RET & INDSIGT LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVEDSAGEN PROBLEMSTILLINGER OG LØSNINGSMODELLER VED KONTROLBUD I FORBINDELSE MED UDBUD

NYHEDSMAGASIN FOR KOMMUNER NR. 04 /2009 RET & INDSIGT HORTEN YDER FULL-SERVICE JURIDISK RÅDGIVNING TIL KOMMUNER, OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVEDSAGEN MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET FREDNINGSSAG - HVORDAN KAN EN KOMMUNE BEDST MULIGT BESKYTTE SIN PLANLÆGNING IMOD UØNSKEDE FREDNINGSINDGREB PROBLEMSTILLINGER OG LØSNINGSMODELLER VED KONTROLBUD I FORBINDELSE MED UDBUD

Klavs Gravesen Afdelingsleder, Advokat Hvad er offentlig ret? Horten har en stor afdeling for offentlig ret, der er opbygget gennem mange år. Afdelingen har tradition for i vidt omfang at rådgive offentlige myndigheder og virksomheder om offentlig ret, og vi oplever, at myndigheder får et stigende behov for rådgivning. Offentlig ret er i traditionel forstand hele det juridiske område, som regulerer forholdet mellem det offentlige på den ene side og borgere/virksomheder på den anden side. Det kan være tilladelser efter byggeloven eller miljøbeskyttelsesloven, det offentliges ekspropriation af privat ejendom eller pålæggelse af en parkeringsafgift. Listen er lang, for lovgivningen inden for området er eksploderet gennem de seneste 15 år. Hos Horten har vi udviklet specialer og spidskompetencer inden for mange af de offentligretlige discipliner: Offentlig ret: - Forvaltningsret - Kommunalret - Kommuners administration, drift og it - Offentlige private partnerskaber - Privatisering - Social og arbejdsmarkedsområdet - Veje- og parkeringsforhold - Ledningsret Miljøret: - Affald - International miljøret - Miljøret - Jordforurening - Naturbeskyttelse - Planlovgivning - Spildevand og vandforsyning Energi- og forsyningsret: - Affaldsforbrænding - Efterforskning og produktion - Elforsyning - Naturgas - Vand og spildevandsforsyning - Varmeforsyning - Etablering af offentlige virksomheder - Vindmøller - Udskillelse og etablering af offentlige virksomheder Hos Horten har mange af advokaterne i afdelingen for offentlig ret desuden en fortid i centraladministrationen eller i en kommune og har derfor erfaring med de helt særlige forhold, der gør sig gældende hos offentlige myndigheder, der er underlagt en politisk ledelse. Af den grund udgør kommunalretten, herunder den kommunale styrelseslov, et andet stort rådgivningsfelt. Ud over at reglerne er mange, er der kommet øget fokus på myndighedernes sagsbehandling, som bevirker, at forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven og persondataloven kræver meget af sagsbehandlerens opmærksomhed. Af en eller anden grund har det altid været sådan, at man forbinder offentlig ret med rådgivning af offentlige klienter. Men disciplinen går jo begge veje, og vi oplever i stigende omfang, at private virksomheder og borgere har behov for bistand inden for dette område. En virksomhed ønsker f.eks. at få et juridisk sundhedstjek af, om man har alle foreskrevne tilladelser inden for miljø og arbejdsmiljø. I de kommende numre af Ret & Indsigt vil vi nærmere beskrive nogle af de retsområder, vi arbejder med i afdelingen for offentlig ret. Vi vil også komme med eksempler på, hvornår det er en god idé at indhente advokatbistand, og hvordan man kan tilrettelægge og styre samarbejdet mellem klient og advokat. Ret & Indsigt udgives af: Horten Philip Heymans Allé 7 Boks 191 2900 Hellerup Telefon 3334 4000 Telefax 3334 4001 www.horten.dk Ansvarshavende redaktør: Klavs Gravesen, kvg@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og Horten Ret & Indsigt produceres af Up-Site. Redaktionen er afsluttet den 4. november 2009 Titel: Ret & indsigt ISSN (Papirform): 1903-2617 ISSN (Online): 1903-2609 SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER

Indholdsfortegnelse Side 4 Morgengaven, som ikke blev fredet Fredningssag - hvordan kan en kommune bedst muligt beskytte sin planlægning imod uønskede fredningsindgreb? Side 8 Landsrettens dom over Peter Brixtofte i hovedsagen Landsrettens dom tager stilling til en række principielle kommunalretlige emner. Side 12 Kontrolbud Typiske problemstillinger og løsningsmuligheder ved kontrolbud i forbindelse med udbud. Side 14 Ny organisering af affaldssektoren høringsinitiativer og korte frister Side 16 Udfordringer og muligheder ved erhvervslejekontrakter Udvikling i ejendomsmarkedet skaber anledning til genovervejelse af kommunale erhvervslejekontrakter. Side 18 Kort nyt Side 19 Nyansatte jurister SIDE 03 RET & INDSIGT/INDHOLDSFORTEGNELSE

Jonas Refn Advokat Morgengaven, Efter de danske regler om fredninger (i naturbeskyttelseslovens kapitel 6) har Miljøministeriet og kommunerne samt den private forening, Danmarks Naturfredningsforening, ret til at rejse fredningssager. Foreningen behøver blot at fremsende et fredningsforslag til det lokale fredningsnævn, hvorefter fredningsnævnet skal offentliggøre forslaget. Dette har i givet fald en række retsvirkninger blandt andet, at private grundejere samt statslige og kommunale myndigheder er forhindret i at disponere i strid med fredningsforslaget, medmindre fredningsnævnet og/eller Naturklagenævnet måtte bestemme andet. Statistisk set bliver foreningens fredningsforslag oftest - i mere eller mindre ændret form - tiltrådt af fredningsnævnene. Det har hidtil kun været yderst sjældent, at det gennem klage til Naturklagenævnet er lykkedes helt at få ophævet fredningsnævnenes afgørelser. En aktuel afgørelse fra Naturklagenævnet er måske udtryk for en opblødning. Den viser, at et aktivt engagement i processen kan give mulighed centrale dele fra den aktuelle sag til inspiration for, hvordan en kommune bedst muligt kan beskytte sin planlægning imod uønskede fredningsindgreb. SIDE 04 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

