HØRINGSUDGAVE TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND

HØRINGSUDGAVE TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND 203-6

NTs Trafikplan for Nordjylland 203-6 indeholder fire primære elementer. Først forklares det i forordet, at trafikplanen udspringer af NT s overordnede forretningsplan og hovedmålene for den kollektive trafik i Nordjylland. Herefter præsenteres planens ambition om at forbedre kundens sammenhængende rejse og de fokusområder, som derfor skal udvikles i 203-6. Derudover forklarer forordet den proces, som planen har gennemgået frem til godkendelse. Efter forordet præsenteres den nuværende status på den kollektive trafik i Nordjylland. Dette kapitel beskriver først det overordnede pendlingsmønster i Nordjylland. Dernæst beskrives den generelle trafik og den kollektive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT s område i forbindelse med strukturreformen i 2007. Herefter præsenteres selve planen og de fokusområder, som ønskes forbedret i perioden 203-6. Fokusområderne er Busnettet, Banerne, Flextrafik, Terminaler, stoppesteder, Busfremkommelighed, Trafikinformation samt Klima og miljø. I den afsluttende bilagssamling findes yderlig dokumentation af status på den nuværende trafik, detaljer og økonomi for hver af de seks fokusområder, et samlet fbudget for planperioden nedbrudt på kommuner og region samt et overblik over rutenettet, som det ser ud i dag. Gennem rapporten figurerer en række tabeller, billeder, kort, tegninger samt illustrationer. Disse er nummereret efter, hvilken side de optræder på. Ved flere figurer på samme side har de et efterfølgende undernummer. F.eks. hedder anden illustration på på side 3 Illu.3.2. Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser. Dernæst evalueres den forrige Trafikplan 2009-2 og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden, beskrives. 2

Indhold Forord Resumé Den kollektive trafik i Nordjylland Definition på kollektiv trafik Rejsemønstret i Nordjylland Det kollektive trafiknet i Nordjylland Status på Trafikplan 2009-2 Status på Flextrafik i Nordjylland Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland Planen Forstærkning af busnettet Det nye busnet i Nord Det nye busnet i Vest Det nye busnet i Syd Aalborg Kommune Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv. Forstærkning af busnettet og fremkommelighed Fremkommelighed Udvikling af banebetjeningen Letbane i Aalborg Videreudvikling af Flextrafik Opgradering af stoppesteder og terminaler Bedre trafikinformation Klima- og miljøpåvirkning Passagereffekt fra Trafikplan 203-6 Bilag 04 06 9 20 22 26 27 33 37 39 40 45 48 50 52 56 58 60 62 66 70 76 84 90 98 02 3

4 Forord Vi har i Danmark en ambitiøs målsætning for udviklingen af den kollektive trafik. Og ikke uden grund. Øget brug af busser og tog er nødvendig for at mindske trængslen på vejene og reducere miljø- og klimapåvirkninger fra transporten. I den politiske aftale En grøn transportpolitik, som størstedelen af de politiske partier tilsluttede sig i 2009, er det derfor målsætninger, at kollektiv trafik skal løfte størstedelen af væksten i persontransporten. Helt konkret skal der 00 procent flere med tog og 50 procent flere med bus inden 2030. I 20 udgav Trafikselskaberne i Danmark, Danske Regioner og KL rapporten Flere buspassagerer - hvad skal der til?, der beskriver, hvordan målsætningen om 50 % vækst i busserne frem til 2030 kan opnås. Rapporten konkluderer, at der årligt skal investeres,5 mia. kr. i den kollektive bustrafik i hele landet. Med så store beløb er det centralt, at staten er en væsentlig bidragsyder, hvis det ambitiøse mål skal nås. Man kan nærme sig målet, hvis trafikselskaber, kommuner og regioner bruger hele paletten af virkemidler, der er til rådighed i dag samtidig med, at staten lykkes med at nå de mål, der er sat for jernbaneområdet. Selv om kommunerne, regionerne og trafikselskaberne kan nå meget langt med de kendte virkemidler, så skal staten også være med i forhold til investeringerne i bustrafikken. Derfor er der behov for en dialog med transportministeren og Folketingets Trafikudvalg om, hvordan vi i fællesskab kan sikre vækst i såvel bustrafikken som i den samlede kollektive trafik i de kommende år - En veldreven kollektiv bustrafik er en forudsætning for, at målene for den samlede kollektive trafik kan nås. Fra 2009 til 200 er antallet af årlige kollektive rejser i Nordjylland steget fra knap 3 til 32 mio. Vi har med andre ord knækket kurven efter flere års tilbagegang. Nu er det tid til at planlægge de næste skridt i udviklingen af den kollektive trafik. NT s første Trafikplan 2009-2, har været stærkt medvirkende til at vende den negative udvikling med faldende passagertal i den kollektive trafik. Planen har i høj grad været styrende for vores udvikling og prioritering af den kollektive trafik i Nordjylland. Vi taler ofte om planen som en fælles musketér-ed for både trafik og finansiering. På den måde har planen fungeret som en trafikal strategi med tilhørende fi nansieringsplan. Nu er det tid til at bygge videre på musketér-eden Trafikplan 2009-2 fokuserer på omlægning af rutenettet. Vi opprioriterede X Busserne, udvalgte regionallinjer og bybusnettet. Mange køreplantimer på lokalruter blev erstattet af et tilbud om Flextur. Denne fornuftige prioritering af trafikken er fastholdt i indeværende plan, som går fra 203-6. NT s forretningsplan udgør rammen for trafikplan 203 206, og med Trafikplanen vil vi opnå: 2 % flere passagerer om året Bedre togbetjening i Nordjylland Bedre Flextur Bedre terminaler og stoppesteder Bedre trafikinformation 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer Samlet set skal den kollektive trafik skabe en bedre sammenhængende rejse for kunderne, hvilket er omdrejningspunktet i denne plan. De overordnede mål er omsat i en række delmål, strategier og indsatsområder, som når hele vejen rundt om kundens rejse: Forstærkning af busnettet Udvikling af banebetjeningen Videreudvikling af Flextur Opgradering af stoppesteder og terminaler Fremkommelighed for busserne Bedre trafikinformation Bedre klimaog miljøpræstation De tre første emner på listen handler om en sammenhængende trafikbetjening, som er kundernes første prioritet, og det primære argument for at vælge kollektiv trafik. Bus-

nettet justeres og forstærkes efter de samme principper som i den foregående plan. I udviklingen af banebetjeningen ses på etablering af et sammenhængende nordjysk trafiksystem. Derudover forberedes letbanen i Aalborg i planperioden. Flextur videreudvikles med en række nye faciliteter. Venteoplevelsen ved stoppesteder og terminaler og trafikinformation er kundernes næstvigtigste prioriteter. De to elementer er i høj grad med til at skabe en sammenhængende rejse. Man opholder sig på terminaler og stoppesteder i forbindelse med skift undervejs i rejsen. Trafikinformation er vigtig for at planlægge den samlede rejse især hvis der er forstyrrelser på dele af turen. Derfor er begge udviklingsområder en del af planen. Sidst, men ikke mindst, er klimaog miljøaspektet en del af udviklingsplanen. I Nordjylland vil vi markere, at klima og miljø er vigtigt, og at vi også i den kollektive trafik arbejder på sagen. Derfor er det særligt glædeligt, at internationale brugerstudier viser, at klimaargumentet i praksis vinder frem. Hvis vi tilbyder en attraktiv kollektiv trafik, fristes flere og flere til at skifte bilturen ud med bus og tog. Planen er udarbejdet i samarbejde mellem kommuner, regionen og NT. Der er tale om en strategisk plan, som udstikker de overordnede retningslinjer for den fremtidige kollektive trafik i Nordjylland. Udgangspunktet har været Trafikplan 2009-2, NT s forretningsplan og ikke mindst regionens og kommunernes planer for den nuværende og fremtidige udvikling. Dialogen er sikret gennem: Dialogmøder med kommuner og region Temadag med oplæg og debat for politikere og embedsmænd Efterfølgende bearbejdning i reference- og styregruppe samt NT s bestyrelse Høring hos kommuner og regionen Efter endt høring er planen justeret og godkendt i NT s bestyrelse den xx-xx-xxxx. Planen er endnu et eksempel på det gode samarbejde i Nordjylland om udvikling af vores region. God læse- og arbejdslyst! Thomas Kastrup Larsen Bestyrelsesformand i NT Trafikplanen understøtter desuden den store del af den kollektive trafik, som den lokale kollektive trafik i Aalborg udgør - og omvendt! Således er den lokale kollektive trafik i Aalborg beskrevet i overordnede vendinger, da Aalborg Kommune har en selvstændig plan for den lokale kollektive trafik. 5

Resumé Den kollektive trafik i Nordjylland er bl.a. på grund af Trafikplan 2009-2 i god form og har et gunstigt udgangspunkt ved indgangen til denne nye Trafikplan 203-6: Størstedelen af den eksisterende Trafikplan 2009-2 herunder konceptet for trafiknettet er implementeret som planlagt Vi oplever passagerfremgang igen efter en årrække med tilbagegang og kunderne er mere tilfredse end tidligere Omkostningerne i biltrafikken er steget mere end omkostningsniveauet og billetpriserne i den kollektive trafik i de senere år Region Nordjylland og kommunerne benytter sig i høj grad af Flextrafik og brugerne er meget tilfredse Som følge af Trafikstyrelsens puljer er der blevet investeret mange mio. kr. i infrastruktur og andre projekter, der genererer flere passagerer Vision og mål Denne nye plan bygger på mål og principper fra NT s overordnede forretningsstrategi, som blev udviklet i 20. Trafikplan 203-6 skal understøtte og konkretisere NT s vision og de overordnede forretningsmål om: At opnå en passagervækst, der svarer til det landsdækkende mål om 50 pct. flere passagerer i 2030. Det svarer til 2 % flere passagerer årligt. At kundernes tilfredshed med den samlede rejseoplevelse (ventefaciliteter, information, service, komforten mv.) forbedres med 0 %-point fra 203-206. At vi bidrager til den internationale målsætning om 60%mindre udledning af Co2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer Bus Tog Bus og tog i alt 2007 2008 2009 200 27,9 27,5 26,7 27,4 4,7 4,4 4, 4,5 32,6 3,9 30,8 3,9 Illu. 6. Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextur 6

Principper og virkemidler i planen Trafikplan 203-6 bygger videre på det eksisterende bus- og tognet. Kongstanken er med andre ord fortsat at tilbyde tog og X Busser mellem de større bysamfund i Nordjylland, som suppleres af et veludbygget, underliggende Regional- og Bybusnet. Til betjening af rejser på kortere stræk i lokalområderne tilbydes et Tværkommunalt eller Lokalt net. På steder og tidspunkter uden anden kollektiv trafik tilbydes Flextur. Den kollektive trafik i Nordjylland består af to former for service; Bus/tog og Flextrafik. Bus/tog er almindelig offentlige servicetrafik, som er åben for alle brugere. Mht. Flextrafik er det kun produktet Flextur, der er åben for alle. Flextur behandles i indeværende plan. I de øvrige Flextrafiktilbud, som f.eks. Flexlæge og Flexskole befordres visiterede borgere med særlige behov. Der udarbejdes en selvstændig trafikplan for Flextrafikken. A+ X Bus net A A B C D E Regional net Bybus net Tværkommunalt net Lokalt net Flextur Specialprodukter Her forstærkes for at hente flere passagerer + løbende justeringer Her tilpasses løbende for primært at betjene uddannelsessteder og rejser mellem bysamfund, Korridorerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes Her tilpasses løbende for primært at betjene skoler og rejser mellem bysamfund Bruges fortsat som underliggende net, hvor der ikke er anden kollektiv trafik. Natbusser, sommeruter mv. Illu. 7. Det kollektive trafiknet og prioritering af forstærkninger Det tredje princip er fokus på hele kundens rejse. Derfor udvikler planen ikke kun bus- og tognettet, men også ventefaciliteter, trafikinformation og klima/ miljø. Alt i alt handler planen om følgende: Forstærkning af busnettet og fremkommelighed Udvikling af banerne Videreudvikling af Flextrafik Opgradering af stoppesteder og terminaler Bedre trafikinformation Mindre klimaog miljøpåvirkning 7

Forstærkning af busnettet Den primære del af vækstambitionerne skal indfries med forstærkning af busnettet i Nordjylland. Pendleranalysen, som NT fik udarbejdet i efteråret 20, kortlagde de største rejsestrømme i Nordjylland. Herudfra identificeredes de korridorer, hvor der er det højeste potentiale for at tiltrække flere passagerer. Trafikplan 203-6 introducerer en række opgraderinger af busbetjeningen i disse udvalgte korridorer. En del af disse satsninger finansieres ved effektivisering af andre ruter med mere beskedent potentiale. Aalborg, og udefrakommende fra oplandet som rejser videre i Aalborg. I alt lægges der op til at opgradere busnettet i Nordjylland med 75.000 køreplantimer om året i 206. Det forventes at give,7 mio. flere passagerer årligt hvilket vil medføre en udvidelse af NTs samlede serviceniveaupå ca. 8 %. Den samlede forstærkning i Nordjylland koster 26 mio. kr. om året, når den er fuldt implementeret. I det følgende præsenteres ændringerne i områderne Nord, Vest og Syd Aalborg Kommune står selv for planlægningen af de lokale ruter, og har i 2003 vedtaget en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev implementeret i 2004. Det planlægges at forny den kommunale trafikplan i 202, hvor der laves en analyse af rejsebehovet i Aalborg-området som en del af foranalysen til Letbanen. Generelt skal forbedringerne af busnettet i Aalborg Kommune også målrette indsatserne mod de områder, hvor der kan hentes flest nye passagerer, mens der skal indsættes fleksible ordninger, hvor der er mindre behov. Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag til forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag vil i løbet af planperioden blive analyseret nærmere og implementeret, alt efter hvor der opnås flest passagerer for pengene. Det er især i metro- og bybusnettet, kommunen forventer at bruge flere ressourcer. Dette vil komme til gode for både de internt rejsende i 8

Illu. 9. Geografisk fordeling af forstærkning af det kollektive trafiktilbud i perioden 203-6. Disse behandles i afsnittet Forstærkning af busnette 4 Analyse af omlægning af bybusnettet Forstærkning af A+ nettet 3 228 Forstærkning af det øvrige busnet Togbetjening 97X 7 72 78 225 20 Ny 22 973X Elbus 974X 97X 322 90 34 970X 970X 60E 98X 940X 702 70 04 32 704 708 706 970X 960X 58 234 98X 9

Skagen Thybanen Hirtshalsbanen Skagensbanen Hirtshals Nærbane: Lindholm - Skørping Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus Hjørring Frederikshavn IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus) Brønderslev Hurup Mod Struer Thisted Thybanen Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Lindholm Skørping Hobro Hirtshals Aalborg Illu. 0.. Nuværende togbetjening Skagen Udvikling af banerne Sammen med X Busserne udgør jernbanetrafikken rygraden i det kollektive trafiknet i Nordjylland. Den nuværende betjening består af en række systemer: DSB betjener den østjyske længdebane fra Fredericia til Frederikshavn. Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består af den strækning på den østjyske længdebane, som ligger mellem Lindholm og Skørping. Også dette system drives af DSB. Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Arriva. Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen og Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals, betjenes begge af Nordjyske Jernbaner A/S (størstedelen ejes af NT). Region Nordjylland finansierer driften. Timemodel: Aalborg - København Hjørring Frederikshavn Banevisionen Fremtiden kører på skinner, som er et fælles oplæg fra Regionen, kommunerne og NT, er grundlaget for udvikling af banetrafikken i Nordjylland. De centrale initiativer i visionen er: Thisted Brønderslev Lindholm Aalborg Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland og flere togafgange især for pendlerne Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke En letbane i Aalborg Elektrificering af banenettet i Nordjylland Nye stationer i nærheden af de større byer Hurup Mod Struer Hobro Illu. 0.2. Fremtidig togbetjening Regionen, kommunerne og NT vil i fællesskab arbejde for at fremme forbedringerne i Fremtiden kører på skinner. Sammentænkning af togtrafikken med flere afgange til pendlerne vil kunne leveres i en samlet driftspakke som vist i Illu. 0.2. 0

Realiseringen af en sådan sammentænkning kræver dialog og aftaler med staten. I planperioden vil der fortsat være fokus på Thybanen, herunder forbindelser for pendelere og uddannelsessøgende. Aalborg Kommune, Region Nordjylland og NT arbejder for etablering af en Letbane i Aalborg. Erfaringer fra andre byer viser, at satsning på banetrafik modvirker trængsel og giver et løft til både byen og regionen. Rygraden i letbanenettet skal betjene strækningen mellem Midtbyen, Universitetet og videre til det kommende Universitetshospital. Herefter vil systemet kunne udbygges med flere linjer til andre dele af byen. Arbejdet indledes med en foranalyse i 202. Aalborg Station og Busterminal s Aalborg Midtby Godsbanearealet Eternitten Aalborghus Gymnasium Grønlands Torv University College Øgadekvarteret Aalborg Rughaven Uddannelses Institutioner Pendler plads Universitetsparken Gigantium Etape Alternativ Universitetet Nyt Universitetshospital Illu... Letbanens mulige linjeforløb I takt med udviklingen af banerne i Nordjylland og kommunernes udviklingsplaner skal behovet for nye stationer vurderes. Nord for Limfjorden er det oplagt at undersøge de fremtidige muligheder for nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limfjorden er stationer i Kærby, Over Kæret, Skalborg Syd og Ellidshøj i spil. Foranalyse VVM - analyse Beslutningsfase + projektering Anlægsfase 202 203 204 205 206 207 208 209 2020 202 I oktober 20 offentliggjorde Transportministeriet en strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scenarie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg, som ifølge analysen kan være i drift i 2020. Driftstræning Ibrugtagning Illu..2 Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan

