Skema for Studieretningsprojekt 2014

Relaterede dokumenter
Skema for Studieretningsprojekt 2015

Vejledning til Studieretningsprojektet (SRP) 2013

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsprojektet

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

større skriftlig opgave

TÅRNBY GYMNASIUM & HF DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

Dansk-historie-opgave 1.g

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Dansk-historie-opgave

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

SRO 2017 SRO 2G

Studieretningsprojektet

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

HF: Større Skriftlige Opgave

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

projket VEJLEDNING TIL SRP

større skriftlig opgave

SRP. Studieretningsprojekt

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

Dansk- og historieopgaven i 1g

Vejledning til Større Skriftlig Opgave 2015/16

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

Dansk-historieopgave

Større skriftlig opgave Vejledning for kursister

HF SSO 2019 (Større skriftlig opgave)

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2017

Information om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018

SRO på MG, måj-juni 2015

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

SRP-processen - tidslinje

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Større Skriftlig Opgave SSO

Større skriftlig opgave i 2hf

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

SRO på MG, åpril-måj 2014

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

VUC Nordjylland, Aalborg

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

STUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni

Eksamensprojekt

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Dansk/historie-opgaven

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

Elevvejledning STX. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Ikast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g,

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

Studieretningsopgaven

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2013 VEJLEDNING

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Dansk og/eller historieopgaven i 1g

Elevvejledning HF. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

Eksamensprojekt

Store skriftlige opgaver

Studieretningsopgaven

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d kl til Fredag d kl

Studieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Transkript:

Skema for Studieretningsprojekt 2014 Uge 39-40 Skolens ledelse informerer 3g eleverne om formalia i forbindelse med studieretningsprojektet (ca. 25 min. i hver klasse) Uge 38 41 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med studieretningsprojektet. Uge 43 Tirsdag d. 21/10, Senest kl. 12:00. Du afleverer den udleverede forside udfyldt med: - fag - område - faglæreres underskrift Uge 44 49 Vejledningsfasen I samråd med vejledere indkredser du studieretningsprojektets indhold. Du tildeles to vejledere. Der vil være planlagt to vejledningsseancer - den første i uge 44-45 (20 min. pr. elev), den anden i uge 47-48 (20 min. pr. elev). Derudover afvikles der virtuel vejledning. Vejledning foregår almindeligvis i tidsrummet 08:10 15:20. Uge 49, Tirsdag d. 2/12, senest kl. 15:00 Vejledere afleverer 1 eksemplar af opgaveformuleringen på skolens kontor Uge 49 Fredag d. 5/12, kl. 13:45 Uge 50-51 Du får udleveret opgaveformulering i 1 eksemplar af LV. Udlevering foregår på kontoret - hvilket meddeles senere. Efter opgaveudleveringen vil der være mulighed for at tale med vejlederne. Du vil få besked senere om, hvorledes du kan træffe dine vejledere. Opgaveperiode. Undervisningen er aflyst du udarbejder dit studieretningsprojekt Der afholdes værkstedsvejledning i både uge 50 og 51 du skal selv sørge for at booke tid hos dine vejledere. Derudover vil der være mulighed for at få råd i forbindelse med opgaveformalia. Uge 51 fredag d. 19/12, senest kl. 12 Du afleverer din opgavebesvarelse i Lectio. Du vil få nærmere information vedrørende den elektroniske aflevering af eksamensopgaven (opgaveformulering, besvarelse og evt. bilag). 1