som ikke blev fredet Baggrunden for sagen om Flyvestation Værløse Kommunalreformen medførte blandt andet tvangsmæssig sammenlægning af Værløse Kommune og Farum Kommune til den nye Furesø Kommune. På grund af underskuddet og rodet i Farum Kommunes økonomi blev det besluttet, at den 440 ha store Flyvestation Værløse (med i alt ca. 80.000 m² bebyggelse), skulle søges overdraget vederlagsfrit til den nye Furesø Kommune. Furesø Kommune ønskede byudvikling på nogle åbne arealer, som grænser op til den eksisterende Med disse muligheder blev det på daværende tidspunkt anslået, at på et trecifret millionbeløb. Der viste sig imidlertid blandt andet det problem i til Furesø Kommune, at Danmarks Naturfredningsforening fremsendte et fredningsforslag til fredningsnævnet, da foreningen blev opmærksom på, at man planlagde byudvikling i en del af området. Fredningsnævnet traf den 12. september 2008 afgørelse om fredning af det 440 ha store område, inkl. 20.000 m² af områdets bebyggelse. Forhandlingerne om overdragelse af området fra staten til kommunen gik i stå, og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste bad Horten om at undersøge, om der var en chance for at få fredningen ophævet, samt i givet fald at lægge en strategi for dette. Herefter fulgte et omfattende samarbejde mellem Forsvaret og Kommunen om deres fælles interesse i at få begrænset fredningen mest muligt. Dette mundede ud i, at Naturklagenævnet den 23. juni 2009 ophævede fredningen i sin helhed. SIDE 05 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

Hovedelementerne i strategien for at få omgjort fredningskendelsen Det var ved gennemgang af Naturklagenævnets praksis nødvendigt at gå tilbage til en afgørelse fra 1996 for at få illustreret, hvad det krævede at få Naturklagenævnet til helt at ophæve en lignende fredning. I afgørelsen fra 1996 (Naturklagenævnets sag nr. 111/500-0005) udtalte Naturklagenævnet blandt andet følgende: Det er en forudsætning for anvendelse af fredningsinstituttet, som er et særegent reguleringsmiddel efter naturbeskyttelsesloven, at de naturværdier, som der er tale om at bevare, ikke på betryggende måde kan beskyttes gennem lovens almindelige regler. Denne principielle udtalelse gav støtte for, at fredningsnævnet havde begået en fejl ved slet ikke i sin kendelse at behandle betydningen af, at væsentlige dele af området allerede var omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelse i 3. Det blev også fremført som en fejl ved fredningskendelsen, at den var afsagt på et tidspunkt, hvor den fysiske arealplanlægning for området ikke var endelig fastlagt. Der forelå blandt andet et ikke endeligt vedtaget forslag til landsplandirektiv, som ville forhindre bebyggelse på store dele af de åbne græssletter, hvis det blev vedtaget. Synspunktet var, at fredningsnævnet burde have afventet udfaldet af planprocessen for at få vished for, om dette efterlod spørgsmål, som det var nødvendigt og hensigtsmæssigt at regulere ved en fredning. En arealfredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 er en form for ekspropriativt indgreb. Derfor må det forudsættes, at der skal være en klar og entydig fordel ved fredningen i forhold til beskyttelsesinteresserne. En væsentlig del af begrundelsen for fredningsnævnets afgørelse var, at der var behov for biologiske spredningskorridorer gennem et af de steder, hvor kommunen ønskede byudvikling. Kommunen blev derfor af Horten opfordret til at ændre et allerede udarbejdet idéoplæg for byudviklingen, så det også kom til at indebære, at kiler gennem området ville blive friholdt for at fastholde de i fredningskendelsen nævnte biologiske spredningskorridorer. Idéoplægget munen efter Hortens opfordring også hyrede til at deltage i Naturklagenævnets besigtigelse og det efterfølgende offentlige møde, hvor arkitekt- bag idéoplægget. Selvom idéoplægget i sagens natur langt fra var/er bindende for kommunen i samme grad som fredningen, så blev det ændrede idéoplæg rent faktisk alligevel udtrykkeligt nævnt som en del af begrundelsen for Naturklagenævnets ophævelse af fredningen. Den næste del af strategien bestod i en række henvendelser til Miljøministeriets departement samt By- og Landskabsstyrelsen med anmodninger om hurtigst mulig vedtagelse af det nævnte offentliggjorte landsplandirektivforslag. Landsplandirektivet ville friholde store dele af de åbne områder for bebyggelse, men ikke hindre den af kommunen ønskede byudvikling. Ministeriet havde tilsyneladende glemt at følge op på landsplanprocessen, så det fremstod som om landsplandirektivforslaget måske var opgivet fra ministeriets side. Dette kunne Danmarks Naturfredningsforening i givet fald have påberåbt sig som et argument for fredningen. Men det lykkedes lige akkurat at få ministeriet til at udstede landsplandirektivet få dage før Naturklagenævnet skulle træffe afgørelse i sagen. Også landsplandirektivet blev udtrykkeligt nævnt som en del af begrundelsen for Naturklagenævnets ophævelse af fredningen. Yderligere var det centralt at få påvist, at store dele af yderområderne var omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (og dermed den meget restriktive dispensationshjemmel i lovens 65, stk. 3). Også dette er udtrykkeligt fremhævet i præmisserne for Naturklagenævnets afgørelse - og dermed tiltræder nævnet indirekte, at den manglende inddragelse af 3-spørgsmålet var en mangel ved fredningsnævnets afgørelse. SIDE 06 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