2 Videreudvikling af Flextrafik Flextrafik er navnet på NT s ordninger for kørsel af borgere for kommunerne og for Region Nordjylland. Flextrafik består af FlexHandicap, FlexLæge, Flex- Skole, FlexAktivitet, FlexSygehus og Flextur. Region Nordjylland og kommunerne benytter i langt højere grad NT s Flextrafik end i de øvrige dele af landet. Mellem 70 og 80 % af regionens og kommunernes kørsel med visiterede borgere varetages således af NT. NT gennemførte i 20 en analyse af kommunernes og regionens fordele og ulemper ved at deltage i Flextrafik. Feedback en fra kommuner og region omsættes i foråret 202 til en handlingsplan for videreudvikling af Flextrafik. Videreudvikling af FlexTur For FlexTur, som kan benyttes af alle nordjyder, er der allerede opstillet mål og handlingsplan. I 203-6 lægger NT op til at forbedre følgende elementer i FlexTurproduktet: FlexTur på tværs af kommunegrænser. Borgernes rejsebehov går ofte på tværs af en kommunegrænse. I dag er prisstrukturen udformet således, at ture over en kommunegrænse i de fleste kommuner er væsentlig dyrere end rejser inden for kommunegrænsen. For at sikre mobiliteten over kommunegrænserne, er forslaget at ture 0 km ind i nabokommunen ikke fordyres i fremtiden. Elektronisk betaling og trafikinformation. I dag kan man ikke betale elektronisk eller med kort i FlexTur-biler. Man kan heller ikke modtage elektronisk information om afhentningstidspunkt eller forsinkelser, som man kan det i den almindelige kollektive trafik. Sammen med de øvrige trafikselskaber i Danmark vil NT arbejde for udvikling og introduktion af elektroniske løsninger. FlexTur i Rejseplanen.dk. For at øge kendskabet til FlexTur, og samtidigt målrette brugen af produktet som tilbringer til den øvrige kollektive trafik, introduceres Flextur i Rejseplanen. Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog. FlexTur er primært tænkt som et produkt, som kompenserer for mangel på anden kollektiv trafik i bestemte områder eller på ydertidspunkter. FlexTur må ikke blive en konkurrent til den øvrige kollektive trafik. Man kan sikre sig mod dette ved kun at give mulighed for FlexTur, hvor der ikke er et realistisk tilbud med den almindelige kollektive trafik. Det kræver en sammenkobling af vores bestillingssystemer med data om den øvrige kollektive trafik fra Rejseplanen.dk. Alt i alt koster disse forbedringer,7 mio. kr. i forøgede årlige omkostninger i 206. Summen af tilag forventes at give 00.000 flere rejsende i 206.

Opgradering af stoppesteder og terminaler Nordjylland har nydt godt af de nationale puljemidler fra Trafikstyrelsen til stoppesteder og terminaler. I alt er der investeret 73 mio. kr. på området i de seneste år i Nordjylland heraf er 50 % finansieret af Trafikstyrelsens midler. På trods af dette er niveauet meget forskelligt i den enkelte kommune og kommunerne i mellem. Samtidigt oplever kunderne ingen genkendelighed i udformningen af de faciliteter, som man kan finde her pga. de mange forskellige modeller. For at løfte kundetilfredsheden på området introducerer kommunerne og NT et nyt koncept for stoppesterne på det overordnede net baseret på følgende principper: Illu. 3.-3.2. Meget forskelligartede udtryk og niveau i dag En væsentlig opgradering af udvalgte terminaler og stoppesteder i det overordnede net En systematisk kategorisering af alle stoppesteder i fire typer Et fælles koncept for faciliteterne på de forskellige stoppestedstyper Fælles indkøbsaftaler for at sikre indkøbsvolumen og gode priser Kvalitetssikring via NT De fire typer er terminaler, superstoppesteder, stoppesteder og ministop. Faciliteterne på stoppesteder er vist i Illu. 3.3. Terminal Stander Køreplantavle Fast belægning Skraldespand Læskærm Cykelparkering, stativ Realtid Belysning i læskærm Informationsskærm WIFI Informationstavle Chaufførfaciliteter Kys og Kør X X X X X X X X X X X X X Overvågning Toilet Cykelparkering, overdækket Bilparkering X X X X Samlet lægges der op til en merinvestering på 40 mio. kr. til terminaler og stoppesteder. Hvis der kan opnås støtte fra Trafikstyrelsen, vil kommunerne tilsammen skulle invistere 6 mio. kr. om året i perioden 203-6 for at gennemføre forslaget. Satsningen forventes at give 00.000 flere passagerer om året i 206. Superstop X X X X X X Stop X X X X X X Ministop X X X (X) Illu. 3.3. Faciliteter på de fire typer af stoppesteder X (X) X (X) X X X X X 3

4 Illu. 4.2. FM Realtidsskilt Illu. 4.3. Digital afgangstavle Illu. 4.. Infoskærm i bus Trafikinformation Kundernes forventninger om opdateret her-og-nuinformation om trafikken øges fra år til år. Samtidigt udvikler den tilgængelige information sig, ligesom teknologien til at udnytte den bliver billigere og billigere. NT ønsker derfor at øge kundernes tilfredshed med trafikinformation gennem disse forbedringer: Elektroniske medier med her-og-nu-information. For det første øges antallet af køretøjer og steder, hvor kunderne kan få trafikinformation via elektroniske skærme. Desuden opgraderes NT s tilstedeværelse på mobile medier (mobiltelefon, smartphone, hjemmesiden, Rejseplanen.dk, mm.) Korrespondancesikring. For det andet satses på systemer, som kan sikre kundens samlede rejse (uanset at man skifter mellem bus og tog). Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere driftsinformation etableres Infocenter Nord. Infocenter Nord er et kommende nordjysk center for drifts- og trafikinformation til kunderne. Illu. 4.-3. viser opgraderingen af elektroniske skærme i bus, tog og på stoppesteder. Korrespondancesikring understøttes af informationsystemer, som sikrer afventning mellem busser og tog. Samtidig informeres kunderne vha. skærme i køretøjerne og/eller på smartphonen. Infocenter Nord, som er placeret hos NT, skal koordinere driftsmeldinger fra operatører og chauffører (herunder DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner) og videreformidle disse til kunderne. Videreformidlingen til kunderne vil ske gennem elektroniske medier, kundecenteret og frontpersonale i busser, tog og på terminaler. Understøttelsen af informationsprocesserne skal, om muligt basere sig på landsdækkende systemer (f.eks. fra Rejseplanen) frem for egenudviklede løsninger. Investeringen i nye elektroniske medier og etablering af Infocenter Nord ventes at udgøre mio. kr. og finansieres med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler.

Klima og miljø NT ønsker at leve op til den nationale målsætning om at nedbringe klimaog miljøpåvirkningen fra den kollektive trafik. Konkret er ambitionen at leve op til EUs målsætning reducere transportens Co2 udledning med 60 % i 2050 samt reducere udledningen af partikler og andre stoffer. Denne ambition er naturlig set i relation til flere kommuners status som klimakommuner og regionens klimaog miljøpolitik Ud over at øge den kollektive trafiks markedsandel fokuserer Trafikplanen på to primære indsatsområder: Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler kort sigt er konventionelle motorer med reduceret brændstofforbrug den mest effektive løsning (f.eks. i sammenligning med hybridmotorer). Herudover kan kommuner og regionen reducere CO2- udledningen ved at anvende biodiesel. For at forberede tiden efter Trafikplan 203-6 planlægger NT og udvalgte kommuner at gennemføre pilotprojekter om biogasbusser i perioden 203-6. Klima- og miljøstrategien vil kunne spare 2.300 tons CO2 i 206 (hvilket svarer til 9 % i forhold til 202). De øvrige klimaog miljøfarlige stoffer reduceres ligeledes væsentligt. Systematisk miljøledelse fokuserer på forstærkning af klimaog miljøforbedrende adfærd. Her indgår følgende initiativer: 05 Indextal Grønne partnerskaber med region, kommuner, leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i NT s trafik Incitamenter for miljørigtig adfærd hos chauffører, leverandører mv. Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet tilsyn og opfølgning Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet mindre busser forurener mindre Systematisk regnskab med CO2 udledning mv. 00 95 90 85 80 75 70 65 60 20 202 203 204 205 206 CO CO2 PM HC Nox De miljøeffektive køretøjer vil blive indfaset trinvist gennem busudskiftninger i eksisterende kontrakter samt øgede krav til materiel i kommende udbud. På Forurening pr. personkm Illu. 5.. Indekseret udvikling for CO2, CO, HC, PM og NOx 5

Overblik over investeringer og effekter Trafikplan 203-6 sigter primært efter at tiltrække flere passagerer og mindske klima- /miljøpåvirkningen. Som beskrevet er målet 2 % flere passagerer og en væsentlig mindre klima-/miljøpåvirkning per personkilometer om året. Illu. 7. opsummerer investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/miljø. For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fælles om forstærkning af busnettet, videreudvikling af Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og terminaler. Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anliggende med tilhørende statslig finansiering. Forbedret trafikinformation og mindskning af klimaog miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kommuner og region pga. finansiering fra Trafikstyrelsens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og region ønsker at nedsætte klimaog miljøpåvirkningen yderligere er der mulighed for lokale initiativer. 6

Fokusområde Beskrivelse Nettoomkostninger per år (206) Effekt i 206 (sammenlign. med 202) Busnettet uden for Aalborg Opprioritering af busruter med vækstpotentiale 7,5 mio. kr. 857.000 flere passagerer Busnettet i Aalborg Opprioritering af busruter med vækstpotentiale 8.3 mio. kr. 855.000 flere passagerer Banerne Arbejde for udvikling af statslige baner, letbane, stationer, elektrificering, mm. Finansiering afklares med staten Kan ikke konkretiseres på nuværende tidspunkt FlexTrafik Opgradering af FlexTur mht.:,7 mio. kr. 00.000 flere passagerer FlexTur på tværs af kommunegrænser FlexTur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og trafikinformation Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik er ikke færdig på nuværende tidspunkt Stoppesteder og terminaler Opgradering af stoppesteder og terminaler i det overordnede net og udvalgte stoppesteder i Aalborg.0 mio. kr. årligt i perioden 203-6 00.000 flere passagerer Trafikinformation Forbedring af sammenhæng vha: Elektroniske medier Korrespondancesikring Infocenter Nord Finansieres af puljemidler Højere kundetilfredshed Klima og Miljø Tostrenget klimaog miljøstrategi: Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler Omkostningsneutral Sparet 3.000 tons CO2 (9%) og øvrige miljøfarlige stoffer reduceres mindst 8% Illu. 7.. Opsummering af investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/ miljø. 7

Dette kapitel beskriver først det overordnede pendlingsmønster i Nordjylland. Dernæst evalueres den Kollektive Trafikplan 2009-2. Evalueringen baseres på udviklingen i den kollektive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT s område i forbindelse med strukturreformen i 2007. Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden. Kapitlet afsluttes med en tilsvarende status på Flextrafik i Nordjylland. 8

Den kollektive trafik i Nordjylland 9

Definition på kollektiv trafik Kollektiv trafik består dels af de åbne ordninger, som er tilgængelige for alle borgere: Tog, busser, teletaxa og Flextur (adresse-til-adresse-kørsel). Dels af de offentlige kørselsordninger, hvor visiterede borgere køres til forskellige formål. I Nordjylland har både DSB, Arriva og NT togtrafik. Skagensbanen og Hirtshalsbanen betjenes af Nordjyske Jernbaner A/S, som hovedsagligt ejes af NT. Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner A/S og fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har det daglige ansvar og tilsyn. DSB trafikerer de øvrige banestrækninger mellem Frederikshavn og Hobro og Arriva trafikerer Thybanen efter kontrakt indgået med Staten. Bustrafikken i Nordjylland er udelukkende i NT-regi. Derudover har flere af kommunerne lukkede skoleruter, hvor folkeskolebørn, som er berettiget til kørsel, befordres til skole. Kørslen med visiterede borgere og FlexTur går under betegnelsen NT Flextrafik. Flextrafik er kollektiv trafik, da man samkører borgerne på tværs af ordningerne. For flere af ordningerne er det valgfrit, om kommuner og region vil deltage i Flextrafik, eller varetage kørslen i eget regi. 32 mio. passagerer om året Der stiger hvert år godt 27 mio. passagerer på en bus og knap 5 mio. passagerer på et tog i Nordjylland. Det skønnes, at knap 00.000 passagerer på en almindelig hverdag bruger bus og tog i Nordjylland, eller ca. 50.000 (en tiendedel) af indbyggerne. Tallene viser, at den kollektive transport i Nordjylland har betydning for mange, når de skal til de daglige gøremål. Rolle- og ansvarsfordeling Det er NT s opgave, på vegne af region og kommuner, at sikre, at der tilbydes en kollektiv transport af den kvalitet og det omfang, som ejerene ønsker. Region og kommuner bestiller og betaler hhv. regional og lokal kollektiv transport. NT har en væsentlig rolle overfor ejerne i de beslutninger, der skal tages indenfor kollektiv trafik, og NT er ansvarlig for, at de forskellige kørselsordninger koordineres, så der kan fastholdes en ensartethed i betjeningsprincipperne. Kollektiv transport er således et serviceområde, der i særklasse stiller krav om samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det er ikke kun regionale busser, som kører i flere kommuner. Mange ruter deles finansieringsmæssigt mellem flere kommuner, hvilket kræver et udbredt samarbejde. På vegne af kommunerne og regionen varetager NT: Indkøb af bustrafik, flextrafik og togtrafik på lokalbanerne Drift- og driftsopfølgning Fastlæggelse af takstsystem og takster Salg af billetter og kort Overordnet kollektiv trafik planlægning Køreplanlægning (undtagen Aalborg Kommune) Drift af busterminaler 20

Information på stoppesteder (undtagen Aalborg Kommune) Markedsføring og kundeinformation Økonomistyring Aalborg Kommune har planlægningskompetencen vedr. de lokale ruter i kommunen, herunder by- og metrobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune sin egen planlægningsenhed. Ved siden af køreplanlægning varetager Aalborg Kommune information på stoppesteder i kommunen samt drift af ekstrabusser internt i kommunen. Kommunerne og regionen skal levere indspil til den kollektive trafikplanlægning og sikre koordinering til den kommunale og regionale planlægning. Desuden skal de indmelde generelle krav til NT vedr. driftskvalitet, kundeservice, miljøstandard mv. Endelig har kommunerne som vejmyndigheder en væsentlig rolle i at sikre gode stoppesteds- og terminalforhold for den kollektive trafik samt tilgodese busserne vedr. vejforhold, trafikomlægninger mv. til parterne i trafikselskabet selv at aftale de mere præcise fordelingsprincipper. Af NT s vedtægter fremgår, at finansieringsansvaret for buskørsel mv. fordeles således, at hver part har ansvaret for en konkret del af rutenettet, dvs. at regionen og kommunerne hver især angiver serviceniveauet og finansierer nærmere angivne ruter eller dele af ruter. I Nordjylland finansierer regionen og Aalborg Kommune hver ca. /3 af NTs kørsel, mens de øvrige kommuner finansierer den sidste /3. Eneste undtagelse er på Læsø, hvor der er aftalt en procentvis fordeling af finansieringsansvaret. Afvigelsen er begrundet i de særlige ø-forhold, der gælder for Læsø. Den konkrete finansiering af de enkelte ruter fremgår af Bilag 2. Finansiering - bestilleren betaler NT s finansieringsmodel tager udgangspunkt i de overordnede principper for fordeling af finansieringsansvaret, der er fastlagt i Lov om trafikselskaber samt de tilkendegivelser og beslutninger, der fremkom i forberedelsen af selskabet fra 2007. De overordnede principper i lovgivningen er, at regionen finansierer lokalbaner og regionale ruter og kommunerne lokalruter, handicapkørsel og infrastruktur (terminaler, stoppesteder, busbaner mv.). De administrative udgifter til NT fordeles forholdsmæssigt. Indenfor disse overordnede rammer er det overladt 2

Rejsemønstret i Nordjylland I forbindelse med trafikplanarbejdet har NT kortlagt det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrømmene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv trafik. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole (0.-9. klasse). I illu. 23.. kan det aflæses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelsessted, der foretages mellem de forskellige byområder. For overskuelighedens skyld vises kun de pendlingsstrømme, hvor der er mere en.000 potentielle rejsende dagligt. F.eks. er der hver dag 3-5.000 potentielle pendlerrejser mellem tidligere Hanstholm Kommune og Thisted Kommune. Illu. 23.. Kort over pendlingsstrømme i Nordjylland Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og uddannelsespendling mellem de pågældende zoner. Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medtaget. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. Den største del af stregerne til København skyldes, at mange borgere arbejder for en virksomhed med hovedadresse i Aalborg. (Kilde: NT s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen) Analysen giver et overblik over, hvor der er mange, der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget kollektiv betjening. Pendlerstrømsanalysen ligger bag de anbefalede ændringer til bus-nettet og togbetjeningen i afsnittene Forstærkning af busnettet og Udvikling af banerne i Nordjylland. 22

