UDKUDKASTS Uus Indsamlingsnævnets årsberetning 2015
Årsberetning 2015 fra Indsamlingsnævnet Juni 2016 Kun i elektronisk form ISBN- nummer: 978-87-998315-1-7 EAN- nummer: 9788799831517 Internetadresse: www.indsamlingsnaevnet.dk Eventuelle henvendelser vedrørende beretningen kan rettes til sekretariatet for Indsamlingsnævnet på telefon: 33 92 33 34 eller via e-mail: indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk Fotos: De anvendte fotos er fra Colourbox. Side 2
Indhold Uafhængighed og inhabilitet... 6 Organisation... 6 Nævnet... 6 Sekretariatets arbejde i løbet af året... 7 Status efter nævnets første 18 måneder... 8 Indsamling via internetplatforme: Den ansvarlige indsamler. 9 Praksis... 10 Anmeldelsesmuligheder... 17 Hus- og gadeindsamlinger... 19 Gebyr... 20 Guide: Sådan laver du en god indsamling... 21 Det gode indsamlingsregnskab... 24 Statistik... 26 Årshjul 2015... 29 Sekretariatets medarbejdere i 2015... 30 Kontaktoplysninger... 31 Side 3
Beretning fra formanden Den nye indsamlingslov trådte i kraft den 1. juli 2014, og i den forbindelse blev Indsamlingsnævnet oprettet. 2015 var således nævnets første hele år i funktion, og året var da også fyldt med nye, spændende udfordringer. Nævnet kan nu konstatere, at indsamlingsområdet er i konstant udvikling med tilkomst af nye måder og platforme for gennemførelse af indsamlinger. Denne udvikling medfører, at nævnet løbende står over for at skulle forholde sig til nye problemstillinger, foretage diverse afgrænsninger og hertil udvikle praksis på området. I 2015 behandlede Indsamlingsnævnet de første tre klagesager over god indsamlingsskik. Dette gav nævnet mulighed for at vurdere tre helt konkrete sager i relation til retningslinjerne for god indsamlingsskik og for den ene af sagernes vedkommende at tage retningslinjer for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik (skala for kritik) i brug. Man kan læse mere om de tre sager længere fremme i årsberetningen. 2015 blev også året, hvor domstolene for første gang tog stilling til to konkrete sager vedrørende overtrædelse af den nye indsamlingslov og indsamlingsbekendtgørelse. Dette var medvirkende til, at nævnet nu har domspraksis, som kan indgå i den daglige sagsbehandling. Indsamlingsnævnets sekretariat oplevede i 2015 en forøgelse i antallet af anmeldelser af indsamlinger og henvendelser vedrørende indsamlingsretlige spørgsmål. Dette er meget positivt, idet udviklingen netop viser, at kendskabet til Indsamlingsnævnet bliver mere og mere udbredt. Nævnet arbejder fortsat på at udbrede indsamlernes kendskab til indsamlingsloven med deraf følgende pligt til at anmelde sin indsamling og efterfølgende aflægge regnskab for indsamlingen. Den 1. oktober 2015 blev det offentliggjort, at Civilstyrelsen, som Indsamlingsnævnets sekretariat henhører under, som led i regeringens plan Bedre Balance skal udflyttes til Viborg. Den endelige udflytning fra København vil efter planen finde sted i løbet af sommeren 2017. Indsamlingsnævnet kan efter at have eksisteret i halvandet år se tilbage på 18 måneder med en opbygningsfase, som i 2015 kulminerede med en række sager, hvor nævnet og sekretariatet fik rig lejlighed til at beskæftige sig med fortolkning af indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen. Jeg finder derfor anledning til at rette en stor tak til nævnets medlemmer og sekretariatets medarbejdere, der har ydet en stor indsats i året, der gik. Jeg ser frem til det spændende arbejde, der venter os i 2016. Christian Lundblad Side 4
Præsentation af nævnsmedlemmerne Formand Christian Lundblad (Retspræsident ved Aalborg Byret) Suppleant: Hanne Rahbæk (Advokat) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) Robert Hinnerskov (Generalsekretær for ISOBRO) Suppleant: Mette Grovermann (Sekretariatschef for ISOBRO) Tina Donnerborg (Bestyrelsesformand og chef for kommercielle aktiviteter hos Røde Kors) Suppleant: Torben Schack (Næstformand for bestyrelsen og afdelingschef hos Ældre Sagen) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Erhverv Rasmus Larsen Lindblom (Velfærdspolitisk chef) Suppleant: Louise Høegh (Advokat) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk Benedicte Federspiel (Chefkonsulent, cand.jur.) Suppleant: Tina Dhanda Kalsi (Seniorjurist) Medlemmerne er beskikkede for en periode på fire år. Side 5
Uafhængighed og inhabilitet Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan. Nævnets virksomhed er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Det indgår som et fast punkt på dagsordenen, når nævnet behandler sager, om der foreligger inhabilitet blandt et eller flere af nævnsmedlemmerne. Hvis et nævnsmedlem er inhabil i en sag, er medlemmet ikke med til at behandle den pågældende sag. Organisation Nævnet Indsamlingsnævnet består af en formand og yderligere fire medlemmer, som udpeges af Justitsministeren. Formanden skal være jurist. To af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og ét medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk. Der beskikkes stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelsesperioden er fire år. Medlemmerne og stedfortræderne for disse kan genbeskikkes. Indsamlingsnævnet varetager alle myndighedsopgaver på indsamlingsområdet. Derudover stiller Justitsministeriet sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Side 6