Naturklagenævnet foretager i fredningssagerne en fuld prøvelse af den/de skønsmæssige afvejninger af forskellige modstående hensyn, som fredningsnævnets afgørelse er udtryk for. Derfor var det også relevant at få dokumenteret, at fredningen rent faktisk medførte nogle utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser (ud over ovennævnte retlige mangler). For det første var det i relation til håndteringen af områdets væsentlige forureningsproblemer mest betryggende, at kommunen overtog de forurenede områder. Kommunens miljøafdeling har den fornødne ekspertise, og kommunen var indstillet på at anvende væsentlige økonomiske midler til at tage hånd om forureningsproblemerne. Der ville ikke være nær den samme sikkerhed for forsvarlig håndtering af forureningsproblemerne, hvis ikke kommunen fra starten påtog sig det fulde ejeransvar. Derfor opfordrede Horten kommunen til tydeligt at erklære sit standpunkt om, at kommunen ikke ønskede at overtage ansvaret for området med fredningen. For det andet kræver en udvikling af området i overensstemmelse med kommunens idéoplæg, at der området som en sammenhængende helhed. Med de meget begrænsede byudviklingsmuligheder, som fulgte af fredningen, ville tiltrækningskraften på professionelle og kapitalstærke investorer have været langt ringere. Dermed ville fredningen i givet fald have gjort det vanskeligt for kommunen at sikre udviklingen af området i den ønskede retning visuelt og funktionelt. I yderste konsekvens kan manglen på investorer føre til, at bygningsmassen forfalder, og at en sammenhængende byudvikling mistes eller udskydes på ubestemt tid. De to sidstnævnte hensyn (hensynet til forsvarlig håndtering af forureningsproblemerne og de nævnte visuelle hensyn m.v.) varetages primært af andre miljølove (hhv. miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt planloven) og kan ikke i almindelighed betragtes som centrale hensyn ved behandlingen af fredningssager. De må dog ikke desto mindre betragtes som lovlige i den forbindelse (jf. antagelsen om, at de såkaldte specialitetsprincipper spiller en langt mindre rolle på miljøområdet end på mange andre forvaltningsområder). Det kan derfor være relevant under fredningssager at inddrage hensyn, som også varetages af andre miljølove. Hvordan sikrer kommuner sig fredningsprocessen I fredningssagerne kan det være en kunst at forudsige, hvad der vil blive gjort til det/de afgørende temaer for den endelige administrative behandling af fredningsspørgsmålet i Naturklagenævnet. Men en aktiv deltagelse i det forberedende arbejde ved fremskaffelse af oplysninger og tilrettelæggelse af besigtigelser m.v. med Naturklagenævnets formand og sekretariat kan der være mulighed for at få et indtryk af, hvad Naturklagenævnet vil lægge særligt vægt på. Derigennem kan der vise sig muligheder for indirekte at påvirke beslutningsprocessen. Hvis fredningen af et område ønskes begrænset, kan blandt andet følgende tiltag overvejes (udover de muligheder for at påvirke processen, som følger af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6): 1. At kommunen får indrettet kommuneplanen og lokalplanlægningen på en måde, så fredningsinteresserne tilgodeses, f.eks. ved at begrænse byggemuligheder samt at bibeholde naturlige spredningskorridorer for dyr og planter, m.v. Ofte vil der (som i sagen om Flyvestation Værløse) vise sig muligheder for at kombinere dette med kommunens ønsker om f.eks. byudvikling, så begge interesser kan tilgodeses. Lokalplaner bør i den forbindelse udformes sådan, at beskyttelsen kun kan ophæves gennem vedtagelse af en ny lokalplan (og ikke ved almindelige dispensationer efter planlovens 19-20). 2. At eventuelle natura 2000-planer, samt vandplaner og handleplaner efter miljømålsloven udarbejdes, så de i videst muligt omfang også tilgodeser særlige fredningsinteresser - og imødegår behovet for yderligere restriktioner og naturgenopretning. 3. At kommunens 3-registreringer opdateres, så det kan dokumenteres, hvor store områder, som eventuelt allerede er beskyttet. Det vil også være hensigtsmæssigt at kontrollere, om oplysningerne om øvrige restriktioner på Danmarks Miljøportal er korrekte. Jo mere natur, der allerede er beskyttet, jo mindre er der behov for et fredningsindgreb. I de internationale naturbeskyttelsesområder (natura 2000- områder) er beskyttelsen efter den særlige bekendtgørelse herom i forvejen særdeles restriktiv. 4. I forbindelse med udstedelse af konkrete tilladelser og dispensationer til ejere i området kan det vurderes, om der med fordel vil kunne fastsættes vilkår om naturgenopretning. 5. Hvis kommunen står til at tjene penge på grundsalg i forbindelse med byudvikling, kan behovet for et fredningsindgreb søges begrænset ved, at væsentlige økonomiske ressourcer fra byudviklingen anvendes til naturgenopretning. 6. At kommunen gør opmærksom på, hvilke utilsigtede negative virkninger, et fredningsindgreb vil kunne medføre. Ovennævnte sag om Flyvestation Værløse er et eksempel på, at det i visse sager kan lykkes at sandsynliggøre, at en fredning samlet set vil gøre mere skade end gavn. 7. Som part i en fredningssag har kommunen efter forvaltningsloven ret til at anmode om udsættelse af sagen med henblik på at fremkomme med en udtalelse, der blandt andet kan vedrøre ovennævnte punkter. Sammenfattende kan det konkluderes, at jo mere aktivt og offensivt kommunen varetager fredningsinteresserne, jo mere kan behovet for fredningsindgreb mindskes, og kommunen kan på arealanvendelsen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jonas Refn, jre@horten.dk. SIDE 07 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

Anders Valentiner-Branth Advokat Eigil Husum Advokat SIDE 08 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

