Fynsværket grønt regnskab 2012
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 14 Oplysninger om miljøforhold 23 Miljødata 28 Myndighedsudtalelse 35 Virksomhedens navn : Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon : 88 27 50 00 www.vattenfall.dk Værkets navn : Fynsværket Havnegade 120 5000 Odense C Telefon : 88 27 50 00 Kontaktpersoner : Miljøkoordinator Egon Raun Hansen egon.raunhansen@vattenfall.com Sikkerhedsleder Tina Harhorn tina.harhorn@vattenfall.com CVR-nr. : 21-31-13-32 P-nr. : 1.005.171.544 Jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 (3. marts 2010) påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. Det drejer sig om følgende værker : Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen en gang årligt, men kan nøjes med at udarbejde et grønt regnskab hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at fortsætte med at udarbejde og offentliggøre et grønt regnskab hvert år ud fra den betragtning, at det er til fordel for både virksomheden og offentligheden med en status over, hvad der er gået godt i årets løb, og hvor der er plads til forbedringer. 2
Vattenfall i 2012 Vattenfall er et europæisk energiselskab med omkring 33.000 medarbejdere i Danmark, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. Heraf er der cirka 650 medarbejdere i Danmark. Vattenfall ejer tre kul- og biomassefyrede kraftvarmeværker og et affaldsfyret kraftvarmeanlæg i Danmark, halmlinjen på Køge Biopillefabrik, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Derudover ejer Vattenfall også en lang række land- og havvindmøller. De danske kraftvarmeværker er en del af Vattenfalls største forretningsdivision, Business Division Production, der omfatter både kernekraft, vandkraft, brunkulsanlæg og termiske anlæg. Den danske organisation er placeret i forretningsenheden for termiske anlæg, Business Unit Thermal, der har gas-, kul- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg placeret i Tyskland, Holland og Danmark. Vattenfall oplever fortsat pressede markedsforhold og har hovedfokus på økonomisk konsolidering. Men al energiproduktion påvirker miljøet, og som en af Europas største virksomheder i branchen har vi et stort ansvar at leve op til. Virksomheden fik i 2012 nye bæredygtighedsmål for de kommende år. Bæredygtighedsmålene består af tre områder : Vattenfall skal inden 2020 have reduceret CO 2 - udledningerne fra ca. 90 til 65 mio. tons årligt, vokse hurtigere end markedet inden for vedvarende energi i Nord- og Nordvesteuropa samt satse mere på energieffektivisering. Det er ambitiøse mål, og der er store udfordringer forbundet med at nå dem. Men det er nødvendigt, hvis Vattenfall skal følge den strategiske retning, der er udstukket, og leve op til visionen om at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. 3
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Fynsværket i 2012 Det samlede produktionsbillede for 2012 viser en stigning i den samlede produktion på mere end 10 % i forhold til sidste år. Trods fremgangen ligger årets produktion dog under de foregående års produktion, ligesom hele produktionsfremgangen skyldes en forøgelse af produktionen på det kulfyrede anlæg FYV7. Den manglende produktion på det halmfyrede anlæg, FYV8, skyldes forårets store udfordringer med at indtrimme anlægget efter ombygningen til medforbrænding af flis og en vedvarende mangel på halm frem til den nye høst i september. Manglen på halm viste sig så stor, at anlægget måtte stoppes i næsten 2/3 af tiden fra april til september på trods af samfyringen med 50 % flis. Den ufrivillige produktionsbegrænsning på FYV8 og produktionsstigningen på den kulfyrede FYV7 betyder, at den CO 2 neutrale andel af produktionen på Fynsværket midlertidigt er faldet fra ca. 16,5 % i 2011 til 15 % i 2012. Der blev iværksat adskillige tiltag i årets løb for at forbedre miljøanlæggene. Afsvovlingsanlægget på FYV7 blev levetidsforlænget, og deno x anlægget blev optimeret og anlæggets styring forbedret. Udledningen af NO x blev næsten 25 % mindre end sidste år på trods af stigningen i produktionen. Fjernelsen af kvælstofoxider i deno x anlægget er nu så effektivt, at vi er meget tæt på det, der er teknisk og miljømæssigt muligt. Der arbejdes fortsat med at forny værkets tilladelse til at udlede kølevand i Odense Fjord. Tilladelsen blev i 2012 midlertidigt forlænget til 1. juni 2014, men har i realiteten været under behandling i mange år. I løbet af årene er sagsbehandlingen blevet stadig mere omfangsrig og kompliceret. Ved slutningen af året var rammerne for indholdet i de redegørelser og beskrivelser, der skal udarbejdes, inden myndighederne kan behandle ansøgning om fornyet tilladelse, dog afklaret så meget, at arbejdet for alvor kunne sættes i gang. Fynsværket har desværre haft svært ved at leve op til de gode resultater på arbejdsmiljøområdet, der blev opnået i 2011, hvor vi ikke havde arbejdsulykker med fravær. I 2012 kom ikke mindre end seks interne medarbejdere ud for en ulykke med fravær til følge. Tilsvarende kom fem eksterne medarbejdere så alvorligt til skade under arbejde på Fynsværket, at det resulterede i fraværsdage. Det er således ikke lykkedes os at fastholde ulykkesstatistikken på nul. Med et nyt sikkerhedsprogram, der blev igangsat i 2012, og som er gældende for alle de danske kraftværker, håber vi at vende udviklingen ganske hurtigt. Programmets formål er at øge sikkerheden for både interne og eksterne medarbejdere gennem adskillige initiativer, der forbedrer arbejdsprocesserne og øger opmærksomheden på adfærd og kultur. marts 2013 klaus Winther kraftværkschef 4
Basisoplysninger Virksomhedstype Fynsværket består af to el- og varmeproducerende anlæg, der begge har en indfyret effekt på over 50 MW. Virksomheden er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. I 2012 er det således under listepunkt 1.1a for det kul/olie fyrede anlæg og 1.1b for det halmfyrede anlæg. Hovedaktiviteter : Biaktiviteter : El- og fjernvarmeproduktion Fremstilling af afsaltet spædevand (permeat) til fjernvarmenettet. Beskrivelse af værket Fynsværket producerer elektricitet og fjernvarme i samproduktion på to kraftvarmeanlæg. FYV7 er kulog oliefyret, mens FYV8 er halmfyret. Den grundlæggende proces på begge anlæg er at omdanne brændselsenergien til fjernvarme og elektricitet. Brændslerne bliver ledt til kedlen, og varmeenergien fra forbrændingen omsættes i kedelrørene til damp, der strømmer til turbinen. I turbinen omsættes dampens energi via turbineskovlene til en roterende bevægelse, der omsættes til elektricitet i generatoren. Produktionen af både elektricitet og fjernvarme sker ved at lede dampen fra turbinen gennem fjernvarmevekslerne og udnytte dens restvarme til produktion af fjernvarme. Fjernvarmen ledes til akkumulatortanken, hvorfra den sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres til senere brug. Røggassen fra forbrændingen ledes gennem et eller flere posefiltre, der fanger mere end 99,5 % af flyveasken. På FYV7 ledes røggassen også gennem et røggasrensningsanlæg, der fjerner mere end 90 % af kvælstofoxiderne og 95 % af svovlindholdet. På FYV8 ledes røggassen normalt gennem et røggaskondenseringsanlæg, der producerer fjernvarme og samtidig fjerner ca. 95 % af svovl- og saltsyreindholdet fra røggassen. Ud over forskellen i brændsler og størrelse er den helt afgørende forskel på FYV8 og FYV7, at FYV7 kan producere elektricitet i perioder, hvor der ikke er brug for fjernvarme. FYV7 er derved med til at sikre, at elproduktionen kan opretholdes hele året rundt. 5
Fynsværket Grønt regnskab 2012 6
Hoveddata FYV7 FYV8 Kapacitet el, maks. (MW) brutto 388 38 Ydelse ved samproduktion Kapacitet el, maks. (MW) netto 312 35 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 450 85 Idriftsat 1991 2010 Brændselsforbrug Kul (ton/time) 135 - Halm (ton/time) - 28,4 Afsvovlingsanlæg Ja Nej DeNO x -anlæg Ja Nej Røggaskondenseringsanlæg Nej Ja Kullager 579.000 ton Nej Olielager Maks. 13.500 m 3 Nej Halmlager (ton/år) Nej 1.260 Skorstene 237 m 90 m Antal ansatte ultimo 2012 125,5 ansatte inkl. medarbejdere på Odense Kraftvarmeværk i henhold til bemandingsaftale 7