Sekretariatets arbejde i løbet af året Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat bestående af en sekretariatsleder, tre- fem fuldmægtige og en-to studentermedhjælpere. Sekretariatet betjener tillige Rådet for Offerfonden. Behandling af anmodninger om ændringer i allerede anerkendte indsamlinger, fx vedrørende formålet/perioden m.v. Telefonisk vejledning og information. Sekretariatet forbereder sagerne, der skal behandles på nævnsmøderne. Herudover bistår sekretariatet nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række administrative, konkrete og generelle opgaver. Der har i årets løb været mange forskellige opgaver i sekretariatet. Sekretariatet har blandt andet haft følgende opgaver: Besvarelse af skriftlige henvendelser. Behandling af klager fra borgerne m.fl. Undersøgelse af juridiske problemstillinger. Sagsbehandling af sager fra politiet indsamlinger, der var anmeldt efter den tidligere lov. Registrering og sagsbehandling af de modtagne anmeldelser af indsamlinger. Registrering og sagsbehandling af de modtagne orienteringer fra organisationer uden anmeldelsespligt. Drift af og ugentlige opdateringer af nævnets hjemmeside. Deltagelse i nævnsmøder og udarbejdelse af indstillinger til nævnsmøderne. Gennemgang af indsamlingsregnskaber og årsregnskaber. Deltagelse i to koordineringsmøder hos ISOBRO vedrørende fastlæggelse af indsamlingsdage for hus- og gadeindsamlinger i 2016 og 2017. Sekretariatet brugte i 2015 omkring et årsværk på telefonbetjeningen. Sekretariatet oplevede i 2015 en generel stigning i såvel anmeldelser som henvendelser fra borgere m.fl. Sekretariatet har også i 2015 anvendt en del ressourcer på sagsbehandling af de sager, som nævnet overtog fra politiet i forbindelse med nævnets oprettelse pr. 1. juli 2014. Side 7
Status efter nævnets første 18 måneder I forbindelse med arbejdet til den nye lov om en ansøgning til regional gadeindsamling. indsamling oplyste Justitsministeriet, at man havde en forventning om, at der årligt ville blive anmeldt ca. 360 indsamlinger til Indsamlingsnævnet. I 2015 blev der afholdt 11 hus- og gadeindsamlinger, hvoraf tre var regionale. Derudover havde man en forventning om, at 200 organisationer ville være omfattet af lovens 4, stk. 1. Endelig var der en forventning om, at der ville blive givet tilladelse til omkring 10 årlige landsdækkende hus- og gadeindsamlinger, to årlige regionale husindsamlinger og op imod 20 regionale gadeindsamlinger. Anmeldelser og orienteringer I 2015 indkom der 446 anmeldelser af indsamlinger, 87 orienteringer fra organisationer, som er omfattet af lovens 4, stk. 1. Status Indsamlingsnævnet kan efter at have eksisteret i halvandet år konstatere, at der indkommer mange anmeldelser af indsamlinger efter lovens 3, og hermed også en del flere, end den oprindelige forventning var. Det kan også konstateres, at der ved udgangen af 2015 var i alt 145 organisationer, som havde benyttet sig af muligheden for at orientere efter lovens 4. Heroverfor står forventningerne til, hvor mange hus- og gadeindsamlinger, såvel landsdækkende som regionalt, den nye indsamlingslov ville afføde. Hus- og gadeindsamlinger Nævnet gav i 2015 tilladelse til 1 Der vil således i 2016 blive afholdt 11 landsdækkende hus- og gadeindsamlinger, fire fire ansøgninger til treårige, landsdækkende husindsamlinger, en ansøgning til landsdækkende gadeindsamling, samt regionale hus- og gadeindsamlinger og en landsdækkende gadeindsamling. I 2017 vil der blive afholdt 12 landsdækkende hus- 1 En ansøgning om en treårig tilladelse til at foretage husindsamling afgøres af nævnet ca. 15 måneder før det pågældende indsamlingsår begynder, sådan at organisationerne kan forberede indsamlingerne i god tid. og gadeindsamlinger, to regionale husindsamlinger, Side 8
en landsdækkende gadeindsamling og en regional gadeindsamling. En del af de nævnte indsamlinger afholdes på baggrund af tilladelser meddelt efter den tidligere lovgivning, idet den nye lovs overgangsordning gav organisationerne mulighed for at bruge den tilladelse, de allerede havde, frem til sommeren 2017. Nævnet kan således konstatere, at det årlige antal af hus- og gadeindsamlinger, ministeriet havde en forventning om ville blive meddelt tilladelse til efter den nye indsamlingslov, holder stik. Derimod er der ikke nær så mange som forventet, der benytter sig af muligheden for at søge om tilladelse til at afholde regionale gadeindsamlinger. Indsamling via internetplatforme: Den ansvarlige indsamler Indsamlingsnævnet oplever, at der hele tiden skabes nye indsamlingsplatforme på internettet. Brug af sådanne platforme kan skabe tvivl om, hvem der i henseende til Indsamlingsnævnet er den ansvarlige indsamler, der skal forestå anmeldelse af indsamlingen og i øvrigt sikre overholdelse af indsamlingsreglerne. Efter nævnets praksis er en indsamling på fx hjemmesiden Betternow at anse som iværksat af de velgørende organisationer, hvorfor disse er ansvarlige for iagttagelsen af anmeldelsespligten m.v. Dette beror på, at de velgørende organisationer indgår i et samarbejde med Betternow, der løbende sørger for de indsamlede midlers overførsel til organisationen. En privatperson, der indsamler til en organisation på Betternow, har således ikke pligt til at anmelde indsamlingen. Anderledes forholder det sig ved indsamling på en hjemmeside som fx Caremaker, hvor indsamlingsformålene er mangeartede, og hvor hjemmesiden ikke har indgået aftaler med modtagerne af de indsamlede midler. Her er det personen fysisk (en komité) såvel som juridisk der opretter indsamlingen på Caremaker, der er ansvarlig for anmeldelse af denne m.v. Det bemærkes hertil, at nævnets praksis foreskriver, at en indsamling på Caremaker som udgangspunkt er anmeldelsespligtig, idet en indsamling ved brug af Caremaker eller lignende platforme, efter nævnets vurdering, ikke kan karakteriseres som privat. I tvivlstilfælde - og når nye platforme opstår - kan der altid rettes henvendelse til Indsamlingsnævnet for en konkret vurdering af, hvem der er ansvarlig som indsamler. Side 9