Elevvejledning til Studieretningsprojektet (SRP) 2014 1. FORMALIA I FORBINDELSE MED SRP Formål med SRP Hvilke fag kan jeg vælge at inddrage. Vejledning i forbindelse med SRP En studentereksamen omfatter et studieretningsprojekt (SRP). Formålet med SRP er, at eleverne arbejder selvstændigt med en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. I arbejdet med SRP styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Hvilke fag kan du vælge at skrive SRP i? Det afhænger fuldstændig af din studieretnings sammensætning. I SRP skal indgå et studieretningsfag, du har på A-niveau samt et andet fag på mindst B-niveau. Du vil i uge 41 få udleveret en valgseddel, hvor det fremgår hvilke fag du kan vælge mellem. Er du i tvivl, så spørg Lone Vinum. SRP er en vejledningskrævende opgave? Hvad kan du forvente dig af vejledningen? Ved vejledning forstås gode råd og vink til dit valg af fag/område og dit videre arbejde med projektet. Skolen skal sikre, at du bliver vejledt i alle faser af projektforløbet, fra de første overvejelser om fag og område over indkredsning af problemstilling, den endelige opgaveformulering og arbejdet med besvarelsen frem til afleveringstidspunktet. Du vil derfor få tildelt et antal vejledninger, der fordeles hen over projektperioden. En del af vejledningen foregår ved vejledningsmøder, der planlægges af skolen, og en anden del planlægger du selv sammen med dine vejledere. Denne del af vejledningen kan foregå elektronisk, individuelt eller i grupper og afvikles efter aftale i løbet af projektperioden. Det er dine vejledere, der ud fra en vurdering af dine behov, fastlægger fordelingen af de to typer vejledning for dig. Det er vigtigt, at du møder forberedt til dine vejledninger, også de elektroniske send evt. noget af dit materiale til vejlederne forud for vejledningen. Vejledernes rolle er at få dig til at tænke. Du skal formulere spørgsmål, disponere stoffet og finde materiale, mens vejledernes rolle er at påpege svagheder, andre disponeringsmuligheder af stoffet, komme med nye synsvinkler m.v. 2

2. FØR OPGAVEUDLEVERING 1. fase: Valg af fag og område 1. del af vejledningsfasen afvikles i løbet af ugerne 38-43. Målet med første vejledningsfase er at sikre, at du får valgt område/emne samt hvilke fag, der skal indgå i besvarelsen. Skolens kontor skal have besked om dit valg af fag og område/emne, senest tirsdag i uge 43. Området skal være afgrænset på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som du tidligere har fået evalueret. Fokuspunkt for vejledningen: Inspiration I ugerne 36-41 vil faglærerne i forbindelse med undervisningen orientere om, hvorledes det enkelte fag kan indgå i studieretningsprojektet og giver eksempler på hvordan netop dette kan spille sammen med andre fag. Hvis du gerne vil inddrage et B-niveau fag, som du har afsluttet efter 2.g så kontakt din tidligere faglærer via beskedfunktionen i Lectio. Tal med lærerne om: - hvilket område/faglig problemstilling du godt kunne tænke dig at arbejde med - hvorfor du gerne vil inddrage netop dette fag - hvilket andet fag du har overvejet at inddrage og hvorfor - hvilken litteratur du har tænkt dig at inddrage Dit valg af område/emne sker i samråd med dine lærere. Når du mener at have en idé om hvilket emne og hvilke fag, der skal indgå i dit studieretningsprojekt, kontakter du de relevante faglærere og redegør for dine overvejelser. Faglærerne skal godkende dit valg af område/emne, for dermed har skolen sikkerhed for, at vejlederne rent faktisk kan formulere en fornuftig opgave og du har mulighed for at lave en fornuftig besvarelse. Flere universiteter tilbyder praktikpladser, fx til eksperimentelle projekter - spørg dine vejledere eller kig på universiteternes hjemmesider - husk der er begrænset antal pladser. Det er utroligt vigtigt at du deltager i denne indledende vejledning, og bruger den og samtalerne til at indsnævre det område du vil skrive indenfor. Det er en rigtig god idé at lave en grovdisposition og drøfte den med lærerne. Du kan finde inspiration og få masser af gode råd (både til her: http://www.emu.dk/soegning?f[0]=field_tema%3a18213&f[1]=field_tags%3a17325&f[ 2]=field_omraade%3A5468 Bilag 1 viser et tidsskema for afvikling af SRP Du vil i uge 41 fra kontoret få udleveret en opgaveforside-blanket. Gode råd: Benyt dit kommunale bibliotek og skolens bibliotek. Husk, at det undertiden kan være svært at skaffe bøger hjem fra bibliotekerne inden for en rimelig tid. Og hertil kommer, at lånetiden er begrænset. Du må derfor forsøge at planlægge sådan, at du i hvert fald har de bøger, du mener at få brug for, hjemme, når selve opgaveperioden starter. 3

