Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder for, at vi får lyst til at bruge de områder, der omgiver os, både til at bevæge os i og være sammen i. Lys, luft og bevægelighed Anbefalinger til sund byplanlægning Helse og Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Denne pjece giver anbefalinger til, hvordan de bolignære områder kan indrettes, så de indbyder til fysisk aktivitet. I en tid, hvor mangel på fysisk aktivitet er et stort og stigende problem for folkesundheden, kan den rigtige indretning af omgivelserne få stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måske oven i købet medvirke til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Pjecen er til planlæggere, bygherrer, beslutningstagere, beboere og andre, der interesserer sig for omgivelsernes betydning for sundheden. Læs mere»de bolignære områders betydning for sundhed«. Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik 2008. Kan downloades på helse.dk»fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byer. Kommunernes rolle«. Sund By Netværket, sund-by-net.dk»fysisk aktivitet og sundhed I Europa. Evidens og handling«. Sund By netværket, sund-by-net.dk REALDANIA LOGO MANGLER
Lys, luft og bevægelighed Lys, luft og bevægelighed Helse 2008 Denne pjece er udarbejdet på baggrund af rapporten»de bolignære områders betydning for sundhed«. Rapporten er udarbejdet af Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler, Gert Nielsen og Mette Toftager, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet i samarbejde med Helse og med økonomisk støtte fra Realdania. Tekst: Annie Hagel Foto: Claus Boesen Layout: Michael Lundholm Tryk: Grafisk Center Langeskov A/S Oplag: 1.500 Pjecen kan downloades på www.helse.dk»lys, luft og renlighed«var devisen, da byforvaltninger i det 19. og 20. århundrede indlagde kloakering, rør til rent drikkevand og siden gennemførte boligsaneringer og byfornyelse. Det er ikke en ny erkendelse, at de boliger og omgivelser, vi bor og lever i, har betydning for sundheden. Men det er relativt nyt, at forskere og planlæggere beskæftiger sig med de bolignære områders betydning for fysisk aktivitet. Det hænger sammen med, at det ikke længere er hygiejne og infektionssygdomme, der er de store sundhedsproblemer. I dag er det mangel på fysisk aktivitet, der er et stort og stigende samfundsproblem. Stillesiddende arbejde eller arbejde, der belaster kroppen på en uhensigtsmæssig måde betyder, at den bevægelse, som fremmer sundhed overvejende må foregå i fritiden. Og det er her de bolignære områder kommer ind i billedet. Hvis de appellerer til, at vi går, løber, cykler og finder sammen, så er det sandsynligt, at vi også gør det. Men hvad er det, mere konkret, der skal til? Det har by- og trafikplanlæggere, landskabsarkitekter, sundhedsprofessionelle, læger, psykologer, sociologer og antropologer sammen søgt større viden om i de senere år. Væsentlige resultater af dette arbejde præsenteres i rapporten»de bolignære områders betydning for sundhed«. Rapporten indeholder desuden anbefalinger til videre forskning og forankring af viden på området. Ligesom den indeholder anbefalinger til fysisk planlægning. De drejer sig kort sagt om at skabe»lys, luft og bevægelighed«. Denne pjece er tænkt som inspiration til planlæggere, arkitekter, bygherrer, beboere og andre, der arbejder og interesserer sig for, hvordan vores bolignære områder skal udformes. Den indeholder en kort opsummering af den viden, der er samlet i rapporten og de anbefalinger, det fører til. Hele rapporten kan downloades på www. helse.dk
Sundhed Sundhed er både fysisk, psykisk og social Der er masser af dokumentation for, at fysisk aktivitet gavner menneskers sundhed såvel fysisk, psykisk og socialt. Hvis vi går, leger, dyrker idræt og i det hele taget bruger kroppen, får vi en bedre kondition, større mentalt overskud og trives bedre socialt. Der er sundhedsmæssige gevinster ved selv let til moderat fysisk aktivitet. Det er den viden, der ligger bag Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters motion om dagen og 60 minutter om dagen for børn. Fysisk Fysisk sundhed defineres her både som fravær af sygdom og som at have fysisk kapacitet til at gøre det, man gerne vil i hverdagen. Psykisk Psykisk sundhed forstås som det at have tilstrækkeligt overskud til at nå sine personlige mål og indgå relationer til andre. Social Social sundhed vil sige at kunne omgås andre og være sammen med andre om at gøre det man vil, både som individ og i fællesskab. Arv og miljø Hvor meget og hvordan vi bevæger os afhænger af, hvem vi er som individer, genetisk, psykisk og familiemæssigt. Og af det kulturelle, politiske, sociale og fysiske miljø, vi lever i. Det bolignære område Det sted, vi bor og lever Det bolignære område er det, vi træder ud i, når vi forlader vores hjem. Det er de bygninger, vi ser, de områder der er mellem husene, fx grønne arealer eller asfalt. Det er de stier, fortov, gader og veje, vi færdes på, når vi skal på arbejde, til institutioner, idrætsanlæg og indkøb. Mere end en fysisk ramme Det bolignære område er ikke bare en fysisk ramme om vores aktiviteter. Det indeholder også en geografisk, en funktionel, en kulturel og en identitetsmæssig dimension. Alle dimensioner har betydning for, hvordan vi oplever området, og hvordan vi bruger det. Geografi Det har betydning for os, om vi bor tæt på fx et naturområde, om området har sit eget særpræg og hvor stort et område, vi betragter som vores. Funktioner Det betyder noget, om vi har langt eller kort til fx arbejdspladser, institutioner, indkøbssteder, rekreative områder og idrætsanlæg. Kultur Vi kan føle tilhørsforhold til vores område, fordi vi har fælles traditioner for arrangementer, grupper af lokale initiativtagere, måder at løse problemer på og fælles uskrevne regler for, hvordan vi omgås. Identitet Vi kan identificere os med vores område i kraft af de kendetegn, vi selv forbinder med det og de karakteristika, udenforstående forbinder med området.