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Væsentlige miljøforhold Produktionen af el og varme indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Råvareforbruget på Fynsværkets to produktionsanlæg består først og fremmest af brændsel og vand. Endvidere anvendes brændt kalk i forbindelse med røggasrensning på FYV7. Syre og lud anvendes til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. Lud bruges også i forbindelse med kondenseringen af røggassen på FYV8. En række andre kemikalier anvendes i små mængder i forbindelse med værksteds- og vedligeholdelsesarbejder. Rent overfladevand og rent skyllevand fra vandfremstilling til fjernvarmenettet ledes til Odense Kanal. Overfladevand og processpildevand, der ikke er rent nok til direkte udledning, ledes til opsamlingsbassiner og bliver genbrugt. Sanitært spildevand og vand, der ikke kan genbruges, ledes til rensning på Ejby Mølle spildevandsrensningsanlæg. Kølevand hentes fra og genudledes til Odense Fjord. Udledningen af vand, der har været brugt til køling, forårsager en beskeden temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst, iltindhold og dyreliv. Ved lave iltkoncentrationer tilsætter Fynsværket ilt til kølevandet, så risikoen for iltsvind reduceres. Mineralprodukter genbruges på følgende måder : Flyveaske fra kulfyring (kulflyveaske) anvendes i cement- og betonindustrien og til opfyldningsprojekter i forbindelse med vejarbejde. Slagge fra kulfyring (kulbundaske) anvendes primært i produktionen af isoleringsmaterialer. TASP * fra afsvovlingsprocessen på FYV7 genbruges i stedet for kalk i afsvovlingsprocessen på Nordjyllandsværket og Esbjergværket. I 2012 er en mindre mængde afsat til nyttiggørelse som gødningsprodukt. Bundasken fra det halmfyrede anlæg (biobundaske) føres tilbage til landbruget som markgødning. Det samme gjaldt indtil marts måned for ca. 50 % af flyveasken fra anlæggets posefiltre. Frem til marts måned blev den resterende halvdel af flyveasken deponeret. I resten af 2012 er hele flyveaskemængden deponeret. Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller deponering i henhold til Odense Kommunes affaldsregulativ. Støv og støj fra kulpladsen nedbringes ved hjælp af en støjvold og oversprinkling af kullene med vand i tørre perioder. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Fynsværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Fynsværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som Fynsværket har fulgt op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i kraftværkets miljøgodkendelse. Tekst og data i nærværende regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Fynsværkets DS/EN ISO 14001-certificerede miljøstyringssystem. Alle miljømålere og -målinger kontrolleres løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Fynsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. * TASP er en forkortelse af Tørt AfSvovlingsProdukt. Hoved bestanddelen i TASP er kalciumsulfit (CaSO3), dvs. en blanding af kalk og svovl. 8
9
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Væsentligste gældende miljøgodkendelser m.v. Gyldighedsdato Samlet godkendelse omfattende blok 3 og 7, november 1990 med efterfølgende ændringer, herunder Miljøstyrelsens stadfæstelse af den 7. august 1992 samlede godkendelse Tilladelse til udledning af spildevand til Ejby Mølle spildevandsrenseanlæg (Indgår i Samlet godkendelse omfattende blok 3 og 7, november 7. august 1992 1990 ) Godkendelse af støjvold omkring værkets kulplads med efterfølgende ændringer 14. oktober 1992 Revurdering af spildevandsvilkår fra Odense Vandselskab A/S 8. oktober 1996 Tilladelse til udledning af spildevand fra nyt vandbehandlingsanlæg 28. juni 2000 Tilladelse til udledning af kølevand, Fyns Amt 4. februar 2002 Tilladelse til at anvende kanalvand fra Odense Kanal som kølevand i processen og genudlede vandet til Odense Å Tilladelsen indgår i udledningstilladelsen 4. februar 2002 for kølevand, Fyns Amt Tilladelse til opførelse af ny akkumulatortank, Fyns Amt 2. juli 2002 Miljøgodkendelse til olietank 11, Fyns Amt 29. marts 2006 Godkendelse af sikkerhedsniveau i henhold til risikobekendtgørelsens bestemmelser 27. november 2007 Miljøgodkendelse af deno x -anlæg med tilhørende oplag af ammoniak til Fynsværkets blok 7 30. november 2007 Ny miljøgodkendelse til halmforbrændingsanlægget (FYV8) 10. juli 2008 Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander 18. december 2008 Spildevandstilladelse. Vaskeplads foran dozerværksted 27. maj 2009 Ikke-godkendelsespligt for afbrænding af deponigas på Fynsværkets blok 7 19. maj 2010 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for udskiftning af kulkran på Fynsværket 3. februar 2011 Ændring af tidspunkter for tilladt kørsel med halm til blok 8 3. februar 2011 Tilladelse til etablering af grabskifteplads på Fynsværkets tidligere kulplads 8. juli 2011 Afgørelse om ikke-vvm pligt for renovering af kulkaj 5. september 2011 Tilladelse til midlertidig udledning af røggaskondensat fra FYV8 til kommunalt rensningsanlæg 19. december 2011 Tilladelse til afbrænding af afvandet slam fra Fynsværkets sedimentationsbassiner på Odense Kraftvarmeværk 20. december 2011 Afgørelse om, at tilsatsfyring med træflis ikke er VVM-pligtigt 1. februar 2012 Tidsbegrænset ombygning til og brug af træflis som tilsatsfyring til halm på Blok 8 1. februar 2012 Forlængelse af tidsbegrænset godkendelse til udledning af kølevand 3. august 2012 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Odense C.F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Odense Kommune Flakhaven 2 5000 Odense C 10
Godkendelser, tilladelser og ansøgninger Fynsværkets revurderede miljøgodkendelse, der blev offentliggjort den 19. december 2009, er efter tre års forløb ikke trådt i kraft. Årsagen er, at Natur- og Miljøklagenævnet endnu ikke har påbegyndt behandlingen af Fynsværkets påklage af grænseværdien for udledning af støv målt på døgnniveau. Årsagen er formentlig, at Natur- og Miljøklagenævnet ønsker at afvente udfaldet af kølevandssagen, før der træffes endelig afgørelse, men der er ikke givet nogen officiel forklaring på forsinkelsen i sagsbehandlingen. Som det fremgår af figuren under Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige emissioner, ligger de faktiske udledninger af både SO 2, NO x og støv imidlertid langt under både de gamle og nye grænseværdier. Den faktiske, gennemsnitlige miljøbelastning fra Fynsværket er således ikke påvirket af den verserende klagesag. I forbindelse med akut halmmangel på grund af fejlslagen høst i 2011, fik Fynsværket i starten af 2012 tilladelse til at ombygge det halmfyrede anlæg til blandingsfyring med halm og flis og erstatte op til 50 % af halmen med flis. Tilladelsen til tilsatsfyringen med træflis udløber den 1. juli 2013. Betingelsen for fortsat tilsatsfyring efter denne dato er udarbejdelse af et nyt projekt, der skal indsendes til fornyet godkendelse af miljømyndighederne. Ved årsskiftet 2012/2013 var forberedelsen til etableringen af et anlæg til reduktion af NO x -udledningen på FYV8 så langt fremme, at de indledende drøftelser med miljø- og risikomyndigheder er påbegyndt. Behovet for anlægget skyldes, at det har vist sig meget vanskeligt at overholde den nuværende grænseværdi for NO x -udledninger i efterårs- og forårsmåneder med høj belastning af anlægget og relativt store mængder af våd halm. Samtidig ligger det fast, at grænseværdien skærpes fra de nuværende 300 til 250 mg/nm 3 fra 2016. Etableringen af et deno x - anlæg er derfor nødvendigt for at opretholde driften af anlægget. Sagsbehandlingen af Fynsværkets kølevandsudledning Miljøstyrelsen traf i august 2011 beslutning om, at der skal udarbejdes en fuld VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) i forbindelse med ansøgningen om fornyelse af kølevandstilladelsen. Da der i begyndelsen af 2012 stadig var en række meget komplicerede forhold, der skulle afklares, før VVMredegørelsen kunne udarbejdes, nåede Fynsværket tidligt på året til den konklusion, at sagsbehandlingen ikke kunne være afsluttet inden udløbet af den midlertidige forlængelse af kølevandstilladelsen den 4. august 2012. Den 21. marts søgte Fynsværket derfor om forlængelse af tidsfristen. Som svar på ansøgningen har Miljøstyrelsen forlænget den midlertidige tilladelse til udledning af kølevand frem til den 1. juni 2014. I første halvår af 2012 har der været en række drøftelser af de alternativer og forslag, der blev indsendt af offentligheden efter den indledende annoncering af VVM-behandlingen af kølevandsudledningen. På grund af de komplicerede juridiske forhold i forbindelse med de indkomne forslag samt kølevandsudledningen generelt har Miljøstyrelsen ikke kunnet udarbejde den endelige oversigt over indholdet af den kommende VVM-redegørelse før ultimo oktober 2012. Til gengæld er indholdet af VVM-redegørelsen så klart beskrevet i dokumentet, at det siden har kunnet gå relativt hurtigt med at få de nødvendige undersøgelser sat i gang, så der kan fremskaffes et tilstrækkeligt grundigt og objektivt datagrundlag for VVM-redegørelsens enkelte afsnit. Ved årsskiftet 2012/2013 tegner der sig følgende billede med hensyn til indhold for den kommende VVMredegørelses hovedafsnit. 11