2. fase: Uge 44 49 Derefter kommer 2. del af vejledningsfasen. Når fag og område er fastlagt vil skolen udpege to vejledere til dig. Skolen forsøger at indrette det således, at det er faglærerne, der er vejledere men der er ingen garanti for at det kan lykkes. Vejledning foregår som hovedregel ml. 08:10 og 15:20, begge dine vejledere vil så vidt muligt være til stede. Du vil få besked om tidspunktet for vejledning via Lectio-besked/dokumenter. Hvis du skal møde til vejledning, mens du har timer, så skriver du SRP-vejleding i fraværsårsagen. Det er vejlederne, der laver opgaveformuleringen, og derfor er et af dine mål at sikre, at vejlederne bliver klar over, hvad det er, du gerne vil skrive SRP om, og at I sammen får diskuteret, hvilke problemstilligner der er interessante og relevante Der planlægges i denne fase to vejledninger, hver gang ca. 20 min. pr. elev. Så vidt muligt deltager begge vejledere hver gang. Din forberedelse Noter - skriftligt dine overvejelser vedrørende: - hvorfor du har valgt de to fag i forhold til det valgte område - hvorledes du gerne vil arbejde med den faglige problemstilling, herunder hvordan skal de to fag vægtes i opgaveformuleringen. - hvorvidt, der skal indgå forsøg? - hvilken litteratur, du er gået i gang med at læse? Hvad mangler du? - hvad ved du om området hvad tror du, du ved hvad vil du gerne vide mere om? - i hvilket fag skal arbejdet gå væsentligt ud over det, du har arbejdet med i undervisningen - hvad skal du være opmærksom på i forbindelse med opgaveformalia Hvis du af en eller anden grund bliver forhindret i at møde frem til vejledningen så skal du melde afbud til kontoret. Udebliver du fra vejledningen uden grund er én ting sikker du får ikke nogen erstatningsvejledning. Gode råd Gennem hele denne 2.fase er der normal skolegang med hvad dertil hører af både mundtligt og skriftligt hjemmearbejde. Og det skal naturligvis passes. Det er vigtigt du kommer i gang, så sørg for at sætte tid af til arbejdet med SRP og lad være med at udsætte til sidste øjeblik. Sideløbende med vejledningerne begynder vejlederne at arbejde med opgaveformuleringen. I den sammenhæng har de brug for at kunne tale med dig og du med dem, så derfor forventer skolen, at du er i løbende elektronisk kontakt med dine vejledere. Du bør kontakte dine vejledere, hvis du får en idé til en ny vinkel, har problemer med at finde litteratur, ønsker en anden vægtning af fagene osv. HUSK: Jo mere du informerer dine vejledere, jo større er din chance for at få en opgaveformulering, der lige passer dine interesser. 4

3. OPGAVEFORMULERINGEN Hvilke krav er der til opgaveformuleringen? Selve opgaven formuleres af vejlederne. SRP er en individuel opgaver, så hvis I er flere elever, der har arbejdet med helt eller delvist samme område, skal I altså have forskellige opgaveformuleringer. Den stillede opgave (= opgaveformuleringen) skal 1. rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, 2. og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. 3. være konkret og afgrænset 4. i præcise formuleringer angive, hvad der forventes af eleven, herunder krav til omfanget af opgaven 5. inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med under vejledningen 6. gøre det mulig for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet 7. være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet 8. have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse 9. tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig inden skriveperioden. Ad 1 Der skal være et fagligt fokus i opgaveformuleringen, ligesom der skal være tværgående faglige krav. Opgaveformuleringen skal altså udformes på en sådan måde, at den kan besvares med anvendelse af fagligheder fra de indgående fag. Ad2 Kravet om faglig fordybelse kommer til udtryk på forskellige måder bl.a. betinget af fagenes forskellighed. Faglig fordybelse kan således være, at du: - skal demonstrere evne til selvstændigt at sætte dig ind i nye fagområder - kan begrunde valgte metoder og diskutere andre fremgangsmåder - kan begrunde og forklare materialevalg - kan analysere emne/empiri med udgangspunkt i teori - kan vurdere og analysere empiri fra eksperimentelt arbejde - i besvarelsen kan forklare og perspektivere de fundne sammenhænge - kan inddrage litterær analyse og kritik, analyse af faglitteratur eller kommunikationsanalyse - kan inddrage værker fra et forfatterskab eller en given periode i en perspektiverende sammenhæng Vær særlig opmærksom på opgaveformuleringens ordvalg og vær især bevidst om, at forskellige fag taler forskelligt sprog. Ad 5 Opgaveformuleringen kan være ledsaget af supplerende materiale, f.eks. figurer, citater eller artikler. I så fald er det i opgaveformuleringen præciseret, hvordan dette materiale ønskes anvendt i besvarelsen, fx som en sammenligning med kendt materiale, eller hvordan det kan inddrages efter dit eget valg. Husk, at læreren i sin formulering har taget hensyn til, at du skal kunne besvare opgaven fyldestgørende på det angivne sidetal 5