Landsrettens dom over Peter Brixtofte i hoved-sagen Med dommen slår landsretten fast, at kommunalbestyrelsen ikke gennem sine beslutninger selv kan udvide sit råderum, at der er en grænse for omfanget af kommunale udgifter til repræsentation mv., også selv om der er tale om et arrangement med et lovligt kommunalt formål, at kommunal støtte til professionel sport er ulovlig, at kommuner ikke, hvis der er tale om meget store beløb, kan undlade tillægsbevilling med henvisning til, at der er tale om kalkulatoriske udgifter, og at en topembedsmand i kraft af sin stilling har pligt til at sige klart fra over for ulovligheder. Det er ikke ofte, at vi på kommunalrettens område får en landsretsdom, der tager stilling til en række principielle kommunalretlige emner. Derfor er det for den enkelte kommune værd at overveje, om kommunen kan lære noget af denne dom. Som udløber af Farumsagen er der blandt andet udarbejdet en ministeriel betænkning, nedsat en kommissionsundersøgelse (beretningen kommer tidligst i 2011) og gennemført straffesager mod blandt andet Peter Brixtofte og en af de ledende embedsmænd Leif Frimand Jensen samt mod en række kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som tidligere omtalt her i bladet førte vi sagen for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der blev frifundet. I hovedsagen blev borgmester Peter Brixtofte og den ledende embedsmand af Østre Landsret dømt for groft mandatsvig og tjenestemisbrug, og den ledende embedsmand blev ligeledes dømt for grov forsømmelighed i offentligt hverv. Lovlig kommunal virksomhed Sagen drejer sig i vidt omfang om, hvad der er (lovlige) kommunale formål, og ikke mindst, hvem der afgør det lovlige kommunale formål. Der har i en række år været teoretiske overvejelser om, hvorvidt den enkelte kommunalbestyrelse i kraft af sin selvbestemmelse der blandt andet kan udledes af grundlovens 82 og sin lokale forankring er nærmest til at fastlægge, hvad der er lovlige kommunale formål i den enkelte kommune. Heroverfor står en mere traditionel opfattelse af, at den enkelte kommune er underlagt legalitetsprincippet. Legalitetsprincippet indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse ikke kan sætte sig ud over de grænser, der følger af lovgivningen, og at kommunalbestyrelsens beslutninger skal have hjemmel i lovgivningen. Efter denne opfattelse kan den enkelte kommunalbestyrelse således ikke selv fastlægge, hvilke opgaver kommunen har en saglig interesse i, og det kommunale tilsyn kan gennem sin virksomhed være med til at fastlægge disse grænser. Landsretten fastslår i dommen: Et byråd kan således ikke ændre de generelle retlige grænser for, hvad der er lovlig kommunal virksomhed. Det er hermed slået fast, at legalitetsprincippet også gælder for kommuner, og at kommunalbestyrelsen ikke blot gennem sine beslutninger selv kan udvide sit råderum. Landsretten slår i den forbindelse også fast, at selv ikke en formel beslutning i SIDE 09 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

kommunalbestyrelsen havde kunnet gøre det lovligt for kommunen at betale for fortæring ved partimøder. Baggrunden herfor er, at sådanne møder efter landsrettens vurdering ikke tjener et lovligt kommunalt formål, hvorfor kommuner i sin fremtidig administration skal være meget opmærksom på, at sådanne udgifter skal afholdes af de enkelte partiforeninger mv. Repræsentationsudgifter Det har indtil nu ikke været klart, om der er en egentlig grænse for udgifterne pr. person ved kommunale arrangementer og hvor denne grænse i givet fald er. Landsretten udtaler herom, at hvis der er et lovligt kommunalt formål med arrangementet, kan der i denne sag tages udgangspunkt i, om en kuvertpris på 1.000 kr. på gerningstidspunktet overskrides. Landsretten udtaler endvidere, at der indlægges en bagatelgrænse, så der ikke domfældes for mandatsvig, hvis overskridelsen er mindre en 40 %. Landsretten fremhæver dog samtidig, at landsretten ikke har taget stilling til fremgangsmådens generelle anvendelighed. Der er således ikke med dommen fastlagt en generel grænse for udgifterne til kommunale arrangementer, idet det udtrykkeligt også fremhæves i dommen: De 1.000 kr. udgør derfor ikke nogen absolut øvre grænse gældende for kommunale arrangementer. SIDE 10 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