Fynsværket Grønt regnskab 2012 VVM afsnit indhold BAT redegørelse Redegørelse for, at den nuværende kølevandsløsning er Best Available Technique (BAT). Habitatredegørelse Redegørelse for, at den ønskede udledning af kølevand ikke forhindrer gun stig bevaringsstatus for væsentlige dyre og plantearter i Odense Fjord. Fiskevandsredegørelse Redegørelse for kølevandsudledningens betydning for overtemperatur og fiskebestand i Odense Å og Stavis Å. Miljøansøgning Fynsværkets ansøgning om fortsat udledning af kølevand med angivelse af mængder, årstidsvariationer og forslag til kommende grænseværdier og krav. Redegørelse for alternativer Beskrivelse af forskellige såkaldte 0 alternativer, der indebærer stop af kølevandsudledningen. Beskrivelse af forskellige muligheder for at formindske kølevandsudledningen eller dens varmepåvirkning. Beskrivelse af mulighederne for at adskille kølevandsudledningen og Odense Ås nedre løb. Beskrivelse af mulighederne for at etablere lange rørledninger, så udlednings stedet flyttes væk fra både Odense Å og Seden Strand. 12
Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. Luftemission Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Produktion El og varme samt permeat (afsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Fjernkøling til IKEA. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og TASP. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Spildevand Spildevand til kommunalt rensningsanlæg og processpildevand til recipient. Termisk udledning / Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. 13
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi fortsat ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls ambitioner ses bl.a. i, at Vattenfallkoncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. For Vattenfall i Danmark vil dette i første række ske ved en øget anvendelse af biomasse i stedet for kul. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at : Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi. Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde. Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer. Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger. Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 -udledningen fra vores kraftværker. Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen. Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere. Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement, synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det omfatter : -- identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring -- substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer -- indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer 14
fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder planlægning af og opfølgning på sikkerheds og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds og sundhedskultur samt resultaterne heraf sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger indsatsområder for 2012 i operations denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. 15
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed : Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2012 er 0 interne ulykker (LTIF * = 0). Effektivitet og miljø : Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Vi vil sikre en stabil produktion på AMV1 og FYV8 for at kunne anvende 580.000 ton biomasse og forberede organisationen på den kommende overtagelse af de to MaxBio-projekter. * Lost Time Incidence Frequency (Ulykkesfrekvens) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Nedenfor er vist, hvordan Fynsværket har levet op til sine mål for 2012. Miljømål og -indsats på Fynsværket Fælles mål for miljø og arbejdsmiljø i 2012 Reelt opnået i 2012 Fynsværket vil forbedre sin styring af leverandører. Der skal gennemføres en genopfriskning af sikkerhedsintroduktioner og -instruktioner for leverandører med faste ydelseskontrakter. Der skal indkøbes ny kran med bedre arbejdsmiljøforhold og mindre risiko for støjpulser. Målet er delvist nået. Der er arbejdet med et nyt instruktionssystem bestående af video og test for eksterne virksomheders medarbejdere, som vil være gældende fast rutine fra 2013. Målet er nået. Alle Fynsværkets leverandører af faste ydelser har gennemgået instruktionsforløb i 2012 baseret på førsteudgaven af ovennævnte videoinstruktionssystem. Målet er delvist nået. Støjmålinger i 2012 viser, at den nye kran løser problemet med støjpulser i forbindelse med losning af kul. Ved udgangen af 2012 er der dog stadig uløste problemer med arbejdsmiljømæssig støj i form af generende tone fra hydraulikken på kranen. Leverandøren har fremsendt en handlingsplan for løsningen af problemet i 2013. Miljømål i 2012 Reelt opnået i 2012 Fynsværket vil forberede overholdelsen af skærpede støjkrav i 2014 ved at udarbejde oversigt over støjdæmpningsmuligheder og -omkostninger samt gennemføre støjdæmpning af udvalgte kilder. Målet er nået. Udvalgte støjkilder er dæmpet i 2012. Oversigt over øvrige dæmpningsmuligheder og -omkostninger til drøftelse med myndighederne er efterfølgende opdateret ultimo 2012. I forbindelse med krav om BAT-gennemgang * af oplag, vil Målet er delvist nået. Undersøgelse af opsamlingsbassiner i Fynsværket undersøge, om der er uafdækkede risici i forbindelse med fælles opsamlingsbassiner for kemikalieoplag. 2012. Undersøgelse af øvrige opsamlingsbassiner færdiggø forbindelse med vandbehandlingsanlæggene er foretaget i res i 2013. Opfølgningen på miljøhændelser skal forbedres, så mindst 40 % af de gennemførte handlinger i 2012 på en effektiv måde forhindrer gentagelser. Målet er nået. 16
Miljømål og -indsats på Fynsværket Miljømål i 2012 Reelt opnået i 2012 Fynsværket vil undersøge mulighederne for at opnå tilladelse til udledning af vand til recipient ved kraftigt regnskyl og derefter evt. gennemføre projekt til yderligere opsamling af regnvand. Der skal udarbejdes og gennemføres et projekt til optimering af den samlede bassin- og tankkapacitet med henblik på at øge genbrug af proces- og overfladevand og automatiseringsgraden i reguleringen. Mulighederne er undersøgt. Undersøgelsen viste en konflikt imellem Fynsværkets ønske om udledning af regnskylsvand og eksterne miljømål. Målet er nået. Styringen af pumperne i Fynsværkets bassinsystem er forbedret, så regnskylsbassinets opsamlingskapacitet er øget og kan udnyttes ved regnskyl. Fynsværket vil finde og gennemføre energibesparelser på mindst 1.500 MWh i løbet af 2012. Målet er delvist nået, idet det lykkedes at opnå en energibesparelse på 1.182 MWh i 2012. Fynsværket vil undersøge mulighederne for og om muligt gennemføre erstatning af nuværende maskinopvaskemiddel i kantinen med et tilsvarende opvaskemiddel uden indhold af uønsket miljøfarligt stof. Arbejdsmiljømål i 2012 Reelt opnået i 2012 Målet er endnu ikke nået. Undersøgelser er udsat på grund af resultatløse forsøg i 2011. Nyudviklet leverandørprodukt afprøves primo 2013. Som et led i