Hvis du på nogen måde kommer i tvivl om, hvilke krav opgaveformuleringen stiller til din besvarelse, skal du hurtigst muligt kontakte dine vejledere. Her kan du få besvaret konkrete spørgsmål, du kan også få vejledning, men dine vejledere kan naturligvis ikke hjælpe dig med at formulere din besvarelse, ligesom de heller ikke læser/kommenterer/retter dele af opgaver. Dine vejledere vil offentliggøre træffetider via Lectio. Træffetiden kan evt. være på en elektronisk konference eller lignende. 4. OPGAVEUDLEVERING OG OPGAVEPERIODEN Opgaven udleveres fredag d. 5. december, kl. 13:45, og besvarelsen skal afleveres senest fredag d. 19. december, kl. 12. I forbindelse med udlevering af opgaven har du mulighed for at tale med (evt. elektronisk kontakt) dine vejledere om opgavens ordlyd. Almindelig undervisning er aflyst i perioden 8.-19. december. Aflevering af opgaven forventes at foregå elektronisk, via Lectio. Vær allerede nu opmærksom på, at besvarelsen skal afleveres som et word dokument I opgaveperioden, dvs. i uge 50-51 er der planlagt SRP-skriveværksted med vejledning. Værkstedsvejledning foregår på skolen, ml. kl. 08 og 15:20. Hver enkelt vejleder indtaster i Lectio, i hvilke tidsrum han/hun afvikler værkstedsvejledning. Du skal selv sørge for at booke tid hos din vejleder. Hvordan kan du forberede dig til værkstedsvejledning? Indholdet i værkstedsvejledningen kan være både fagligt og procesorienteret og fx handle om forståelse af opgaveformuleringen, vægtning og anvendelse f de deltagende fag og afgrænsede faglige problemstillinger. Dvs. du kan spørge om, - opgaveformuleringen - disposition af opgaven - materialeliste - fx opdelt på enkelte dele af opgaven - konkrete spørgsmål til forståelsen af teori m.m. - spørgsmål til opgaveformalia Du skal ikke medbringe store stykker færdig tekst! For det første har vejlederne ikke tid til at læse det, for det andet må de ikke hjælpe dig med at skrive opgaven. Vejlederne må gerne læse mindre stykker tekst, men kun med henblik på at vejlede - du kan altså ikke forvente at vejlederne vil give dig en forhåndsvurdering af noget du har skrevet. Det er vigtigt for vejlederen at holde rollen som vejleder skarpt adskilt fra rollen som bedømmer. Derudover vil du i skriveperioden også kunne få råd og vejledning vedrørende de mere opgavetekniske elementer, fx indledning, resume, citater osv. 6

5. OPGAVEBESVARELSEN Opgavens ramme danner også rammen om arbejdet i opgaveperioden. Besvarelsen skal indeholde: 1. Titelblad, med opgaveformulering og evt. bilag (udleveres fra kontoret) 2. Resumé på engelsk 3. Indholdsfortegnelse 4. Indledning til opgaven 5. Besvarelse af selve opgaven 6. Slutning eller konklusion på opgaven 7. Eventuelle bilag 8. Litteraturliste Ved opgavens begyndelse får du titelbladet med opgaveformulering og evt. bilag udleveret i et eksemplar. Kontoret sørger for, at disse dokumenter er oploadet i den lectiobakke, hvor du skal aflevere din SRP. Du skal således kun aflevere opgavebesvarelsen og evt. bilag til din besvarelse. NB: I forbindelse med din aflevering i Lectio, skal du bekræfte, at du ikke har snydt, så derfor behøver du ikke at underskrive din besvarelse. Resumé på engelsk et absolut must Et kort resume på engelsk Hver elev skal som led i sin besvarelse af studieretningsprojektet udarbejde et kort resumé på engelsk. Resuméet er en miniudgave af opgavebesvarelsen og bør i koncentreret form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld enhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 15 20 linjer, og det anbringes mest logisk lige efter titelsiden. Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstilling Begrundelse for materialevalg Metodiske fremgangsmåder og/eller teoretiske grundlag, væsentligste resultater og konklusioner På engelsk kan en disposition (the abstract) se sådan ud: - problem statement - approach - results - conclusions Resuméet bedømmes ikke særskilt, men indgår som en del af helhedsindtrykket i besvarelsen. I bedømmelsen af resuméet indgår ikke alene, om det er en relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed, men også den sproglige udformning, herunder kohærens, præcision i ordvalg og korrekthed. Ved korrekthed forstås evne til at udtrykke sig uden menings-forstyrrende fejl. Resuméet bedømmes af vejleder/censor og ikke nødvendigvis en med undervisningskompetence i engelsk 7