Samtidig gøres det klart, at grænsen ofte vil være på et beløb mindre end 1.000 kr., f.eks. hvis der er tale om interne møder. Eller som det udtrykkes: et møde hører hjemme på rådhuset og ikke på en restaurant under indtagelse af dyr vin. Kommuner bør derfor ved deres fremtidige administration være opmærksomme på, at der er grænser for omkostninger ved kommunale arrangementer, og at kommunen i forhold til arrangementer med en høj kuvertpris skal foretage en konkret vurdering af, hvorfor den høje kuvertpris henset til det kommunale formål med arrangementet er nødvendig. Professionel sport Grænserne for kommuners engagement i professionelle sportsaktiviteter har tid- ligere været indgående behandlet af Indenrigsministeriet. Landsretten fastslår: De tiltalte har ikke kunnet være i tvivl om retsstillingen på dette område, der udelukker direkte kommunal støtte til professionel idræt. Landsretten tager endvidere stilling til den situation, hvor der er tale om et lovligt kommunalt formål, men hvor den kommunale del af arrangementet må anses som helt underordnet i forhold til det samlede omfang og i forhold til de udgifter mv., der er forbundet med arrangementet. Landsretten finder ikke, at kommunal støtte i en sådan situation er lovlig. Landsretten understreger herved også, at der ved vurdering af støtte til lovlige kommunale arrangementer, hvorved der samtidig varetages uvedkommende private interesser, skal foretages ovennævnte proportionalitetsafvejning. Krav om bevilling ved kalkulatoriske udgifter Det har hidtil været almindeligt antaget, at overskridelse af kalkulatoriske bevillinger som er kendetegnet ved, at udgifternes størrelse ikke kan fastlægges nøjagtigt i budgettet ikke forudsætter en tillægsbevilling. Dette er landsretten som udgangspunkt enig i. De kalkulatoriske udgifter kan imidlertid få et sådant omfang, at de når ud over den grænse, som af hensyn til den nødvendige overordnede økonomistyring må anses for forudsat i Indenrigsministeriets regelsæt og overvejelserne i den juridiske litteratur. Kommer en kommune ud over denne grænse, der ikke med dommen er fastsat præcist, vil kommunen være forpligtet til at rejse sagen i byrådet med henblik på at der vedtages en tillægsbevilling for det samlede beløb. Landsretten fandt, at dette konkret havde været tilfældet i Farum Kommune i 2001, og at det derfor var tale om afholdelsen af ubevilligede udgifter i væsentligt omfang, idet landsretten slog fast, at overskridelserne af en sådan størrelse, at de klart og i betydeligt omfang lå ud over den grænse, som af hensyn til den overordnede økonomistyring må kræves. Landsretten fremhævede i den forbindelse, at da Peter Brixtofte havde et absolut flertal bag sig, må kravet om åbenhed og en demokratisk vedtagelse af de nødvendige tillægsbevillinger være endnu stærkere. Kommuner må således i fremtiden være opmærksom på, at der formentlig er en absolut grænse for anvendelsen af princippet om, at overskridelse af kalkulatoriske bevillinger ikke kræver tillægsbevilling, og at det ved en eventuel overskridelse er det fulde beløb, der anses for ubevilget. Eller sagt på en anden måde, hvis grænsen efter en konkret vurdering af en kommunes udgifter eksempelvis er på mio. kr. 50, vil afholdelse af mio. kr. 48 til kalkulatoriske udgifter ikke udløse et retligt krav om en tillægsbevilling, men afholdelsen af mio. kr. 51 indebærer, at det fulde beløb må anses som afholdt i strid med bevillingsreglerne som ubevilget. Da det imidlertid følger af god skik, at der af styringsmæssige årsager snarest skal søges om tillægsbevillinger også til afholdelsen af sådanne udgifter, vil kommunen formentlig typisk ikke komme i nærheden af eventuelle grænser, inden der alligevel er indhentet tillægsbevilling. Embedsmandens pligter Endelig præciserer dommen embedsmandens pligter. Der er således i forhold til Leif Frimand Jensen anført, at han som topembedsmand var forpligtet til at sige klart fra over for det uhjemlede forbrug. Modsat fremhæver landsretten, at Leif Frimand Jensen ikke havde pligt til mere generelt at rejse spørgsmålet om den regnskabsmæssige håndtering af regninger, idet der var tale om et formkrav på et område, der lå uden for hans almindelige kompetence. I forhold til denne problematik vil vi i øvrigt kort gennemgå en interessant dom fra Højesteret (U 2009.999 H), der tillige belyser den kommunale topembedsmands pligter. I den konkrete sag var der tale om, at kommunen i strid med loven ikke kunne nå at udføre det pligtige antal tilsyn. Højesteret fandt, at embedsmanden ved kommunens overtrædelse af gældende ret på det punkt havde overtrådt sine tjenestepligter, da han ikke gjorde det kommunale udvalg udtrykkeligt opmærksom herpå, da han ikke sørgede for, at kommunalbestyrelsen blev forelagt et beslutningsforslag om, hvordan kommunen skulle forholde sig til den manglende gennemførelse af tilsynene, da forvaltningen tværtimod gennemførte en neddrosling heraf, og da han gav en urigtig fremstilling af sin viden om forholdene. Højesteret fandt på denne baggrund, at embedsmanden ved grov misligholdelse havde gjort sig uegnet til at forblive i stillingen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth, avb@horten.dk, eller advokat Egil Husum, ehu@horten.dk. SIDE 11 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

Andreas Christensen Advokat Martin Stæhr Advokatfuldmægtig Kontrolbud I 2008 udsendte Velfærdsministeriet en ny bekendtgørelse om kommuners og regioners afgivelse af kontrolbud. Bekendtgørelsen er imidlertid ikke til meget hjælp i forhold til mange af de praktiske problemer, kommunerne oplever i forbindelse med håndteringen af udbudsprocesser, hvor der afgives kontrolbud. Når en kommune ønsker at konkurrenceudsætte en opgave, kan den vælge at lade en intern forvaltningsgren udarbejde et såkaldt kontrolbud. Ved at udarbejde et kontrolbud får kommunen mulighed for at vurdere, om det i det hele taget er rentabelt og sagligt begrundet at lade opgaven varetage af en ekstern medkontrahent. Nedenfor følger en oplistning af nogle af de typiske problemstillinger kommuner løber ind i, når der afgives kontrolbud i forbindelse med et udbud. Endvidere følger en drejebog for, hvordan sådanne problemer kan løses med henblik på at sikre en smidig og klagefri udbudsproces. 1) Gælder bekendtgørelse nr. 607 af 24. juni 2008 om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud både ved EU-udbud og licitationer og annonceringer efter tilbudsloven? Det følger ikke direkte af bekendtgørelsen eller af vejledningen til denne, at bekendtgørelsen også omfatter licitationer eller annonceringer efter tilbudsloven. Det er imidlertid forudsat i vejledningen, at bekendtgørelsen omfatter ethvert tilfælde, hvor en kommune vælger at konkurrenceudsætte en kommunal opgave ved et udbud. Det må således kunne lægges til grund hvilket er bekræftet af Indenrigs- og Socialministeriet at bekendtgørelsens regler om kontrolbud er gældende såvel i forbindelse med EU-udbud som i forbindelse med licitationer og annonceringer efter tilbudslovens regler. 2) Skal tilbudsgiverne orienteres om, at der afgives kontrolbud? Tidligere var det ikke et krav, at potentielle tilbudsgivere havde fået forudgående meddelelse om, at kommunen agtede at udarbejde kontrolbud. Med den nye bekendtgørelse fra 2008 er der imidlertid blevet indført et krav om, at kommunen i udbudsannonce og udbudsmateriale skal oplyse, at der foretages kontrolbud. Skulle det ske, at oplysningen om foretagelse af kontrolbud ved en fejl ikke kommer med i udbudsannoncen, anbefales det, at der indsendes en supplerende meddelelse, hvor oplysningen fremgår. I modsat fald kan det ikke afvises, at en tilbudsgiver vil kunne gøre krav på erstatning, hvis kontrolbuddet senere viser sig at være bedst, og udbuddet derefter aflyses. 3) Kontrolbud og begrænset udbud I forbindelse med anvendelsen af udbudsformen begrænset udbud ved EU-udbud er kommunen forpligtet til at oplyse i udbudsbekendtgørelsen, hvor til at modtage udbudsmaterialet og afgive tilbud. I forbindelse med den efterfølgende udvælgelse er det vigtigt at være opmærksom på, at den interne forvaltningsenhed, der skal afgive kontrolbud, ikke skal medregnes til antallet af tilbudsgivere. Er det således anført i udbudsbekendtgørelsen, at der vil af ansøgere gør det muligt. Kommunens interne forvaltningsenhed skal således ikke have en af de 5 pladser, men vil reelt set være at betragte som en 6. tilbudsgiver. 4) Indgår et kontrolbud i egnethedsbedømmelsen/udvælgelsesfasen? Konkurrencestyrelsen har i en udtalelse af 10. februar 2009 udtalt, at det ikke kan kræves, at den SIDE 12 RET & INDSIGT/KONTROLBUD