pilotprojekt til udvikling af sikkerhedskulturen vil Fynsværket gennemføre et kursusforløb med henblik på at forbedre omfang, effektivitet og kvalitet i sproglig feedback på alle niveauer. Fynsværket vil følge op på analysen fra et pilotprojekt i 2011 til analyse og forbedring af sikkerhedskulturen blandt virksomhedens medarbejdere og ledere ved at gennemgå og sanere gældende sikkerhedsregler og -instruktioner. Opfølgningen på arbejdsmiljøhændelser skal forbedres, så mindst 60 % af de gennemførte handlinger i 2012 på en effektiv måde forhindrer gentagelser. Slangesystemerne skal udskiftes og renoveres på alle støvsugeranlæg, så der kun anvendes antistatiske slanger med intakt potentialeudligning. Kursusforløbet er gennemført som it-baseret undervisningsforløb i 2012, og målet er således nået. Målet er delvist nået. Regler og instruktioner er gennemgået og ændringer vedtaget. Gennemførelsen af ændringerne er imidlertid overflyttet til et overlappende fælles projekt i Vattenfall i efteråret 2012, og det videreføres derfor i fælles regi i 2013. Målet er ikke nået, men overført uændret til 2013. Målet er delvist nået. Resterende udskiftninger er planlagt udført i 2013. Fynsværket vil undersøge og beslutte tiltag til formindskelse af risiko for forpufning i kulmøllernes rømmeanlæg. Målet er delvist nået. Der er udarbejdet og bevilget en bedre løsning, der gennemføres i 2013. Flugtveje (døre og portåbninger) skal sikres fra kote 2,5 på FYV7 og FYV8. Målet er nået. Der er monteret mekanisk nødåbning af de vigtigste døre og porte, så de ikke blokeres i tilfælde af strømsvigt mv. * BAT Best Available Technique 17
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Efter indarbejdelsen af den nye lovgivning i EU (IE-direktivet) i de danske regler i december 2012 vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Fynsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. I forbindelse med opfølgningen på revisionen af miljøgodkendelsen blev der i 2011 udarbejdet oversigter over placering, indretning og drift af alle væsentlig lagre af kemikalier, brændsler og restprodukter. Ultimo 2012 er der nedsat en projektgruppe til en mere detaljeret gennemgang, fornyelse og forbedring af kemikalieoplagene og minimering af den miljø- og arbejdsmiljømæssige risiko i forbindelse med driften af Fynsværkets vandbehandlingsanlæg. Den detaljerede gennemgang af de øvrige oplag i henhold til Miljøstyrelsens BAT-tjekliste er af ressourcemæssige årsager udskudt til 2013. Viser gennemgangen i 2013, at der er enkelte lagre, som ikke lever op til væsentlige BAT-krav, vil der i dialog med myndighederne blive udarbejdet handlingsplaner og afsat midler i de kommende års budgetter til forbedring af forholdene. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Fynsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Fynsværket. Kravene til sådanne leverandører er beskrevet i Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de : Er miljøcertificerede Har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der gennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3-virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtede til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og -regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet på Fynsværket i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. I 2012 er der blevet arbejdet med et nyt evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Konceptet forventes at være implementeret i løbet af 2013. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne al overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Fynsværket, senest ved arbejdets ophør. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller Fynsværket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Arbejdsmiljø Fynsværkets arbejdsmiljøledelsessystem er certificeret i henhold til gældende krav i de seneste udgaver af OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87. Overholdelsen af kravene er senest kontrolleret af et eksternt firma i april 2012. Det interne arbejdsmiljøledelseskrav om at gennemføre mindst to gennemgange af sikkerheds- og miljørisici i udvalgte områder er fastholdt i 2012. Alle fejl eller mangler, der ikke er løst umiddelbart, er overført til opfølgning via det it-baserede observationssystem. Desværre lykkedes det ikke at undgå arbejdsulykker med fravær i 2012, som det gjorde i 2011. På trods af en betydelig indsats for at undgå ulykker kom seks af Fynsværkets egne medarbejdere ud for ulykker med fravær med et samlet fravær på i alt 28 dage til følge. I løbet af året kom yderligere otte medarbejdere ud for mindre alvorlige arbejdsulykker uden fravær. Alle ulykker er registreret, analyseret og behandlet i Fynsværkets arbejdsmiljøorganisation med henblik på at bruge hændelsesforløbet til forebyggelse af gentagelser. 18
Derudover har der været fem ulykker, hvor eksterne medarbejdere kom så alvorligt til skade, at det medførte fravær. Ulykkerne resulterede i sammenlagt ca. 34 fraværsdage hos de eksterne virksomheder. Fem eksterne medarbejdere har desuden været ude for ulykker, der ikke har medført fravær. Antallet af ulykker i 2012 viser, at arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker fortsat skal opretholdes som et højt prioriteret indsatsområde. Indsatsområder Der har i 2012 fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders arbejdsmiljøadfærd. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. Der har også været fokus på ordentlighed og ryddelighed på arbejdspladsen. I forbindelse med de store årlige eftersyn på produktionsanlæggene er der i 2012 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af egne reparatører og de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i de årlige eftersyn. I 2012 er der igangsat et videoinstruktionsprojekt, hvor såvel interne som eksterne medarbejdere skal se videoinstruktionsmateriale og gennemføre en afsluttende test. Dette system forventes at være fuldt implementeret i foråret 2013. Kemikalier på Fynsværket På Fynsværket anvendes en række stoffer, der kan indebære en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg, ligesom der altid findes opdaterede arbejdspladsbrugs anvisninger for stofferne ved brugs- eller opbevaringsstedet. Anvendelsen af stofferne søges begrænset mest muligt. I løbet af 2012 er der foretaget en fuldstændig opdatering af alle arbejdspladsbrugsanvisninger på baggrund af opdaterede sikkerhedsdatablade fra leverandørerne. Arbejdet med at opdatere og kvalitetssikre opdateringsarbejdet har været omfattende, men er med udbedring af de mangler, der senest er fundet i forbindelse med udarbejdelsen af dataoplysningerne til nærværende regnskab, bragt til ende. Det blev i 2012 besluttet at etablere et opfølgende fælles dansk Vattenfall-projekt til reduktion af både antallet og farligheden af anvendte kemikalier. Udviklingen i forbruget af kemikalier findes i miljødataskemaet og er omtalt i et separat tekstafsnit med overskriften Forbrug af stoffer og materialer. Arbejdsmiljøorganisationen Fynsværkets arbejdsmiljøorganisation er ansvarlig for både arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. På baggrund af en ændring i Fynsværkets organisation blev arbejdsmiljøorganisationen ændret pr. 1. september. Den ændrede arbejdsmiljøorganisation består af en arbejdsmiljøgruppe for hver af de fire afdelinger, et fælles arbejdsmiljøudvalg og en sikkerhedsleder. Arbejdsmiljøgruppen for administrationen består af en ledelses- og en medarbejderrepræsentant og hver af arbejdsmiljøgrupperne for de tre øvrige afdelinger består af en ledelses- og to medarbejderrepræsentanter. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. I 2012 afholdt arbejdsmiljøudvalget seks møder med deltagelse af hele arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelse Fynsværket har i 2012 uddannet medarbejdere inden for miljø og arbejdsmiljø. Alle medarbejdere deltager løbende i et obligatorisk førstehjælpskursus inkl. anvendelse af hjertestartere. Alle medarbejdere har været på et halvdagskursus i basisviden omkring ATEX (eksplosive atmosfærer). Nye medarbejdere har modtaget sidemandsoplæring i brugen af det elektroniske miljøstyringssystem samt i andre relevante systemer inden for miljø og arbejdsmiljø. Oplæringen sikrer, at medarbejderen kan bruge virksomhedens it-værktøjer og øvrige systemer til søgning af de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. De årlige udviklingssamtaler for samtlige medarbejdere er gennemført ud fra centralt udarbejdede samtaleskemaer, der sikrer, at behovet for uddannelse og udviklingsaktiviteter er vurderet, herunder også behovet for efteruddannelse inden for miljø og arbejdsmiljø. 19