Umiddelbart efter dit engelske resumé placeres indholdsfortegnelsen, der svarer til din endelige disposition for besvarelsen (findispositionen). Indholdsfortegnelsen skal gengive dine overskrifter til hovedkapitler og underkapitler i opgaven så man kan se hvad der er hvad. Der skal henvises til præcis den side kapitlet / underkapitlet begynder på. Word kan generere en indholdsfortegnelse hvis du bruger overskriftformat 1 til hovedkapitlerne (og kun til hovedkapitlerne) og overskriftformat 2 til underkapitlerne (og kun til underkapitlerne). Vælg menupunktet "Indsæt" -> "Indeks mm." -> "Indholdsfortegnelse". Her er et eksempel på en indholdsfortegnelse fra en større opgave. Læg mærke til, at det samme sidenummer kan optræde flere gange - og at nogle sidenumre slet ikke er med. Det afhænger af hvor overskrifter og underoverskrifter er indsat. I denne opgave er der ikke en side med litteraturhenvisninger. De står forneden på hver side i opgaven, og fremgår derfor ikke af indholdsfortegnelsen. Titelblad s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning og problemformulering s. 3 Landboreformernes forløb i Danmark s. 4 Impulser fra udlandet s. 4 Statsmagtens og godsejernes interesser s. 4.. Sammenfatning s. 7 Et eksempel på udskiftning: Landsbyen Årslev s. 8 Situationen før udskiftningen s. 8 Sammenfatning s. 10 Hvem tabte, hvem vandt? s. 11 Statsmagt og godsejere s. 11 Konsekvenserne for samfundsøkonomien s. 13 Konklusion s. 15 Litteraturliste s. 16 Bilag A-C s. 19 Som regel kan du først skrive indholdsfortegnelsen, når hele opgavebesvarelsen i øvrigt er færdig. Indledningen Besvarelsen bør forsynes med en indledning. I den kan du gøre rede for, hvordan du har besluttet at gå frem, og hvorfor du netop går frem på denne måde ikke hvorfor du har valgt denne opgave/disse fag. Indledningen har til formål at gøre det lettere for læseren at orientere sig i teksten, idet det er her, at afgrænsning, problemstilling og fremgangsmåde (metode) fremlægges. Meget ofte kan indledningen først skrives, når den øvrige del af opgaven er klar. Selve besvarelsen Titlen/Opgaveformuleringen vil ofte være dit første, faste holdepunkt. Den ligger naturligvis inden for den afgrænsning af emneområdet, du er kommet frem til sammen med dine vejledere. Ofte vil den være udformet således, at den giver dig en ide om, hvorledes din besvarelse skal opbygges. Når du har fået klarlagt titlen, kan du udforme en disposition i hovedpunkter, og efter denne kan du så indrette din bearbejdning af materialet. Du må være indstillet på, at denne foreløbige disposition må ændres på visse punkter undervejs, og at det kan ske helt frem til sidst i opgaveperioden. Du skal sørge for, at alle delspørgsmål besvares med passende vægt. 8

