Notat til Kulturudvalget vedr. Billedkunsttænketank Billedkunsttænketanken har i løbet af efteråret 2015 afholdt 8 møder og har netop færdiggjort en afrapportering på 16 sider. Tænketanken er åben over for at fortsætte sit arbejde og stiller sig gerne til rådighed som sparringspartner for fremtidige debatter. Repræsentanter for Billedkunsttænketanken vil deltage i Kulturudvalgsmødet den 1. marts 2016 under punktet Orientering om Billedkunsttænketankens rapport. De deltagende er tænketankens formand Katja Bjørn samt medlemmerne Lise Skou, Jesper Rasmussen og Lars Kiel Bertelsen. Tænketankens dagsorden Kort præsentation af tænketankens arbejde Svar på spørgsmål fra udvalget Dialog om billedkunstens rolle i fremtidens Aarhus Den videre brug af rapporten På det overordnede niveau vil tænketankens rapport indgå i arbejdet med at formulere en ny kulturpolitik. Samtidig vil Kulturforvaltningen følge op på rapportens konkrete anbefalinger, hvoraf nogle allerede er i støbeskeen, mens andre mangler at blive undersøgt for mulighederne for gennemførsel. For eksempel indgår en undersøgelse af mulighederne for BGK-tilbud i den eksisterende kulturpolitik. Brugen af tomme kommunale bygninger er igangsat, blandt andet med initiativet SpaceMakers. Initiativet kan med udgangspunkt i Tænketankens anbefalinger søges udvidet, for eksempel ved at der i en kommende kulturpolitik stilles krav om, at der altid aktivt tages stilling til anvendelsen af tomme kommunale bygninger. Side 1 af 7 KULTUR OG BORGERSER- VICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Skovgaardsgade 3 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 41 85 66 79 E-mail: kultur@aarhus.dk Direkte e-mail: petkr@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 14/031977-26 Sagsbehandler: Peter Kromann-Andersen Åben udstilling på Godsbanen afhænger i høj grad af Godsbanens fremtidige organisering, som endnu ikke er fastlagt, men det vil være oplagt at indgå i dialog med den kommende ledelse om et sådant udstillingssted. Kulturforvaltningen vil igangsætte en undersøgelse af mulighederne for og de økonomiske konsekvenser af at udvide 1%-ordningen til andre områder end byggeprojekter, f.eks. veje. Historik 27. august 2014 blev det på rådmandsmøde besluttet at nedsætte en tænketank på billedkunstområdet. Planen var blandt andet, at tænketankens anbefalinger skulle fungere som input til den kommende kulturpolitik for perioden 2017-2020.
11. december 2014 blev det på rådmandsmøde besluttet, at formand og medlemmer skal udpeges, inden kommissoriet fastlægges, så tænketankens medlemmer kunne være med til at definere opgaven. Det blev drøftet, at processen for eksempel kunne indledes med et stormøde, og der blev talt om udfordringen med at sikre en bred inddragelse af billedkunstmiljøet. Side 2 af 7 11. maj 2015 afholdtes et åbent stormøde med ca. 100 deltagere. På dette møde fremkom idéer til tænketankens deltagere og arbejdsområder. Maj-juni 2015 formulerede forvaltningen efter input fra Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg et forslag til Billedkunsttænketankens sammensætning. 2. juli 2015 afholdt rådmanden møde med Gitte Ørskou, direktør for Kunsten, med henblik på at finde egnede formandskandidater. Valget faldt på Katja Bjørn, videokunstner og medlem af Statens Kunstfonds legatudvalg for billedkunst og kunst i det offentlige rum. Endvidere blev den endelige sammensætning af billedkunsttænketanken fastlagt på rådmandsmøde samme dag. 25. august 2015 afholdtes første møde i Billedkunsttænketanken. 8. december 2015 afholdtes sidste møde i Billedkunsttænketanken. Der blev i alt afholdt 8 møder. 1. marts 2016 forelægger Billedkunsttænketanken sin afrapportering for Kulturudvalget. 8. marts 2016 præsenterer Billedkunsttænketanken sin afrapportering ved et åbent arrangement på Godsbanen. På dette møde deltager rådmanden og så vidt muligt alle medlemmer af Billedkunsttænketanken. Primo medio 2016 indgår Billedkunsttænketankens afrapportering i arbejdet med at formulere ny kulturpolitik 2017-2020. Forvaltningens deltagelse Kulturchef Ib Christensen deltog på tænketankens første møde og informerede blandt andet om tidligere tænketankes arbejde og fastslog, at tænketanken er frit stillet med hensyn til valg af temaer, der skal belyses. Peter Kromann-Andersen fra Kulturforvaltningen har deltaget i alle tænketankens møder, og der har derudover været tilknyttet en ekstern sekretær.