20 Fynsværket Grønt regnskab 2012
Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Med henblik på at opgøre og kontrollere udledningen til luft og vand udføres en række målinger i henhold til vilkårene i gældende myndighedsgodkendelser og -tilladelser. De vigtigste er kontinuerlige målinger af røggassens indhold af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og støv samt en række målinger af køle- og spildevand. På baggrund af målingerne foretages en kontinuerlig overvågning af alle væsentlige drifts- og miljødata både ved hjælp af automatiske alarmer og ved hjælp af manuelle kontroller. Resultatet af overvågningen og målingerne i 2012 dokumenterer, at Fynsværket med ganske få undtagelser har kunnet overholde alle grænseværdier og vilkår. En kort redegørelse for de få tilfælde, hvor grænseværdierne eller vilkårene ikke har kunnet overholdes, følger nedenfor. Udledningen til luft fra FYV8 Problemerne med at overholde grænseværdien for NO x på den biomassefyrede FYV8 har været væsentligt større i 2012 end i de foregående år. Selv om blandingsfyringen med flis blev påbegyndt i februar, betød den nødvendige medfyring af mere end 50 % halm af meget dårlig kvalitet, at der ved udgangen af marts måned allerede var registreret 20 døgn med overskridelser af grænseværdien for NO x. På grund af den permanente mangelsituation for halm frem til årets høst havde blokken kun meget få driftstimer fra midten af april og frem til midten af september. Ved genoptagelse af fuld produktion fra oktober måned kom problemerne med overholdelsen af grænseværdien for NO x igen med ca. 10 døgn med overskridelser af grænseværdien i hver af månederne oktober, november og december. I forbindelse med indberetningen af de nævnte overskridelser til miljømyndighederne via den normale måneds- og kvartalsrapportering modtog Fynsværket den 18. december en indskærpelse af pligten til at overholde grænseværdien for NO x med den 1. februar 2013 som den endelige frist. I perioden fra modtagelsen af indskærpelsen og frem til den 1. februar er der gennemført en række kontrollerede driftsforsøg med reduktion af lasten, ændringer i reguleringen af forbrændingsluften og stop af en eller flere halmindfyringslinjer. Samtidig blev der gennemført en målrettet kampagne for at sikre, at halmleverancer overholdt kravet om en maksimal fugtighedsprocent på godt 20 %. De foreløbige resultater af driftsforsøgene viser, at det ikke er muligt at overholde grænseværdien for NO x -udledningen uden at begrænse produktionen, selv om leverancerne af halm overholder kravene til vandindhold. Det er derfor besluttet at etablere et anlæg til reduktion af NO x -udledningen på FYV8 til idriftsættelse i løbet af 2014. Udledningen af kølevand I forbindelse med delvis tilstopning af muslingefiltre i kølevandsindtaget på FYV7 er der den 27. august registreret en kortvarig overskridelse af grænseværdien på 8 C for opvarmning af kølevandet. Overskridelsen var på maks. 0,7 C og havde en varighed på 11 minutter. I lighed med tidligere år har der været enkelte perioder, hvor det har været umuligt at overholde kravet til iltmætning i kølevandet på trods af maksimal iltdosering. Endelig har rapporteringen af de målte værdier for kølevandets iltindhold og overtemperaturer for de første 12 timer den 18. oktober og for to timer omkring middag den 24. oktober ikke været mulig på grund af fejl i dataopsamlingen. Miljøstyrelsen er underrettet via bemærkninger i den månedlige rapportering af kølevandsudledningen. Øvrige miljøhændelser I forbindelse med afhentning af flyveaske fra Fynsværkets havnesilo har der den 6. januar været et yderst kortvarigt udslip af flyveaske til omgivelserne i form af en synlig støvsky over Odense Kanal. Årsagen var en pludselig opstået revne i den bælg, der forbinder røret fra siloen med skibets laståbning. I løbet af året har der også været to mindre spild af flyveaske i forbindelse med lastbiltransporter uden forplantning af støv til omgivelserne. Bortset fra de små mængder støv, der må formodes at være aflejret på vandoverfladen i forbindelse med uheldet den 6. januar, har flyveaskeuheldene ikke medført forurening af Fynsværkets omgivelser. Til forhindring af gentagelse er der foretaget en forstærkning af lastbælgens konstruktion og en mere grundig instruktion af lastbilchaufførerne. Kørsel med køretøjer og drift af kraner har medført enkelte, mindre spild af hydraulikolie og dieselolie på veje og pladser med fast belægning i løbet af 2012. Der har været tale om tre mindre spild af hydraulikolie og et enkelt spild af dieselolie. Generelt har der været tale om få oliepletter eller små områder med oliefilm, der i alle tilfælde er opsamlet med klude og kattegrus, ligesom alle uheld er sket på arealer med afledning via olieudskiller, hvorfor spildet ikke har medført forurening af omgivelserne. Til effektivisering af bekæmpelsen af oliespild er der indkøbt og placeret to udendørs plastcontainere til opbevaring af olieopsamlingsudstyr. 21
Fynsværket Grønt regnskab 2012 I løbet af 2012 er der registreret ca. 12 timers drift med mangelfuld deno x -funktion på FYV7. Timerne er fordelt på tre perioder med seks timer som den længste. I alle tilfælde har fejlen kunnet afhjælpes uden produktionsstop og uden overskridelse af de gældende grænseværdier. Øvrige resultater af egenkontrollen Fynsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen Odense om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. Rapporterne og de tilhørende miljøgodkendelser er offentligt tilgængelige dokumenter, der kan findes på internettet eller rekvireres ved henvendelse til Miljøstyrelsen Odense eller til den miljøansvarlige på Fynsværket. Fynsværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager I løbet af 2012 har der været fire klager fra Fynsværkets nærmeste naboer og en enkelt fra Munkebo. Naboklagerne drejede sig om støj fra et askeskib i februar, lugtgener fra fuelolietanken i juli og støvforurening af en pavillionpresenning i oktober. Endelig er der indtelefoneret en mere generel klage over længerevarende støv- og lugtgener fra Fynsværkets kulplads direkte til Miljøstyrelsen i maj måned. De tre første klager er behandlet gennem direkte kontakt til klagerne, der efterfølgende har erklæret sig tilfredse med behandlingen af deres klage og Fynsværkets opfølgning. Ophold af askeskibe ved Fynsværkets kaj varsles fremover med SMS til den berørte nabo, olietankens aktive kulfilter er udskiftet, og pavillionpresenningen er udskiftet med en type, der tåler byog trafikstøv. Den fjerde mere generelle klage over længevarende støv- og lugtgener fra kulpladsen er i henhold til ønske fra miljømyndighederne behandlet med indsendelse af en oversigt over samtlige støjog støvrelaterede klager siden 2007. Samtidig har Fynsværket bedt Miljøstyrelsen formidle en direkte kontakt til klageren, så eventuelle fremtidige klager kan behandles uden forsinkelser. Myndighederne har foretaget en inspektion af området omkring klagers bopæl og ikke fundet aflejringer af kulstøv. De har efterfølgende oplyst, at klageren er orienteret om redegørelsen fra Fynsværket og ønsket om at få en direkte henvendelse ved fremtidige gener. Klagen fra Munkebo indløb pr. e-mail ultimo december og drejede sig om lavfrekvent støj i forbindelse med meget kolde perioder. Ud fra klagerens liste over perioderne med støjgener, suppleret med en senere indberetning af støj i januar måned, har hverken Fynsværket eller Kerteminde Forsyning kunnet finde en sammenhæng mellem støjgenerne hos klageren og driften af Fynsværkets anlæg eller fjernvarmesystemet i Munkebo-området. Klager har efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med behandlingen. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Fynsværket er dækkende for hele 2012 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2011. 22