Almene arbejdsformer SRP er en fordybelsesopgave. Man skal demonstrere, at man er i stand til at behandle et område ud fra en faglig synsvinkel, og at problemet behandles bedst dvs. med størst omhu ved at bringe flere fag i og deres faglighed i spil. I de fleste fag er det nødvendigt at arbejde med et skriftligt materiale, som enten er genstanden for selve opgavearbejdet (primærlitteratur), eller som bruges som baggrundslitteratur for dette arbejde (sekundærlitteratur). Specielt mht. brugen af sekundærlitteratur er det vigtigt at sortere i materialet. Du har måske skaffet dig langt mere materiale end du skal anvende. Brug så din foreløbige disposition til at skelne mellem relevant og irrelevant sekundærlitteratur. Rent praktisk er det en god ide under arbejdet med både primær- og sekundærlitteraturen at tage notater (data, citater, resuméer, referater, skæve indfald og gode idéer). Det er endvidere fornuftigt at skrive dine notater på løsblade (kun den ene side af papiret), for så er de lettere at sortere og omarbejde efterhånden som arbejdet skrider frem. Det er i mange tilfælde i arbejdet med sekundærlitteraturen at du finder materiale og inspiration til at besvare opgaven, men det er vigtigt at du bruger sekundærlitteraturen på en ærlig måde. Det er absolut tilladt at bruge teorier, synspunkter mv. fra sekundærlitteraturen, men husk altid at fortælle hvem der er ophavsmanden. Der må for læseren ikke være tvivl om synspunkterne er dine personlige eller om de er lånt et sted. Skriver du bare af uden at opgive din kilde, bliver det betragtet som snyd. Vær altså omhyggelig med kildeangivelser. Det er naturligvis kun udmærket at du præsenterer dine synspunkter på stoffet, men sørg for at du ikke blot skriver "Jeg synes sådan og sådan...", men at du også belægger dine synspunkter med argumenter og eksempler. Det vil også betragtes som udmærket og selvstændigt, hvis du ikke blot refererer dine kilder (sekundærlitteraturen), men også er i stand til at vurdere dem - dvs. tage stilling til sekundærlitteraturens værdi på en argumenterende måde. Skriv - og skriv om Der er ikke nogen bedre måde at tilegne sig stof på end ved at skrive det ned. Det er derfor særdeles vigtigt, at du til stadighed under udarbejdelsen af din besvarelse formulerer dig skriftligt. Det gælder både, når det er dine egne ideer, og når det er bearbejdelse af noget, andre har skrevet. Men du må gøre dig helt klart, at de første formuleringer ikke altid er de bedste. Indstil dig altså på at skulle skrive om. Når du får opgaveformuleringen udleveret, er det en god ide først at læse den for at forstå den; dernæst bør du læse den samtidig med, at du skriver alle de ideer ned (brug mindmap, brainstorming og lign.), den giver dig, og til sidst bør du læse den for at strukturere titlen og de ideer, den gav dig. Når du skriver, så pas på med sproglig afsmitning det er vigtigt at huske at omskrive den valgte litteraturs specielle eller måske meget akademiske sprog, til det faglige sprog, der normalt anvendes i undervisningen. For det første mindsker det risikoen for at blive anklaget for afskrift, for det andet viser du dermed forståelse for det faglige indhold i den anvendte litteratur. At strukturere Du skal hele tiden, mens du arbejder med opgaven, forsøge at vurdere, hvad der er væsentligt, og hvad der er uvæsentligt i forhold til din foreløbige disposition. Samtidig bør du, mens værket skrider frem, vurdere, om den foreløbige disposition nu også er hensigtsmæssig. Det vil sige, at den ikke gør det vanskeligere at få din opgave til at hænge sammen. Gør den det, må du nyvurdere dispositionen og eventuelt lave den om - men selvfølgelig kun, hvis det emne, du ikke kunne få passet ind i den foreløbige disposition, er væsentligt nok i forhold til opgavens problemstilling. 9

Konklusion Eventuelle bilag Litteraturlisten I de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt for dig at strukturere din besvarelse således, at der jævnligt undervejs forekommer nogle delkonklusioner. Men det er vigtigt, at du til sidst samler trådene op - eventuelt ved at resumere delkonklusionerne - sådan at du kan give en sammenfattende vurdering (jvf. 3.4.1.). Bilag er ofte en uundværlig del af besvarelsen. Der kan være tale om statistiske tabeller, måleresultater, illustrationer, kopier af avisartikler o. lign. men det kunne også være en helt anden form for bilag, fx i form af et USB stik eller en CD. Sidst i opgaven placeres en liste over det anvendte materiale. Dvs. alt det materiale (bøger, film, filer,...), som du har benyttet til din besvarelse. Det gælder også den litteratur m.v., du har brugt, inden du fik selve opgavetitlen udleveret. Læs i øvrigt pkt. 4. om udformning af litteraturlisten. 6. PRAKTISKE FORHOLD Generelle praktiske forhold Der er en lang række praktiske forhold, du skal være opmærksom på, og det kan få alvorlige følger for dig, hvis du ikke kender reglerne. Læs derfor dette afsnit ekstra grundigt. Helst ikke flere sider end opgaveformuleringen forventer! Sprog Format Opgaveformuleringen angiver forventet omfang i A4-format. Dette er med mindre andet er angivet i opgaveformuleringen - inklusiv noter og litteraturliste, men eksklusiv titelblad, resumé og indholdsfortegnelse, ligesom evt. tabeller og øvrige bilag heller ikke medregnes. Husk i øvrigt at nummerere siderne i besvarelsen fortløbende. Også de ovenfornævnte tabeller og bilag kan nummereres. Men ikke med samme type, som opgavebesvarelsen. Fx Opgavebesvarelsens sider nummererer du s. 1, 2, 3 osv. Bilagssider nummererer du i, ii, iii osv. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes med engelsk, tysk eller fransk. Spørg Lone Vinum. Du skal skrive med 1½ linjeafstand og sædvanlig typestørrelse (12 pkt), samt passende margin (fx 3 cm). 10