Praksis Som tidligere omtalt er indsamlingsområdet et dynamisk område i konstant forandring; nye indsamlingsmåder opstår, og Indsamlingsnævnet skaber i forlængelse heraf ny praksis. De danskere, der yder bidrag til diverse indsamlinger - store som små - skal kunne stole på, at deres bidrag anvendes til det angivne formål. Samtidig skal der tages hensyn til at minimere generne for den del af befolkningen, der (måske) ikke ønsker at give bidrag. En for nævnet vigtig opgave er derfor at udvikle praksis for, hvad der er god skik og etik i forbindelse med indsamling, samt generelt at påse overholdelsen af reglerne i indsamlingsloven m.v. Indsamlingsnævnet træffer afgørelser og beslutninger, der er med til at danne praksis for indsamlingsområdet. Herunder kan nævnet udtale kritik, hvis dette findes nødvendigt. I det følgende beskrives først de tre klagesager behandlet af Indsamlingsnævnet i 2015 vedrørende Retningslinjerne for god indsamlingsskik samt et afslag på en anmeldt indsamlingsmåde. Den ene af klagesagerne gav nævnet anledning til at udtale kritik. Dernæst omtales nævnspraksis fra 2015 vedrørende afgrænsning af, hvornår organisationer i mangel af særlig tilladelse til at foretage husindsamling må foretage telefonisk indsamling blandt privatpersoner. Endvidere omtales en sag, hvor nævnet gav afslag på at udskyde en meddelt tilladelse til at foretage hus- og gadeindsamling, og endelig oplyses om nytilkommen retspraksis på indsamlingsområdet. Nævnets behandling af klager over god indsamlingsskik m.v. Kritik for skiltning på hoveddør (15-9230-00008) I anledning af en klage over en husindsamling udtalte Indsamlingsnævnet kritik af den indsamlende organisation. Klager var bortrejst på tidspunktet for indsamlingen, og indsamler havde i den forbindelse hængt et skilt på hans dør med påskriften: Du var ikke lige hjemme Men du kan stadig hjælpe dem, der er udenfor. Side 10
Klager fandt, at Retningslinjerne for god indsamlingsskik herved var overtrådt, idet han gjorde gældende, at han ikke fandt det særlig rart eller smart, at indklagede vælger at skilte med, at der ikke er nogen hjemme. Samtidigt bemærkede han, at der havde været flere indbrud og tricktyverier i hans boligforening. Den indsamlende organisation oplyste, at de havde givet de frivillige klare instrukser om, at der ikke måtte hænges skilte på døre ved villaer og lignende, hvor man ville kunne se skiltet udefra. Indsamlingsnævnets afgørelse, og begrundelsen for denne, lyder således (uddrag): Nævnet finder, at brugen af skiltet Du var ikke lige hjemme Men du kan stadig hjælpe dem, der er udenfor i forbindelse med husindsamlingen den 20. september 2015 har været i strid med privatlivets fred, jf. punkt 5.1 i Retningslinjerne for god indsamlingsskik. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det dels har været synligt for forbipasserende, at personerne i husstanden ikke har åbnet for indsamleren i forbindelse med husindsamlingen, dels ville kunne være synligt for indbrudstyve i en kortere eller længere periode fx. på grund af ferie, at der ikke var nogen hjemme hos klager. Beboerne i husstanden kunne som følge heraf risikere at få indbrud. Nævnet bemærker i den forbindelse, at dette også må anses for at gælde en etageejendom som klagers. Det synes desuden at være en krænkelse af privatlivets fred, jf. de nævnte retningslinjer, at en organisation (eller andre) hænger skilte på private ejendomme. Metoden kan desuden være i strid med anden lovgivning. Indsamlingsnævnet anser det på den baggrund beklageligt at [organisationen] satte et synligt skilt udenpå klagers hoveddør, da denne ikke var hjemme den dag [organisationen] foretog husindsamling. I forbindelse med, at nævnet udtalte kritik, blev [organisationen] pålagt at offentliggøre følgende tekst på deres hjemme side i 2 måneder: Indsamlingsnævnet finder det beklageligt, at [organisationen] hængte et synligt skilt udenpå en persons hoveddør, da denne ikke var hjemme den dag [organisationen] foretog husindsamling, sådan at det var synligt for enhver, der passerede forbi den pågældende persons hoveddør. ( ) 5. Særligt ved husindsamlinger 5.1. Indsamlers repræsentant skal respektere privatlivets fred. ( ) Side 11
Henvendelse ved en privat persons ejendom er i orden, når indsamler har tilladelse til at foretage husindsamling (15-9230-00006) I en anden sag, hvor klager også påberåbte sig punkt 5.1. i Retningslinjerne for god indsamlingsskik, fandt nævnet ikke anledning til at udtale kritik. I forbindelse med en husindsamling foretog en organisation indsamling hos en privat person ved dennes hus. For at komme hen til huset skulle den frivillige indsamler passere en låge, og ved indgangen til haven var der opsat et skilt med påskriften: Pas på hundene, ligesom der var en ringeklokke ved siden af skiltet. Indsamler var ikke trådt ind over dørtærsklen til huset. Klager mente, at indsamler havde krænket privatlivets fred, idet indsamleren gik ind i klagers have, på trods af skiltet og ringeklokken. Indsamlingsnævnets afgørelse og begrundelse i sagen lyder således (uddrag): Sådan som sagen er oplyst for nævnet, lægges det til grund, at indsamlingsorganisationens repræsentant i forbindelse med indsamlingen har henvendt sig til klager på dennes ejendom i anledning af husindsamlingen. Det lægges videre til grund, at indsamler har åbnet lågen i hegnet og er gået ind i haven og hen til ejendommen med det formål at rette personlig henvendelse til beboerne i ejendommen med opfordring til at yde et bidrag; indsamler er derimod ikke trådt ind over dørtærsklen til den pågældende ejendom. Videre lægger Indsamlingsnævnet til grund, at formålet med Pas på hundene -skilte er, at informere personer, der henvender sig til ejendommen om, at der er hunde på ejendommen. Indsamlingsnævnet finder på denne baggrund ikke, at indsamlingsorganisationen, der havde tilladelse til at foretage husindsamling den pågældende dag, har krænket privatlivets fred ved at henvende sig på klagers ejendom, jf. retningslinjerne for god indsamlingsskik. Indsamlingsnævnet finder ikke, at den omhandlede skiltning signalerer, at det generelt ikke er tilladt for udefrakommende at passere forbi skiltet og gå ind i haven for at ringe på husets dørklokke for at komme i kontakt med beboerne. Det forhold, at der er opsat en ringeklokke ved siden af skiltet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Indsamling begrundet i private forhold var ikke i strid med god indsamlingsskik (15-9230-00005) Indsamlingsnævnet har i 2015 også forholdt sig til en klage, der vedrørte private forhold. En person klagede til Indsamlingsnævnet over en indsamlers oprettelse af en indsamling på www.caremaker.dk. Klager mente, at god indsamlingsskik var tilsidesat, idet historien, som lå til grund for indsamlingen, handlede om ham, hvilket han fandt stødende. Han mente hertil, at historien var noget opdigtet. Side 12