Oplysninger om miljøforhold Produktion Det markante dyk i Fynsværkets produktion på grund af et fem måneders eftersynsstop efter en kortslutningsbrand i 2011 er afløst af fornyet produktionsfremgang i 2012. Den vedvarende mangel på halm til indfyring af de nødvendige 50 % af brændslet på FYV8 betød dog, at produktionen på FYV8 på trods af tilsatsfyring med flis måtte begrænses til få timer fra midten af april og frem til bjergningen af den nye høst omkring midten af september. Sammenlagt blev den samlede energiproduktion fra Fynsværket dog 12 % større i 2012 end året før. Elproduktionen steg med mere end 21 % og varmeproduktionen med over 6 %. MWh 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 Produktion 2008 2009 2010 2011 2012 Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh GJ 10.000.000 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 Luftudledning Stigningen i produktionen på den kulfyrede FYV7 medfører en stigning i den totale udledning af CO 2. Udledningen af CO 2 steg med mere end 23,1 %. Målt pr. produceret energienhed steg udledningen med mere end 9,5 %. Udledningen af CO 2 pr. produceret energienhed stiger dermed for første gang siden 2008. g/kwh 500 400 300 200 100 Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning Ton 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 De fem måneders tvungen produktionsbegrænsning på FVY8 betød, at den CO 2 - neutrale andel af produktion på Fynsværket som helhed faldt fra 16,4 % i 2011 til 14,8 % i 2012. Indregnes produktionen på de affaldsfyrede anlæg på Odense Kraftvarmeværk i tallene, er det dog lykkedes at holde den CO 2 -neutrale produktion i 2012 på over 25 % af den samlede energiproduktion. Og ser man alene på fjernvarmen, ligger den CO 2 -neutrale andel på omkring 35 %. 0 2008 2009 2010 2011 2012 Specifik CO 2 i g/kwh Total CO 2 i ton 0 23
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Luftudledning (FORTSAT) Målt pr. produceret energienhed faldt udledningen af svovldioxid (SO 2 ) fra 0,08 g/kwh i 2011 til 0,06 g/kwh i 2012. Det er således lykkedes at fastholde den konstant faldende tendens i SO 2 -udledningen pr. produceret energienhed siden 2007 til trods for, at den næsten SO 2 -fri produktion på FYV8 i 2012 har været reduceret i forhold til et normalår. Udledningen af kvælstofoxider (NO x ) pr. produceret energienhed fortsatte ligeledes det uafbrudte fald siden 2007. Til trods for vanskelighederne med at holde NO x -udledningen på FYV8 under grænseværdien er NO x -udledningen pr. produceret energienhed reduceret med mere end 23,1 % fra 2011 til 2012. Tallet afspejler, at udledningen pr. energienhed på FYV7 er omtrent halveret i løbet af 2012, hvilket har ført til et fald i NO x -udledningen fra FYV7 fra 224 ton NO x i 2011 til 138 ton i 2012, selv om anlæggets energiproduktion er øget med 15 %. g/kwh 1,0 0,8 0,5 0,3 0,0 Specifik SO 2 - og NO x - udledning Total SO 2 - og NO x -udledning 2008 2009 2010 2011 2012 Specifik NO x i g/kwh Specifik SO 2 i g/kwh Total NO x i ton Total SO 2 i ton Ton 2.000 1.000 0 Støv, støj og lugt Som følge af en øget produktionsandel på FYV7 steg udledningen af støv fra Fynsværkets skorstene en smule i 2012, men ligger stadig langt under grænseværdierne. Med undtagelse af to konkrete hændelser omtalt ovenfor er der er ikke registreret synlige eller generende støvudslip fra ventilationsafkast, siloer og oplagring samt håndtering af kul og aske i 2012. Når der ses bort fra den kombinerede klage over støv og lugt fra kulpladsen omtalt ovenfor, var klagen over olielugt i 2012 den første klage over lugt fra virksomheden siden 1998. Efter udskiftningen af det aktive kulfilter i tanktoppen og opdateringen af planen for vedligeholdelsen af filteret, forventes lugtgenerne at være løst. Som det fremgår ovenfor, har der været behandlet en enkelt klage over skibsstøj i 2012. Samtidig har der været dialog med Odense Kommune og bygherrer om planlagte boligbyggerier vest for Windelsvej og i Stige. Fynsværket overholder i dag de gældende støjkrav, senest dokumenteret i ny støjrapport fra maj 2012. Men ved alle anlægsændringer og i forbindelse med alle planer om boligbyggerier i nærheden, skal der ydes en indsats for at sikre fortsat overholdelse af støjkravene. Der er således gennemført to konkrete støjdæmpningsprojekter i 2012. Som omtalt i afsnittet om miljømål er der herudover udarbejdet en oversigt over dæmpningsmuligheder til drøftelse med myndighederne. 24
Vandforbrug Det er lykkedes at holde det samlede vandforbrug på samme niveau som i 2011 på trods af stigningen i produktionen. Samtidig er det lykkedes at fastholde den ønskede udvikling i retning af at erstatte vandværksvand med sekundavand og genbrugsvand. Forbruget af vandværksvand er faldet med over 29 % fra 2011 til 2012 efter et fald på ikke mindre end 43 % fra 2010 til 2011. Forbruget af genbrugsvand er steget med ikke mindre end 31 %, mens forbruget af sekundavand er steget med beskedne 7 %. Siden 2007 er andelen af vandværksvand således faldet fra 40 til 14 %, og forbruget af spildevand er steget fra omkring 4 til 13 %. Forbruget af sekundavand er holdt nogenlunde uændret på omkring 70 %. m 3 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Vandforbrug 2008 2009 2010 2011 2012 Tilført sekundavand Vandværksvand (grundvand) Genbrugt spildevand og overfladevand Spildevand De overordnede principper for håndtering og afledning af spildevand på Fynsværket er uændret i forhold til foregående år. Målet er stadig at øge opsamlingen af genbrugeligt spildevand og derved formindske belastningen af det offentlige spildevandssystem. Som det fremgår i afsnittet om vandforbrug, lykkes det i høj grad at opsamle stadig større mængder af overflade- og processpildevand til genanvendelse. Kraftige udsving i udledningen af spildevand til rensningsanlægget i Ejby Mølle skyldes, at mængden af røggaskondensat fra FYV8, når FYV7 ikke er i drift, er så stort, at det skjuler den generelle udvikling. I 2012 faldt spildevandsmængden til under halvdelen af niveauet i i 2011, fordi FYV7 var i næsten uafbrudt drift, og fordi FYV8 havde meget få driftstimer fra midten af april frem til september. Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af ammoniak, kalk, smøreolier og andre kemikalier er direkte knyttet til produktionens størrelse. De forbrugte mængder er derfor steget fra 2011 til 2012. Mængden af kemikalier og stoffer, der bruges i forbindelse med reparationer og vedligehold, er derimod stort set uændret på omkring to ton. Fra 2011 til 2012 er der imidlertid sket en række kraftige forskydninger i forbruget inden for de enkelte hovedkategorier af stoffer. Forbruget af miljøfarlige stoffer er firedoblet, forbruget af sundhedsskadelige stoffer er faldet til 10 % af niveauet i 2011, og forbruget af ætsende stoffer er steget med ca. 80 %. Forskydningerne skyldes primært, at en lang række af de stoffer og materialer, der bruges på Fynsværket, har ændret klassificering. Ændringen giver imidlertid anledning til en fornyet indsats for at nedbringe forbruget af de stoffer, der nu er blevet klassificeret som miljøfarlige, og samtidig fastholde faldet i forbruget af sundhedsskadelige stoffer. Forbruget af stoffer, der er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, er på samme niveau som i 2011, med en lille stigning. Tallene afspejler, at det ikke er lykkedes at erstatte et bestemt opvaskemiddel, der indeholder natriumhypochlorit, i løbet af 2012. Bestræbelserne for at finde et erstatningsprodukt fortsættes i 2013. Lykkes det at finde et erstatningsprodukt, vil forbruget af uønskede stoffer falde med 80 %. 25