Pendlingsstrømme Potentielle rejser pr. hverdag. 5.000 3.000 2.000.000 500 250 00 - - - - - - - 0.000 5.000 3.000 2.000.000 500 250 23

Færre individuelle rejser og flere kollektive rejser Flere år tilbage har der været en negativ tendens for den kollektive trafik. Generelt transporterer færre sig med bus og tog end tidligere, og flere kører i privatbilen. Fra 2009-0 vendte denne udvikling dog og der skete en positiv udvikling for den kollektive trafik. Se illu. 25. Den kollektive trafik har med andre ord, opnået en større markedsandel på bekostning af privatbilismen de sidste år. Dette kan til dels forklares ved den finansielle krise og hårde vintre, hvor bilisterne har ladet bilen stå og dels som følge af implementeringen af tiltagene i NTs Trafikplan 2009-2. Efter en årrække med faldende passagertal steg antallet af rejser i den kollektive bustrafik fra 2009 til 200 fra 26,7 mio. til 27, 4 mio. (se Illu. 25.2). Illu. 25.3 viser en indekseret passagerudvikling i perioden 2007-0 i de forskellige busser i Nordjylland. Figuren er lavet på baggrund af de årlige uge 40-tællinger. Den positive tendens fra 2009 og frem er stort set gældende for samtlige busnet. Eneste afvigelse er de mindre lokalruter. Denne udvikling er dog helt forventet i og med, at foregående trafikplan netop indebar en reduktion i antallet af køreplantimer på lokalnettet. Disse passagerer er delvist flyttet over i FlexTur. Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i de følgende år i takt med implementeringen af trafikplanen i de resterende områder i regionen. Togtrafikken har også oplevet et fald i antal passagerer frem til 2009, hvor denne udvikling vendte. I 200 foretog nordjyderne 4,5 mio. togrejser mod 4, mio. året før (se også Illu. 25.2). 24

Rejser i Nordjylland Passagerudvikling, kollektiv trafik Passagerudvikling, typer 0 05 00 95 90 85 80 75 2007 2008 2009 200 Bus Tog Bus og tog i alt 2007 2008 2009 200 27,9 27,5 26,7 27,4 4,7 4,4 4, 4,5 32,6 3,9 30,8 3,9 20 5 0 05 00 95 90 85 Personbil 80 2007 2008 2009 200 Cykel/knallert Tog DSB Regionalbusser Lokalbaner Bybusser ekskl. Aalborg Bus Aalborg by- og metrobusser Større lokale og fælleskommunale ruter Mindre lokalruter Bus i alt Illu. 25.. Indekseret overblik over rejser i Nordjylland 2007-200. (Kilde: Danmarks Statistik) Illu. 25.2. Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextrafik opgjort på baggrund af finansieringsenheder (Kilde: DSB, Arriva samt NT s årsopgørelse) Illu. 25.3. Indekseret passagerudvikling på typer (Kilde: NT s årsopgørelse) 25

Det kollektive trafiknet i Nordjylland Det kollektive trafiknet er kategoriseret ud fra hvilken service der ydes. I kategorierne A+ og A køres der ofte og direkte med få stop mellem større destinationer, mens der i de øvrige net tages andre hensyn. De enkelte linjer i de forskellige net er vist i bilag 9. A+ Ekspresnet Der er hurtig og direkte betjening mellem de større byer i regionen med en rejsetid på maksimalt 50 % længere end den tilsvarende tur i bil. Der er mindst én afgang i timen i dagtimerne på hverdage og i myldretiden er der 2 afgange i timen på de fleste ruter. Aften og weekend er der afgang hver anden time. Der er gode korrespondancer mellem ekspresbusser og tog. A Regionalnet I modsætning til i A+ nettet betjenes mange af de mindre byer og andre rejsemål f.eks. større arbejdspladser og uddannelsessteder, også selvom det kræver en mindre afstikker. Der er derfor flere standsningssteder. På A nettets regionale linjer går der -2 busser i timen på de travleste tidspunkter. Resten af dagen er der én bus i timen, og nogle steder og tider er der to timer mellem busserne. Der tilbydes kørsel i aftentimerne og weekend. A Bybusnet På A nettets bybusser går der op mod 8 busser i timen, når der er flest, og der tilbydes generelt både aften- og weekendkørsel dog med en udtyndet køreplan og evt. i form af teletaxa. Busserne i A busnettet skal så vidt muligt korrespondere med de hurtige A+ ruter og tog. For bybusserne gælder også det særlige hensyn, at der skal være handicap-, ældre- og barnevognsvenlig indstigning. B Tværkommunalt net Det tværkommunale net er tilrettelagt med henblik på at bringe især unge til deres uddannelsessteder. Derfor er der en høj benyttelse om morgen og eftermiddagen, hvilket kørslen er tilrettelagt efter. Køreplanen er tilrettelagt efter ringetider og korrespondance til de overliggende net (A+ og A-nettet). C Lokalnet Lokalnettet består hovedsagligt af ruter, der transporterer børn til og fra skole og friskole. Derfor kører mange ruter kun på skoledage og nogle af ruterne er telebusruter. D Flextur Flextur tilbydes i hele Nordjylland og er koordineret taxakørsel, når og hvor der ingen busser er. E Specialprodukter Ved siden af betjeningen på det overordnede net, nettet til uddannelse og det lokale net har NT en række tiltag, der er rettet mod ferie og fritid. Det drejer sig om sommerruter, natbusser og kørsel til koncerter, markeder mv. 26

Status på Trafikplan 2009-2 Grundprincippet i Trafikplan 2009-2 er at frigøre ressourcer ved at effektivisere lokalnettet, det tværkommunale net og regionalnettet for at allokere de sparede ressourcer til de to fokusområder; A+ Ekspresnet (X Bus) og D Flextur. Ved tilblivelsen af Trafikplan 2009-2 indgik region og kommuner den såkaldte musketér-ed, som bl.a. indebar, at kommunerne overtog kørsel fra regionen. De øgede udgifter skulle helt eller delvist hentes hjem igen ved effektivisering af lokalnettet og brug af Flex- Tur. Region Nordjyllands sparede ressourcer blev anvendt til udbygningen af A+ nettet, omfattende alle X Busser. FlexTur Kan benyttes af alle og bringer passageren fra adresse til adresse i Nordjylland. Der køres den kortest mulige vej i forhold til de passagerer, der har bestilt kørsel med maks. 00 % omvejskørsel for den enkelte for at opnå samkørsel. Ordningen tilbydes alle dage fra 6-23. Flexturen kan tidligst bestilles 4 dage før og senest to timer inden afgang. FlexTur er i dag udbredt til de kommuner i Nordjylland. Fra 2007 til 200 er der ca. 0 gange så mange passagerer, der bruger FlexTur, hvilket svarer til ca. 00.000 passagerer. Samtidig er der også sket en mindre stigning i koordinationsgraden i og med, at flere bruger ordningen, og turene derfor kan koordineres bedre. Omprioriteringen af ressourcerne fra lokalnettet til FlexTur har været et økonomisk plusstykke. Beregninger viser, at prisen pr. passager på de nedlagte ture i lokalnettet i gennemsnit var 67 kr. Udgiften til FlexTur er gennemsitligt 32 kr. pr. passager. Kommunerne har altså sparet ca. 50 % pr. passager i de nedlagte lokalruter. X Bus nettet Betjener i dag alle byer over 5.000 indbyggere i Nordjylland med en grundfrekvens på bus i timen på hverdage i dagtimerne samt bus hver anden time om aftenen på hverdage og i weekenden (98X, 926X og 960X undtaget). På udvalgte ruter og strækninger er der etableret supplerende myldretidsbetjening på yderligere bus i timen på hverdage, således at der er 2 busser i timen. To nye ruter er blevet oprettet og der er med midler fra trafikstyrelsen gennemført en relancering af X Busproduktet vha. markedsføring og udviklet en hjemmeside, som underbygger det nye system. Indtil videre har projektet været medvirkende til ca. 400.000 flere passagerer i X Busserne i Nordjylland. Regionale ressourcer A+ Ekspresnet A Regionalnet A Bybusnet B Tværkommunalt net C Lokalnet D Flextur Illu. 27.. Grundprincippet bag Trafikplan 2009-2. Takst pr. 6/- Kr/km Min. kr Takst 2,00 54,00 Takst 2 5,00 27,00 Takst 3 3,50 27,00 Medrejsende,75 0,00 Illu. 27.2. Flexturs takster pr.. januar 202 Kommunale ressourcer 27

926 X 98 X X bus med halvtimedrift X bus med timedrift Tog 973 X 97 X 974 X 970 X 950 X 95 X 960 X 28 Illu. 28.. X Bus nettet i Nordjylland

Resultat: Flere passagerer pr. køreplantime Effekten ved at flytte ressourcerne til Ekspresbusnettet (X Busserne) og til FlexTur fra flere af de øvrige net kan evalueres ved at se på antallet påstigninger før og efter implementeringen og sammenholde dette med antallet af køreplantimer. Illu. 29.. omfatter periode 2008-0, da de første ændringer blev gennemført i 2009. Satsningen på A+ ekspresbusnettet har betydet ca. 4.000 flere køreplantimer. Dette har medført ca. 400.000 flere påstigninger fra 2008 til 200. Effektiviseringsgraden (forstået som antal påstigninger per køreplantime) er endvidere forbedret med ca. 5 %, hvilket svarer til to ekstra påstigninger pr. køreplantime. Disse tal dækker over X Busruterne i Vendsyssel og Thy/Mors (mellem Thisted og Mors er der i dag timedrift). Antallet af påstigninger på A+ tognettet er cirka det samme for de to år. Der er dog blevet skåret ca. 2.500 køreplantimer væk, hvilket har medført en relativt stor effektivisering på 8 %. På A regionalnettet er der lidt færre passagerer i 200 i forhold til i 2008. På samme tid er der også blevet skåret ca. 5.000 køreplantimer, hvilket medfører, at der stadig er det samme antal passagerer pr. køreplantime. For A By- og Metrobusser både i og uden for Aalborg er antallet af køreplantimer ca. det samme og antallet af passagerer svinger ganske lidt. Erfaringsmæssigt svinger passagertallet for A By- og Metrobusserne fra år til år, og der er en stor sammenhæng mellem antallet af afgange og antallet af passagerer. I Aalborg er der de senere år justeret en del internt i busnettet således at afgange på steder og tidspunkter med få passagerer er fjernet, mens antallet af afgange på steder og tidspunkter med stort potentiale er øget. For B det Tværkommunale net er der skåret ca. 25.000 køreplantimer, hvilket dog har medført omkring 00.000 færre påstigninger. Samlet har det betydet flere passagerer pr. køreplantime. I C Lokalnettet er der skåret ca. 20.000 køreplantimer væk, hvilket har medført en passagertilbagegang på ca. 300.000 påstigninger. I alt har omlægningen forårsaget en nedgang i antallet af passagerer per køreplantime. Det skyldes to ting: Dels er FlexTur blevet en succes og har overtaget en stor del af de frafaldne passagerer, dels er lokalnettet flere steder trimmet så hårdt, at produktet har lidt under det. F.eks. køres flere ruter udelukkende under hensyntagen til ringetiderne på skolerne, og derfor er der ingen afgang midt på formiddagen, som f.eks. tidligere er blevet brugt af børnehaver på udflugt. Påstigninger A+ A+ A A A B C D Ekspresbusnet Tog (NJBA) Regionalnet By og Metrobus Aalborg Bybusser ekskl. Aalborg Tværkommunalt net Lokalnet Total Flextur 2008 694.366.066.80 4.930.564 4.860.460.023.65 3.778.2 2.345.533 28.699.000 3.72 pers. 200.059.736.059.79 4.807.38 4.633.73.24.57 3.657.658 2.047.03 28.479.000 05.66 pers. Illu. 29.. Udvikling i påstigninger og køreplantimer 2008-200 Køreplantimer Påstigninger pr. kpt. 2008 43.907 5.848 234.48 30.887 32.484 94.282 27.433 950.322 25.287 ture 200 58.45 3.346 228.947 300.078 33.55 70.085 7.03 92.562 84.249 ture 2008 6 67 2 49 3 9 3 30 200 8 79 2 49 36 22 7 3 % 5 8 0-5 -5 2,25,25 0 29

D Flextur er blevet udbredt og markedsført i de nordjyske kommuner og har vist sig at være et attraktivt produkt for kunderne. I 2008 rejste ca. 32.000 passagerer med FlexTur, mens tallet i 200 var steget til ca.06.000. Antallet af ture er steget i takt med antallet af passagerer, men faktisk er det lykkedes at samordne turene, så der er opnået en lidt større tilvækst i antallet af passagerer end i antallet af ture. Tiltagene i trafikplanen er først blevet implementeret fra 2009. Dette fortsætter frem til 202, og den positive udvikling forventes at fortsætte og slå igennem på hele nettet. Som det ses i Illu. 29., så har prioriteringerne i Trafikplan 2009-2 medvirket til en effektivisering af nettet. I sammenligning med 2008 var der i 200 således 2 % flere påstigninger per køreplantime i Nordjylland. Økonomisk status Hensigten med omprioriteringen af ressourcerne i de forskellige net var at få flere passagerer for de samme penge. Til trods for at der, ifølge illu. 29., nu er flere passagerer pr. køreplantime, har kommunerne og regionen oplevet en stigning i udgifterne, som forklares ved illu. 3.. I perioden 2007-0 er de samlede omkostninger steget fra indeks 00 til ca. 20. Renses denne stigning for, at trafikselskaberne i perioden er blevet pålagt dieselafgift og lønsumsafgift samt at mulighed for cross boarder leasing af busser hos operatørerne er ophørt, er der sket en stigning på godt 8 % i de samlede omkostninger. Passagerindtægterne er steget knap 0 % fra 2009-0 og antallet af køreplantimer er fastholdt. Kommuner og region er blevet kompenseret via bloktilskud fra staten for hovedparten af stigningerne i omkostningerne. Der har dog været en omkostningsstigning for regionen. Dels har omkostningerne til X Bus kørsel været højere end forventet, dels har indtægt pr. passager ikke har været som forventet i X Busserne. Antallet af passagerer har været som forudsat, men kunderne rejser i gennemsnit kortere end forventet (og køber dermed billigere billetter). I Bilag 9 findes en ruteøkonomi for alle ruter, som administreres af NT. 30

20 0 00 90 80 70 2007 2008 2009 200 Køreplantimer Passagerindtægter Omkostninger Udgifter renset for dieselafgift, cross boarder leasing og lønsumsafgift Øvrige tiltag, som har medvirket til flere passagerer I forbindelse med forliget om Danmarks fremtidige grønne transportpolitik, indgået i januar 2009, blev der bl.a. afsat to puljer med i alt,3 mia. kr. til fremme af den kollektive trafik: Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen. I Fremkommelighedspuljen var det oprindelige oplæg, at der kan søges om 200 mio. pr. år i perioden 2009-203 med 2 årlige ansøgningsrunder. Der har indtil nu været 6 ansøgningsrunder. I forbindelse med indførelse af der såkaldte Hypercard (buskort til unge på ungdomsuddannelser) er det aftalt, at der ikke udmøntes midler fra Fremkommelighedspuljen i 202, hvorfor der kun forventes at restere ansøgningsrunde i 203. I Passagerpuljen kunne der søges om 00 mio. pr. år i perioden 2009-20 med to årlige ansøgningsrunder. Illu. 3.. Udgiftsstigning mv. 2007-0 (Kilde: NT s regnskab 2007-0) De nordjyske kommuner, regionen og NT har haft stor gavn af puljerne, og således er der indtil videre givet støtte til 42 projekter i Nordjylland (hvoraf 6 er afsluttet) med et samlet budget på 86,4 mio. kr., hvoraf 94,4 mio. kr. er støtte fra de to puljer. Af oversigten i bilag fremgår status for projekter i Nordjylland. Følgende er eksempler på gennemførte projekter. Incitamentsaftaler For busentreprenørerne på A-kontrakt er der indført en incitamentsmodel, som giver bonus for flere passagerer, øget kundetilfredshed og færre kundeklager. Det lovende projekt har medført, at entreprenørerne og chaufførerne i endnu højere grad medvirker til, at passagererne får en god oplevelse i den kollektive trafik, og de får også selv en økonomisk gulerod for de 3

flere og mere tilfredse kunder. Projektet er inspireret af den såkaldte Aalborg-model, der bidrog til øget tilfredshed og et fald i kundeklager på 66 %. Markedsføring af det nye X Bus system Udover ændringen af X Bus systemet er der gennemført en relancering af X Bus produktet ved hjælp af markedsføring og udviklet en hjemmeside, som underbygger det nye system. Indtil videre har projektet været medvirkende til ca. 400.000 flere passagerer i X Busserne i Nordjylland. Mobilbilletter Det er i dag muligt for passagererne i Nordjylland at købe billet til bussen via sms. En mulighed som omkring 5-20 procent af kontantbillet-kunderne i Nordjylland gør brug af. Mobil-projektet har endvidere gjort det muligt at lancere en række kampagnebilletter, der har trukket flere passagerer til den kollektive trafik i Nordjylland. Et godt eksempel er, at man om lørdagen har kunnet køre X Bus i hele Jylland for 79 kroner. Oplevelsesbusser Har givet kunderne i over 200 busser mulighed for at nyde live-musik, trylleri og andre forskellige indslag i bussen. Flere eksterne organisationer har deltaget i samarbejdet om forskellige events, og der er oprettet en Facebook-side med næsten.000 medlemmer. Oplevelsesbusserne har givet talrige presseklip i lokal - og regionalaviserne samt flere tv-indslag. Dette har bidraget til en mere positiv holdning til den kollektive trafik i Nordjylland. Første etape af busvejen Etablering af et bustracé mellem Aalborg midtby og Aalborg Universitet er første skridt på vej mod visionen om en skinnebåren forbindelse i Aalborg. Derfor etableres busvejen, så det i fremtiden vil være muligt at køre med letbane på strækningen. Det samlede projekt koster ca. 60 mio. kr., hvoraf Aalborg Kommune selv bidrager med halvdelen af de nødvendige midler. Efter planen skal den nye busbane stå klar ultimo 202. Pænere ventefaciliteter gør bustrafik mere attraktiv En række terminalområder er blevet eller vil blive opgraderet med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler. Pæne og indbydende ventefaciliteter forventes at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik efter renovering af terminalerne i bl.a. Thisted, Frederikshavn, Hjørring, Blokhus, Nykøbing, Hobro og Aalborg. Realtidsstandere, stoppestedstavler og infoskærme i bybusser For at beholde de nuværende og tiltrække flere passagerer til bybus-systemerne i de mindre byer i Region Nordjylland, opsættes realtidsstandere på de mest brugte stoppesteder, afgangstavler på centrale offentlige steder og infoskærme i busserne. De sidste tiltag er kun delvist gennemført på nuværende tidspunkt. 32