Eksterne deltagere Billedkunsttænketanken har i sit arbejde inviteret en række eksterne videnspersoner til at holde oplæg med efterfølgende diskussion. Side 3 af 7 Sanne Ransby (ProKK) om værksteder og udstillingsmuligheder Louise Pedersen (Teknik og Miljø, Center for administration og ejendomme) om midlertidig brug af kommunale bygninger Carsten Borup (iværksætter og konsulent) om KKX og nye initiativer Marie Louise Exner (billedkunstner, leder af BGK Esbjerg) om BGK og Esbjerg modellen Kirstine Højmose (leder af Aarhus Billedkunstcenter) om Aarhus Billedkunstcenter Jan Beyer Schmidt-Sørensen (Erhvervschef, Borgmesterens afdeling, Aarhus Kommune) om kunst og erhverv Marie Markman (kunstner og landskabsarkitekt, ansat hos Tækker Group) om kunst og erhverv Cai-Ulrich Von Platen (billedkunstner og konsulent for Ballerup Kommune) om kunst og erhverv Søren Pold (lektor, Aarhus Universitet) om digital kunst Jan Falk (kunstner og direktør for kunsten.nu) om Aarhus Art Weekend Bo Mølgaard (billedkunstner, medlem af Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg og Aarhus Kommunes Kunstråd) om Billedkunstudvalg, Kunstråd og puljer i Aarhus Kommune. Klage over tænketankens sammensætning Umiddelbart efter starten på tænketankens arbejde gjorde en mindre gruppe kunstnere indsigelser over for tænketankens sammensætningen, da de mente, at kunsthistorikeren Trine Rytter Andersen burde deltage. Rådmanden svarede 23. september 2015, at han i sammensætningen af tænketanken havde konsulteret Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg for at sikre tilstedeværelsen af en bred vifte af kompetencer og derfor ikke ønskede at ændre på sammensætningen. Der har efterfølgende ikke været indvendinger mod tænketankens sammensætning. Rapportens hovedpointe Gør Aarhus til Talentets By! Hovedpointen er, at mens billedkunsten i Aarhus er blevet mere synlig og profileret blandt andet i kraft af ARoS, Kunsthal Aarhus og Sculpture by the Sea trænger det producerende kunstmiljø til et løft. Flagskibene har klaret sig rigtigt godt, men vækstlaget trænger til et eftersyn.
