Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Omfatter bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 69 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Historie er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 20 af. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og censorkorps Bacheloruddannelsen i Historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og under censorkorpset for Historie. 3 Optagelse Stk. 1. Generelt adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i Historie forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen Specifikke adgangskrav til uddannelserne under det humanistiske hovedområde er Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B- niveau i kombination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B- niveau eller Historie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. Stk. 3 Specifikke adgangskrav til sidefaget Specifikke adgangskrav til sidefaget i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B-niveau i kombination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau eller Historie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Bachelor (BA) i Historie og Bachelor of Arts (BA) in History. Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Historie er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Faglig profil 1/22
Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Bacheloruddannelsen i Historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsforhold. Stk. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til inden for fagområdet at arbejde med undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelserne i Historie, Udvikling og Internationale Relationer, Kultur, Kommunikation og Globalisering mv. - og giver umiddelbart erhvervskompetence. Stk. 3. Uddannelsens fag En gymnasielærer-bacheloruddannelse i Historie består af et centralt fag (Historie) på 13 ECTS og et gymnasiesidefag på 4 ECTS. En gymnasielæreruddannelse med Historie som sidefag består på bachelordelen af 4 ECTS. Bacheloruddannelsen i almen Historie består af konstituerende fagelementer på 0 ECTS og valgfag på 30 ECTS. Bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og bacheloruddannelsen i almen Historie indledes med et samfundsvidenskabeligt Fællessemester, der har sin egen studieordning: Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester. Uddannelsens struktur Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralt fag Gymnasielæreruddannelsen med Historie som sidefag Kandidat- & bacheloruddannelsen i almen Historie. sem. Modul Speciale. sem. Centralt fag. sem. Modul L Speciale 9. sem. Modul 13, 14 9. sem. Centralt fag* 9. sem. 8. sem. Modul 12 Centralt fag* 8. sem. Sidefag Modul 2, 12 8. sem. Forskellige specialiseringer 7. sem. Sidefag 7. sem. Modul 7, 8, 13, 17 7. sem. 6. sem. Sidefag 6. sem. Modul 6 II, 9, 6. sem. Modul 12, 13. sem. Sidefag Modul 11. sem. Modul, 6 I Centralt fag. sem. Modul 11, 16 4. sem. Modul 6 II, 9, 4. sem. Centralt fag 4. sem. Modul 6 II, 9, 3. sem. Modul, 6 I, 7, 8 3. sem. Centralt fag 3. sem. Modul, 6 I, 7, 8 2. sem. Modul 2, 3, 4 2. sem. Centralt fag 2. sem. Modul 2, 3, 4 1. sem. Fællessemester Modul 1 1. sem. Centralt fag 1. sem. Fællessemester Modul 1 2/22
Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester (halvdelen af 8. og 9. semester) på Historie. Se Studieordning for Kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen). Stk. 4. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med bacheloruddannelsen i Historie er, at den studerende efter endt uddannelse kan: - demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets teorier, metoder og genstandsfelter, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier, metoder og genstandsfelter, - anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget, - vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante analysemodeller, - formidle historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere, - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, - indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, - identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium 1 ECTS-point til ca. 28 timers arbejde. Spredningskrav Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder: Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1700). Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca. 1700-1914. Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter 1914. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Studerende i almen Historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med Historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse. 3/22
Bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag Almen Historie 1. 3 Modul 1: Det moderne Danmark (V) Sememester UV- ECTS 1 EK- ECTS 2 Historie som centralt fag 30 30 Modul 1: Det moderne Danmark UV- ECTS EK- ECTS 30 30 2. Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Modul 3: Kulturmøder i historien Modul 3: Kulturmøder i historien Modul 4: Introduktion til det gode historieprojekt 3. Modul : Litteratursøgning Modul 4: Introduktion til det gode historieprojekt Modul :Litteratursøgning Modul 6 I: Historisk videnskabsteori og metode I Modul 6: Historisk videnskabsteori og metode I Modul 7: Moderne periode Modul 7: Moderne periode Modul 8: Oversigtsforløb efter 1776 4. Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II 20 Modul 8: Oversigtsforløb efter 1776 Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II 20 Modul 9: Før-moderne periode Modul 9: Før-moderne periode Modul : Oversigtsforløb før 1776. Modul 11: Bachelorprojekt Modul : Oversigtsforløb før 1776 Modul 11: Bachelorprojekt Modul 16: Supplerende metodefag (K/V) 6. Modul 12: Moderne periode Sidefag (V) Sidefag (V) 30 30 Modul 13: Brug af historien K= Konstituerende fag V= Valgfag 1 UV-ECTS = Undervisnings-ECTS. 2 EK-ECTS = Eksamens-ECTS. 3 Se Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester. 4/22
