18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern handel i multinationale selskaber. En stor del af den frie internationale handel er altså ikke nødvendigvis så fri igen, men foregår indenfor det samme firma. En stor del af den interne handel er med computerudstyr og elektronik samt transportudstyr. Den internationale handel indenfor multinationale virksomheder er en direkte konsekvens af den internationale arbejdsdeling, hvor halvfabrikata og færdige varer produceres, hvor det er bedst og billigst. Det er dog nødvendigt med internationalt politisk samarbejde for at modvirke handlens negative effekter; overskud kan flyttes fra et land til et andet for at undgå høj erhvervsbeskatning, og de multinationale selskaber kan udnytte mere lempelig miljø- og arbejdsmiljøregler i mindre udviklede lande. De multinationale selskaber er altså på flere måder en udfordring for det internationale samarbejde. Via WTO skal man sørge for, at produktionen og konkurrencen i verden sker udfra parametre som løn og produktivitet og ikke udfra parametre som dårligt miljø og arbejdsmiljø. På den økonomiske side skal man sørge for, at virksomheder og privat personer ikke kan unddrage sig skat ved at overføre indkomster fra et land til et andet. I første omgang kan man indføre oplysningsregler og minimumssatser for erhvervsbeskatningen i EU, men på længere sigt bør det internationale samarbejde om beskatningen af disse virksomheder være ligeså international som de multinationale selskaber. Et første trin på vejen til et bedre internationalt samarbejde om kontrol og beskatning af de multinationale virksomheder er at få overblik over emnet. På EU plan bør man indhente og offentliggøre relevante statistiske oplysninger til hjælp for de internationale samarbejdsudvalg, skattevæsnet og andre med interesse for multinationale selskaber. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\multinationale-av.doc
2 INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Vi bliver i stigende grad en del af den globale verden, og cirka 40 procent af det danske bruttonationalprodukt eksporteres til andre lande. Handlen over landegrænser foregår ikke kun imellem forskellige virksomheder, men i stigende grad imellem forskellige afdelinger af det samme selskab. Multinationale virksomheder sender varer over landegrænser til videre forarbejdning og eventuelt til salg. Men man skal ikke være blind for, at den interne handel over landegrænser også kan være en metode til at reducere skattebetalingerne i nogle lande. De multinationale selskabers virke er derfor en udfordring til internationalt samarbejde om skattepolitikken. Multinationale selskabers handel Det er langt fra alle lande, der opgør varehandlen på virksomheder altså hvem der eksporteres til eller importeres fra. Danmarks Statistik opgør f.eks. kun varehandlen på varetyper altså hvad der eksporteres eller importeres. I tabel 1 er det dog opgjort for Japan og USA hvor stor en del af den samlede eksport og import, der var intern handel i en multinational virksomhed. I tabellen ses, at cirka en tredjedel af eksporten fra og importen til USA og Japan var internt handel i et multinationalt selskab. Generelt er andelene højere for USA end for Japan. Indenfor de sidste ti år har der især i Japan været en stigende tendens i disse andele. Således er den interne handel i multinationale virksomheder steget fra 16,6 til 30,8 procent for eksportens vedkommende og fra 14,7 til 23,9 procent for importens vedkommende. Hvis man ukritisk overfører andelene fra USA og Japan til danske forhold, svarer det til, at 120-150 mia. kroner af henholdsvis den danske eksport og import er handel imellem afdelinger i samme multinationale selskab. Tabel 1. Grænseoverskridende handel indenfor samme virksomhed, 1999 Andel af samlede eksport Andel af samlede import USA heraf 36,2 39,4 Amerikansk moderselskab 27,7 17,2 Udenlandsk moderselskab 8,6 22,2 Japan heraf 30,8 23,6 Japansk moderselskab 28,6 14,8 Udenlandsk moderselskab 2,2 8,8 Kilde: OECD Economic Outlook no. 71, uddrag af Table VI.2.