Fysisk sundhed Tætte byer giver bevægelse Den fysiske sundhed, forstået som hvor fysisk aktive beboerne er, er bedre i byer end på landet. Mennesker i byerne bevæger sig mere i dagligdagen. De går og cykler mere, bl.a. fordi afstandene er kortere. Bedst går det i områder, der er tæt bebyggede, så forretninger, skoler, arbejdspladser og rekreative områder ligger i gå- og cykelafstand fra boligerne. det gør spredte byer ikke Byer med opdelte områder, sådan at beboelse, handel og service, industri, uddannelser og offentlig forvaltning ligger i hver sit område fremmer ikke fysisk aktivitet. Her er der flere, der tager bilen, motortrafikken bliver tæt, vejsystemerne komplicerede. Det bliver både usundt og farligt at færdes som fodgænger eller cyklist. Psykisk sundhed Sanserne spiller med Den psykiske sundhed, forstået som følelsen af velvære, påvirkes af de sanseindtryk, vi får fra de omgivelser, vi færdes i. Vi har brug for farver, lyde og lys, der stimulerer vores sanser. Vi har et basalt behov for sikkerhed. Vi har behov for overskuelighed og privathed, men også for at være sammen med andre. Ligesom vi har brug for at føle, at vi hører til. Jo bedre det bolignære område opfylder disse behov, des større bliver vores lyst til at gå ud i det og bruge det til fysisk aktivitet. Mindre stress Det er individuelt, hvordan vi opfatter vores omgivelser, men hvis vi umiddelbart oplever området som rart at være i, kan det påvirke vores psykiske sundhed og gøre os mindre stressede, udbrændte og depressive.
Social sundhed Naboer mødes og danner netværk Den sociale sundhed er udtryk for evnen til at tage del i og bidrage til et netværk. Og sociale relationer er afgørende for den fysiske og psykiske sundhed. Herunder hvor fysisk aktive vi er. De bolignære områder kan invitere til, at naboer mødes og danner netværk. På den måde kan de bolignære områder indirekte påvirke den sociale sundhed og lysten til at bevæge sig. Venner og leg Sundhed og velvære er forbundet med social tryghed, netværk og muligheder. Spørger man børn, hvorfor de synes godt om et område, svarer de, at vennerne bor tæt på, der er plads til leg, mulighed for at gå steder hen uden voksne, der er natur, dyr eller planter, andre mennesker i nærheden, området er kendt og fri for farer. Social ulighed i sundhed De fysiske rammer i de bolignære områder kan få en vigtig betydning, når det gælder at udligne social ulighed i sundhed. Områder der gør det let og lige til at vælge at gå, løbe, lege eller cykle kan gøre det nemmere for alle at skifte vaner i sundere retning, uanset sociale forskelle.
Anbefalinger Nærhed Anbefalinger Stimulation Der skal være mulighed for fysisk aktivitet lige uden for døren. Børn, voksne og ældre skal have mulighed for at udfolde sig på betingelser, de selv er herre over. Der skal være grønne områder, som appellerer til at blive brugt let adgang til leg, idræt og motion plads til at gå og cykle. Blandede områder Byer skal planlægges med en blandet bebyggelse. Boliger skal ligge sammen med virksomheder, forretninger, institutioner og offentlige institutioner. Vej- og stisystemer skal være let tilgængelige, sikre og smukke. De bolignære områder skal stimulere lysten til at komme uden for hjemmet og bevæge sig. De skal give tryghed overskuelighed mulighed for både at være privat og social. Plads til oplevelse Bygninger, faciliteter og pladser skal udformes, så det er en oplevelse for sanserne at bruge dem. Farver, lys, lyd og dufte skal understøtte stemning og oplevelse. Hyggekroge til afslapning skal veksle med pladser der opfordrer til bevægelse. Anbefalinger Trivsel For at kunne danne og udbygge sociale netværk har beboerne brug for steder, hvor de kan mødes på forskellige måder. Derfor skal der i de bolignære områder være plads til både spontane og planlagte, formelle og uformelle møder. Der skal være væresteder fx borde og bænke og bålsteder, hvor beboerne tilfældigt kan møde dem, de kender. mødesteder fx legepladser, boldbaner og udekøkkener, hvor beboerne møder naboernes venner og andre, de endnu ikke kender. samlingssteder parker, torvepladser og idrætsanlæg, hvor beboerne mødes om interesser på tværs af sociale, etniske og kulturelle forskelle.