Indsamlingsnævnets afgørelse samt begrundelse i sagen lyder således (uddrag): Det lægges til grund, at klager er omtalt i indklagedes indsamling [navn] på www.caremaker.dk. Klager fremstår ikke umiddelbart anført med navn eller andet, der kan identificere klager for udenforstående. Derudover lægger nævnet til grund, at indklagede rettede henvendelse til klager og gjorde ham opmærksom på, at hun ville starte indsamlingen og i den forbindelse fortælle om stridighederne mellem klager og indklagedes moder. Klager svarede, at dette var i orden. Endvidere har klager skrevet flere kommentarer i kommentarsporet til indsamlingen. I den forbindelse fremgår klagers navn. Der er ikke mulighed for egentlig bevisførelse for nævnet. [...] Det kan således ikke fastlægges, om indklagede bevidst har overdrevet sin fremlæggelse af historien om hendes mor og klager i forbindelse med indsamlingen. Sådan som sagen foreligger oplyst for nævnet, jf. ovenfor, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. ( ) 10. Bidrag skal ydes på frivilligt grundlag ( ) 10.2. Der må ikke anvendes manipulation, pression eller lignende ved indsamlinger. ( ) Indsamling i forbindelse med betaling i butik afslået I anledning af en landsdækkende indsamling ønskede indsamler, at indsamlingsmåden knyttede sig til betalingssituationer. I forbindelse med betaling ville man spørge kunden, om denne ville runde beløbet op hvorefter differencen, som kunden betalte, skulle gå til indsamlingen. Nævnet behandlede sagen på sit møde i april 2015, hvor nævnet afviste brugen af indsamlingsmåden med følgende begrundelse: Det er Indsamlingsnævnets opfattelse, at det vil være i strid med punkt 10.2 i Retningslinjerne for god indsamlingsskik, såfremt anmelder anvender den særlige indsamlingsmåde i forretningen i København, hvor kunden i forbindelse med betaling bliver direkte spurgt af ekspedienten, om kunden vil runde beløbet op og herved give et bidrag til indsamlingen. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det for nogle kunder vil kunne være svært at sige nej til at give et bidrag til indsamlingen, idet man bliver spurgt direkte af ekspedienten, mens man står i en kø blandt andre kunder. Bidraget vil i sådanne tilfælde ikke være ydet på frivilligt grundlag, idet bidragsyderen har følt sig presset til at give et bidrag, da vedkommende ikke ville have bidraget til indsamlingen, hvis indsamlingsmåden havde været en anden. Side 13
Telemarketing m.v. hvornår må en indsamler rette telefonisk henvendelse til en bidragsyder? Indsamlingsnævnet foretager løbende afgrænsninger af, hvornår indsamlinger er undtaget fra loven som private indsamlinger. Nævnet har i 2015 haft særlig anledning til at foretage afgrænsning af, hvornår/hvor længe en person har skabt en sådan særlig tilknytning til indsamlingsformålet, at der ved indsamlers telefoniske henvendelse til personen er tale om en privat indsamling undtaget fra indsamlingsloven. Opringning til privatpersoner med opfordring til at yde bidrag til et angivet formål er at anse som en husindsamling, hvilket kræver en særlig tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Er en telefonisk indsamling ikke undtaget fra loven som privat, vil der således i mangel af en særlig tilladelse fra nævnet være tale om foretagelse af en ulovlig husindsamling. Lov om indsamling m.v. (uddrag): ( ) 1. Denne lov finder anvendelse på indsamlinger, hvorved forstås enhver form for opfordring til at yde bidrag til at yde bidrag til et forud angivet formål. ( ) 2. Loven gælder ikke for følgende: 1) Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har en særlig tilknytning til indsamlingsformålet. ( ) 5. Husindsamling må ikke finde sted, jf. dog stk. 2. ( ) Nedenfor nævnes to forskellige sager, hvor Indsamlingsnævnet efter en konkret vurdering fandt, at en indsamlingsorganisations telefoniske indsamling var i strid med indsamlingsreglerne. Ikke tilstrækkeligt samtykke fra privatpersoner til at udgøre en særlig tilknytning til indsamlingsformålet Der var i denne sag tale om, at en indsamlingsorganisation bl.a. ønskede tilføjet indsamlingsmåden telemarketing. Denne indsamlingsmåde bestod i, at organisationen foretog telefonisk indsamling blandt privatpersoner, der havde deltaget i en online konkurrence ved udfyldelse af et spørgeskema. I tilknytning til udfyldelsen af skemaet - og dermed deltagelse i konkurrencen om at vinde et pengebeløb - fremgik bl.a. følgende nedenunder: Side 14