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Affald Affaldshåndtering og bortskaffelse af Fynsværkets affald lever op til de krav, som er stillet i Odense Kommunes affaldsplan 2010-2020. Der er således etableret containerpladser til kildesortering på strategisk udvalgte positioner. Al jern og metal, kabelskrot, elektronikaffald, ståltromler, akkumulatorer, flasker og glas samt pap og papir sorteres til genbrug, og al brændbart affald nyttiggøres ved forbrænding på Odense Kraftvarmeværk. Olie- og kemikalieaffaldet og brugte batterier og lyskilder bortskaffes via Kommunekemi og andre virksomheder, der er godkendte til modtagelse af specialaffald. Ovennævnte kildesortering betyder, at affaldsmængden til deponering er minimeret mest muligt. I opgørelserne i dataskemaet med miljø op lys nin ger er mængderne af både farligt og ikke farligt affald opdelt i en nyttiggjort og en bortskaffet (deponeret) mængde. Opdelingen er sket på baggrund af oplysninger indhentet fra de virksom heder, der modtager affald fra Fynsværket. Aske- og afsvovlingsprodukter indgår ikke i affaldsmængderne, men opgøres særskilt under overskriften Mineral produkter i hoveddataskemaet. Den samlede affaldsmængde er i 2012 tilbage på niveau med 2010 efter en fordobling på grund af nedbrydningsarbejder i 2011. Nyttiggørelsesprocenten, som udtrykker den andel, der går enten til forbrænding eller genanvendelse, kom i 2012 tæt på 97,8 %, mens de deponerede mængder tilsvarende faldt til at udgøre ca. 2,2 %. 16% 108.180 0% 148 Affald i kg Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse 2% 14.680 82% 546.666 Efter en stigning i andelen af farligt affald til ca. 22 % i 2011 er andelen tilbage på 16 %, og afstanden op til niveauet fra 2007 på ca. 34 % er øget en anelse i forhold til det hidtil bedste i 2010. Nyttiggørelsen af det farlige affald er samtidig steget fra 65 % i 2010, over 73 % i 2011 til 99,8 % i 2012. Det er især ændringen i behandlingen hos Kommunekemi fra deponering til forbrænding, der ligger bag den gunstige udvikling. Dataskemaets ekstraordinært store mængde farligt affald i 2009 skyldes deponeringen af mere end 771 ton kviksølvholdig askeslam fra oprensningen af et tidligere sodbassin. 26
Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige emissioner i forhold til grænseværdierne Der er god afstand fra de gennemsnitlige udledninger til luft fra FYV7 i 2012 op til de nye og skrappere grænseværdier, der forventes at træde i kraft ved afslutningen af klagesagen vedr. kontrolperioden for støv hos Natur- og Miljøklagenævnet. Fynsværkets forventning om på årsbasis at kunne overholde den skærpede grænseværdi for støv på 30 mg/nm 3 bekræftes af tallene, idet støvudledningen som gennemsnit ligger på det halve af grænseværdien efter skærpelsen. Der er stor afstand fra de gennemsnitlige udledninger af SO 2 og støv fra FYV8 op til grænseværdierne. Samtidig bekræfter figuren, at der er problemer med at overholde grænseværdien for udledningen af kvælstofoxider (NO x ), idet den gennemsnitlige udledning ligger over grænseværdien. Selv om usikkerheden i målingerne på 60 mg/nm 3 må trækkes fra, når overholdelsen af grænseværdien skal vurderes, har det, som det fremgår af teksten under resultatet af egenkontrollen, ikke været muligt at overholde grænseværdien for NO x i 2012. Som det fremgår nedenfor, er billedet anderledes positivt, hvis Fynsværkets overholdelse af grænseværdien for NO x vurderes under ét. Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige emissioner for FYV7 mg/nm 3 600 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige emissioner for FYV8 mg/nm 3 400 500 500 350 344,95 400 400 300 300 300 250 200 100 0 200 200 200 200 150 34,64 21,27 14,96 50 100 30 SO 2 NO x Støv 50 Gennemsnitlig emission 3,76 30 1,76 0 SO 2 NO x Støv Gennemsnitlig emission Grænseværdier FYV7 Nye grænseværdier FYV7 Grænseværdier FYV8 27
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Fynsværket Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode PRODUKTION 2008 2009 2010 2011 2012 Netto elproduktion MWh 2.008.483 2.040.430 2.267.328 1.501.815 1.818.216 Målt Fjernvarmeproduktion GJ 7.699.042 7.925.819 9.194.788 7.235.063 7.663.012 Målt Samlet produktion MWh 4.147.106 4.242.047 4.821.436 3.511.555 3.946.831 Permeat til fjernvarmenet m 3 312.725 284.754 229.846 206.676 175.162 Målt Afluftet vand til fjernvarmenet m 3 18.712 0 46.856 0 0 Målt Fjernvarmespædning total m 3 331.437 284.754 276.702 206.676 175.162 Målt Deionat til salg m 3 1.306 948 1.587 967 14 Målt Driftstimer : FYV3 timer 1.795 571 229 0 0 Målt FYV7 timer 7.451 7.838 7.606 5.249 8.222 Målt FYV8 timer - 2.037 7.072 5.363 5.603 Målt Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode BRÆNDSELSFORBRUG 2008 2009 2010 2011 2012 Mængder : Kul ton 837.561 841.063 870.703 573.744 708.897 Målt Fuelolie ton 11.181 3.592 4.787 3.760 3.647 Målt Naturgas Nm 3 0 0 0 0 0 Målt Deponigas Nm 3-1.860.545 2.385.695 3.490.284 Målt Halm ton - 33.776 188.252 148.852 134.672 Målt Energiindhold : Kul GJ 20.638.590 20.818.870 21.148.970 14.064.950 17.425.360 Målt Fuelolie GJ 454.650 145.650 193.700 151.610 147.570 Målt Naturgas GJ 0 0 0 0 0 Målt Deponigas GJ - - 24.040 30.140 45.640 Målt Halm GJ - 502.973 2.774.530 2.184.475 1.959.435 Målt Indfyret energi i alt GJ 21.093.240 21.467.493 24.141.240 16.431.175 19.578.005 28
Miljødata for Fynsværket Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode VANDFORBRUG 2008 2009 2010 2011 2012 (Inkl. vand til spædning og salg) Vandværksvand (grundvand) m 3 248.730 210.758 262.656 147.690 103.779 Målt Tilført sekundavand m 3 691.010 642.190 503.580 493.330 528.123 Målt - heraf direkte til afsvovling (FYV7) m 3 191.525 205.759 158.286 75.927 60.699 Beregnet - tilført RO-anlæg (Permeat) m 3 498.949 436.040 344.286 417.090 465.655 Målt Genbrugt spilde- og overfladevand m 3 54.018 46.545 78.898 75.901 99.708 Målt Sulfatholdigt procesvand fra Odense Kraftvarmeværk m 3 4.235 4.202 0 0 0 Målt Vandforbrug i alt m 3 997.993 903.695 845.134 716.921 731.610 Specifikt grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,060 0,050 0,054 0,042 0,026 Målt Kølevandsmængder m 3 334.607.838 299.932.070 299.571.670 170.687.822 234.260.502 Målt FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Ammoniak til deno x -anlæg (100 %) ton 1.441 1.474 1.130 1.068 1.391 Ammoniak 24 % ton 1 0 0 1 1 Citronsyre ton 1 1 1 1 0 Beregnet Dieselolie (Inkl. køretøjer) ton 91 116 140 84 114 Målt Hydratkalk ton 0 0 0 0 33 Beregnet Jernsulfat ton 0 0 5 0 0 Beregnet Kalk (Afsvovling) ton 12.859 12.760 13.296 9.800 12.539 Målt Natriumhydroxid (NaOH) (100 %) ton 124 222 145 73 93 Beregnet Salt (NaCl) (Saduren filtersalt, vejsalt, produktionssalt) ton 429 410 312 391 400 Beregnet Saltsyre (HCl) (100 %) ton 105 107 123 50 16 Beregnet Propangas (trucks) kg 4.335 3.861 4.741 4.510 3.740 Beregnet Smørefedt kg 1.422 1.489 1.341 592 822 Beregnet Benzin til køretøjer liter 3.353 4.630 2.225 3.486 2.589 Beregnet Hydraulikolie inkl. turbineolier liter 0 2.900 5.200 0 0 Beregnet Maling, organisk liter 0 0 0 0 0 Beregnet Smøreolie liter 10.583 11.686 17.109 11.640 6.280 Beregnet Acetylen Nm 3 264 168 166 168 129 Beregnet Argon Nm 3 773 1.052 602 730 432 Beregnet Brint/hydrogen Nm 3 7.790 6.261 6.534 6.355 6.194 Beregnet Helium Nm 3 23 0 46 101 64 Beregnet Kvælstof/nitrogen Nm 3 619 476 827 350 1.021 Beregnet 29
Fynsværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Fynsværket Fortsat Arbejdsmiljømæssige risikostoffer * Kemikalier mærket miljøfarlige kg 900 48 338 185 524 Beregnet Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende eller lokalirriterende kg 954 1.018 1.262 1.129 198 Beregnet kg 3.260 1.698 5.378 800 1.430 Beregnet Kemikalier mærket brandfarlige kg 325 214 275 210 22 Beregnet Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Benzylalkohol kg 1,31 6,70 0,00 0,00 3,15 Beregnet Bisphenol-A(4,4'- Isopropylidendiphenol) kg 0,23 1,08 0,00 0,00 0,54 Beregnet Butanonoxim kg 0,00 0,00 0,02 0,00 0,00 Beregnet C9-12-Isoalkaner kg 0,42 0,32 0,24 0,10 0,62 Beregnet Heptan (n-heptan) kg 0,97 1,30 1,13 1,54 0,85 Beregnet MTBE liter 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Beregnet Natriumhypochlorit (100 %) kg 37,20 30,01 8,18 34,12 43,88 Beregnet Nikkel kg 6,88 11,69 0,00 0,00 4,81 Beregnet Solventnaphtha (råolie), middeltung, aliphatisk kg 0,48 0,90 0,88 0,96 0,48 Beregnet Styren kg 0,12 0,04 0,00 0,00 0,00 Beregnet Trichlorethylen (TCE) kg - 0,18 0,00 0,00 0,00 Beregnet Hexan (n-hexan) kg - - 0,04 0,04 0,09 Beregnet * Arbejdsmiljømæssige risikostoffer omfatter kun stoffer, der bruges i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder. Forbruget opgøres i fire hovedgrupper i prioriteret rækkefølge, så mængderne kun tælles én gang : 1 : Miljøfarlige stoffer. 2 : Sundhedsskadelige eller giftige stoffer. 3 : Ætsende og lokalirriterende stoffer. 4 : Brandfarlige stoffer. 30