Status på Flextrafik i Nordjylland Regionen og kommunerne startede med Flextrafik hos NT i 999. I dag har regionen og alle kommuner valgt at deltage i mindst én af kørselsordningerne i Flextrafik. Flere kommuner har lagt al sin specialkørsel hos NT (se Illu. 35.). Hvad er Flextrafik? Flextrafik er samlebegrebet for kørsel af borgere, som af forskellige årsager ikke kan benytte den traditionelle offentlige servicetrafik. Flextrafik består af en række kørselsordninger: FLEX sygehus FLEX handicap FLEX læge FLEX skole FlexSygehus - siddende patientbefordring og psykiatrikørsel for borgere, som skal til behandling eller undersøgelse på sygehus eller psykiatrisk institution. Kørslen betales af Region Nordjylland. FlexHandicap - kørsel for bevægelseshæmmede til fritidsaktiviteter, lægebesøg mm. Kommunen betaler for en del af kørslen. Resten betales af brugeren. FlexLæge - kørsel til læge og speciallæge samt almen eller specialiseret genoptræning. Kommunen betaler for kørslen. FlexSkole - skole- og SFO-kørsel, hvor elever og brugere køres til skole, dagtilbud, specialskoler, SFO, aflastning og beskyttede værksteder. Kommunen betaler for kørslen. Det er lovbestemt, at kommuner og regioner skal tilbyde kørsel (evt. som kørselsgodtgørelse) til ovenstående formål. Trafikselskaberne skal varetage handicapkørselsordningen for kommunerne (jf. Lov om trafikselskaber). Kommuner og regioner bestemmer selv om, og i hvilket omfang, de ønsker at indgå i Flextrafik med de øvrige ordninger. FLEX tur FlexTur er den sidste kørselsordning under Flextrafik. FlexTur er, modsat de ovenstående ordninger, et åbent tilbud til alle borgere om kørsel fra adresse til adresse. Brugeren betaler selv en del af turudgiften (afhængigt af takstniveau i den aktuelle kommune). Kommunen står for den resterende finansiering. FlexTur tilbydes i alle nordjyske kommuner, men takstniveauet er forskelligt. I Illu. 35.. er det angivet, om den pågældende kommune har valgt takstniveau, 2 eller 3 (se uddybning senere i rapporten). Flextrafikordningernes formål er forskellige, og dermed er brugerne det også. I Flextrafik servicerer man med andre ord alle brugergrupper fra børn og unge over voksne til seniorer. Hvis kommuner eller regioner ikke deltager i Flextrafik, varetages kørslen i eget regi enten via egne udbud eller som egenproduktion med egne biler. FLEX aktivitet FlexAktivitet - kørsel til aktivitetscentre (til aktiviteter og vedligeholdende træning). Kommunen finansierer kørslen, men der vil ofte være delvis brugerbetaling. 33

Amalie afhentes A 0 min. 60 min. Jonas afhentes Amalie Garage B Direkte 80 min. 20 min. 30 min. Amalie og Jonas D Birthe 60 min. Jonas og Amalie er fremme og Birthe afhentes C Birthe er fremme Grundprincippet bag Flextrafik Grundprincippet bag Flextrafik er at reducere omkostningerne ved at koordinere ture på tværs af ordninger og gennemføre fælles udbud. I illu. 34.. vises, hvordan to borgere samkøres til den samme adresse, hvorfra en tredje borger afhentes. I eksemplet (illu. 34.) hentes Amalie først. I stedet for at køre Amalie alene til sin destination i punkt C, hentes Jonas på vejen (punkt B). Jonas skal også til punkt C. Turene er planlagt således, at Birthe kan samles op i punkt C. Samlet set køres færre kilometre, end hvis Amalie og Jonas blev kørt hver for sig, men Amalie får en 0 minutters længere køretid. Muligheden for koordination og derved billig driftsøkonomi vokser i takt med kørselsvolumen og antallet af deltagende kommuner og regioner. Jo mere kørsel i Flextrafik, jo højere kørselseffektivitet. Derfor er fælles opbakning fra kommuner og region en forudsætning for en effektiv Flextrafik hos NT. Illu. 34.. Eksempel på samordnet kørsel 34

FLEX sygehus FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX Region Nordjylland tur/,2 handicap læge skole aktivitet Frederikshavn FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/3 handicap læge skole aktivitet Hjørring FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/ handicap læge skole aktivitet FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX Læsø tur/3 handicap læge skole aktivitet FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX Jammerbugt tur/3 handicap læge skole aktivitet Brønderslev FLEX tur/2 Thisted FLEX handicap FLEX læge FLEX skole FLEX aktivitet FLEX tur/ FLEX handicap FLEX læge FLEX skole FLEX aktivitet Aalborg FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/3 FLEX handicap FLEX læge FLEX skole FLEX aktivitet tur/2 handicap læge skole aktivitet Rebild Morsø FLEX FLEX tur/2 handicap Vesthimmerland FLEX læge FLEX skole FLEX aktivitet FLEX tur/2 FLEX handicap FLEX læge FLEX FLEX skole aktivitet Mariagerfjord Takst pr. 6/- Kr/km Min. kr Takst 2,00 54,00 Takst 2 5,00 27,00 Takst 3 3,50 27,00 Medrejsende,75 0,00 Illu. 35.. Kommunernes og regionens deltagelse i FlexTrafik pr. 0.0.202. De gråmarkerede kørselstyper i figuren er de ordninger, som kommunerne kører i eget regi. Tallene i boksene med FlexTur (, 2 eller 3) refererer til takstniveauerne. 35

.400.000.200.000.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 997 998 999 2000 200 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 200 Illu. 36.. Udviklingen i antal ture i Flextrafik over tid. Den store stigning i antallet af ture fra 2009 til 200 skyldes, at Aalborg Kommune er trådt ind i FlexSkole og FlexAktivitet. Udbredelsen af Flextrafik i Nordjylland I illu. 35. ses kommunernes og regionens nuværende deltagelse i NT Flextrafik. Region Nordjylland og kommunerne deltager i højere grad end landets øvrige regioner og kommuner i Flextrafik. Det vurderes, at NT i sommeren 20 varetager 80 % af specialkørslen i Nordjylland. Det giver god baggrund for høj grad af koordination og billigere drift. FlexTur og handicapkørslen, som kommunerne FlexHandicap FlexSygehus FlexLæge FlexSkole og -aktivitet FlexTur Total ikke kan udføre i eget regi, er ikke medregnet i NT s andel af den nordjyske kørsel. Med den nuværende definition og udformning af siddende patientbefordring, er NT s andel af kørslen på 80 %. Selv om NT udfører en meget høj andel af den kommunale og regionale trafik sammenlignet med landets øvrige trafikselskaber, er der alligevel udviklingstiltag i de øvrige regioner, der er interessante at følge hvilende transporter i stedetfor liggende, patientbusser o.s.v. Alt sammen tiltag, hvor der kan identifiseret et ikke uvæsentligt besparelsespotentiale. Man har gennemført ændringen hos Region Sjælland, som har opnået væsentlige besparelser ved at overflytte kørsel fra liggende til siddende/hvilende patientbefordring. Udviklingen over tid i Flextrafik kan ses af Illu. 36.. Her er udviklingen i turantallet over tid præsenteret. Som det ses af figuren, steg brugen markant i 200. Det skyldes især Aalborg Kommunes indtræden med FlexSkole og FlexAktivitet. Brugen af FlexTur steg også i 200. For at kontrollere budgetterne valgte kommunerne at hæve brugerbetalingen primo 20. Dette har igen fået antallet af rejser ned, og antallet af flexture er nu ved at stabilisere sig på ca. 8.000 om måneden. 36

Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland Økonomisk status på deltagelse i Flextrafik Et eksternt konsulenthus har i sommeren 20 gennemført en analyse af kommunernes og regionens fordele og ulemper ved at deltage i Flextrafik. Analysen viser, at kommunerne og regionen i gennemsnit sparer ca. 25 % ved at deltage i de variable kørselsordninger i Flextrafik (FlexLæge og FlexSygehus). Det svarer til en årlig besparelse på ca. 3 mio. kr. I den faste rutekørsel til institutioner (FlexSkole og FlexAktivitet) sparer kommunerne ca. 8 %, svarende til ca. 7 mio. kr om året. Analysen afdækkede også en række ønsker fra kommuner og region samt særligt vigtige udfordringer for Flextrafik. Disse er præsenteret senere i planen i afsnittet Videreudvikling af Flextrafik. Man kan opsummere status på den kollektive trafik i Nordjylland med følgende: Størstedelen af den eksisterende Trafikplan 2009-2 herunder konceptet for trafiknettet er implementeret stort set som planlagt Vi oplever passagerfremgang igen efter en årrække med tilbagegang og kunderne er mere tilfredse end tidligere Omkostningerne i biltrafikken er steget mere end omkostningsniveauet og billetpriserne i den kollektive trafik i de senere år Region Nordjylland og kommunerne benytter sig i høj grad af Flextrafik Alt i alt er den kollektive trafik i Nordjylland i god form og har et gunstigt udgangspunkt ved indgangen til en ny trafikplan. 37

38 Den kollektive trafikplan for Nordjylland 203-6 er en plan for, hvordan den kollektive trafik i Nordjylland kan udvikles de næste fire år. Planen er en handlingsplan, der beskriver hvordan og med hvilke midler NT, kommunerne og Regionen sammen kan udvikle den kollektive trafik hen mod et fælles mål. Bag planen ligger konkrete budgetter for kommuner og region. (Præsenteret i Bilag 8.) Planen fokuserer på en række udviklingsområder: Forstærkning af busnettet Udvikling af banebetjeningen Videreudvikling af Flextur Opgradering af stoppesteder og terminaler Fremkommelighed for busser Bedre trafikinformation Bedre klimaog miljøpræstation De tre første punkter handler om rutenet og betjening. Det er ikke tanken, at denne plan skal introducere et nyt rutenet. Det gældende net inklusiv baner og FlexTur fastholdes, men forstærkes yderligere efter de principper, som blev introduceret i den seneste plan (2009-2). Som noget nyt fokuserer denne plan på hele kundens rejse og på at skabe de bedste sammenhænge på rejsen. Ifølge kunderne er ventefaciliteter og trafikinformation før, under og efter rejsen to afgørende elementer i en god rejse. Derfor er disse områder en naturlig del af planen. Og så har kommuner og region øget målsætningerne for påvirkning af klima og miljø. Samtidigt viser internationale studier, at forbrugerne nu faktisk tager miljøhensyn i valg af daglig transport og rejser. Tidligere var klimaog miljøhensyn kun en ekstragevinst ved kollektiv trafik ikke en reel årsag til at rejse kollektivt. Derfor udgør klimaog miljøpåvirkninger et selvstændigt udviklingsområde i planen. Virkemidlernes passagereffekt er estimeret med afsæt i rapporten om Flere buspassagerer - Hvad skal der til? (udgivet af Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne i Danmark). Modellen og estimaterne præsenteres i planens sidste afsnit Passagereffekt fra Trafikplan 203-6.

Planen 39

Forstærkning af busnettet For at justere og forstærke rutenettet er følgende områder i fokus: De største pendlerstrømme i regionen Styrkelse af Metrobusnettet i Aalborg på kort sigt Flere afgange i bybussystemet i Aalborg på længere sigt Betjeningen af ungdomsuddannelser Andre udvalgte områder som betjening af Aalborg Lufthavn, events og turistattraktioner ligt. Der er forskellige områder, såsom øget markedsføring, flere i beskæftigelse og bynær lokalisering af byudviklingsområder. I denne plan er optimering og forstærkning af det eksisterende busnet den primære bidragsyder til passagervæksten. Til sidst i trafikplanen vil der blive samlet op på de forskellige satsningområder, og hvor meget de hver især kan løfte af de 2 % flere passagerer. Nedenfor beskrives det nye net for hele regionen. I Bilag 2 er de planlagte forstærkninger af rutenettet og tilhørende økonomi opgjort for hver enkelt kommune. Udover busrutenettet er der i denne plan fokus på at skabe en endnu bedre integration af banerne i et sammenhængende rutenet i Nordjylland. Det kan man læse om i afsnittet Udvikling af banerne i Nordjylland. Vision og mål I Nordjylland ønsker vi at matche den nationale målsætning om at øge transportarbejdet i den kollektive bustrafik med 50 % frem til 2030. Denne målsætning baserer sig på statens ambition om at fordoble transportarbejdet på jernbanen i samme periode. Målet, som også fremgår af NT s Forretningsplan, svarer til en årlig passagervækst på ca. 2 % i bustrafikken. Som nævnt i forordet er det i rapporten Flere Buspassagerer kortlagt hvilke satsningsområder, der kan være med til at skaffe de 2 % flere passagerer år- 40

Pendlingsstrømme Potentielle pendlingsrejser pr. hverdag 5.000-0.000 3.000-5.000 2.000-3.000.000-2.000 Illu 4. viser de korridorer, hvor der foreslås foretaget 500 -.000 ændringer for at nå målet om 2 % flere passagerer om året. 250Aalborg - 500 tegner sig for %. Der er taget udgangspunkt 00 i - de største 250 korridorer og i korridorerne internt i kommunerne mellem større byer. De korridorer som fortsætter ud af Nordjylland planlægges i samarbejde med hhv. Midttrafik og DSB 4

Grundprincipperne Grundprincipperne i prioritering af rutenettet er videreført fra Trafikplan 2009-2. I udviklingen af det nye busnet har vi arbejdet på følgende måde: Udvælgelse af de største pendlerstrømme. De 20 største pendlerstrømme i Nordjylland er udvalgt som potentialer til yderlig vækst. Forbindelse mellem de større byer internt i kommunerne. Forbindelserne mellem de større byer internt i kommunerne er analyseret for mulige vækstområder. Ønsker fra ejerne. Derudover er mulighederne for merbetjening i en række korridorer undersøgt på foranledning af kommuner eller region. Det drejer sig specifikt om betjening af Aalborg Lufthavn og en mulig X Busrute mellem Fjerritslev, Løgstør, Aars og Hobro. Ønsker fra uddannelsesinstitutionerne. Sammen med analysen af korridorerne er betjeningen af ungdomsuddannelserne blevet efterset (via høringssvar/ønsker fra institutionerne i forbindelse med det seneste køreplanskifte sommeren 20). Betjening af udviklingsområder. Med afsæt i regionens og kommunernes udviklingsplaner er de vigtigste udviklingsområder i Nordjylland udpeget. Betjeningen af disse områder er efterset som en del af analysen. Betjeningen af Aalborg Lufthavn og Universitet behandles senere i planen. Vurdering af nuværende betjening i forhold til kundepotentiale. Ved hjælp af data fra pendleranalysen er de udvalgte korridorer undersøgt mht. rejsestrømme i gennem korridorens delstrækninger og den nuværende bus- og togbetjening på samme delstrækninger. Se bilag 2. Udvikling af forslag. Sammenligningen af pendlerrejser og vores nuværende betjening (i form af tilbudte sæder for hver delstrækning) giver et billede af, hvor vi over- eller undertrafikerer i forhold til passagerpotentialet. Denne viden er brugt til at foreslå forstærkninger af betjeningen de steder, hvor vi kan hente flere passagerer. Beregning af økonomi. For de foreslåede forstærkninger er der beregnet en fremtidig nettoøkonomi baseret på mere drift og flere passagererindtægter. Trimning af andre korridorer for at finde besparelser. Delstrækninger, hvor vi i dag tilbyder en (for) god betjening i forhold til kundepotentialet, er vurderet med henblik på at finansiere forstærkningerne andre steder. I kraft af den nuværende passagervolumen forventes det, at der i Aalborg skal genereres % flere passagerer om året, og om den resterende procent skal findes i den øvrige kollektive trafik i Nordjylland. 42