På den baggrund har Billedkunsttænketanken lavet en række anbefalinger. Anbefalingerne følger den billedkunstneriske fødekæde og går fra talent og uddannelse over produktionsfaciliteter og præsentation til netværk og erhvervssamarbejder. Side 4 af 7 Billedkunsttænketankens vision er, at vi om fx 15 år kan kalde Aarhus for Talentets by. Visionerne for Aarhus er blandt andet: Her er det attraktivt for billedkunstnere at slå sig ned Byen plejer sit kunstneriske talent helt fra folkeskolealderen Vi har et fuldt statsstøttet kunstakademi, der markerer sig nationalt og internationalt Værkstedsklynger i ældre bygninger fastholder kunstnere Kunst indgår i byudvikling Aarhus Billedkunstcenter formidler og skaber netværk Aarhus markerer sig i dialog med Hamburg og København Udvikling af kunstmiljøet medfører også en række afledte effekter: Byudvikling Erhvervsudvikling Iværksætteri Branding (Aarhus position som en progressiv by) Fastholde Aarhus på det kulturpolitiske landkort efter 2017
Billedkunsttænketankens anbefalinger Overskrift / delanbefaling / begrundelser Side 5 af 7 1. BGK på ungdomsuddannelserne Aarhus Kommune etablerer et BGK-tilbud med minimum 100 elever årligt. Der skal være udviklingsmuligheder for unge kunsttalenter på samme måde som unge elitesportsudøvere har. Der kunne skabes en Kunstnerisk Team-Danmark-ordning Det vil give højere niveau blandt de unge kunstnerne og give kvalificeret publikum til kulturlivet. Kreative ungdomsuddannelser stimulerer iværksætteri. Der vil være en ekstraudgift til kunstnerisk/administrativ ledelse, lokaler samt ansatte undervisere. Aarhus Kommune fortsætter sin støtte til etablering af en selvstændig kunstnerisk og kreativ ungdomsuddannelse. 2. Opgrader det Jyske Kunstakademi og fasthold afgangsstuderende Aarhus Kommune arbejder proaktivt på at Staten overtager det fulde ansvar for Det Jyske Kunstakademis økonomiske drift. Aarhus er en uddannelsesby med videregående uddannelser af international klasse men Det jyske Kunstakademi mangler ressourcer. Alle andre videregående uddannelser er statens ansvar så hvorfor ikke Det Jyske Kunstakademi? Et stærkt kunstakademi vil være et flagskib som ARoS. Aarhus Kommune fortsætter støtten til forbedring af Det Jyske Kunstakademis rammer. Aarhus Kommune går i dialog med miljøet for at skabe et attraktivt miljø til produktion af kunst. Blandt andet Aarhus Billedkunstcenter. Der skal skabes gunstige produktionsbetingelser for at fastholde afgangsstuderende fra Det Jyske Kunstakademi. 3. Et selvorganiserende kunstnerhus En større ældre bygning omdannes til et selvorganiserende kunstnerhus med værkstedfaciliteter Billige og fleksible rammer giver muligheder for fastholde talenterne og skabe kontakter på tværs af alder, erfaringer og kunstnerisk udtryk. Kunstnerværksteder gør byområder attraktive.
Produktionsmiljøer kan bruges som byudvikling med kunstnerne som frontløbere. Side 6 af 7 Aarhus Kommune indgår et tæt samarbejde med Space Makers med at kortlægge og anvende tomme kommunale bygninger. De første samarbejder er allerede i gang mellem forskellige magistratsafdelinger Midlertidighed tiltaler unge kunstnere 4. Den Åbne Udstilling på Godsbanen Aarhus Kommune opretter et åbent udstillingssted i stil med Den Åbne Scene på Godsbanen. Udstillingerne udvælges af en jury. Synlighed styrker byens kulturproducerende profil Aarhus mangler et udstillingssted for vækstlaget og for de kunstnere der ikke passer ind på de øvrige udstillingssteder og Gallerier. En åben udstilling vil give mangfoldighed. Godsbanen har to teatersale og et spillested, men mangler et udstillingssted. Det vil skabe liv på Godsbanen i dagtimerne. 5. Aarhus Billedkunstcenter og Art Weekend Aarhus Aarhus Kommune afsætter ekstra ressourcer til Aarhus Billedkunstcenter til minimum én ekstra fast stilling. Aarhus Billedkunstcenter har allerede nået meget med én ansat og vil med yderligere én ekstra medarbejder kunne intensivere: samarbejdet med erhvervslivet arbejdet med internationale kontakter forbindelsen mellem Godsbanen og kunstmiljøet samarbejdet med Det Jyske Kunstakademi 6. Kunst som udvikling af erhvervsliv Aarhus Kommuen integrerer kunstneriske processer i alle sine udviklingsplaner ved at ansætte kunstnerisk ekspertise. Det har vist sig, at kunstnere kan bedrage til fx sociale forandringer i boligområder, organisationer og virksomheder. Aarhus Kommune opretter stillinger hvor kunstnere kan indgå i samarbejde med private virksomheder. Kunstnere kan bidrage til borgerinddragelse, social samskabelse og collective impact
Aarhus kommune udvider den eksisterende 1%-ordning til også at omfatte anlægsarbejder og hæver den til 1,5%. Side 7 af 7