faglige pointer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview. En lydmontage, et stykke musik. En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt.

Produkters anvendelse Bedømmes ikke isoleret. Ikke en håndværk og design prøve. Eksempelvis: Dette illustrerer, at, Hvis man kigger på, kan man se, at, Vi har lavet en., som netop viser., Vi vil nu vise, hvordan, Dette afspejler eksempelvis, hvorledes. Kernespørgsmål til evt. vejledning: Hvad vil I vise/understrege med det? Vigtigst: Skal understrege faglige pointer!

Eksempler på elevprodukter Berlinmuren i Lego Introfilm til Cubakrisen

Den nye prøveform og din undervisning Læreren har gennem året undervist sine elever ud fra Fælles Mål Læreren har arbejdet problemorienteret med emner i undervisningen Læreren har i undervisningen ladet eleverne arbejde med udarbejdelse og anvendelse af produkter + fremlæggelser Læreren har i undervisningen arbejdet med udvælgelse og analyse af kilder Læreren har oversigten over årets undervisningsindhold i sin årsplan

Et godt råd opsamling undervejs Gør prøven til en del af din daglige undervisning Når du afslutter et emne/tema, så lav sammen med eleverne en oversigt (fx Mindmap) med underemner. Fremhæv faglige begreber, kilder, problemstillinger.

Digitale portfolio Mindmeister Padlet Skoleblogs Tiki Toki

Den nye prøve - og dine opgaver 1. Læreren vejleder og godkender delemne, problemstilling mm. Dette foregå i undervisningen (min. 6 timer). Lav evt. en plan. 2. Læreren udarbejder 2-3 uddybende spørgsmål til hver gruppe. (Analyserende, fortolkende og perspektiverende). Skal sikre bredden, alle fagets kompetenceområder. 3. Lærerens klargør opgivelserne, elevernes oplæg/produkter samt egne spørgsmål til censor. 4. Planlægger selve eksaminationen inkl. forberedelse. Tidsplan. 5. Gennemfører eksaminationen

Den nye prøve - og din leder Deltage når eleverne trækker deres emne/tema Sikre at du får 6-10 vejledningstimer med din klasse Sikre at eleverne ikke foretager kommunikation med personer udenfor forberedelseslokalet (Sociale medier)

Læremidlerne hjælper med info om prøven

De 7 skarpe - tjek dig selv! 1. Opgivelser 2. Prøvens forløb - inden eksaminationen 3. Problemstillingen 4. Valg af kilder 5. Produktet 6. Hjælpemidler 7. Selve eksaminationen

Find den på EMU'en

EMU en

Nyttige links uvm.dk/fp-loveogregler

Kontaktinformationer Telefontid - 3392 6100 Dagligt mellem kl. 9.00 - kl. 14.00. I prøveperioderne er der udvidede åbningstider. E-mail Spørgsmål om folkeskolens prøver fp@stukuvm.dk Spørgsmål om beskikket censur: censor@stukuvm.dk Spørgsmål om elever med særlige behov: emsb@stukuvm.dk

Nyttige links Forsiden, folkeskolens prøver uvm.dk/fp Tilmelding til prøver uvm.dk/fp-tilmelding Kontaktinformationer uvm.dk/fp-kontakt Love og regler uvm.dk/fp-loveogregler

Du har sikkert også brug for CFU Sjælland Karina Bruun Houg kabh@ucsj.dk 7248 1964