Uddannelsesnet Det overordnede net (A+ og A-nettet) binder regionen sammen og sikrer hurtige forbindelser mellem de større byer med uddannelsesinstitutioner. De hurtige X Bus ruter i A+ nettet er suppleret med en række lidt kortere ruter i A nettet. I A nettet betjenes mange af de mindre byer og andre rejsemål end i A+ nettet f.eks. større arbejdspladser og uddannelsessteder, også selvom det kræver en mindre afstikker. Som supplement til det overordnede net findes B nettet, det tværkommunale net. Dette består af over 50 ruter, som især bringer unge til deres uddannelsessteder. Med fokus på de unges uddannelsesrejser har B nettet generelt en høj benyttelse om morgenen og eftermiddagen på skoledage samt en relativ lav benyttelse på de øvrige tidspunkter. Lokalnettet, også kaldet C nettet, består hovedsageligt af ruter, der transporterer elever til folkeskoler og friskoler. Det bør ligeledes være muligt for unge på ungdomsuddannelsesinstitutioner at benytte det lokale net. I forbindelse med det seneste køreplanskifte er der indkommet høringssvar fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. De koncentrerer sig hovedsagligt om, at ringetiderne ikke i alle tilfælde passer med bussernes køretider. Dette skal til stadighed koordineres i dialog mellem NT og den enkelte uddannelsesinstitution, at ringetiderne og bussernes amkomst- og afgangstider passer sammen. Alle ungdoms- og videregående uddannelsessteder ligger indenfor en afstand af 800 meter af et stoppested. A+ X Bus net A A B C D E Regional net Bybus net Tværkommunalt net Lokalt net Flextur Specialprodukter Her forstærkes for at hente flere passagerer + løbende justeringer Her tilpasses løbende for primært at betjene uddannelsessteder og rejser mellem bysamfund, Korridorerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes Her tilpasses løbende for primært at betjene skoler og rejser mellem bysamfund Bruges fortsat som underliggende net, hvor der ikke er anden kollektiv trafik. Natbusser, sommeruter mv. Forstærkning i Nord, Vest og Syd De foreslåede ændringer baserer sig på de samme principper, som i Trafikplan 2009-2: Nemlig opgradering i A-nettet (ekspres-, regionalog bybusser) for at hente flere passagerer og tilpasning/trimning i B- og C-nettet (tværkommunalt og lokalnettet). I de følgende afsnit præsenteres forstærkningerne af rutenettet i regionen (opdelt i delområderne Nord, Vest, Syd og Aalborg). Derudover præsenteres to særlige temaer, nemlig betjening af Aalborg Lufthavn og turistattraktioner/events. I Bilag 2 gennemgås de planlagte ændringer med tilhørende rute- og kommuneøkonomi. Mange kommuner vil løbende have ønsker om at tilpasse lokalnettet. Disse helt lokale ændringsbehov er ikke adresseret i denne plan, men behandles i den årlige planlægningsproces i samarbejde mellem kommuner og NT. Illu. 43.. Principperne i rutenettet 43

Illu. 44.: Overblik over ungdomsuddannelser i Nordjylland og busbetjening Idéer og ønsker fra uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med køreplanskiftet 20/2 er gennemgået hvad angår ønsker fra skoler, uddannelsesinstitutioner mv. Disse input har ikke givet anledning til omlægninger af busruter. A+ og A nettet B nettet C nettet U U U U U U U U U U U U U 44

Det nye busnet i Nord I den nordlige del af regionen er disse pendlerstrømme særligt store: Hirtshals Hjørring Brønderslev - Aalborg Hjørring - Frederikshavn Frederikshavn - Skagen Frederikshavn Sæby - Aalborg Asaa Dronninglund - Aalborg Pandrup Aabybro - Aalborg Korridoren Hirtshals Hjørring Brønderslev Aalborg betjenes primært af tog men også af busrute 72, Hjørring Brønderslev Aalborg. Togbetjeningen er behandlet i afsnittet Udvikling af banerne i Nordjylland. Enkelte afgange på 72 foreslås nedlagt, idet de benyttes af få passagerer, og de sparede ressourcer overføres til korridoren Hjørring Tårs. Korridorerne Hjørring Frederikshavn og Frederikshavn Skagen betjenes næsten udelukkende af tog og behandles derfor i baneafsnittet. Korridoren Frederikshavn Sæby Aalborg betjenes hovedsageligt af 73, Aalborg Hjallerup Sæby Frederikshavn og 973X, Aalborg Sæby Frederikshavn. Betjeningsniveauet på 73 vurderes at være passende, og det foreslås, at 973X forstærkes en smule i myldretiden således, at delstrækningen Sæby - Frederikshavn (pendling mod Frederikshavn) og Sæby - Aalborg (pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samtidigt indlægges et X Bus stop i den sydlige del af Sæby, så denne del af byen også X bus betjenes. Korridoren Asaa Dronninglund Aalborg betjenes hovedsageligt af 74, Aalborg Hjallerup Dronninglund Sæby og 974X, Aalborg Hjallerup Dronninglund - Asaa. Enkelte afgange på 74 med få passagerer nedlægges, og ressourcerne anvendes til at opgradere 974X mellem Dronninglund og Aalborg til halvtimedrift i myldretiden samt betjening aften og weekend. Strækningen Pandrup Aabybro Aalborg betjenes hovedsageligt af 7, Aalborg Løkken Hjørring, 200, Aalborg Blokhus, og 97X, Aalborg Løkken. Betjeningsniveauet på 7 og 200 vurderes at være passende, og det foreslås, at 97X udvides til halvtimedrift i myldretiden på hverdage på strækningen Pandrup - Aalborg samt betjening aften og weekend. Ud over de nævnte korridorer foreslås at opgradere rute 20, der betjener strækningen Brønderslev Østervrå Frederikshavn, til timedrift på hverdage samt udvide betjeningen i weekenden. I flere år har det været et stort ønske at etablere direkte forbindelser fra Saltum, Pandrup og Kaas til Fjerritslev Gymnasium af hensyn til uddannelsessøgende. I den forbindelse foreslås, at der etableres en direkte uddannelsesrute fra Saltum, Pandrup og Kaas, der kører direkte til Fjerritslev. Ruten foreslås etableres med morgentur og 3 eftermiddagsture på skoledage. Endvidere ønsker Hjørring Kommune at modernisere bybusnettet i Hjørring samt lokalbetjeningen af bysamfundene omkring Hjørring. Desuden foreslås en opgradering på strækningen Hjørring Tårs Sæby ved at overflytte ressourcer fra rute 72 til 78. Bybusserne i Frederikshavn blev i 200 integreret med udvalgte oplandsruter omkring byen. I trafikplanen lægges der op til en yderligere integration mellem 45

46 bybusser og oplandsbusser i kommunen, herunder en forstærkning af forbindelserne mellem Frederikshavn og Sæby, Ravnshøj, Strandby samt Elling. I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Brønderslev ud fra de samme principper som i Hjørring og Frederikshavn, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere et nyt bybusnet bestående af en stambuslinje, der også betjener oplandsbyerne, samt en servicelinje. Desuden forstærkes forbindelserne på strækningen Brønderslev Hjallerup Dronninglund ved at opgradere rute 22 til timedrift på hverdage samt betjening i weekenden. Læsø Kommune har i 20 igangsat et projekt, der skal forbedre den kollektive trafik på øen, og dette projekt gennemføres i planperioden. Projektet omfatter indsættelse af en mindre el-bus, der skal erstatte de nuværende rutebusser på afgange, hvor der er få passagerer. De ressourcer, der spares herved, kan så anvendes til at øge serviceniveauet gennem flere afgange i køreplanen. For at sikre, at den mindre el-bus ikke anvendes på ture, hvor der er mange passagerer, er det tanken, at der skal udvikles et bookingsystem, hvor beboerne på Læsø og rejsende med Læsø Færgen, skal tilkendegive overfor vognmanden, at de skal med bussen. Dermed kan vognmanden sikre, at den rigtige størrelse bus anvendes. Alt i alt foreslås følgende ændringer i den nordlige del af Nordjylland i 203-6: Forstærkning af 973X i myldretid. I myldretid forstærkes 973X med tre dubleringsture således, at delstrækningen Sæby - Frederikshavn (pendling mod Frederikshavn) og Sæby - Aalborg (pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samtidigt indlægges et X Bus stop i den sydlige del af Sæby, så denne del af byen også X Bus betjenes (på alle afgange og ikke kun myldretid). Opgradering af 974X. Ruten udvides til halvtimedrift i myldretid mellem Dronninglund og Aalborg, idet strækningen betjenes mindre end andre korridorer med tilsvarende potentiale. Desuden oprettes aften- og weekendbetjeningen på strækningen Asaa Hjallerup Aalborg således, at kunderne tilbydes en reel drift over hele driftsugen. Opgradering af 97X. Ruten udvides til halvtimedrift i myldretid mellem Pandrup og Aalborg. Især rejsestrømmen mellem Pandrup og Aalborg er underbetjent i dag i forhold til andre korridorer. Desuden oprettes aften- og weekendbetjeningen på strækningen Løkken Aabybro Aalborg således, at kunderne tilbydes en reel drift over hele driftsugen. Opgradering af 970X til konsekvent timedrift Forbindelserne på rute 20 på strækningen Brønderslev Østervrå Frederikshavn udbygges til timedrift på hverdage, og weekendbetjeningen udvides. Uddannelsesrute mellem Saltum/Pandrup/ Kaas og Fjerritslev. Det foreslås, at der etableres en direkte uddannelsesrute fra Saltum, Pandrup og Kaas, der kører direkte til Fjerritslev. Ruten foreslås etableres med morgentur og 3 eftermiddagsture på skoledage.

Nyt stamnet i og omkring Hjørring. Der introduceres et nyt bybus-system i Hjørring, som består af to stambuslinjer og en servicebuslinje, som også betjener oplandsbyerne. Stambusnettet erstatter en række eksisterende lokalruter. Rute 22 udbygges på strækningen Brønderslev Dronninglund til timedrift på hverdage. Ændringerne er markeret på illu. 47.. Opgradering af rute 78 Hjørring - Tårs og videre mod Sæby. Ændringen skyldes særligt rejsebehov mellem Tårs og Hjørring, men også ind mod Sæby fra byerne langs linjen. De flere køreplantimer omprioriteres fra 72 eren mellem Hjørring, Vrå, Brønderslev og Aalborg. Bybusser i Frederikshavn. Bybuslinje, som går fra Frederikshavn til Ravnshøj i dag, forstærkes med 6 dobbeltture i døgnet (morgen og eftermiddag). Desuden udbygges bybus 2 mellem Frederikshavn og Strandby/Elling til timedrift på hverdage og halvtimedrift i myldretiden samt aften- og weekendbetjening. Bybuslinje forlænges til Sæby i myldretiden. Bybusbetjeningen i Brønderslev analyseres/ udvikles ud fra de samme principper som i Hjørring og Frederikshavn, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere et nyt bybus-net bestående af en stambuslinje, der også betjener oplandsbyerne, samt en servicelinje. Ny 97X 3 7 72 4 228 225 78 20 22 973X Elbus 974X 97X 970X Illu. 47.. Det forstærkede rutenet i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt kommuner 203-6 47

Det nye busnet i Vest 48 I den vestlige del af regionen er disse pendlerstrømme særligt store: Hanstholm Thisted Nykøbing - Skive Thisted - Hurup Thisted Fjerritslev Brovst - Aalborg Korridoren Hanstholm Thisted Nykøbing Skive betjenes af 90, Hanstholm Thisted Nykøbing, 40, Nykøbing Skive Viborg samt 926X (fra sommer 202: 940X), Thisted Nykøbing Skive Viborg, suppleret af enkelte ture på 970X mellem Thisted og Nykøbing. For at forstærke betjeningen mellem Thisted og Hanstholm i korridoren, anbefales det at udbygge 90 med ekspresafgange i myldretiden på hverdage. Desuden foreslås at forstærke pendlerforbindelserne mellem Thisted og Nykøbing ved at udbygge X Bus betjeningen til halvtimedrift i myldretiden på hverdage. De sydlige X Bus ruter (926X/940X) drives i samarbejde med Midttrafik og Region Midt, og ruten er endnu ikke opgraderet til timedrift, som de øvrige X Bus ruter i Nordjylland. Betjeningen på 926X/940X indgår i et fælles analysearbejde mellem Region Midt, Region Nordjylland, Midttrafik og NT, der gennemføres i 202. I denne trafikplan er det forudsat, at ruten udbygges til timedrift til Viborg på hverdage. Korridoren Thisted Hurup betjenes dels af Thybanen, dels af 320, Thisted Hurup. Togbetjeningen er behandlet i afsnittet om en fremtidig banebetjening i Nordjylland. Korridoren Thisted Aalborg betjenes hovedsageligt af 70, Thisted Fjerritslev Brovst Aabybro Aal- borg, og 970X, Thisted Fjerritslev Brovst Aalborg. For at forstærke pendlerforbindelserne i korridoren foreslås 970X udbygget en smule på hverdage, så der bliver konsekvent timedrift på ruten. Udvidelsen finansieres delvist ved at enkelte ture på rute 70 nedlægges. I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Thisted og Nykøbing, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer. De interne forbindelser i Thisted kommune foreslås forbedret med en ny rute i korridoren Thisted-Agger kaldet 32E med tre dobbeltture pr. skoledag. 34 opgraderes med nye formiddagsafgange på hverdage og på rute 322 indsættes flere ture på hverdage og lørdage De interne forbindelser internt i Morsø kommune foreslås forbedret ved at supplere den nuværende betjening på rute 70, 702, 704, 706 og 708 med betjening i formiddagstimerne. Samlet foreslås følgende ændringer i den vestlige del af Nordjylland i 203-6: Flere ekspresafgange i myldretid på rute 90 (Hanstholm-Thisted). 4 flere daglige ekspresafgange i myldretid skal binde Hanstholm og Thisted bedre sammen. Opgradering af 926X/940X til halvtimedrift. Strækningen Thisted - Nykøbing (og videre sydover) opgraderes til halvtimedrift med X Bus.

Konsekvent timedrift på 970X (Thisted Fjerritslev - Aalborg). I dag er der perioder i køreplanen med ½ time mellem afgangene. I fremtiden tilbydes en konsekvent timekøreplan til kunderne. 322 90 34 970X Omlægning af drift i og omkring Thisted. Thisted Kommune og NT er i øjeblikket i gang med et eftersyn af buslinjerne i og omkring Thisted, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer. 702 70 Omlægning af drift i og omkring Nykøbing. I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Nykøbing, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer. 32 704 708 706 34 opgraderes med nye formiddagsafgange på hverdage Ny rute 32E Thisted-Agger. Rute 32E kører tre dobbeltture pr. skoledag. Opgradering af 322 mellem Thisted og Klitmøller. 322 eren udvides mellem Thisted og Klitmøller med flere ture på hverdage og lørdage. Illu. 49.. Det forstærkede rutenet i Thisted og Morsø Kommuner 203-6 Opgradering af 70, 702, 704, 706 og 708 på Mors. Ruterne udvides med formiddagsture. Ændringer er markeret i illu. 49.. 49

Det nye busnet i Syd 50 I den sydlige del af regionen er disse pendlerstrømme særligt store: Aalborg Støvring Skørping - Hobro Randers - Århus Aalborg - Nibe Aalborg Aalestrup - Viborg Aalborg Aars - Farsø Hobro Hadsund (både nord og syd om Mariagerfjord) Korridoren Aalborg Støvring Skørping - Hobro Randers Århus betjenes dels af tog, dels af bus. Togbetjeningen er behandlet i afsnittet om en fremtidig banebetjening i Nordjylland. De væsentligste busruter i korridoren er 60E, Aalborg Støvring og 98X, Aalborg Terndrup Hadsund Randers Århus. For at forstærke betjeningen i Støvring af boligog erhvervsområder i korridoren, anbefales det at forstærke 60E i Støvring. Den kan gøres med et par enkelte ekstraafgange og en mindre ruteomlægning til Juelstrupparken i Støvring. De sydlige X Busruter (98X og 960X) drives i samarbejde med Midttrafik og Region Midt, og disse ruter er endnu ikke opgraderet til timedrift, som de øvrige X Bus ruter i Nordjylland. Betjeningen på 98X og 960X indgår i et fælles analysearbejde mellem Region Midt, Region Nordjylland, Midttrafik og NT, der gennemføres i 202. I denne trafikplan er det forudsat, at der udbygges til timedrift på hverdage på de pågældende ruter. Korridoren Aalborg Nibe indgår i afsnittet Forstærkning af busnettet i Aalborg kommune. Korridoren Aalborg Aalestrup Viborg betjenes hovedsageligt af 52, Aalborg Aars Aalestrup, 59, Aalestrup Viborg og 960X, Aalborg Aalestrup Viborg. Betjeningsniveauet på 52 og 59 vurderes at være passende, idet det forudsættes, at 960X udbygges til timedrift på hverdage som nævnt ovenfor. De væsentligste busruter i korridoren Aalborg Aars Farsø er 52, Aalborg Aars Aalestrup, 67, Aars Farsø Viborg og 95X, Aalborg Aars - Farsø Skive Holstebro. Betjeningen i korridoren blev væsentligt forstærket fra juni 20, hvor 95X blev udbygget til halvtimedrift i myldretiden og timedrift i den øvrige driftstid på hverdage på strækningen, og derfor foreslås ikke yderligere initiativer i korridoren. Korridoren Hobro Hadsund betjenes dels af 58 (nord om Mariagerfjord), dels 234 (syd om Mariagerfjord). Rute 58 har timedrift og foreslås blot udvidet med en morgentur, så pendlere fra Hobro kan være i Hadsund til kl. 7 på hverdage. Rute 234 foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og desuden foreslås weekendbetjening. I analysen er der desuden set på en forstærket busbetjening fra Fjerritslev over Løgstør, Aars, Nørager til Hobro med en X Bus rute. Det giver mulighed for at trimme den underliggende rute 57 samt spare en række dubleringsture. Det anbefales dog ikke at gennemføre forslaget, idet omkostningerne er relative høje i forhold til de forventede indtægter. Endvidere foreslås, at forbindelserne internt i Vesthimmerlands kommune på rute, Aars Farsø Overlade Ranum Løgstør, udbygges til timedrift på hverdage og at weekendbetjeningen udvides.