interne forvaltningsenhed, der ønsker at afgive eksterne tilbudsgivere. Deraf følger også, at det ikke kan kræves, at den interne forvaltningsgren skal fremlægge de oplysninger, som de eksterne tilbudsgivere er forpligtet til at fremsende sammen med forvaltningsenhed skal således ikke bekymre sig om at udarbejde selve kontrolbuddet. 5) Udarbejdelse af kontrolbud Med bekendtgørelse nr. 607 af 24. juni 2008 er der indført regler for, hvordan kontrolbuddet skal udarbejdes. Hovedelementet består i, at kontrolbuddet skal foretages på samme vilkår som eksterne bud og som specificeret i udbudsmaterialet. Kontrolbuddet skal i relation til pris omfatte de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved den udbudte opgave. Selve priskalkulationen kan være særdeles vanskelig at håndtere særligt når der er tale om komplekse tjenesteydelsesaftaler. I det omfang kommunen ikke selv råder over tilstrækkelige faglige ressourcer til at udføre arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud, kan det derfor anbefales at antage ekstern konsulentbistand. I forbindelse med en eventuel klagesag må det forventes, at kommunen vil skulle redegøre detaljeret for, hvordan priskalkulationen er foretaget. Når kommunen foretager evalueringen af de indkomne eksterne tilbud samt kontrolbuddet, er det ikke tilladt at lade medarbejdere, der har medvirket ved udarbejdelsen af kontrolbuddet, deltage. Det kan således anbefales, at kommunen på et tidligt tidspunkt inden udbudsprocessen igangsættes lægger en strategi for, hvorledes de personelle ressourcer til henholdsvis udbudsprocessen og udarbejdelsen af kontrolbud fordeles. 6) Kontrolbud vurderes til at være det bedste tilbud Vurderer kommunen i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud, at det afgivne kontrolbud er bedre end de eksterne tilbud på baggrund af det opstillede tildelingskriterium, er der som udgangspunkt to muligheder. valtningsenhed varetage den udbudte opgave fremover. En sådan har krav på erstatning, såfremt kommunen i udbudsannoncen og udbudsmaterialet har oplyst om, at der vil blive afgivet kontrolbud, og kontrolbuddet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen fra 2008. Den anden løsning består i, at kommunen ser bort fra kontrolbuddet og i stedet tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste eksterne tilbud. En sådan løsning kan være nærliggende, hvis der kun har været minimale afvigelser mellem kontrolbuddet og det bedste eksterne bud, og hvis der samtidig fra politisk side er et klart ønske om udlicitering. følge af vindende kontrolbud til, at et afgivet kontrolbud vurderes til at være bedst, skal kommunen være opmærksom på stadig at iagttage sin underretnings- og begrundelsespligt. Alle eksterne deltagere i udbuddet skal underrettes sendes med det hurtigst mulige kommunikationsmiddel. Underretningen skal mindst indeholde en summarisk begrundelse for, hvorfor kommunen har vurderet kontrolbuddet til at være bedst. Det kan dog anbefales, at der allerede i underretningsskrivelsen gives en mere uddybende forklaring på evalueringsresultatet eventuelt i form af vedlæggelse af evalueringsrapporten - for herved at imødegå den skepsis, der måtte være hos de eksterne tilbudsgivere. Kommunen skal, såfremt der er tale om et EU-udbud, huske at EU-Publikationskontoret. Der er udarbejdet et standarddokument, der skal anvendes i sådanne situationer. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Martin Stæhr, mst@horten.dk. SIDE 13 RET & INDSIGT/KONTROLBUD

Charlotte Bigum Lynæs Advokat Ny organisering af aff aldssektoren Med vedtagelsen af lov nr. 513/2009 umiddelbart før sommerferien blev hovedlinjerne i den stort anlagte reform af affaldssektoren, kaldet Ny organisering af affaldssektoren eller Affaldsreformens fase I fastsat. Den 6. oktober 2009 blev lovens initiativer udmøntet i høringsudkastet til affaldsbekendtgørelsen. Den 7. oktober sendte Miljøstyrelsen udkast til 2. del af Affaldsstrategi 2009-2012 i høring. Flere af bestemmelserne skal efter Miljøstyrelsens plan træder i kraft allerede 1. januar 2010. Dette tidspres giver grobund for usikkerhed generelt - og særligt om kommunernes opkrævning af gebyrer. Høringsperioderne for de to nævnte udkast udløber henholdsvis den 29. november 2009 og 2. december 2009. I løbet af december 2009 forventer Miljøstyrelsen at gennemarbejde svarene og udstede de endelige regler til brug for årsskiftet. Dette tidspres er problematisk for aktørerne på affaldsområdet. Som følge af overgangsbestemmelser kan affaldsplanerne dog vedtages for 2009-2012 under de gamle regler. Fastsættelsen af affaldsgebyrer skal ske efter bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 2011, mens selve opkrævningen, der som noget nyt hviler på den CVR - registrerede ejer, forventes at gælde fra 1. januar 2010. Tiden er knap for kommunerne, der skal indføre nye procedurer for denne opkrævning. Opkrævning af gebyrer Miljøbeskyttelseslovens 48 er fortsat hjemmelsbestemmelsen for opkrævning af gebyrer. Bestemmelsen er dog ændret med lov nr. 513/2009. Ændringerne i 48, stk. 1 består i en for- siere nærmere angivne kommunale opgaver, eksempelvis planlægning, etablering, drift og indsamling af data til affaldsregistret. Denne ændring fra at kunne opkræve gebyrer i den tidligere formulering til at skulle er ikke i sig opsigtsvækkende. I 48, stk. 3 medtages nu et forbud mod at opkræve samlegebyrer. Denne forpligtelse til at beregne særskilte gebyrer for alle de ordninger, som har særskilte konti giver næppe heller betragteligt ekstraarbejde. Det er vores erfaring, at kommunerne hidtil i mange tilfælde har været i stand til på en rimelig måde at henføre gebyrerne under de forskellige ordninger, selvom selve opkrævningen af praktiske årsager skete samlet. Større bliver udfordringen med ændringerne i 48, stk. 4, der introducerer en fordelingsnøgle for fordelingen af gebyrer mellem husholdninger og virksomheder. Principperne herfor er nærmere reguleret i kapitel 11 i udkast til affaldsbekendtgørelsen. Hovedprincippet er opdeling mellem private og virksomheder på baggrund af brugerundersøgelser. For genbrugspladser er der en særlig initial fordelingsnøgle både i sondringen mellem private og virksomheder samt mellem forskellige typer af virksomheder målt på størrelse. Husholdninger de nye regler fra 2011 For husholdningernes vedkommende må kommunerne gerne fastsætte et gennemsnitgebyr for alle typer boliger, herunder sommerhuse og kolonihaver, forudsat at den samlede gebyrindtægt dækker denne del af kommunens omkostninger. Indsamlingsordningerne kan i medfør af affaldsbekendtgørelsens 54. Det betyder, at kommunen fortsat kan anvende objektive kriterier som størrelse, frekvens mv. for opkrævningen. SIDE 14 RET & INDSIGT/NY ORGANISERING AF AFFALDSSEKTOREN HØRINGSINITIATIVER OG KORTE FRISTER