Citater og kildehenvis ninger Når du anfører et citat, der fylder mere end 2 linjer i normalteksten, skal du rykke teksten længere ind på linjen, f.eks. yderligere 2 cm, og skrive citatet med enkelt linjeafstand. Husk at citere korrekt og med angivelse af kilde - og så skal der jo sættes citationstegn før og efter citatet. Når du henviser til et sted i en bog, artikel el.lign., skal det ske på en sådan måde, at læseren let og sikkert selv vil kunne finde og kontrollere din henvisning. Også når du citerer direkte i din opgavetekst, skal der være anførselstegn omkring citatet, der skal være en præcis litteraturhenvisning, og så skal citatet være pinligt korrekt. Du skal ikke rette i sproget eller stavemåden. Du kan godt udelade dele af den oprindelige tekst i dit citat, men så skal du vise at du har fjernet noget, f.eks. med (...). Et korrekt citat kan se således ud i din opgave: Kühle skriver om overgangen til selveje i landbruget: "I perioden 1790-1810 blev ca. 3/5 af landets gårde selvejergårde. Det var vel nok den hidtil voldsomste og hurtigste omvæltning i Danmarkshistorien (...)" (Kühle, s.86) Citatet er skrevet i kursiv for at fremhæve, at det ikke er dig, der har ordet. Litteraturhenvisningen foretages bedst i Words fodnote- eller slutnotesystem eller som vist ovenfor i parentes efter citatet. En god og praktisk måde at gøre det på er i en parentes at skrive forfatterens navn, evt. udgivelsesår (hvis han har skrevet flere bøger/artikler, du bruger) og sideangivelse. Henvisningen kan f.eks. se således ud: (Gardiner 1964 s. 12-25) eller (Den kroniske uskyld s. 15). Litteraturhenvisninger og noter En litteraturhenvisning er ikke det samme som en note. I en note uddyber og forklarer du noget, du skriver i opgaven. Men som regel er noter overflødige, for hvis der er noget i teksten der skal forklares nærmere, så bør du gøre det i teksten i stedet for i en separat fodnote! Mange forklarende noter er en pest for læseren. Litteraturhenvisninger kan der derimod næsten ikke blive for mange af. Litteraturhenvisninger gør at læseren kan kontrollere, hvor du har dine oplysninger fra og om du bruger dine oplysninger på en fornuftig måde. Litteraturhenvisninger laves lettest med notefunktionen i Word. Vælg menupunktet "Indsæt" -> "Fodnote". Det mest læservenlige er som regel at placere fodnoterne nederst på hver side. Giv hver henvisning sit fortløbende nummer med arabertal gennem hele opgaven. Når du henviser til et websted skal du kopiere adressen fra adresselinjen i din browser det sted på hjemmesiden, du har oplysningen fra og sætte den ind i din litteraturhenvisning. I fag hvor der indgår analyse af litterære tekster er det ofte nødvendigt at henvise meget præcist til bestemte steder i en tekst. Her bør man ofte supplere sidehenvisningen med en linjehenvisning. Hvis man i den sammenhæng har mange, lange litteraturhenvisninger og noter, bør du i stedet for fodnoter lave en samlet noteliste, som placeres lige inden litteraturlisten. HUSK at den litteratur der nævnes i fodnoter også skal opføres i litteraturlisten. 11