3 I tabel 1 ses også, at det er moderselskaberne, der står for den største andel af eksporten, mens datterselskaberne i USA står for den største andel af importen. Det tyder altså på, at den primære varestrøm går fra moderselskaberne til datterselskaberne. Altså fra amerikanske moderselskaber til udenlandske datterselskaber (stor andel af den amerikanske eksport) og fra udenlandske moderselskaber til amerikanske datterselskaber (stor andel af den amerikanske import). Det kan være tegn på, at datterselskaberne placeret i USA og de datterselskaber, amerikanske moderselskaber har rundt om i verden, i overvejende grad er afsætnings- og distributionsselskaber altså selskaber, moderselskaberne sender varer og/eller halvfabrikata til, men som i mindre omfang sender varer den anden vej. Den samme tendens kan ses i tabel 2, hvor der er fokuseret på USA. Tabellen viser importen og eksporten i USA målt i dollars. Målt på denne måde er importen noget større end eksporten, da USA har et stort underskud på sin handel overfor udlandet. I tabellen ses, at amerikanske datterselskaber med udenlandsk moderselskab internt importerer langt mere, end de eksporterer, idet importen i 1999 var 228,7 mia. dollars, mens eksporten var 58,9 mia. dollars. Modsat importerede amerikanske moderselskaber internt i virksomheden mindre, end de eksporterede til deres datterselskaber i udlandet. Det tyder altså på, at selvom nogle virksomheder benytter sig af dattervirksomheder til at få produceret billige varer rundt om i verden, har (i hvert fald de amerikanske) moderselskaber overskud på deres interne handel med datterselskaberne. Som helhed er en stor del af produktionen altså stadigvæk i moderselskaberne. Tabel 2. Handel indenfor samme virksomhed, USA 1999 Eksport Import mia. USD Samlet handel 684,5 1.029,9 Intern handel i multin. selskaber 247,8 405,8 heraf Amerikansk moderselskab 189,6 117,2 Udenlandsk moderselskab 58,9 228,7 Transport udstyr 43,8 138,0 Computerne og elektronisk udstyr 52,0 142,1 Kilde: OECD Economic Outlook no. 71 Table VI.2 og table VI.5 samt egne beregninger.
4 Nederst i tabel 2 er vist de varegrupper, som har den største interne handel over den amerikanske grænse. Både på eksporten og importen er det transportudstyr samt computerne og elektronisk udstyr, der er stor intern handel med. Således er cirka 14 procent af den samlede amerikanske eksport salg af transportudstyr eller computerne o.l. fra en amerikansk afdeling af et multinationalt selskab til en afdeling i udlandet. Den interne handel med disse varegrupper udgør hele 27 procent af den samlede amerikanske import. Således er cirka 60 procent af importen af transportudstyr og computere o.l. til USA handel fra en del af et multinationalt selskab til et andet. Tallene nederst i tabel 2 tyder altså på, at der indenfor nogle varegrupper er en massiv handel indenfor de multinationale virksomheder. Det tyder på, at komponenterne til produktionen i høj grad laves af afdelinger i flere forskellige lande. Danske multinationale selskaber De multinationale selskaber og deres interne handel over landegrænser findes også til og fra Danmark selvom omfanget som nævnt er umuligt at fastsætte. I Danmark findes der godt 3.500 virksomheder, der er filial af et udenlandsk aktieselskab og/eller har et udenlandsk moderselskab. I tabel 3 er disse virksomheder opgjort udfra antallet af beskæftigede. I 1998 beskæftigede de udenlandsk ejere datterselskaber i Danmark ifølge Det Økonomiske Råd tilsammen 170.127 personer, hvoraf de 20 største virksomheder beskæftigede cirka en fjerdedel. Tabel 3. Udenlandsk ejede virksomheder, antal ansatte, 2000 0-1 2-4 5-9 10-19 50-99 >100 1.184 505 424 443 227 326 Kilde: Købmandsstandens Oplysnings Bureau (KOB). I tabel 4 er de 20 største danske datterselskaber vist opgjort efter bruttoavance. For produktionsvirksomheder er bruttoavancen typisk defineret som omsætningen fratrukket produktionsomkostningerne (til råvarer, lønninger etc.). Alle de danske filialer af udenlandske aktieselskaber er ikke medtaget i tabellen, da filialerne ikke laver et særskilt regnskab for aktiviteterne i Danmark, og man dermed heller ikke har et tal for den bruttoavance, der er opnået i Danmark. For en god ordens skyld skal det også bemærkes, at tabel 4 kun angiver virksomhedernes hovedbeskæftigelse. Mange af virksomhederne har givet deres størrelse - en bred portefølje af arbejdsområder; f.eks. driver IBM også konsulentvirksomhed.