høringsinitiativer og korte frister Virksomheder de nye regler fra 2011 For virksomhedernes vedkommende, skal kommunerne opkræve et gebyr til dækning af administration af anvisning, indsamling mv. Dette gebyr fastsættes ligeledes som et gennemsnitsgebyr for alle virksomheder. Gebyr for indsamlingsordninger for virksomheder skal derimod fastsættes på baggrund af virksomhedens anvendelse af ordningen frekvens eller en kombination af de tre. Virksomheder, der er beliggende på samme adresse som virksomhedsejerens husstand, og som kan dokumentere en omsætning på under kr. 50.000 fritages for gebyr. Spørgsmålet er, hvornår denne dokumentation skal foreligge? Kommunen vil jo opkræve i henhold til budgetter, mens virksomhedens omsætning typisk opgøres med en anden og senere regnskabsperiode. Øvrige undtagelser fra opkrævning er de virksomheder, der er angivet med oplistede CVRnumre i bilag 8 til høringsbekendtgørelsen, eksempelvis it-konsulenter, undervisningsaktiviteter, omsorgsaktiviteter og sportsklubber. Opkrævning via CVR - de nye regler fra 2010 Opkrævningen skal som nævnt allerede fra 1. januar 2010 ske i medfør af CVR-registeret, der reguleres af lov nr. 653/2006 og bekendtgørelse nr. 1403/2007. Dette er en ændring i 48, stk. 7 i miljøbeskyttelsesloven. Ændringen betyder, at det ikke længere er ejendommens ejer, men den registrerede ejer af virksomheden, der er ansvarlig for gebyret. Kommunerne står her med den udfordring, at virksomheder startes op og lukkes ned, og det er afgørende at CVR-registeret til hver en tid er helt opdateret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens side. Kommunerne mister adgangen til udpantning med denne ændring, men princippet om forureneren betaler synliggøres og styrkes. Vestre Landsret afgjorde dog allerede den 3. april 2009 i en dom trykt i Ufr. 2009.1985V, at en virksomhed, som lejer også under de tidligere regler kunne pålægges affaldsgebyret som affaldsproducent. Yderligere lovgivning på vej Miljøstyrelsen har varslet, at de nye standardregulativer kommer i høring i begyndelsen af november 2009, en supplerende bekendtgørelse om bygge- og anlægsaffald ventes i høring medio november samt endelig, at der skal ske overførsel af deponeringsbestemmelserne til deponeringsbekendtgørelsen. Alt dette forventes inden årsskiftet, og vi må derfor forberede os på yderligere pressede tidshorisonter. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Charlotte Bigum Lynæs cbl@horten.dk. SIDE 15 RET & INDSIGT/NY ORGANISERING AF AFFALDSSEKTOREN HØRINGSINITIATIVER OG KORTE FRISTER

Michael Neumann Advokat Thomas Krucov Jensen Advokat Louise Krath Advokat Udfordringer erhvervsleje Udviklingen i ejendomsmarkedet skærper anledningen til at genoverveje de kommunale erhvervslejekontrakter. Ved indgåelse af nye erhvervslejekontrakter og gennemgang af de eksisterende erhvervslejekontrakter er der en række forhold, som kommunen især skal være opmærksom på. I denne artikel har vi valgt at fokusere på tre af disse forhold. Regulering til markedsleje Både udlejer og lejer skal altid overveje, om lejen svarer til markedslejen. For kommunen er dette særligt relevant, da kommunen for blandt andet at undgå konkurrenceforvridning har pligt til at udleje til markedslejen. Medmindre andet er bestemt i erhvervslejekontrakten, kan lejen kræves reguleret til markedslejen hvert fjerde år, hvis lejen væsentligt afviger fra markedslejen (ifølge retspraksis ca. 10-15 %). Både udlejer og lejer kan kræve lejen forhøjet/ nedsat til den gældende markedsleje. udlejer og en kyndig lejer på tidspunktet for varslingen af lejens regulering ville aftale for det pågældende erhvervslejemål. Ved fastsættelse af markedslejen indgår en række forhold i bedømmelsen, herunder særligt erhvervslejemålets beliggenhed og lejeniveauet for sammenlignelige erhvervslejemål i kvarteret, ligesom erhvervslejemålets stand, anvendelse, kvalitet, udstyr, vedligeholdelsesstand samt erhvervslejekontraktens vilkår i øvrigt tillægges vægt. Vi anbefaler, at kommunen juridisk og økonomisk gennemgår alle erhvervslejekontrakter af større kommerciel værdi for at vurdere muligheden for markedslejeregulering. Økonomisk kan markedslejen eksempelvis fastsættes ved sammenlignelige erhvervslejemål i nærområdet eller af en ejendomsmægler. erhvervslejekontrakter kontrakten, hvilke udgiftsarter, ud over lejen, lejer skal betale vedrørende erhvervslejemålet. SIDE 16 RET & INDSIGT/UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VED ERHVERVSLEJEKONTRAKTER