Vær omhyggelig med litteratur listen Alle de benyttede bøger, artikler m.m skal anføres i din litteraturliste. Du skal anføre værkerne efter forfatterens efternavn og skrive titel, udgave, trykkested eller forlag og trykkeår, fx Kühle, Ebbe: "Danmark - Historie - Samfund" 2. udgave 2. oplag (Gyldendal, 1995) Hvis der er flere forfattere kan du skrive: Carlsen, Jesper m.fl.: "Paradokset Italien. Kilder til Italiens historie 1861-1995" 2. udgave (Marko, 1995) Hvis der er tale om et værk hvor hver forfatter har skrevet en del af bogen kan du f.eks. skrive sådan her: Ørsted, Peter: "Et verdensrige af bystater" i Mogens Carstensen m.fl. (red): "Menneske - Samfund - Historie. Kapitler af verdenshistorien" (Gyldendal, 1988) Kilder anfører du efter kildens ophavsmand, fx: Watkins, Arthur A: Tale i USA's senat 22.1.1951. Fra Congressional Record 82. Congress 1st Sessions, s. 511.17. Her fra: Bjørneboe, Lars m.fl.: "USA s krig i Korea. Amerikanernes samfund og verdensmagt under Den Kolde Krig" (Gyldendal, 1981) s. 94-96 Det er lidt besværligt, men når du henviser til Watkins' tale i opgaven kan du bare bruge hans efternavn og sidetallet i bogen. Og andre kan hurtigt finde kilden. Eksempel på angivelse af artikel fra tidsskriftet Skalk : Jørgensen, Lars: Kongeriget i Østersøen, in Skalk 1990 nr. 4 s. 3-9. Ved artikler er det vigtigt at præcisere, i hvilket nummer og på hvilke sider den pågældende artikel står, så læseren kan finde den. Husk at få alt anvendt materiale med, også avisartikler o. lign. Hvis der er benyttet materiale fra elektroniske medier (tv, radio, lydoptagelse, Internettet eller lign), skal kilden også angives og med kopi/udskrift vedlagt. Websteder anfører du med adressen fra webstedets "officielle" indgang (brug "kopier" og "indsæt"): http://newdeal.feri.org/ Materialet skal foreligge som fx båndkopi, DVD med internetfil eller papirkopi, og det skal vedlægges opgaven. Dette er for at sikre, at der ikke forekommer henvisninger, der ikke kan dokumenteres. I nogle fag er det ofte naturligt, at litteraturlisten er opdelt i 2 dele: Primærtekster (De tekster, du har analyseret og undersøgt). Sekundærtekster (De tekster, der er blevet brugt som hjælpemidler i undersøgelserne; det kan fx være opslagsværker om forfatteren, genren eller perioden eller anmeldelser). Hvis du er i tvivl, så spørg din vejleder. Manglende henvisninger, en ufuldstændig litteraturliste eller uklare blandingsformer mellem referat og citat vil uvilkårligt give anledning til mistanke om snyd. Underskrift Sker elektronisk i forbindelse med at du afleverer din besvarelse. 12

Bilag Aflevér til tiden! Velvalgte bilag er en god ting. Centrale kilder, oversigtskort, tidslinjer, statistikker, spørgeskema, forsøgsdata, små biografier over vigtige personer osv. kan være nyttige. Du kan henvise til bilagene i din opgave med det almindelige system for litteraturhenvisninger. I fodnoten skriver du så fx: Se bilag B Bilag til din opgavebesvarelse kan "struktureres" med bogstaver A, B, C osv. ønsker du at nummerere bilagssiderne skal nummereringen være forskellig fra sidetalsnummereringen i den egentlige opgavebesvarelse. I forbindelse med hvert bilag skriver du, hvor du har oplysningerne i bilaget fra. Hvis bilagene ikke er lavet af dig selv skal du også huske at skrive dem (eller de værker, de er taget fra) på litteraturlisten. Afleveringstidspunktet, som står på titelbladet, du får udleveret ved opgaveperiodens start, skal overholdes. Kan du af en eller anden grund ikke overholde afleveringstidspunkt, så kontakt skolen telefonisk før fristen er overskredet tlf. nr. 64 41 22 72. Hvis du bliver syg Hvis du bliver syg i opgaveperioden, skal du straks kontakte skolen på telefon 64 41 22 72 og tale med Lone Vinum. 23/9-2014 /LV 13