5 De multinationale selskabers muligheder for at opbygge sig på forskellige måder, betyder også, at listen i tabel 4 ikke nødvendigvis er helt fyldestgørende og dækkende. Moderselskabet til det danske datterselskab er f.eks. ikke altid den samlede koncerns moderselskab, derfor ligger f.eks. Kuwait Petroleum (Danmark) s moderselskab i Holland, selvom koncernen stammer fra Kuwait. Tilsvarende kan dele af en virksomhed være udenlandsk ejet uden, at virksomheden decideret har et udenlandsk moderselskab. F.eks. er 42 procent af TDC koncernens aktier ejet af det amerikanske selskab Ameritech, hvilket ikke er nok til, at TDC figurerer på listen. Tabel 4. 20 største danske dattervirksomheder - målt på bruttoavancen, 2000 Firma Primære produktion Moderselskabets hjemland Bruttoavance, 1.000 kroner NCC Danmark A/S Bygge- og anlæg Sverige 2.210.145 Nokia Danmark A/S Telekommunikation Finland 1.451.144 A/S Dansk Shell Motorbrændstof, brændsel mv. Storbritannien 1.287.000 IBM Danmark A/S Databehandling Sverige 1.209.077 A/S Arovit Petfood Færdigt foder til kæledyr USA 854.193 H & M Hennes & Mauritz A/S Tøjforretninger Holland 770.640 Arriva Danmark A/S Bus- og togstrafik mv. Storbritannien 703.611 SAS Danmark A/S Autoreparationsværksteder Sverige 699.300 Kuwait Petroleum A/S Motorbrændstof mv., servicest. Holland 634.483 CP Kelco ApS Andre næringsmidler i øvrigt USA 578.191 Grundfos A/S Elmotorer, generatorer m.v. Schweiz 577.025 Sony Nordic A/S Engros radio og TV Holland 556.607 De Danske Spritfabrikker A/S Fremst. af spiritus Sverige 547.291 Flextronics International DK Fremst. af telemateriel Sverige 541.318 Eurest A/S Kantiner Storbritannien 504.792 Man B & W Diesel A/S Skibsmotorfabrikker Tyskland 501.557 Hilton International Nordic Hoteller Sverige 498.815 Unilever Danmark A/S Levneds- og rengøringsmidler Holland 489.964 Compaq Computer ApS Kontor- og edb-udstyr USA 480.495 Giga ApS Trykte og integrerede kredsløb USA 458.376 Anm.: Listen er ekskl. finansielle selskaber. Bruttoavancen er typisk differencen mellem omsætning og produktionsomkostninger herunder vareindkøb og løn. Kilde: Købmandsstandens Oplysnings Bureau (KOB). I tabel 4 ses det, at de 20 største danske dattervirksomheder - målt på bruttoavancen er spredt over en lang række brancher. Næsten en tredjedel af virksomhederne arbejder dog indenfor elektronisk udstyr og telekommunikation, hvilket peger i retning af, at disse varegrupper kan udgøre en stor del af den multinationale handel over den danske grænse ligesom det er tilfældet i USA. Det gælder virksomhederne Nokia, IBM, Sony, Flextronic, Compaq og Giga.
6 Derudover kan resten af virksomhederne på listen opdeles i to lige store grupper; traditionelle produktionsvirksomheder og virksomheder, der beskæftiger sig med service, detailhandel eller anden virksomhed, der kræver, at man er fysisk til stede på det danske marked. Den sidste gruppe virksomheder omfatter bl.a. NCC, H&M, Arriva, Eurest og Hilton. Også mange af verdens absolut største multinationale virksomheder er repræsenteret i Danmark. Ser man på FN s oversigt over de største multinationale virksomheder i verden (målt på udenlandske aktiver) er langt de fleste repræsenteret i Danmark enten med datterselskaber eller filialer. Listen indeholder bl.a. en lang række bilproducenter som General Motors, Ford, Toyota, DaimlerChrysler og Volkswagen samt olieselskaber som Shell, Exxon, BP og Mobil. International samarbejde nødvendig Multinationale selskaber udnytter selvfølgelig de muligheder, der er ved at være etableret rundt om i verden. Og da vi som forbrugere har interesse i at få varerne så gode og billige så muligt, er det en fordel, så længe man undgår faldgruberne. Faldgrubberne er bl.a., at produktionen foretages et andet sted i verden, for at det multinationale selskab kan udnytte mere lempelig miljø- og arbejdsmiljøregler. Den interne handel over landegrænser kan også udnyttes til at undgå beskatning i lande med høj virksomhedsbeskatning. Det gøres bl.a. ved at sætte priserne i den interne handel over landegrænserne, således at overskuddet bliver mindre i lande med høj erhvervsbeskatning (transferpricing). Det er altså en måde at flytte indkomst fra en afdeling til en anden. Det Økonomiske Råd har vurderet, at i 1995 til 1997 var indkomsttransformationen fra Danmark til udlandet på 20-40 mia. kroner per år. Indkomsttransformation indeholder både transferpricing, lånearrangementer og danskeres (hemmelige) placering af formue i udenlandske banker. De multinationale selskaber er altså på flere måder en udfordring for det internationale samarbejde. Via WTO skal man sørge for at produktionen og konkurrencen i verden sker udfra parametre som løn og produktivitet og ikke udfra parametre som dårligt miljø og arbejdsmiljø. På den økonomiske side skal man sørge for, at virksomheder og privat personer ikke kan unddrage sig skat ved at overføre indkomster fra et land til et andet. I første omgang kan man indføre oplysningsregler og minimumssatser for erhvervsbeskatningen i EU, men på længere sigt bør det internationale samarbejde
7 om beskatningen af disse virksomheder være ligeså international som de multinationale selskaber. Et første trin på vejen til et bedre internationalt samarbejde om kontrol og beskatning af de multinationale virksomheder er at få overblik over emnet. På EU plan bør man indhente samme handelsoplysninger, som er tilgængelig i USA og Japan, så man kan få overblik over omfanget af multinationale selskabers interne handel over landegrænser. Andre statistiske oplysninger kan også være til hjælp for de internationale samarbejdsudvalg, skattevæsnet og andre med interesse for multinationale selskaber.