formålet med konkurrencen er, at du giver samtykke til at blive kontaktet med markedsføring fra konkurrencens samarbejdspartnere.. Indsamlingsnævnets afgørelse i sagen lyder således (uddrag): Indsamlingsnævnet finder ikke, at der ved deltagelse i en konkurrence, jf. det fremsendte link, etableres en sådan særlig tilknytning til [foreningens] formål, at foreningens efterfølgende, telefoniske indsamling blandt deltagende personer falder ind under undtagelsesbestemmelsen i indsamlingslovens 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet lægger herved særlig vægt på måden, hvorpå samtykket ses indhentet herunder, at man ved deltagelse i konkurrencen ikke ses aktivt og udtrykkeligt at samtykke til at blive ringet op med henblik på indsamling til et konkret formål. Man samtykker så at sige, ved at udfylde sine oplysninger, automatisk til at blive kontaktet med markedsføring fra en lang række forskelligartede virksomheder og organisationer. Nævnet bemærker hertil, at man alene ses at kunne tilbagekalde sit samtykke ved særskilt kontakt til samtlige organisationer og virksomheder. Som følge af, at Indsamlingsnævnet således ikke finder, at den omhandlede telemarketing omfattes af undtagelsesbestemmelsen i indsamlingslovens 2, stk. 1, nr. 1, vil der være tale om foretagelse af husindsamling i strid med indsamlingslovens 5, stk. 1. Privatpersoners oprettelse af gratis abonnement på en organisations magasin medførte ikke samtidig tilladelse til at ringe til personerne Der var i sagen tale om, at en indsamlingsorganisation ved anmeldelse af en indsamling bl.a. havde oplyst indsamlingsmåden phoning. Dette bestod i, at organisationen foretog telefonisk indsamling blandt privatpersoner, der havde tegnet et gratis abonnement på organisationens magasin. Indsamlingsnævnet traf i sagen følgende afgørelse (uddrag): Indsamlingsnævnet finder ikke, at der ved oprettelse af gratis abonnement på Magasinet [navn] i sig selv etableres en sådan særlig tilknytning til [organisationens] formål, at organisationens efterfølgende, telefoniske indsamling blandt disse abonnerende personer falder ind under undtagelsesbestemmelsen i indsamlingslovens 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet lægger herved særlig vægt på, at der ved oprettelse af gratis abonnement ikke gives samtykke til/tilkendegives en (udtrykkelig) interesse fra de pågældende personer om at blive ringet op med henblik på indsamling til [organisationens] formål. Som følge af, at Indsamlingsnævnet således ikke finder, at den omhandlede phoning omfattes af undtagelsesbestemmelsen i indsamlingslovens 2, stk. 1, nr. 1, vil der være tale om foretagelse af husindsamling i strid med indsamlingslovens 5, stk. 1. Side 15
Indsamlingsnævnet har i 2015 udarbejdet skemaet 2 nedenfor, som også findes på nævnets hjemmeside. Såfremt en indsamler konkret er i tvivl, kan der rettes henvendelse til nævnet. Hvornår må en indsamler rette telefonisk henvendelse til en bidragyder? Her må man ringe - situationer, der er undtaget fra loven (= private indsamlinger, der ikke kræver tilladelse fra nævnet) Telefonisk indsamling blandt kontingentbetalende medlemmer. Telefonisk indsamling blandt gavegivere, der har givet gaver indenfor 1 år; max 2 år. Her må man IKKE ringe - situationer, der er omfattet af loven (= Forbudt, medmindre nævnet har meddelt tilladelse til at foretage husindsamling efter lovens 5, stk. 2, og i givet fald må der kun ringes til bidragyder den ene dag.) Telefonisk indsamling blandt personer, der aldrig har været i kontakt med organisationen. Telefonisk indsamling blandt personer, der ikke har givet en gave indenfor 2 år. Gråzone konkret vurdering i det enkelte tilfælde (= Nogle indsamlinger er forbudte, mens andre er undtaget loven og ikke kræver tilladelse.) Telefonisk indsamling blandt personer, der har købt merchandise på organisationens hjemmeside 2 Skemaet vil løbende blive justeret/ udfyldt efterhånden som nævnets praksis på området udvikles Side 16
Afslag på udskydelse af indsamlingsperiode hus- og gadeindsamling En indsamler, der havde fået tilladelse til at foretage en årlig hus- og gadeindsamling fra 2016 til 2018 ønskede at rykke indsamlingsperioden. Nævnet meddelte afslag, idet tilladelsen var givet ud fra organisationens oplysninger for 2016 til 2018, ligesom nævnet ikke havde set grundlaget for den ønskede indsamling i 2019. Herudover falder en tilladelse ikke bort, fordi man vælger ikke at gøre brug af den i et år. Organisationen kunne således fortsat gøre brug af tilladelsen i 2017 og 2018. Uddrag af indsamlingslovens 5, stk. 2: Indsamlingsnævnet kan efter ansøgning meddele tilladelse for 3 år ad gangen til foretagelse af én årlig landsdækkende eller geografisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling. Retspraksis I 2015 blev der for første gang afsagt domme og dermed etableret en vis retspraksis for overtrædelse af indsamlingsreglerne. Dette skete på baggrund af Indsamlingsnævnets anmeldelse af indsamlerne til politiet. Bødestraf for manglende (rettidig) anmeldelse af indsamling Bødestraf og tvangsbøder for manglende indgivelse af regnskab for indsamling Ved Københavns Byrets dom af 2. december 2015 blev en indsamler idømt en bøde på 3.000 kr. for ikke at have anmeldt sin indsamling til Indsamlingsnævnet, før denne blev iværksat. Ved Københavns Byrets dom af 26. oktober 2015 blev en indsamler idømt en bøde på 3.000 kr., da der ikke var indsendt et regnskab til Indsamlingsnævnet. Hertil besluttede retten, at indsamler skulle betale månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. ved overskridelse af en af retten fastsat frist til indgivelse af regnskabet. Side 17
Anmeldelsesmuligheder Når en juridisk person (fx en forening, virksomhed eller organisation) eller en komité (sammenslutning af tre fysiske personer) vil foretage en indsamling, der er omfattet af indsamlingsloven, skal den anmeldes til Indsamlingsnævnet. En indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet senest to uger, før indsamlingen går i gang. På nævnets hjemmeside findes en anmeldelsesblanket samt en tilhørende vejledning. Anmeldelsesblanketten skal indsendes til nævnet, og indsamler skal samtidig hermed indbetale et gebyr på 1.000 kr. (2016-niveau). Til hvert formål, der indsamles og hvor bidragsyder således kan øremærke sit bidrag skal der foretages separat anmeldelse med betaling af tilhørende gebyr. En anmeldt indsamling må højst vare et år. Organisationer uden anmeldelsespligt En organisation kan være godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen. En sådan organisation kan vælge at anmelde organisationens