Miljødata for Fynsværket EGETFORBRUG AF EL OG VARME 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode El MWh 198.661 202.516 224.216 155.490 184.850 Målt Varme GJ 101.943 95.171 86.601 94.240 82.183 Målt TERMISK UDLEDNING 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Kølevands gennemsnitlige overtemperatur C 3,0 2,8 3,0 2,2 3,1 Målt Energi-indhold GJ 4.552.000 4.235.000 4.577.000 2.198.000 3.343.000 Beregnet Jernsulfat udledt med kølevand ton 0 * - 5,0 0,0 0 Målt * Udledningen i 2008 indgår i udledningen på 23 ton i 2007, da udledningen opgøres ud fra indkøbte mængder. LUFTUDLEDNING 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Kuldioxid, CO 2 kg 1.964.639.000 1.956.875.000 1.996.064.000 1.329.548.000 1.636.993.000 Beregnet PER Svovldioxid, SO 2 kg 1.119.600 447.326 428.935 267.115 229.224 Målt ALT Kvælstofoxider, NO x kg 1.493.400 719.994 760.693 481.405 416.178 Målt ALT Støv kg 96.340 123.508 109.218 75.383 99.116 Målt - heraf støvpartikler < 10 µ (PM10) kg 28.265 28.138 28.631 18.847 23.350 Beregnet - heraf støvpartikler < 2,5 µ (PM2,5) kg 21.726 21.628 22.008 14.487 17.948 Beregnet - heraf støvpartikler < 1 µ (PM1) kg 16.453 16.378 16.666 10.971 13.592 Beregnet Støvkoncentration i skorsten mg/nm 3 12 16 13 14 15 Målt Saltsyre, HCl kg 14.000 13.051 28.300 20.640 19.935 Beregnet MAB CH 4 kg 4.200 4.193 4.269 2.843 3.515 Beregnet CRM CO kg 213.206 210.373 214.395 142.924 176.467 Beregnet NRB N 2 O kg 16.900 16.772 17.074 11.373 14.058 Beregnet CRM NMVOC kg 4.200 4.193 4.269 2.843 3.515 Beregnet CRM PAH kg 0,0238 0,0237 0,0241 0,0161 0,0199 Beregnet CRM TOC kg 7.200 7.128 7.257 4.834 5.975 Beregnet CRM Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 16.900 6.000 2.600 730 760 Beregnet MAB Røggasmængde mio. Nm 3 8.016 7.874 8.619 5.347 7.333 Målt 31
Fynsværket Grønt regnskab 2012 FORtSAT Pr. produceret mængde el og varme : Kuldioxid, CO 2 g/kwh 474 461 414 379 415 Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,27 0,11 0,09 0,08 0,06 Målt Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,36 0,17 0,16 0,14 0,11 Målt Støv g/kwh 0,02 0,03 0,02 0,02 0,03 Målt Sporstoffer : Arsen, As kg 1,7 1,0 1,7 1,6 1,9 Beregnet MAB Beryllium, Be kg 1,0 0,8 0,7 0,4 0,5 Beregnet MAB Cadmium, Cd kg 0,8 0,6 0,2 0,2 0,3 Beregnet MAB Krom, Cr kg 7,5 6,5 9,7 4,9 6,3 Beregnet MAB Kobber, Cu kg 4,3 3,3 3,2 2,2 2,9 Beregnet MAB Kviksølv, Hg kg 35,0 33,1 15,9 10,7 11,3 Beregnet MAB Nikkel, Ni kg 9,8 6,4 7,5 5,6 6,4 Beregnet MAB Bly, Pb kg 4,8 3,4 5,1 3,9 3,6 Beregnet MAB Selen, Se kg 9,7 5,3 8,8 1,8 5,2 Beregnet MAB Zink, Zn kg 16,5 13,8 12,8 8,9 13,2 Beregnet MAB Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode SPILDEVAND 2008 2009 2010 2011 2012 Til kommunalt rensningsanlæg m 3 74.628 64.956 89.280 114.152 54.872 Målt Indholdsstoffer : Total N kg 1.416 1.851 4.670 4.551 2.826 Målt NRB Total P kg 248 91 118 177 78 Målt NRB Suspenderet stof kg 35.075 14.453 26.136 27.742 12.346 Målt BI 5 kg 3.194 3.313 6.429 7.885 3.087 Målt Procesvand til Odense fjord m 3 177.797 147.873 106.049 113.466 117.447 Målt Indholdsstoffer : Total N kg 222,4 241,5 169,3 172,2 189,3 Målt NRB Total P kg 4,8 4,9 4,4 3,1 1,9 Målt NRB Suspenderet stof kg 383,8 408,8 543,9 354,1 172,1 Målt Ammonium-N kg 47,7 92,2 8,2 8,5 5,6 Målt NRB BI 5 kg 94,2 97,0 99,4 61,7 58,5 Målt COD (Mn) kg 928,9 832,9 696,6 724,5 764,1 Målt COD (Cr) kg 3.493,7 3.561,9 2.330,6 2.218,4 2.592,5 Målt 32
Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode MINERALPRODUKTER 2008 2009 2010 2011 2012 Kulbundaske : Produceret (tør) ton 5.786 5.786 5.798 4.039 5.080 Målt Nyttiggjort (tør) ton 5.786 5.282 4.542 3.930 4.842 Målt Kulflyveaske : Produceret (tør) ton 105.079 96.559 95.361 60.356 72.548 Målt Nyttiggjort (tør) ton 103.845 96.155 94.055 60.356 72.548 Målt Halmbundaske: Produceret (våd) ton - 1.196 11.350 9.399 10.805 Målt Nyttiggjort (våd) ton - 1.196 11.350 9.399 10.805 Målt Halmflyveaske: Produceret (tør) ton - 265 1.232 911 1.104 Målt Nyttiggjort (tør) ton - 132 616 455 57 Beregnet TASP : Produceret ton 26.773 25.529 28.700 17.766 24.054 Målt Nyttiggjort ton 24.583 24.812 26.382 17.766 24.054 Målt Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode AFFALD 2008 2009 2010 2011 2012 Deponering : Specialbehandlingsaffald til deponi inkl. forurenet flyveaske, TASP og kg 129.788 1.001.981 30.647 74.017 148 Målt OTH sand fra sandblæsning * Øvrige deponerede affaldsfraktioner kg 15.840 16.060 17.480 38.585 14.680 Målt CRM I alt kg 145.628 1.018.041 48.127 112.602 14.828 Forbrænding : Specialbehandlingsaffald til forbrænding Øvrige affaldsfraktioner til forbrænding kg 33.447 42.222 47.991 183.505 79.215 Målt OTH kg 323.320 373.277 162.830 330.810 415.980 Målt CRM I alt kg 356.767 415.499 210.821 514.315 495.195 Genanvendelse : Andet genanvendeligt kg 571 266 0 306.100 25.980 Målt CRM Elektriske og elektroniske produkter kg 7.600 8.520 3.720 5.780 3.480 Målt CRM Jern og metal kg 183.060 122.100 225.180 289.564 112.760 Målt CRM Kabelaffald kg 3.520 4.540 8.680 6.360 3.440 Målt CRM Olietønder/Ståltromler kg 1.040 1.900 780 6.660 1.000 Målt CRM Papir kg 2.920 1.680 2.110 5.375 7.916 Målt CRM Pap ** kg 9.880 8.065 5.610 - - Målt CRM Spildolie kg 13.300 9.850 10.850 17.515 5.075 Målt CRM I alt kg 221.891 156.921 256.930 637.354 159.651 33
Fynsværket Grønt regnskab 2012 FORtSAT Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse (deponeret) kg 16.090 16.060 17.480 38.585 14.680 Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse (genanvendelse og forbrænding) kg 531.565 520.217 408.910 950.649 546.666 Målt CRM I alt kg 547.655 536.277 426.390 989.234 561.346 Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse (deponeret) kg 1.182.398 2.557.141 30.647 74.017 148 Målt OTH Total affaldsmængde til nyttiggørelse (genanvendelse og forbrænding) kg 47.093 52.203 58.841 201.020 108.180 Målt OTH I alt kg 1.229.491 2.609.344 89.488 275.037 108.328 * Opgørelsen af specialaffald for 2008, 2009 og 2010 er tilrettet, så opgørelsesmetoden svarer til metoden for 2011. ** Fra og med 2011 sorteres pap og papir på et sorteringsanlæg efter afhentningen på Fynsværket. Fraktionerne opgøres derfor samlet. ARBEJDSMILJØ 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal 6 8 4 0 6 Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage 118 57 19 0 28 Målt Ulykkesfrekvens, inkl. medarbejdere på Odense Kraftvarmeværk (ODV) 1) 21 31 19 0 26 Målt Fraværspromille ved ulykke, inkl. medarbejdere på ODV 2) 2,96 1,62 0,67 0,00 0,90 Målt Fraværspromille, ikke ulykkesbetinget fravær, inkl. medarbejdere på ODV 3) 39,00 38,00 32,00 35,00 32,82 Målt 1) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 2) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af øvrige tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 34
Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Odense Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Odense har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Vattenfall A/S, Fynsværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitets vurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Odense har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Odenses kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Vattenfall A/S, Fynsværkets egenkontrol og/eller Vattenfall A/S, Fynsværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Odense har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen - Odense C.F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ 35