Bacheloruddannelsen med Historie som sidefag Historie som sidefag Sememester UV- ECTS 4 EK- ECTS 1. Centralt fag 30 30 2. Centralt fag 30 30 3. Centralt fag 30 30 4. Centralt fag 30 30. Centralt fag Modul : Litteratursøgning Modul 6 I: Historisk videnskabsteori og metode I 6. Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II Modul 9: Før-moderne periode Modul : Oversigtsforløb før 1776 20 Modul 1: Det moderne Danmark Se Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester. Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie et er, at den studerende kan formidle hovedtræk af globaliseringens historie. Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af globaliseringens historie. Pensum er på ca. 70 sider. Vægt: ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk af globaliseringens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i globaliseringens historie og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: 4 UV-ECTS = Undervisnings-ECTS. EK-ECTS = Eksamens-ECTS. /22
Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i globaliseringens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 3: Kulturmøder i historien et er, at den studerende kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund. Undervisningen omfatter dels et eller flere emneområder (kulturmøder), afgrænset i tid og rum, dels teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner af sammenhænge mellem kulturmøder og historiske forandringer. Der lægges vægt på kildeanalyse. Der er ingen kronologiske eller geografiske bindinger på modulet, men det er et krav, at begge (alle) de samfund og kulturer, der indgår i et konkret kulturmøde, belyses. Pensum omfatter faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, litteratur af teoretisk-metodisk karakter, samt kildemateriale, i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 600 sider. Samlet pensum: Ca. 1.00 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Modulet indledes med et seminar, der efterfølges af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i samfund, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund, - demonstrere forståelse for og refleksion over metoder til at vurdere kildemateriale, der belyser kulturmøder, - anvende teorier, begreber og metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser, - anvende metoder til at vurdere kildemateriale i konkrete analyser af kulturmøder, 6/22
- formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klart formuleret problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studerende kan beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de analyserede samfund/kulturer. Begrebet kulturmøde er defineret og anvendes stringent i projektets analyser, og den studerende kan reflektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå kulturmøde på giver forskellige metoder, forskellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale på. Kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til den valgte/anvendte tekstlæsningsmetode. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og reflektere over den relevante historiske kontekst. Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Begrebet kulturmøde er defineret, relevant faglitteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af litteraturen beskrive forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant kildemateriale er inddraget og anvendt til at belyse kulturmødet/kulturmøderne. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan gøre rede for et delemne inden for eget projekt og relatere det til den historiske kontekst. Den studerende kan beskrive hovedtræk i den relevante pensumlitteratur. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. 7/22
Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 4: Introduktion til det gode historieprojekt et er, at den studerende kan opbygge og formidle et historieprojekt. Undervisningen fokuserer på, hvordan et historieprojekt gribes an fra problemformulering til konklusion. Pensum er på ca. 00 sider. Vægt: ECTS. Seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. - demonstrere forståelse for opbygning af et historieprojekt, - anvende tidligere forskning (en forskningsoversigt) i arbejdet med en historisk problemstilling, - vælge og begrunde valg af analysemodel, - formidle resultatet af en analyse i et forståeligt sprog under overholdelse af videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst, noter og litteraturliste. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere forståelse for opbygning af et historieprojekt, for anvendelse af tidligere forskning og forskellige analysemodeller, samt formidle et analyseresultat under overholdelse af videnskabelige konventioner. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Vægt: ECTS. Modul : Litteratursøgning et er, at den studerende kan anvende en række værktøjer, både bøger og it-baserede værktøjer, til systematisk søgning af litteratur og til vurdering af kvaliteten af det fundne. Undervisningen giver introduktion til systematisk litteratursøgning og vurdering af kvaliteten af den fundne litteratur. Et kompendium til delvist selvstudium er tilgængeligt på Moodle. Vægt: ECTS. 8/22
Øvelser på mindre hold. - skitsere og anvende en søgemodel, der er gennemtænkt og argumenteret i forhold til emne/problemstilling, - vurdere kvaliteten af den fundne litteratur. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan skitsere en søgemodel og anvende den til at finde centrale værker, inklusive anmeldelser heraf, og nyere artikler af god kvalitet om emnet/problemstillingen. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Vægt: ECTS. Desuden indgår systematisk litteratursøgning som en integreret del af alle projektrapporter samtidig og senere i studiet. Modul 6 I og II: Historisk videnskabsteori og metode et er, at den studerende kan anvende forskellige metoder, herunder forskellige tekstlæsningsstrategier, til at vurdere og tolke såvel forskningslitteratur som forskellige typer af kilder og kilder fra forskellige historiske perioder. Undervisningen indeholder metodiske, historiografiske og videnskabsteoretiske elementer af relevans for historikere. Gennem øvelsesopgaver trænes den studerende i en bevidst og udtrykkelig teoretisk og metodisk tilgang til formulering af historiske problemstillinger og i metodisk repræsentation af et stykke fortidig virkelighed. Vægt: 20 ECTS. Undervisningen er en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelser over to semestre, fordelt med ECTS i hvert af 3. og 4. semester. - selvstændigt tolke og anvende forskellige typer af kilder til at fremstille et stykke fortidig virkelighed, - analysere det videnskabsteoretiske grundlag og de metoder, der er anvendt af andre i forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder vurdere forholdet i denne litteratur mellem problemstilling, teser, argumentation og dokumentation. opfyldelse til karakteren 12: 9/22