Desuden foreslås, at forbindelserne internt i Rebild kommune forbedres ved at udbygge rute 04, Støvring Rebild Skørping Terndrup, til timedrift på hverdage og der indføres weekendbetjening. I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Hobro, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere et nyt bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer. Opgradering af rute 04. Ruten foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og at weekendbetjeningen udbygges. Udbygning af 95X i samarbejde med Midttrafik Ændringer er markeret i illu. 5.. Alt i alt foreslås følgende ændringer i den sydlige del af Nordjylland i 203-6: Opgradering af 60E. Ruten opgraderes med enkelte ekstra afgange og omlægges til også at betjene Juelstrupparken i Støvring. Opgradering af 98X til timedrift. Ruten kører i dag ca. totimersdrift plus en række ture mellem Aarhus-Randers og Aalborg-Randers. Opgradering af 960X til timedrift. På ruten køres i dag 8-9 dobbeltture på hverdage. Opgradering af 58. Betjeningen udvides med en morgentur, så pendlere fra Hobro kan være i Hadsund til kl. 7 på hverdage. Opgradering af 234. Ruten foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og desuden foreslås weekendbetjening. 60E 04 960X 58 234 98X Opgradering af rute. Ruten foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og at weekendbetjeningen udbygges. Illu. 5.. Det forstærkede rutenet i Vesthimmerland, Rebild og Marigerfjord Kommuner 203-6 5

Aalborg Kommune Den kollektive trafik spiller en særlig stor rolle i Aalborg kommune, idet busser og tog indgår som en væsentlig løsning til at imødegå trafik- og miljøproblemer. Lidt over halvdelen af alle busrejser i Nordjylland foregår således i Aalborgs metro- og bybusser. For at sikre, at den kollektive trafik har den prioritet, som Aalborg Kommune ønsker, har kommunen planlægningskompetencen vedr. de lokale ruter, herunder by- og metrobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune sin egen planlægningsenhed. Planlægningen af den kollektive trafik i kommunen følger en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev vedtaget i 2003 og implementeret i 2004. Den overordnede målsætninger er, at den kollektive trafik skal styrkes hvor passagerpotentialet er stort, mens der skal satses på fleksible ordninger, hvor der er mindre behov. Der ud over indeholder Aalborg Kommunes trafikplan en række operationelle målsætninger om frekvenser, gangafstande, komfort, rutetyper osv. Illu. 52.. Aalborg Kommunes selvstændige Kollektive Trafikplan. Planen blev vedtaget i 2003 og implementeret i 2004. Den kollektive trafikplan for Aalborg er udarbejdet i tæt samarbejde med NT, og blev i 2004 i forbindelse med EU-Vivaldiprojektet hædret med EU-prisen New Mobility Culture Leadership Award for a CIVI- TAS demonstration City. På baggrund af letbaneanalysen på strækningen mellem midtbyen og Universitetet ( Letbane i Aalborg s. 66) vil der blive taget hul på en ny trafikplan for Aalborg kommune, idet en letbane vil betyde større ændringer. Trafikplanen introducerede højfrekvente metrobuslinjer suppleret med bybusliner og servicebuslinjer og en række mindre linjer til at betjene landdistrikterne. Ved implementeringen i 2004 blev enkelte regionale ruter integreret i metrobussystemet. Der er siden pla- 52

nens gennemførelse lavet justeringer af frekvenser og driftsomfang på metrobusserne, men grundprincippet følges stadig. Planen var fremsynet, idet grene af metrobusnettet blev ført udenfor den daværende kommune til Storvorde, Gandrup/Hals, som alle i dag er en del af Aalborg Kommune. Metrobus Bybus Styrkelse af bustrafikken i Aalborg kommune Da den lokale kollektive trafik i Aalborg er en vigtig del af den samlede kollektive trafik i regionen beskriver denne trafikplan hvorledes den lokale kollektive trafik i Aalborg Kommune kan styrkes i forhold til de overordnede mål om passagerfremgang på 2% i sammenhæng med den regionale kollektive trafik, tog og flytrafikken i overensstemmelse med principperne i den lokale kollektive trafikplan. Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag til forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag vil i løbet af planperioden blive analyseret nærmere og implementeret, alt efter hvor der opnås flest passagerer for pengene De konkrete tiltag, som kan gennemføres i perioden 203 206, er: Flere afgange på metrobusnettet, herunder øge kapaciteten og/eller frekvensen i myldretiden til 5 minutters drift på udvalgte strækninger (bl.a. til universitetet) Flere afgange på bybusnettet, herunder øge frekvensen til 0 min. drift i myldretiden på udvalgte linjer og strækninger (bl.a. linie 2 og 4) Illu. 53.. By- og Metrobus systemet i Aalborg og Nørresundby Udvide betjeningsområdet for bybusnettet, herunder forlængelse af ruter, betjening af nye byområder mv. 53

Betjening af Aalborg Lufthavn Lufthavnen i Aalborg betjenes i dag af Metrobus 2 på strækningen Aabybro - Lufthavnen - Lindholm - Midtbyen - Universitetet. Der er 5 minutters drift i myldretiden (og tidlig morgen), 30 minutters drift mellem myldretiderne og times drift om aftenen og weekend. X Busserne 970X og 97X samt regionalbusserne 70, 7 og 200 passerer forbi lufthavnen. Disse busser standser på Thistedvej ved Ny Lufthavnsvej. Herfra har kunderne ca..00 meters gang til lufthavnen ad vej med cykelsti. Der findes en række muligheder for opgraderet betjening af lufthavnen, som vil blive analyseret nærmere i trafikplanperioden. De følgende forslag er kun muligheder, hvorfor der ikke er peget på en endelig løsning: Omlægning af regionale ruter (70, 7 og 200), så de betjener lufthavnen Udvidelse af by- og metrobussernes driftsomfang således, at lufthavnen betjenes med flere afgange (især aften og weekend) Betjening af lufthavnen med et fleksibelt produkt (FlexTur) Banebetjening af lufthavnen, herunder letbanebetjening Lufthavnen kan betjenes nordfra med regionalbusserne 70, 7 og 200 kan føres via lufthavnen. Man skal være opmærksom på, at betjeningen af lufthavnen øger driftsomkostningerne og giver en længere rejsetid på ca. 4-5 minutter for det flertal af kunder, som ikke skal i lufthavnen. Metrobussernes betjening af lufthavnen kan udvides til kvartersdrift i alle dagtimer på hverdage. Dette vil gøre det det kollektive transporttilbud mere attraktivt for de rejsende, som skal til og fra lufthavnen. FlexTur kan også benyttes som mulighed for at skabe forbindelse mellem tognettet og det overordnede busnet. Det undersøges nærmere om en særlig Flextursordning bør indsættes. Konkret kan der etableres en FlexTur mellem lufthavnen og knudepunkterne på Lindholm Station (tog) og stoppestedet ved Ny Lufthavnsvej (bus) med et højere serviceniveau (og evt. en højere pris). Foranalysen for Letbanen i Aalborg (se afsnit s. 66) vil behandle muligheden for letbanebetjening af lufthavnen. Desuden har Banedanmark i december 20 udsendt et oplæg til banebetjening af lufthavnen med to overordnede alternativer: Én mulighed er, at banen mellem Aalborg og Hjørring føres via lufthavnen, en anden mulighed er, at der etableres en stikbane fra Lindholm til lufthavnen. Aalborg Kommune, Aalborg Lufthavn og NT anbefaler stikbaneløsningen. Banedanmarks oplæg ventes at blive drøftet politisk i 202. Ud over selve driftsomfanget vil forbedringer for kunderne til og fra lufthavnen i samarbejde med Aalborg Lufthavn søges gennemført. Konkret kan der arbejdes med bedre skiltning til busstoppesteder og bedre information i lufthavnen vedr. busbetjeningen. 54

Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv. Ved siden af den ordinære kørsel med busser, lokalbanetog og taxaer tilbyder NT natbusser, sommerruter og kørsler til koncerter, markeder mv. Med sommerruterne skabes aktivitet i en ellers død periode for den kollektive trafik, og med ruterne er NT med til at styrke turismen i området. Ruterne skaber endvidere indtægter i det samlede bussystem i Nordjylland, og opgørelsen i bilag 8 viser, at der er noget nær balance i regnskabet. Sommerruterne kører bla. til Skagen langs vestkysten, til Fårup sommerland og Trekantsruten med bus, tog og skib ved Mariager Fjord. NT s natbusser kører hele året i Aalborgområdet natten efter fredage og lørdage. I november og december kører særlige julenatbusser i henholdsvis Aalborgområdet og på Thy og Mors. I weekenderne op mod jul køres endvidere julenattog på Hirtshalsbanen og Skagensbanen, hvor kørslen udføres af Nordjyske Jernbaner. NT har endvidere særkørsler til en række tilbagevendende arrangementer (illu. 57.) samt enkeltstående events som koncerter, sportsbegivenheder, Melodi Grand Prix mv. Hovedprincipper for kørsel til attraktioner og enkeltstående events er: NT og kommuner deltager gerne. NT, regionen og kommunerne er åbne for sådanne samarbejder og er derfor villig til at investere i planlægningsarbejdet. Samarbejde om finansiering. Attraktionen eller event en skal forvente at være med til at finansiere transporten. En mulig ofte benyttet model er at lægge et transportgebyr ind i kundernes samlede billetpris. Medprofilering af den kollektive trafik. Transporten bør indgå i markedsføringen af attraktionen eller event en således, at den kollektive trafik profileres. 56

Passagertal, faste arrangementer 2007 2008 2009 200 20 Grøn Koncert 7.232 2.200 Hjallerup Marked 5.500 5.575 5.72 6.279 Jerslev Marked 230 84 80 259 Løkken Koncert 400 500 86 909 Nibe Festival *.500.600 * * AMBU-dagene i Hobro 220 253 239 224 Øster Hurup Open Air 50 59 50 70 Kimbrer Festen i Aars 55 60 62 362 Løgstør Open Air 200 303 6 93 Vildsund Marked 463 686 487 607 Passagertal i alt 6.050 2.420 7.652 8.803 0 * Passagertal for Nibe Festival efter 2008 er ikke opgjort Passagertal, natbusser 2007 2008 2009 200 20 Helårsnatbusser 4.62 4.405 47.26 50.8 Julenatbusser 2.809 9.07 6.877 3.934 Passagertal i alt 63.42 60.476 64.093 64.5 0 Passagertal, sommerruter 2007 2008 2009 200 20 82, Hirtshals - Skagen (tog) 3.277.054 nedlagt 89, Blokhus - Fårup Sommerland - Frederikshavn.336 3.73 2.344.762 99, Blokhus - Fårup Sommerland - Hjørring - Skagen 4.374 5.933 3.234 0.9 20, Nykøbing - Jesperhus Blomsterpark 45 205 nedlagt 200E, Ekspresbus Aalborg - Fårup Sommerland - Blokhus 2.84 22.40 8.38 9.92 200S. Aalborg - Aabybro - Fårup Sommerland - Blokhus 22.5 2.067 20.862 24.290 460S, Trekantruten.396 2.590 2.323.34 Passagertal i alt 6.80 78.90 68.403 68.08 0 Illu. 57.. Passagertal for NTs arrangementbusser, natbusser og sommerruter. 57

Opsummering Forstærkning af busnettet Initiativer i Trafikplan 203-206, Prisniveau 202 Netto-udgift Antal Udgifter Indtægter Nettoudgifter pr. passager Rute Bestiller Initiativ Opstart busser Kpt. Passagerer (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (Frh.) Frederikshavn Linie mellem Ravnshøj og Frederikshavn forlænges til Sæby og udbygges til halvtimedrift i myldretimerne Ravnshøj - Frederikshavn 204 3.740 60.000.895.000 774.000.2.000 9 2 (Frh.) Frederikshavn Udbygges til timedrift på hverdage og ½ timedrift i myldretid samt aftenbetjening og weekendbetjening 204.746 30.000.04.000 309.000 795.000 27 58 Mariagerfjord Morgentur forlænges "bagud" til Hobro (til kl. 7 i Hadsund) 205 0 58 3.000 83.000 43.000 40.000 3 70 Region 2 dobbeltture Aalborg - Fjerritslev (skoledage) nedlægges 204 0 -.000 0-462.000 - -462.000 74 Region 2 Dobbeltture om aftenen på hverdage nedlægges 205 0-97 0-435.000 - -435.000 90 Region Ekspresafgange mellem Thisted og Hanstholm 204 676 5.000 66.000 20.000 45.000 30 04 Region Udbygges til timedrift på hverdage 203 2.06 40.000 867.000 403.000 464.000 2 Vesthimmerland Udbygges til timedrift på hverdage samt udbygget weekendbetjening 204 0.409 7.000 592.000 280.000 32.000 8 20 Brønd./Frh. Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjening 204 2.068 35.000.339.000 54.000 798.000 23 22 Brønderselv Udbygges til timedrift på hverdage 205 0 2.427 38.000.73.000 382.000 79.000 2 234 Mariagerfjord Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjeningen (sm 235) 205 0 2.759 60.000.463.000 866.000 597.000 0 34 Thisted Nye formiddagsafgange på hverdage 204 0 67 2.000 80.000 8.000 62.000 4 32 Thisted Ekspresture på skoledage, flere afgange i weekend 204.386 30.000 967.000 327.000 640.000 2 322 Thisted Flere ture på hverdage og lørdage 204 0 77 9.000 345.000 5.000 230.000 26 60E Region ½ times drift hele driftsdøgnet + ændret ruteforløb i Støvring 203.820 30.000.3.000 553.000 758.000 25 70 mv. Morsø dobbelttur på formiddage på 70, 702, 704, 706 og 708 204 0.925 38.000.030.000 -.030.000 27 72 og 78 Region Der overføres ressourcer fra rute 72 til rute 78. Rute 78 bliver en del af metrobus 4 i 203 0-400 7.000-77.000 92.000-369.000-22 Hjørring. 98X Region Udvides til timedrift mellem Aalborg og Århus 203 2 4.460 70.000 4.039.000 2.530.000.509.000 22 940X Region halvtimes drift mellem Thisted og Nykøbing, timedrift mellem Thisted og Viborg samt 2 lørdags-dobbeltture forlænges fra Skive til Viborg 204 2 4.868 67.000 3.255.000.357.000.898.000 28 960X Region Udvides til timedrift mellem Aalborg og Viborg 203 3.055 54.000 2.56.000 2.006.000 555.000 0 970X Region times drift mellem Thisted og Aalborg på 970X 204 0 893.000 479.000 264.000 25.000 20 97X Region ½ times drift mellem Pandrup og Aalborg i myldretiden 206 676 4.000 850.000 507.000 343.000 25 97X Region Aften og weekendkørsel på 97X 206 0 2.687 24.000.757.000 869.000 888.000 37 973X Region Ekstra ture 204 0 750 9.000 773.000 426.000 347.000 8 974X Region Aften og weekendkørsel 205 0 2.67 33.000.47.000 633.000 784.000 24 974X Region ½ times drift mellem Dronninglund og Aalborg i myldretiden 205 867 32.000.392.000 64.000 778.000 24 Hj. Bybus 222, 224, 740 mv. Hjørring Det nuværende bybusnet omdannes til to servicelinier ( og 2) og to nye "metrobuslinier" (3 og 4), der desuden overtager al kørsel fra rute 78, 222, 224 og 740. Rute 28 og 780 slås sammen til en bybuslinie 5, der kører gennem Hjørring by. 203 2 4.000 64.000 2.433.000 726.000.707.000 27 58 Thisted Bybus Thisted Ny rute 5 til Nors. og 2 reduceres til timedrift i skoleferier 204.579 30.000.060.000 360.000 700.000 23 Uddannelse Jammerbugt Uddannelsesrute, Saltum/Pandrup/Kaas, morgentur, 3 eftermiddagsture 206.467 5.000.339.000 387.000 952.000 63 Aalborg by Aalborg Udvide til 0 min. drift i myldretid på udvalgte linjer og strækninger 205 6.765 350.000 8.240.000 4.468.000 3.772.000 Aalborg by Aalborg Udvide betjeningsområde (linje 3 og 8) 206 2 3.382 85.000 2.369.000.270.000.099.000 3 Aalborg metro Aalborg Udvide til 5 min. Drift i myldretid på udvalgte strækninger 203 6 2.085 40.000 8.240.000 4.938.000 3.302.000 8 Aalborg metro Aalborg Udvide drift på lørdage 204 0 500 0.000 206.000 22.000 84.000 8 Total 32 75.896.72.000 52.246.000 26.490.000 25.756.000 5 Illu. 58.. Initiativer i Trafikplan 203-6. Tabellen opsummerer økonomi og passagereffekter for de behandlede forslag.