indsamlinger på samme måde som komiteer, foreninger m.v., jf. ovenfor. Sådanne organisationer, der typisk har flere indsamlinger hvert år, har dog også den mulighed i stedet for at anmelde hver indsamling særskilt at nøjes med at indsende visse oplysninger til nævnet. Organisationen skal blandt andet oplyse, på hvilke måder organisationen indsamler, og til hvilke formål de indsamlede midler anvendes. Blanket til dette formål samt tilhørende vejledning findes ligeledes på nævnets hjemmeside. Organisationen skal samtidig med indsendelsen af blanketten med bilag indbetale et gebyr på 3.100 kr. (2016-niveau). Derefter skal organisationen hvert år i løbet af januar måned indbetale tilsvarende årligt gebyr til nævnet. De regulerede gebyrsatser for hvert år findes på nævnets hjemmeside. Organisationen skal herefter orientere nævnet, hvis forholdene ændrer sig, fx hvis organisationen vil have tilføjet en ny indsamlingsmåde eller et nyt indsamlingsformål. Organisationen slipper på denne måde for at anmelde alle sine indsamlinger separat fra år til år. Hvis organisationen ønsker at foretage en husog/eller en gadeindsamling, skal organisationen dog fortsat have en særskilt tilladelse hertil fra nævnet, jf. også nedenfor. Side 18
Hus- og gadeindsamlinger Definitioner: Husindsamling: Når en indsamler opsøger personer på deres private bopæl eller foretager telefoniske henvendelser til personer med en opfordring til at yde et bidrag til et formål. Gadeindsamling: Når en indsamler retter henvendelse til personer på gaden eller på andre offentlige steder med en opfordring til at yde et bidrag til et formål. Tilladelse Hvis en indsamler ikke har fået en særlig tilladelse fra Indsamlingsnævnet, er det ulovligt at foretage hus- og gadeindsamling. Visse organisationer, der opfylder de i indsamlingsloven fastsatte betingelser, kan få en tilladelse til at afholde en årlig hus- og/eller gadeindsamling. Ud over, at der skal være tale om en organisation, der er godkendt af skatteministeren til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, skal organisationen kunne sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat. Endelig skal organisationen have den fornødne folkelige forankring. En gang om året behandler Indsamlingsnævnet ansøgninger om tilladelse til at foretage en årlig husindsamling, gældende for en periode på tre år. Nævnet behandler herudover løbende ansøgninger om enkeltstående hus- og gadeindsamlinger. Ansøgningsproceduren Fristen for at ansøge om tilladelse til at foretage husindsamling løber fra den 1. juni til den 1. september to år forud for det år, hvor indsamlingen første gang skal finde sted. Ansøgning om tilladelse til alene at foretage en gadeindsamling kan dog indgives hele året. Fristerne offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside. De modtagne ansøgninger behandles herefter på et nævnsmøde i oktober måned. Nævnet træffer på møderne afgørelse om, hvilke organisationer, der får tilladelse til at afholde hus- og gadeindsamlinger. De organisationer, der får tilladelse, bliver herefter indkaldt til et koordineringsmøde som udgangspunkt i november måned, hvor organisationerne i fællesskab skal forsøge at opnå enighed om, hvornår de hver især kan afholde deres hus- og gadeindsamlinger. Møderne afholdes indtil videre hos ISOBRO. Såfremt organisationerne ikke kan opnå enighed om en fordeling, er det Indsamlingsnævnet, der afgør fordelingen af indsamlingsdage mellem de pågældende organisationer. Side 19
Gebyr Gebyret, som er knyttet til de forskellige indsamlinger, skal dække størsteparten af omkostningerne forbundet med nævnets behandling af sagerne fra start til slut, herunder kontrol og tilsyn i forbindelse med anvendelsen af de indsamlede midler. Takster (2015-niveau beløbene reguleres årligt pr. 1. januar) Anmeldelse: 1.000 kr. Orientering fra ikke-anmeldelsespligtige organisationer: 3.000 kr. Ansøgning (3-årig landsdækkende husindsamling): 45.700 kr. * Ansøgning (3-årig regional husindsamling): 22.800 kr. * Ansøgning (enkeltstående husindsamling): 15.200 kr. * Ansøgning (landsdækkende gadeindsamling). 6.100 kr. * Ansøgning (regional gadeindsamling): 3.000 kr. * * Gebyret tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes. Side 20
Guide: Sådan laver du en god indsamling Indsamlingsnævnet modtager hver dag spørgsmål og henvendelser fra borgere, foreninger og andre, der ønsker at starte en indsamling, og i den anledning har behov for vejledning. Her gennemgås de væsentligste betingelser for anmeldelse og, sidenhen, anerkendelse af en indsamling. Hvem? Indsamlinger kan forestås af foreninger og organisationer eller andre juridiske personer. Indsamlinger kan også forestås af komitéer. En komité dannes af tre personer tilsammen. Derudover skal der være mindst en myndig person, som er ansvarlig for de forpligtelser, der påhviler en indsamler. Hvornår? Senest to uger før indsamlingens start skal der indsendes en anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Betaling af gebyr? Samtidig med anmeldelse til nævnet, skal der indbetales et gebyr. I 2015 var gebyret på 1.000 for en anmeldelse af en indsamling, mens gebyret for en organisations orientering var på 3.000 kr. Hvilke oplysninger skal nævnet have? En anmeldelse skal indeholde følgende informationer: Indsamlingsperiode. Som udgangspunkt kan en indsamling højest vare i 1 år. Indsamlingsområde. Det kan være lokalt, regionalt eller landsdækkende. Indsamles der fx ved brug af en hjemmeside, er der tale om en landsdækkende indsamling. Indsamlingsmåder. Disse kan være mange, fx, Facebook, indsamlingsbøsser, indsamling i forbindelse med salg osv. Det er tilladt at anføre flere indsamlingsmåder i en anmeldelse. Indsamlingsformål. Det skal angives, til hvad eller hvem, indsamlede penge eller andre midler skal gå. Udgangspunktet er her, at et formål= én indsamling. Indsamlingskonto. Oplysninger om den konto, hvorpå de indsamlede midler indsættes. Det er et krav, at der alene må rådes over denne konto af min. to personer i forening. Disse to personer skal angives. Medansvarlig for indsamlingen. Der skal angives en myndig medansvarlig. Side 21