Den studerende kan argumentere for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur. Tolkningen hviler på en kritisk stillingtagen til og et bevidst valg af metodisk grundlag. Der er argumenteret for, hvorfor en bestemt metode (tekstlæsningsstrategi) er valgt frem for andre, og materialet analyseres metodisk stringent. Den studerende kan derudover analysere og reflektere teoretisk og metodisk over den måde, den historiske faglitteratur har tolket fortidige begivenheder og fænomener, samt vurdere forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i denne faglitteratur. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan redegøre for det metodiske grundlag for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur og udføre tolkningsarbejdet på dette grundlag. Den studerende kan derudover redegøre for og sammenligne forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, der indeholder såvel et teoretisk som et empirisk/analytisk element. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 20 ECTS. Modul 7: Moderne periode et er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden ca. 1700-1914 eller 1914 til i dag, eventuelt begge perioder. Informationssøgning indgår i undervisningen. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 300 sider. Samlet pensum: Ca. 1.000 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. /22
opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. normalsider for 1 studerende, 2 sider for 2 studerende, 3 sider for 3 studerende og 4 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 8: Oversigtsforløb i dansk, europæisk og verdens historie efter 1776 ( ECTS) 11/22
et er, at den studerende kan formidle hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie efter 1776. Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie efter 1776. Pensum er på ca. 00 sider. Vægt: ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien efter 1776 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 9: Før-moderne periode et er, at den studerende kan analysere før-moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar inden for perioden før ca. 1700 og med en specifik geografisk og tematisk afgrænsning. Informationssøgning indgår i undervisningen. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca. 1.00 sider. 12/22
Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i før-moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere før-moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i før-moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener i perioden til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. 13/22
Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul : Oversigtsforløb i dansk, europæisk og verdens historie før 1776 et er, at den studerende kan formidle hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie før 1776. Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie før 1776. Pensum er på ca. 00 sider. Vægt: ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien før 1776 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. 14/22
Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 11: Bachelorprojekt et er, at den studerende kan gennemføre en mindre, selvstændig historisk analyse under vejledning. Som ramme om bachelorprojektet udbydes et seminar, afgrænset geografisk og tematisk, inden for henholdsvis en før-moderne (før ca. 1700) og en moderne periode. Seminaret omfatter såvel teoretiske og metodiske elementer som kronologisk og tematisk specifik viden. Pensum omfatter ca. 00 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i bachelorprojektet, svarende til ca. 1.000 sider. Samlet pensum: Ca. 1.00 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminarer med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning. Den studerende kan efter at have gennemført bachelorprojektet: - demonstrere viden om og indsigt i bachelorprojektets emne/problemstilling, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere emnet/problemstillingen, - anvende de teoretiske og metodiske færdigheder, der er øvet under studiets tidligere dele, på en afgrænset historisk problemstilling, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan vurdere formulering og afgrænsning af projektets problemstilling i forhold til faglitteraturen og den historiske kontekst. Hvis projektet inddrager kildemateriale, kan den studerende argumentere for valg af kilder og tolke kildematerialet teoretisk og metodisk stringent. Er projektet baseret på andres fremstillinger, kan den studerende argumentere for valg af faglitteratur og argumentere for egen tolkning. Den studerende kan anvende sin realhistoriske viden til at argumentere for og vurdere det metodiske og teoretiske grundlag, herunder det kildegrundlag, andres tolkninger hviler på, og sammenligne med egen tolkning. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. /22
Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om emnet/problemstillingen og vurdere fortolkninger i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan formulere og afgrænse en problemstilling. Hvis projektet inddrager kildemateriale, kan den studerende anvende kilderne til at beskrive og sammenfatte et historisk hændelsesforløb eller et historisk fænomen. Er analysen baseret på andres fremstillinger, kan den studerende argumentere for valg af faglitteratur og sammenfatte den viden, andres fremstillinger repræsenterer. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan redegøre for og sammenfatte eget projekt. Den studerende kan referere andres fortolkninger af problemstillingen. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 2 normalsider for 1 studerende, 40 sider for 2 studerende, sider for 3 studerende og 70 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 40 minutter for 1 studerende, 0 minutter for 2 studerende, 60 minutter for 3 studerende og 70 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. I den mundtlige præsentation fremlægger den studerende hovedresultaterne af egen analyse, forholder sig til forskningen om emnet/problemstillingen og relaterer egne undersøgelser hertil. Eksaminationen tager udgangspunkt i det metodiske og teoretiske grundlag for projektet, men inddrager også den realhistoriske kontekst gennem en vurdering af argumentation og dokumentation i relevante faghistoriske fremstillinger. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 12: Moderne periode et er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden ca. 1700-1914 eller 1914 til i dag, eventuelt begge perioder. Informationssøgning indgår i undervisningen. 16/22
Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca. 1.00 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og vurdere forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur og evt. kildemateriale er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. 17/22
Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 13: Brug af historien et er, at den studerende kan analysere og vurdere forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. Undervisningen omfatter teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres gennem analyser af brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage mv. De konkrete eksempler relaterer brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Pensum omfatter den litteratur, der er anvendt i undervisningen, ca. 400 sider, samt film, monumenter og andre ikke-skriftlige kilder. Hertil kommer den litteratur og de kilder, den studerende anvender i eksamensopgaven. Samlet pensum: Ca. 70 sider, samt ikke-skriftligt materiale. Vægt: ECTS. Seminarer med oplæg fra såvel underviser(e) som studerende. anvende teorier om historiebevidsthed mv. til at analysere konkrete eksempler på brug af historien, - relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted, - analysere bearbejdningens form og indhold og vurdere dens virkninger. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere eksempler på historiebrug, der ikke er blevet gennemgået i undervisningen. 18/22
Den studerende kan analysere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål, både relateret til den fortid, der henvises til, og til den eftertid, hvor bearbejdning finder sted. Den studerende kan analysere form og indhold af eftertidens bearbejdning og vurdere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft i eftertiden. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den relevante teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan identificere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål. Den studerende kan beskrive relevante politiske, sociale og kulturelle forhold af betydning for eftertidens bearbejdning. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum. Opgavens omfang: Max normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 16: Supplerende metodefag et er, at den studerende kan anvende relevante metodefag til at finde og tolke kildemateriale og selvstændigt rekonstruere et stykke fortidig virkelighed. Studienævnet udbyder en række seminarer, hvoraf det ene, Dokumenthåndtering, er konstituerende. De øvrige er valgfag, og indholdet i dem besluttes løbende af studienævnet: Modul 16a: Arkivkundskab ( ECTS) Modul 16b: Supplerende metodefag ( ECTS) (V) Modul 16c: Supplerende metodefag ( ECTS) (V) Seminarer med tilknyttede øvelser. for modul 16b og 16c meddeles af modulets koordinator ved semesterstart. for hvert af de tre supplerende metodefag meddeles af modulets koordinator ved semesterstart. Hvert af de supplerende metodefag vægter ECTS og bestås ved aktiv deltagelse. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Specifikt vedr. Modul 16a: Arkivkundskab et er, at den studerende kan anvende relevante metoder og redskaber til at finde og vurdere arkivalier/kildemateriale til belysning af historiefaglige problemstillinger. 19/22
Seminaret introducerer institutionen arkiv, arkiveringssystemer (bl.a. proveniensprincippet) og redskaber (registraturer mv.) til at finde og vurdere arkivalier. Gennem case-studier gives eksempler på forskellige kildesamlinger og typer af dokumenter, både i papirformat og elektroniske, og på, hvordan de kan anvendes i konkrete undersøgelser. - ud fra viden om forskellige arkivers arbejdsområder og arkiveringsprincipper og med anvendelse af registraturer og andre hjælpemidler finde frem til og vurdere relevant kildemateriale, såvel i papirformat som elektronisk. Aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet Stk. 1 Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige opgaver lægges der ud over det faglige indhold vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for den selvstændige vurdering af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed, samt stilistisk sikkerhed. Derudover indgår den sproglige præstation i den samlede vurdering, idet der er nøje sammenhæng mellem evnen til at udtrykke sig skriftligt og kvaliteten af argumentationen i opgaven eller projektet. Ingen prøve kan vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig argumentation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke-bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (fx ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra ovennævnte. Studienævnets begrundelse for dispensationen skal være skriftlig og begrundet og foreligge før afholdelse af eksamen. Stk. 2 Projektrapporter og andre skriftlige opgaver skal normalt affattes på dansk. Studienævnet har givet en generel dispensation til, at prøver kan aflægges på norsk, svensk eller engelsk. Nævnet kan tillade, at en studerende aflægger prøve på et andet fremmedsprog efter konkret ansøgning. Stk. 3 Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk andre fremmedsprog kun efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk eller svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 normalsider. Resumeet indgår ikke i de for projektrapporten fastsatte maximumsidetal. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Stk. 4 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet. Stk. En opgaves eller en projektrapports maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projektrapporter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med 20/22