Fremkommelighed for busserne 60 At styrke den kollektive trafik er essentielt for at afhjælpe de trængselsproblemer, der er på vejnettet i dag. Trængslen på vejnettet koster samfundet milliarder hvert eneste år, og det er usandsynligt, at den alene kan afhjælpes ved at udbygge vejnettet. Trafikken på vejnettet er, på trods af finanskrisen, stadig stigende, om end ikke så hurtigt som tidligere. Dette betyder, at trængslen på vejene kun vil blive større i fremtiden. Undersøgelser viser, at nogle af de forhold, der har størst indflydelse på, om rejsende vælger den kollektive trafik, er rejsetid og pålidelighed. Disse faktorer påvirkes i høj grad negativt af trængslen på vejene. Derfor vil en kortlægning af trængslen, og en efterfølgende målrettet indsats for at forbedre den, kunne bidrage til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. I udviklingen af Trafikplan 203-6 har kommuner og region også diskuteret behov og muligheder for at forbedre busfremkommeligheden. Opsummerende kan man sige, at disse problemstillinger har to indfaldsvinkler: Fremkommeligheden i Aalborgområdet og fremkommeligheden i det øvrige Nordjylland Aalborg kommune I 2004 blev et nyt bussystem indført i Aalborg kommune, hvor begrebet metrobusser blev introduceret for brugerne af den kollektive trafik. Formålet med indførelsen af metrobusserne var at etablere et højklasset, enkelt og mere kundevenligt produkt for byens borgere. Samme år blev det eksisterende busprioriteringssystem opdateret og udvidet. Det kollektive busnet i Aalborg kommune består foruden metrobusnettet af bybusnettet og regionalbusnettet. Metrobusnettet og regionalbusnettet sigter mod de store trafikstrømme i Aalborg og mod forbedret drift i myldretiden. De største interne trafikstrømme er mellem bymidten og henholdsvis Aalborg Universitet og City Syd, som er det store decentrale handelsområde sydvest for bymidten. Aalborg Kommune har siden 2004 gennemført en række tiltag til at forbedre bussernes fremkommelighed. Flere fysiske tiltag er gennemført for at sikre en bedre fremkommelighed for busserne, og busprioriteringssystemet er blevet udvidet og omfatter i dag 50 signalanlæg. Projektkatalog for Aalborg-området I et videre forsøg på at forbedre bussernes fremkommelighed i Aalborg-området udgav kommunen i marts 200 et projektkatalog for Forbedret busfremkommelighed i Aalborg, der delvist er finansieret af Trafikstyrelsens puljemidler. Formålet med projektet er at afdække mulige tiltag til at forbedre fremkommeligheden for busserne, herunder: På kort sigt at danne grundlag for en udpegning af de strækninger, hvor der er størst fremkommelighedsproblemer, og dermed hvor indsatsen skal koncentreres At danne grundlag for projekter for realisering af fremkommelighedstiltag med henblik på at opnå maksimal synlighed og effekt I projektet er der gennemført en samlet kortlægning af fremkommelighedsproblemerne for bustrafikken på vejnettet i Aalborg-området. Denne kortlægning danner baggrund for en målrettet indsats for at forbedre fremkommeligheden, og indsatsen er synliggjort gennem udarbejdelsen af et projektkatalog og en prioritering af projekterne i dette katalog. Projekt-

listen (Illu. 6.) skal ses som et forslag til rækkefølgen af investeringer for den kollektive trafik i et kortsigtet perspektiv, og listen kan anvendes som et aktivt værktøj i den kommunale trafikplanlægning. Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet i Aalborg Øst (Universitetskorridoren) er den vigtigste i det kollektive trafiksystem i Aalborg. Der sker en markant bymæssig udvikling i korridoren - herunder det nye Aalborg Universitetshospital - og derfor ønsker Aalborg Kommune at videreudvikle den kollektive trafik i korridoren med henblik på at udbygge den kollektive trafiks rolle. Analysen af bussernes fremkommelighed viser, at der særligt på delstrækningen fra Sohngårdsholmsvej til universitetet optræder forsinkelser for bustrafikken - afstedkommet af en tæt biltrafik. Trafikmodelanalyser viser, at disse problemer vil blive forstærket. På den baggrund har Aalborg Kommune besluttet at realisere etape af universitetskorridoren. Projektet gennemføres i 202, og den samlede anlægssum udgør 60 mio. kr., hvoraf Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje finansierer 30 mio. kr. Prioriteringen af de øvrige tiltag i projektkataloget er sket ud fra en vurdering af, hvor den største effekt pr. investeret krone kan opnås. Prioriteringen er sket på baggrund af en afvejning af projektøkonomi, mulig rejsetidsbesparelse, antallet af busafgange der påvirkes, det fremtidige passagerpotentiale, den fremtidige trafikvækst samt berøringen til andre projekter. Fremkommelighed i det øvrige Nordjylland Problemer med bussernes fremkommelighed er knap så påtrængende i den øvrige del af regionen som i Aalborg-området, men også i resten af regionen vil der løbende være fokus på bussernes mulighed for at optimere rejsetiden og øge regulariteten. Fremkommelighed er især i fokus i det overordnede net (A+ og A nettet), hvor kortlægning af problemer hovedsageligt vil ske i dialog med chauffører, entreprenører og vejmyndighederne (kommunerne og staten). Herunder vil NT være særlig opmærksom på, at bussernes fremkommelighed indtænkes i kommende vejprojekter mv. Stor indflydelse Lille indflydelse * Projekter omfattet af vejudbygningsplanen ** ARCHIMEDES projekt Markeret med fed skrift er de projektforslag, hvor budgettet indgår i anden planlægning Anlægsudgifter er beregnet ekskl. projektering, arealerhvervelse og uforudsete udgifter. Foreslået investeringsår Investeringsår i anden planlægning Nr. Projekt Projektsum mio. kr 200 20 202 203 204 205 206 207 208 209 2020 Universitetskorridoren, etape *45.0 2 Busbane, Hobrovej/Ny Nibevej/Indkildevej *3.0 3 Omlægning af bybuslinie 5-4 Opt. af signalprogram Thistedvej-Vestergade 0. 5 Bus-/højresvingsbane, Hobrovej/Østre Allé *2.2 6 Udbygning af Hobrovej/Over Kæret *5.3 7 Udbygning af Sønderbro/Østre Allé *6.5 8 Universitetskorridoren, etape 2 *57.3 9 Ombygning og busprio. K. Chr. Allé/Hasserisgade *0.6 0 SPOT projekt på Østre Allé **2.5 Sig. og busprio. Thistedvej/Lindholm Nærbanevej 0.6 2 Opt. af signalprogram Humlebakken/Tranholmvej 0. 3 Ombygning Jyllandsgade/Dag Hammarsk. Gade 0.8 4 Signalr. og busprio. Humlebakken/Tornhøjvej 0.8 5 Ombygning og busprio. K. Chr. Allé/Annebergvej *0. 6 Svingbaner Hobrovej/Mølleparkvej 0.3 7 Udbygning af Humlebakken/Hadsundvej 2.7 8 Signalr. og busprio. Budumvej/Venøsundvej 0.6 9 Signalr. og busprio. Tranholmvej/Smedegårdsvej 0.8 I alt 29.3 Tidsbesparelse Antal busafgange Passagerpotentiale Trafikvækst Andre projekter Illu. 6.. Aalborg Kommunes projektliste og prioritering af projekter 6

Udvikling af banebetjeningen Sammen med X Busser binder banerne Nordjylland sammen og udgør rygraden i den kollektive trafik. Forbedringer i form af letbane, sammenhængende togdrift, flere togafgange og sammenhæng mellem tog og busser er helt afgørende for at nå den passagervækst, som er NT s mål og som er målet i En grøn transportpolitik. Derfor indgår banerne som et vigtigt element i NT s Trafikplan 203-6, selvom mange beslutninger og en stor del af finansieringen er statslig. ste tidspunkter. NT har et daglige ansvar og tilsyn for denne trafik ligesom for bustrafikken. Nordjyske Jernbaner har i 2007 afsluttet en gennemgribende modernisering og rationalisering af hele virksomheden. Der er investeret 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og nye Desiro tog, og derved har det været muligt at sætte hastigheden op. Trafikken bestilles af Region Nordjylland. Den nuværende togbetjening i Nordjylland DSB betjener den østjyske længdebane fra Fredericia til Frederikshavn. Nordjyderne har her forbindelser fra Aalborg mod Fyn og Sjælland to gange i timen (nogle gange med omstigning i Aarhus eller Fredericia) og fra Frederikshavn én gang i timen (nogle gange med omstigning i Aalborg). DSB kører med InterCity- Lyn, Intercity og regionaltog på strækningen. Trafikken bestilles af Transportministeriets departement. Thybanen Hirtshalsbanen Skagensbanen Nærbane: Lindholm - Skørping Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus) Hirtshals Hjørring Frederikshavn Skagen Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består af den strækning på den østjyske længdebane, som ligger mellem Lindholm og Skørping. Der kører to tog i timen i hver retning henholdsvis et IC-tog og et regionaltog. Brønderslev Lindholm Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Arriva. Her kan man 2 gange på en hverdag komme i begge retninger. På nogle tider af dagen er der to timer mellem togene. Trafikken bestilles af Trafikstyrelsen. Thisted Hurup Skørping Hobro Aalborg NT ejer ca. 89 % af Nordjyske Jernbaner A/S, der betjener strækningen mellem Frederikshavn og Skagen samt mellem Hjørring og Hirtshals. Begge kører én gang i timen og med supplerende kørsel på de travle- Mod Struer Illu. 62.. Nuværende togbetjening 62

Markante forbedringer af banenettet Der er med den politiske aftale om En grøn transportpolitik fra 2009 truffet beslutning om en række markante forbedringer af banenettet, herunder et nyt signalsystem på Banedanmarks net og en Timemodel for fjerntrafikken. Hovedstrækningen på det danske banenet er København - Odense - Århus - Aalborg, og det er for denne strækning, at er der er formuleret visionen om Timemodellen (fra 2020), som senere vil kunne udvides til flere af de store byer. Timemodellen vil løfte landsdelstrafikken i Danmark og knytte Nordjylland tættere til resten af landet. Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland og flere togafgange især for pendlerne Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke En letbane i Aalborg Elektrificering af banenettet i Nordjylland Nye stationer i nærheden af de større byer Kommuner, region og NT arbejder målrettet for at fremme disse initiativer. I det følgende gennemgås status og planer for hvert af temaerne. Transportministeriet er i færd med at analysere de præcise modeller for nye baneanlæg i de kommende år som led i en samlet strategi for transportinfrastrukturen i forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark. Anlæggene skal muliggøre realiseringen af Timemodellen samt forbedringer af den lokale togtrafik. Aalborg time De nordjyske kommuner og regionen har indikeret, at staten snarest muligt bør træffe principbeslutning om en fast Kattegatforbindelse. Det er en meget ambitiøs strategi for at binde Sjælland og Midt- og Nordjylland tættere sammen. Timemodellen vil skulle omtænkes i en tostrenget struktur, og samtidig vil det ændre trafikstrømmene for landsdelstrafikken markant. Dette vil dog næppe påvirke strukturen af den kollektive trafik internt i Nordjylland. Vision og mål Banevisionen Fremtiden på skinner, som er et fælles oplæg fra regionen, kommunerne og NT, er grundlag for udvikling af banetrafikken i Nordjylland. De centrale initiativer i visionen er: Esbjerg Herning Aarhus Odense København Illu. 63.. Timemodellen er den trafikale version for en dansk højhastighedsstrategi. Den kan yde et stort bidrag til væksten i transportarbejdet på bane. Modellen indføres gradvis fra 2020 mellem København og Aalborg. Senere etaper til Esbjerg og Herning skal analyseres. 63

Thybanen Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Timemodel: Aalborg - København Sammentænkning og flere afgange Togbetjeningen i Nordjylland består af flere systemer: DSB s trafik mellem landsdelene i form af Intercity- og IntercityLyn-tog fra København til Frederikshavn DSB s regionaltogtrafik mellem Frederikshavn og Aalborg DSB s regionaltogstrafik Aarhus Lindholm, der kører på grund af materielmangel til IC-tog. DSB s nærbanetrafik mellem Skørping og Lindholm Hirtshals Hjørring Brønderslev Frederikshavn Skagen NT/NJBAs drift på Skagensbanen (Skagen- Frederikshavn) og Hirtshalsbanen (Hirtshals- Hjørring) Arrivas trafik på Thybanen (Struer-Hurup- Thisted) I dag oplever nordjyderne, at togkøreplanerne ikke altid passer sammen, da landsdelstrafikken også må tilpasses tog udenfor Nordjylland. F.eks. er forsinkelser på Fyn årsag til ventende passagerer på stationerne i Nordjylland. Forsinkelser fører også til svigtende korrespondancer til lokalbanerne og busserne. Det kan også tænkes at et bedre integreret togsystem, der integrerer Aalborg Nærbane og trafikken nord for fjorden vil kunne minske antallet af tog, der krydser Thistedvej i Aalborg. Det vil kunne forbedre forholdene for den kollektive bustrafik, der skal den vej ud af Aalborg. NT arbejder sammen med DSB og Region Nordjylland for en togbetjening, hvor de landsdækkende tog suppleres på strækningen fra Hobro og nordpå med regionaltog, der kører til Hirtshals hhv. Skagen. Dette kan opnås ved en driftssammenlægning af regionalog lokaltrafikken (illu. 64..). Illu. 64.. Fremtidig togbetjening Hurup Mod Struer Thisted Lindholm Hobro Aalborg Dette kan ikke gennemføres uden statens deltagelse, idet både tekniske og administrative forhindringer skal overvindes. Det vil derfor være ønskværdigt, hvis Statens trafikplan for 202-2027 vil kunne understøtte det skitserede trafiksystem. Når det lykkes, vil man kunne rejse mellem alle stationer på strækningen fra Hirtshals og Skagen til Hobro uden skift. Dette åbner nye muligheder og gør togtrafikken mere attraktiv. Dermed vil flere benytte togene, potentialet for nye stationer og flere afgange øges, og så kan den kol- 64

lektive trafik løse en større del af transportarbejdet. Et integreret nordjysk togtrafiksystem vil også være nemmere for NT at koordinere med den øvrige kollektive trafik i Nordjylland. I planperioden vil der fortsat være fokus på at forbedre betjening på Thybanen. Dels ved at optimere betjeningen primært for pendlere og uddannelsessøgende, dels ved at optimere forbindelserne til det øvrige tognet i Struer. Nye stationer En udbygning af togbetjeningen vil øge passagerantallet og dermed potentialet for nye stationer. Den fremtidige byudvikling i Nordjylland kan understøtte stationsstrukturen, hvis nuværende og kommende planer tænkes ind i planlægningen, og attraktive park og ride -anlæg ved stationerne kan gøre toget endnu mere attraktivt for pendlerne. Nord for Limfjorden er det oplagt at undersøge de fremtidige muligheder for nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limfjorden er stationer i Kærby, Over Kæret, Skalborg Syd og Ellidshøj i spil. hvorvidt evt. nye stationer skal betjenes af fjerntog eller regionaltog. Elektrificering Banevisionen Fremtiden kører på skinner rummer et nordjysk indspil om elektrificering, der tager udgangspunkt i, at staten har besluttet at forny signalerne og opgradere hastigheden på togstrækningen Aalborg- Hobro. Ved at koordinere elektrificering med signalprogrammet - der i øvrigt benytter Nordjylland som early deployment test-site før dette ITS-system for jernbaner rulles ud i resten af landet - er der en gylden mulighed for at elektrificere fjernbanen til Aalborg, inden IC3-togene tages ud af drift i ca. 2020-2025. I oktober 20 offentliggjorde Transportministeriet en strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scenarie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg, som ifølge analysen kan være i drift i 2020. Hirtshals Hjørring Brønderslev Tylstrup Sulsted Hjørring Øst Frederikshavn Vest Frederikshavn Skagen Hjørring kommune har besluttet at arbejde aktivt for etablering af et standsningssted i Hjørring Øst tæt ved uddannelsesinstitutionerne og Sygehus Vendsyssel. Dette stop er i 2008 i en screening fra Trafikstyrelsen udpeget til at være et af de mest samfundsøkonomiske lønsomme uden for Hovedstadsområdet. Nye stationer indgår i kommuners, regionens og NT s dialog med staten om udvikling af banebetjeningen i Nordjylland, og herunder skal det nærmere afklares, Illu. 65.. Eksisterende og nye stationer i banenettet i Nordjylland Mod Struer Thisted Vestbjerg Aalborg Kærby Over Kæret Skalborg Syd Hobro Aalborg Letbane Etape Lokal- / Regionaltog Fjerntog Eksisterende stationer Nye stationer 65