og muligheder ved kontrakter Vi gælder både for driftsudgifter og forbrugsudgifter, herunder udgifter til udarbejdelse af energimærke, som fra og med 1. juli 2009 altid skal udleveres til forbrugsudgifter, som betales af lejer direkte til forsyningsselskabet. Efter erhvervslejeloven skal udlejer årligt udarbejde forbrugsregnskab, der skal udleveres til lejer. Regnskabet skal overholde en række formkrav. Derimod indeholder erhvervslejeloven ikke bestemmelser vedrørende regnskab for driftsudgifter et sådant regnskab udarbejdes dog sædvanligvis. anslået i erhvervslejekontrakten, kan kommunen tionen og ansættelsen skal derfor foretages med stor omhu og være så præcis og nøjagtig som muligt (det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at vedlægge et driftsbudget for hele ejendommen). holde fremtidige udgifter, som udlejer må indse, vil komme til. Tidsbegrænsede erhvervslejekontrakter Udgangspunktet for erhvervslejemål er, at disse ikke kan opsiges af udlejer. Erhvervslejekontrakten kan dog tidsbegrænses, således at erhvervslejemålet automatisk bortfalder ved tidsbegrænsningens ophør. Kommunens varetagelse af forskelligartede offentlige formål kan medføre et behov for den giver. Tidsbegrænsningen skal dog være sagligt begrundet i kommunens forhold. I modsat fald kan tidsbegrænsningen tilsidesættes, således at kommunen er tilbage ved udgangspunktet, at erhvervslejekontrakten ikke kan opsiges. Tidligere retspraksis gav kommunen vide rammer for saglige forhold, der kunne berettige tidsbegrænsning. Københavns Byret har imidlertid i en nylig dom tilsidesat den konkrete tidsbegrænsning ved bortforpagtning af en café. Dommen er anket til landsretten. anbefaler derfor, at årsagen til tidsbegrænsningen nøje overvejes inden indgåelse af erhvervslejekontrakten, således at begrundelsen for tidsbegrænsningen kan indarbejdes i erhvervslejekontrakten. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Krucov Jensen, tkj@horten.dk, advokat Michael Neumann, mn@horten.dk, eller advokat Louise Krath, lok@horten.dk. Brunch om lejeret Horten afholder brunch om lejeret i vores nye domicil torsdag den 25. marts 2010. Her vil vi give en opdatering på de gældende regler inden for lejeret. Du kan læse mere om vores brunch om lejeret og tilmelde dig på www.horten.dk/ arrangementer. Såfremt du kunne være interesseret i et lignende arrangement i Århus, er du velkommen til at kontakte en af forfatterne af ovenstående artikel. SIDE 17 RET & INDSIGT/UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VED ERHVERVSLEJEKONTRAKTER

KORT NYT 100-årshændelse I en dom af 16. oktober 2009 frifandt Østre Landsret en kommune, der var sagsøgt i anledning af en oversvømmelse af en parkeringsplads på havnen under en storm. Vandet havde ødelagt 70 biler m.m. Oversvømmelsen skete, fordi en dokport, som kommunen havde ansvaret for, brød sammen, da vandet steg til 1,75 m over det normale. Retten lagde til grund, at sammenbruddet skyldtes, at dokporten ikke var vedligeholdt i de senere år. Retten lagde imidlertid også til grund, at oversvømmelsen ikke ville have fundet sted uden de ekstreme vandstandsforhold. DMI havde karakteriseret vandstanden som en 100-årshændelse. På den baggrund mente retten ikke, at den manglende vedligeholdelse af dokporten kunne opfattes som en fejl eller forsømmelse fra kommunens side. Kommunen blev derfor frifundet. Vandindvindingstilladelser forlænges april 2010 (30 år efter vandforsyningslovens ikrafttræden). Det passer dårligt ind i planlægningen efter miljømålsloven. Derfor bliver de ved lov forlænget med 1 år efter vandplanen er vedtaget. Lovforslaget forventes fremsat i nær fremtid. I praksis betyder det en forlængelse på ca. 2 år. Forslag til de statslige vandplaner er endnu ikke offentliggjort. Det meste af 2010 eller hele 2010 vil derfor gå, før de statslige vandplaner er vedtaget. Derimod er fristen på 1 år for vandindvindingstilladelserne ikke direkte knyttet til de kommunale handleplaner. Har du spørgsmål til lovændringen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, mmo@horten.dk. Kommentar til spildevandsbetalingsloven I januar udkommer Mogens Moe: Spildevandsbetalingsloven en kommentar. Lovkommentaren tager udgangspunkt i den nye arbejdsfordeling mellem forsyningen og teknisk forvaltning. Den er som noget nyt primært baseret på de mange afgørelser, som domstolene og kommunaltilsynet har truffet. Men også Miljøstyrelsens Vejledning 3/2001 og Danva s materiale om betalingsloven er indarbejdet. Har du spørgsmål til dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, mmo@horten.dk. SIDE 18 RET & INDSIGT/KORT NYT

Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokat Claus Bennetsen Partner i afdelingen for Corporate/Commercial Advokat Lasse Dehn-Baltzer Skatteret Advokat Niels Jørgen Oggesen Fast ejendom Advokatfuldmægtig Christian Wiese Svanberg Offentlig ret Advokatfuldmægtig Julia Brandt-Jensen Offentlig ret Advokatfuldmægtig Charlotte Yun Kjærsgaard EU, udbuds- og konkurrenceret Advokatfuldmægtig Peter Kjeldsen Hansen Insolvens og rekonstruktion SIDE 19 RET & INDSIGT/NYANSATTE JURISTER

Horten er blandt landets førende den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har mere end 50 års erfaring som juridisk rådgiver for en lang række af landets kommuner, kommunale selskaber, offentlige myndigheder og virksomheder. Hellerup. Vi er 205 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds eller kommunes behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Ret & Indsigt på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Ret & Indsigt på vores hjemmeside www.horten.dk. Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk www.horten.dk