Ved brug af Indsamlingsnævnets blanket til anmeldelse, sikrer man sig, at man får de nødvendige oplysninger tilvejebragt for nævnet. Skemaet findes på indsamlingsnaevnet.dk Organisationer uden anmeldelsespligt Såfremt en organisation er godkendt af SKAT til at modtage gaver, som for giver kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, kan organisationen forestå indsamlinger uden forudgående anerkendelse hos nævnet. I stedet skal disse organisationer foretage en orientering til nævnet. Nærmere information herom findes i afsnittet Anmeldelsesmuligheder på side 16. Indsamlinger udenfor lovens område En række indsamlinger er undtaget fra indsamlingslovens område, og disse skal ikke anmeldes til nævnet. Dette gælder blandt andet for private indsamlinger samt indsamling af ting af ringe værdi. Regnskab Uanset størrelsen af en indsamling, skal der udarbejdes et regnskab over dette. Regnskabet indsendes til nævnet. Såfremt der er indsamlet mere end 50.000 kr., skal regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Læs mere om regnskabet og dets udformning på side 24. God indsamlingsskik Indsamlingsnævnet har udarbejdet Retningslinjer for god indsamlingsskik. Reglerne kan findes på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Reglerne vedrører således god indsamlingsskik og indsamlingsetiske regler. Reglerne skal være med til at sikre bidragsydere og personer, der ikke ønsker at bidrage en sikkerhed for, at indsamlinger forgår på ordentlig vis. Retningslinjerne gælder også for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse. Sygdomsindsamlinger - og det vigtige indsamlingsformål Indsamlingsnævnet modtager fortsat mange anmeldelser af indsamlinger, hvor formålet er at støtte en syg persons behandling eller lignende. Eksempelvis kunne indsamlingsformålet være alternativ cancerbehandling i udlandet. Ved disse anmeldelser er det særligt vigtigt at angive indsamlingsformålet præcist. Fx bør man tage stilling til, om indsamlingsformålet skal støtte både behandling, rejse og udgifter til ophold eller blot nogle af disse udgifter. Samtidigt kan det overvejes, om der kunne opstå fremtidige udgifter, som indsamler ønsker at dække. Indsamler bør ligeledes forholde sig til, at der kan indsamles så mange midler, at der vil være et overskud efter behandlingens gennemførelse. Det bør derfor angives i anmeldelsen, hvad et evt. overskud skal anvendes til. Side 22
Endvidere bør man oplyse, hvad pengene skal gå til, hvis den syge afgår ved døden før eller under behandlingen. Endeligt bør anmelder forholde sig til, at denne kan havne i en situation, hvor der indsamles for få midler, og behandlingen derfor ikke kan gennemføres. Hvad skal de indsamlede midler da anvendes til? eller andre midler på baggrund af det forud for indsamlingens begyndelse angivne formål. Bidragsyderne har i den forbindelse haft en forventning om, hvortil deres bidrag skulle gå. Når nævnet træffer afgørelse om en anmodning om ændring af et formål, lægger nævnet blandt andet vægt på graden af lighed imellem det oprindeligt angivne og det nye, af indsamler ønskede, formål. Det handler om bidragsyderne Baggrunden for oplysningerne til nævnet er, at man som bidragsyder skal kunne se, hvad midlerne uanset det samlede resultat for indsamlingen kommer til at gå til, sådan at man ved dette, når man giver sit bidrag. En indsamler kan kun rent undtagelsesvist ændre et indsamlingsformål. En indsamler skal søge tilladelse hos Indsamlingsnævnet, såfremt indsamlingsformålet ønskes ændret. Det er derfor vigtigt at forholde sig til ovenstående. Et ændret formål kræver nævnets godkendelse, fordi der er bidragsydere, der har doneret penge Indsamlingsnævnet opfordrer til, at man i alle typer af indsamlinger gør sig klart, hvad indsamlingsformålet præcist skal være samt tager stilling til anvendelse af eventuelt ikke-anvendte midler, eller hvis der indsamles for få midler til formålet. Hvis indsamlingen ikke gennemføres Forskellige forhold kan medføre, at en indsamling ikke gennemføres som planlagt. Opstår den situation, anmoder Indsamlingsnævnet indsamler om at dokumentere, at der reelt ikke er indsamlet nogen midler. Dokumentation herfor kan fx være en kontoudskrift fra indsamlingskontoen, der viser, at der ikke er indbetalt midler på kontoen. Side 23
Det gode indsamlingsregnskab Når en indsamling er afsluttet, skal indsamler aflægge et regnskab for indsamlingen. Regnskabet skal sendes til Indsamlingsnævnet inden seks måneder efter indsamlingens afslutning. Indsamlingsnævnet skal som kontrol- og tilsynsmyndighed sikre sig, at de indsamlede penge er gået til formålet med indsamlingen, ligesom regnskabet skal offentliggøres, således at det er tilgængeligt for alle. Kravene til et regnskab Det skal fremgå af regnskabet, hvor mange indtægter, der har været i forbindelse med indsamlingen. Det vil sige, at alle de bidrag, som er indkommet i forbindelse med indsamlingen, skal fremgå af regnskabet. Det skal desuden være udspecificeret, hvilke udgifter, herunder administrationsudgifter, der har været ved indsamlingen. Det kan fx være indkøb af indsamlingsbøsser og gebyret til Indsamlingsnævnet, som man har betalt i forbindelse med anmeldelsen. Nævnets praksis er, at man ikke kan trække udgifter forbundet med indsamlingen fra, hvis det fremgår af det anerkendte formål, at midlerne fra indsamlingen skal gå ubeskåret til det anerkendte formål. Herudover skal anvendelsen af overskuddet være udspecificeret i regnskabet. Det skal fx specificeres, hvilke konkrete projekter midlerne er anvendt til. Regnskabet skal være underskrevet af de ansvarlige for indsamlingen. De ansvarlige for indsamlingen skal desuden erklære, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med indsamlingsreglerne. I det tilfælde, at der er indsamlet mere end 50.000 kr., skal regnskabet være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det er ligeledes et krav, at regnskabet er udfærdiget på dansk. Hvis der ikke har været nogen udgifter forbundet med indsamlingen, skal indsamler blot notere dette. Side 24
Årsregnskaber Organisationer uden anmeldelsespligt skal indsende et årsregnskab til Indsamlingsnævnet inden seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Ud over de allerede beskrevne krav til et regnskab skal årsregnskabet tillige indeholde en beretning, der beskriver, hvilke indsamlinger organisationen har foretaget, samt væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med årets indsamlinger. Har organisationen afholdt en hus- og/eller gadeindsamling, skal organisationen udarbejde et særskilt regnskab, ligesom den årlige beretning fra organisationen skal indeholde oplysninger om indsamlerne og de anvendte ruter. Forskellen på udgifter og anvendelse af overskud Det er Indsamlingsnævnets erfaring, at en række indsamlere kan have vanskeligheder ved at skelne mellem udgifter ved indsamlingen og anvendelse af overskuddet. I tilfælde af, at et regnskab ikke kan godkendes, fx forbi regnskabet ikke indeholde oplysninger om udgifter ved indsamlingen, anmoder nævnet indsamleren om at indsende et behørigt regnskab. Såvel udgifter som overskuddets anvendelse skal udspecificeres, så det fremgår klart, hvor mange midler, der rent faktisk er gået til selve formålet. Indsamler har altid mulighed for at kontakte sekretariatet med spørgsmål til udformningen af regnskabet. Regnskabsblanket Nævnet har udarbejdet en blanket, som indsamler har mulighed for at anvende ved udarbejdelse af regnskaber, hvor det indsamlede beløb er på 50.000 kr. eller derunder. Skabelonen kan findes på nævnets hjemmeside. I 2015 har mange indsamlere benyttet sig af blanketten. Det er nævnets erfaring, at det er lettere for indsamler at udarbejde indsamlingsregnskabet ved brug af blanketten. Side 25
Statistik Antal sager Indsamlingsnævnet har i 2015 modtaget 446 anmeldelser om indsamlinger og 87 orienteringer om indsamlinger fra ikke-anmeldelsespligtige organisation. Hver orienteringssag kan indeholde flere indsamlinger hvert år for den pågældende indsamlingsorganisation. Herudover behandlede nævnet i 2015 281 henvendelser fra borgere og organisationer med blandt andet spørgsmål om fortolkning af indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen. I 2014 modtog nævnet 203 anmeldelser (foruden de 576 indsamlingssager, som blev overdraget fra de 12 politikredse), 60 orienteringer og 90 generelle henvendelser. Ved sammenligningen med 2015 bør det samtidig nævnes, at lov om indsamling mv. trådte i kraft den 1. juni 2014. Almindelige indsamlinger (446) Orienteringer fra organisationer (87) Andre henvendelser (281) Side 26
Sager vedr. god indsamlingsskik Klagesager 2014 2015 Vedr. indsamlinger 1 3 Vedr. gadehvervning (facere) 0 0 Ansøgninger om hus- og gadeindsamlinger 2014 2015 Ansøgninger om husindsamlinger - 3-årige, landsdækkende 9 4 Ansøgninger om husindsamlinger - 3-årige, regionale 3 0 Ansøgninger om husindsamlinger - enkeltstående, landsdækkende 0 0 Ansøgninger om husindsamlinger - enkeltstående, regionale 1 0 Ansøgninger om gadeindsamlinger landsdækkende 1 1 Ansøgninger om gadeindsamlinger - regionale 0 1 Anmeldelse om hus- og gadeindsamling - overgangsordning 3 8-3 Fristen for anmeldelse om brug af overgangsordningen udløb den 1. januar 2015. Side 27
Gebyrer Med den nye indsamlingslov er der blevet indført et gebyr for indsamlinger. Gebyret skal dække størsteparten af omkostningerne ved Indsamlingsnævnet se ovenfor under afsnittet Gebyr. Lovgiver har vurderet, at de samlede omkostninger til Indsamlingsnævnet vil udgøre ca. 1,5 mio. kr. årligt. I løbet af 2015 modtog Indsamlingsnævnet i alt 956.400 kr. i gebyrer fra indsamlerne. I 2014 modtog nævnet 806.500 kr. i gebyrer. Ved sammenligningen med 2014, som kun omfattede et halvt år, bør det haves for øje, at der var væsentligt flere ansøgninger om (flerårige) hus- og gadeindsamlinger i nævnets første halve leveår, og at der til disse ansøgninger er knyttet væsentligt højere gebyrer end til almindelige anmeldelser og orienteringer. Hovedtallene for Indsamlingsnævnet kan ses i Civilstyrelsens årsrapport på styrelsens hjemmeside: www.civilstyrelsen.dk Side 28
Årshjul 2015 Januar: Frist for at blive omfattet af overgangsordningen. Frist for at ansøge om tilladelse til husindsamling i 2016. Februar: Nævnsmøde. April: Nævnsmøde. Juni: Plenarmøde. September: Frist for at ansøge om tilladelse til husindsamling i 2017. Oktober: Nævnsmøde. Side 29
Sekretariatets medarbejdere i 2015 Indsamlingsnævnets Sekretariat har i 2015 haft 4-7 medarbejdere. Sekretariatet betjener tillige Rådet for Offerfonden. Ved udgangen af 2015 havde sekretariatet følgende medarbejdere: Sekretariatsleder: Fuldmægtige: Jeanette Wulf-Andersen Fuldmægtig Julie Elgaard Nielsen Fuldmægtig Louise Landbo Nordang Fuldmægtig Anne Overgaard Fuldmægtig Sabrina Blom (orlov) Studentermedhjælper Mariam Sheikh Fratrådte medarbejdere i løbet af 2015: Fuldmægtig Rikke Skaaning Alapetite Fuldmægtig Signe Berg Fuldmægtig Anne Kirstine Jacobsen Fuldmægtig Anne Louise Jarulf Fuldmægtig David Sort Nørlem Side 30
Kontaktoplysninger Indsamlingsnævnet Adelgade 13 DK-1304 København K Telefon: 33 92 33 34 (mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14) Telefax: 39 20 45 05 E-mail: indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk Hjemmeside: www.indsamlingsnaevnet.dk Side 31
Indsamlingsnævnets årsberetning 2015 ISBN-nummer: 978-87-998315-1-7 Indsamlingsnævnets årsberetning 2015 ISBN-nummer: 978-87-998315-1-7 Side 32