Letbane i Aalborg Med Aalborg som regionens kraftcenter er den kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig. En letbane er både med til at løse problemet med trængsel i midtbyen og vil samtidig udvide rækkevidden af den kollektive trafik til gavn for hele regionen. Aalborg Kommune, regionen og NT gennemfører i 202 en foranalyse af letbanen. Analysen skal konkretisere passagerpotentiale, linjeføring, anlægsbudget samt finansiering af letbanen. Letbanens endelige forløb er ikke fastlagt, men der arbejdes ud fra, at den første etapedel skal betjene Aalborg Midtby (fra Banegården) over Universitet og videre til det nye Universitetshospital i Aalborg Øst. Korridoren indeholder mange uddannelsessteder, kon centrerede boligområder, arbejdspladser og nye ud viklingsområder. Allerede i dag er man i myldretiden tæt på kapacitetsgrænsen for busserne i korridoren. Et højklasset bussystem eller en skinnebåren løsning vil have kapacitet nok til at kunne opsamle størstedelen af den kommende tra fikvækst i korridoren. Aalborg Kommune har allerede i dag reserveret arealer, som sikrer grundlag for en kommende skin nebåren højklasset kollektiv trafik fra bymidten og ud til det kommende nye universitetshospital bl.a. via den nu værende ca. 2 km lange busvej, som går midt igennem universitetsområdet og som bliver forlænget fra Grønlands Torv til universitets området i 202. Udover den primære del fra Midtbyen til Universitetssygehuset diskuteres en række mulige forlængelser, som også belyses i foranalysen. Letbanen kan i fremtiden senere suppleres flere linier hvor der er potentiale til det, og hvor byudviklingen planlægges efter det. En forlængelse af letbanen mod Klarup og Storvorde er bl.a. et perspektiv, som kan overvejes. 66

Aalborg Midtby Aalborg Station og Busterminal s Øgadekvarteret Etape Godsbanearealet Eternitten Aalborghus Gymnasium Grønlands Torv University College Aalborg Rughaven Uddannelses Institutioner Pendler plads Gigantium Alternativ Universitetet Nyt Universitetshospital Universitetsparken Illu. 67.. Letbanens mulige linjeforløb 67

s Illu. 68.. Senere etaper mulige udvidelser ud over Midtbyen - Universitetssygehuset 68

En foranalyse forventes at kunne være afsluttet og politisk behandlet i 203. Dernæst vil det være muligt at gå i gang med forberedelserne til VVM-analyse i 204. En VVM-analyse antages at tage ca. to år og kan være færdig i 206. Dernæst skal det politisk besluttes, om der skal bygges en letbane i Aalborg og finansieringen skal handles på plads med staten. I 208 vil man kunne påbegynde anlægningen af letbanen, og i slutningen af 202 kan der drifttrænes på banen, og den kan tages i brug. Foranalyse VVM - analyse Beslutningsfase + projektering Anlægsfase Driftstræning Ibrugtagning 202 203 204 205 206 207 208 209 2020 202 Illu. 69.. Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan. Illu. 69.2. Eksempel på materiel 69

Videreudvikling af Flextrafik 70 Kørselsordningerne i Flextrafik blev præsenteret i afsnittet Status på Flextrafik tidligere i denne plan. Som beskrevet findes der en række visiterede ordninger for bevægelseshæmmede borgere. Derudover består Flextrafik af Flextur, Teletaxa og Flexlinjer, som er åbne tilbud til alle borgere. Flexlinjer er busruter, som kører i faste områder, hvor man afhenter tilmeldte borgere på hjemadressen eller opsamlingssteder. Flexlinjer testes i Aalborg Kommune i 202. I sommeren og efteråret 20 gennemførte NT en analyse af Flextrafik-området i Nordjylland. På baggrund af dette arbejde er kommuner, region og NT i gang med at udarbejde en samlet handlingsplan for alle ordningerne i Flextrafik. Fokusområder i videreudvikling af Flextrafik Feedback en fra kommuner og region er afbilledet i det såkaldte SWOT-diagram i Illu. 7.. SWOT er en forkortelse af de engelske udtryk: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats (styrker, svagheder, muligheder og trusler). Kommuner og Region fremhæver en række fordele ved at indgå i Flextrafik: Muligheden for bed re økonomistyring Lavere priser i de fleste kontrakter Overdragelse af opgaven med udbud og styring af vognmænd/kontrakter Særligt de lavere priser, som de fleste kom muner og Regionen har opnået, er vigtige, da billigere kørsel er det stør ste incitament for deltagelse i Flextrafik. Derudover oplever kommuner og regionen NT som en fleksibel og engageret samarbejdspartner. Også muligheden for at lade NT varetage opgaver med ruteplanlægning og call center (som tilkøb) opleves som positivt. Derudover findes også en række udfordringer for Flextrafik, som NT, kommuner og regionen bør arbejde med at mindske. Udbudsformen i Flextrafik har været med til at skabe en større konkurrence blandt vognmændene. I samme periode har mange virksomheder og private efterspurgt mindre kørsel. Derfor har erhvervet som helhed oplevet en mindre efterspørgsel og deraf følgende udfordringer. Kommuner og region opfordrer NT til en dialog med vognmændene (særligt taxavognmændene) om den videre udvikling af Flextrafik. Enkelte processer og systemunderstøttelsen opleves som de primære svagheder i Flextrafik. Selvom de fleste kommuner og Regionen oplever, at man har sparet penge ved indtræden i Flextrafik, så har enkelte også oplevelsen af det modsatte. Uanset om man har oplevelse af en besparelse eller fordyrelse, så har det for alle kommuner været svært at dokumentere økonomien præcist. Det skyldes, at kommunerne sjældent har dokumenteret de faktisk kørte ture før overgangen og, at visitationsprincipper har ændret sig over tid. Det giver i nogle kommuner en usikkerhed om den reelle økonomiske effekt. Kommunernes og regionens ønsker giver også en række muligheder for NT Flextrafik. Som vist i Illu. 35.. er der stadig en del kørsel, som ikke er lagt i Flextrafik. Her vil kommuner og region sammen med NT vurdere

STYRKER SVAGHEDER Økonomisk styring NT er en kompetent udbyder Mulighed for tilkøb af ydelser (primært ruteplanlægning) Styring af vognmænd Bestillingssystem (langsomt og gammeldags) Lavere serviceniveau end individuel taxa Lavere priser Lang indkøringstid (ofte system justeringer) Processen for rutekørsel NT opleves som engageret samarbejdspartner Bredere helhedsrådgivning af kommuner og region om specialkørsel (om organisering, serviceniveauer, visitationspraksis og principper for ruteoptimering) Mange vognmænd opleves som gode til at planlægge Pres fra lokale vognmænd Den kørsel, som NT ikke varetager i dag, kan lægges ind i NT's Flextrafik Overdragelse af flere administrative opgaver (f.eks. call center og ruteplanlægning) MULIGHEDER Svært at dokumentere økonomiske besparelser TRUSLER Illu. 7. Kommunernes og regionens oplevelse af FlexTrafik i NT 7

72 muligheden for også at overføre dette til Flextrafik. Kommunerne opfordrer også NT til at videreudvikle sig som rådgiver inden for specialkørselsområdet. Emner som organisering af opgaverne i kommunerne samt erfaringsoverførsel omkring visitationspraksis og serviceniveauer nævnes som relevante muligheder. Sidst, men ikke mindst, opfordrer region og flere kommuner til et eftersyn af opgavefordelingen. Et sådant eftersyn skulle vurdere mulighederne for at rationalisere administrative opgaver ved at samle dem hos NT. På nuværende tidspunkt er kun oplæg for videreudvikling af Flextur klar. Derfor handler resten af indeværende kapital kun om Flextur. Vision og mål for Flextur Visionen med FlexTur er at tilbyde borgerne et fuldt dækkende kollektivt trafiknet på de steder og tidspunkter, hvor de store busser og tog ikke kører. For at lykkes med det, skal markedsføringen sikre, at 75 % af nordjyderne kender Flextur og 50 % benytter FlexTur. Grundprincipperne i udviklingen af Flextur Flextur har oplevet stor fremgang i Nordjylland siden 200. Produktet er blevet markedsført og brugt som adresse-til-adresse-kørsel, når kunderne ikke har kunnet benytte den almindelige kollektive trafik. Da de nordjyske kommuner og regionen har en stor andel af kørslen med visterede borgere i Flextrafik, har det givet mulighed for at tilbyde Flextur til en fornuftig driftsomkostning. Videreudviklingen af produktet baserer sig på fem hovedprincipper: At Flextur fortsat skal udnyttes til at øge mobiliteten især i landområderne - også på tværs af kommunegrænserne At Flextur målrettes som tilbringer-trafik til og fra den øvrige kollektive trafik At Flextur prioriteres der, hvor der ikke er gode forbindelser med den normale kollektive trafik At samarbejdet og dialogen med vognmændene om Flextrafik og Flextur forbedres At de teknologiske muligheder ved bestilling, afhentning og betaling videreudvikles I de følgende afsnit præsenteres de elementer af Flextur, som forbedres i 203-6. Flextur på tværs af kommunegrænser I dag er Flextur-rejser på tværs af kommunegrænser væsentlig dyrere end rejser i kommunen (på nær i Aalborg og Mariagerfjord kommuner, hvor også interne rejser sker til højeste takst på 2 kr./km.). I yderkanterne af kommunerne har man både mere behov for at rejse til nabokommunen og ofte en tyndere busbetjening. Derfor opleves både den almindelige kollektive trafik og Flextur-produktet som et mindre attraktivt tilbud for borgerne nær en kommunegrænse. Kommunerne har udtrykt ønske om at belyse mulighederne for forbedringer på dette område. I analysearbejdet har følgende løsninger været belyst: Sænkning af taksten for kørsel i nabokommunerne Takststigning efter et bestemt antal kørte ki-

lometer (i stedet for passage af en kommunegrænse) Udvidelse af det areal, hvor en borger kan køre til kommunens takst Af systemtekniske årsager kan de to første modeller kun realiseres, hvis alle kommuner er enige om det samme takstniveau generelt. Hvis man ikke kan blive enige, ville det kræve et markant og dyrt redesign af systemernes kørsels- og afregningslogik, som leverandørerne ikke ønsker at implementere (og som NT s ejere forventeligt ikke ville investere i). Derfor er der i det videre arbejde valgt den tredje model, hvor det foreslås, at borgerne kan køre 0 km ind i nabokommunen til kommunens nuværende takst. Ordningen forventes at give 3-4 % flere ture per år. Estimatet baserer sig på tilkendegivelser i den brugerundersøgelse, som NT har gennemført i efteråret 20. Flextur i Rejseplanen.dk Kunderne i den kollektive trafik bruger i stor stil Rejseplanen.dk til sin rejseplanlægning. Flextur er i dag ikke i Rejseplanen. Trafikselskaberne i Danmark samarbejder med Rejseplanen om at kunne introducere Flextur i løbet 202. Indarbejdelsen af Flextur i Rejseplanen vil kunne: Øge kendskabet til og brugen af Flextur som tilbringer til den øvrige kollektive trafik Sikre at Flextur ikke bruges, hvor der findes god betjening med den øvrige kollektive trafik Integrationen kræver en fælles udvikling af Rejseplanen.dk og It-systemerne bag Flextur. Afklaringen af den specifikke udformning er i gang, og NT/Flexdanmark deltager aktivt i denne. Brugen af Rejseplanen.dk understøtter et af NT s principper om at benytte landsdækkende løsninger frem for at udvikle egne. Flextur i Rejseplanen forventes at give 7-9 % flere ture om året. Estimatet baserer sig på tilkendegivelser i den brugerundersøgelse, som NT har gennemført i efteråret 20. Elektronisk betaling og trafikinformation I dag er det kun muligt at betale Flextur med kontanter. I fremtiden vil det være muligt også at kunne forud betale med Dankort, hvis man er oprettet som bruger på forhånd. I samarbejde med de andre trafikselskaber undersøger NT mulighederne for at betale via mobiltelefon og med Rejsekortet. Den væsentligste ulempe, som kunderne oplever ved Flextur, er usikkerheden omkring afhentningstidspunkt (- 5 min/+ 45 min). Denne usikkerhed kan minimeres ved at give trafikinformation til kunderne f.eks. om præcist afhentningstidspunkt eller forsinkelser umiddelbart før afgang. Systemerne har allerede i dag delvise faciliteter til at udsende elektronisk trafikinformation. Igangsætning af denne funktion kræver dog yderlig videreudvikling af systemerne samt registrering af brugernes mobiltelefonnumre. NT kan iværksætte dette i løbet af 203. Ændringen forventes at give -2 % flere rejser. Estimatet baserer sig på tilkendegivelser i den brugerundersøgelse, som NT har gennemført i efteråret 20. 73

Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog FlexTur er primært et tilbud til borgerne, når der ikke er mulighed for almindelig kollektiv trafik. Hvis kunden har mulighed for at benytte den almindelige kollektive trafik, giver det den bedste udnyttelse af ressourcerne i den kollektive trafik. Derfor ønsker ejerne en bedre sikring af, at der ikke køres Flexture, hvis bus eller tog er et rimeligt alternativ. I stedet skal kunden anvises til almindelig kollektiv trafik, eller Flexturen skal afkortes ved, at kunden køres til nærmeste bus eller tog. Denne sikring kræver videreudvikling af systemerne, så der inden bestilling laves et automatisk opslag i Rejseplanen for at kontrollere alternativer med almindelig kollektiv trafik. På baggrund af en stikprøve af Flexture i én af kommunerne samt input fra brugerundersøgelsen, estimeres det, at ovennævnte restriktion på brug af FlexTur vil reducere antallet af rejser med ca. 6 %. Investering og passagereffekt I Illu. 75. fremgår Flextur-budgettet for 202 samt de nødvendige investeringer for at implementere forbedringerne. Fuld implementering af alle fire forbedringer kræver en merinvestering på,7 mio. kr. om året (fordelt på kommunerne). Sammen med det generelt voksende kendskab til Flextur vil opgraderingerne tiltrække 0, mio. flere rejser om året. Tiltagene omkring Flextur over kommunegrænsen og Elektronisk betaling og trafikinformation kan iværksættes fra 203. De to øvrige initiativer med Flextur i Rejseplanen.dk og Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog kan rulles ud, når løsningerne er klar (i samarbejde med Rejseplanen). I investeringsplanen er det antaget, at de introduceres primo 204. Andre idéer, som er dyrere at implementere I foranalysen til denne plan er følgende ønsker fra kommunerne også undersøgt: GruppeFlextur FlexTur mellem 23 og 06 Højere brugerbetaling for mindre ventetid ved afhentning 74 Disse tre tiltag er relativt dyre at implementere pga. systemudvikling, behov for øget bemanding i kundecenter og/eller tab af koordination mellem turene. Af den grund indgår forslagene ikke i den samlede økonomi i Bilag 8.

Flextur budget 202 Omkostninger per kommune (.000 kr.) Ture Omkostninger Brugerbetaling Nettoomk. Budget 202 Investering ved fuld impl. Nettobudget ved fuld impl. Mariagerfjord Kommune 3.200 250 23 20 23 42 Jammerbugt Kommune 9.200.65 608.043 8.224 Morsø Kommune 8.500 687 325 362 80 442 Hjørring Kommune 37.300 4.052.427 2.625 394 3.09 Aalborg Kommune 8.650.408.7 29 4 432 Rebild Kommune 3.850.3 476 637 38 774 Frederikshavn Kommune 42.00 3.46.42 2.275 40 2.675 Brønderslev Kommune 7.500.666 568.098 77.275 Thisted Kommune 0.000 856 455 40 83 483 Vesthimmerlands Kommune.500.055 474 58 06 686 Læsø Kommune.200 7 3 40 4 54 I alt 83.000 6.324 6.854 9.47.737.208 Illu. 75. Investering og passagereffekt ved videreudvikling af Flextur 75

Opgradering af stoppesteder og terminaler 76 Kundernes ophold på stoppesteder og terminaler udgør en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse. Samtidig er anlæggene en vigtig kilde til potentielle kunders opfattelse af den kollektive trafik. Området har været lavt prioriteret i en årrække, men med Trafikstyrelselsens buspuljer er der fra 2009 igen foretaget investeringer og sket forbedringer på terminaler og stoppesteder i Nordjylland. Der er renoveret terminaler i Nykøbing og Thisted, og der er aktuelle terminalforbedringsprojekter undervejs i Frederikshavn, Hjørring, Hobro og Aalborg. Hvad angår stoppesteder er der sket forbedringer i Jammerbugt, Morsø, Rebild, Thisted og Aalborg kommuner, mens der er projekter på vej i Frederikshavn og Læsø kommuner. I alt er der siden 2009 gennemført eller igangsat terminalog stoppestedsprojekter i Nordjylland for 69 mio. kr., hvoraf 38 mio. kr. er tilskud fra Trafikstyrelsen. Selvom der altså er igangsat aktiviteter på terminalog stoppestedsområdet, er der stadig plads til en del forbedringer på området, idet det samlede antal terminaler og stoppesteder i Nordjylland omfatter ca. 4.400. Derfor er opgradering af stoppesteder og terminaler et vigtigt satsningsområde i indeværende plan. Vision og mål Visionen med opgraderingen er at løfte kundernes oplevelse af venteopholdet til samme niveau som resten af rejseoplevelsen. Kundetilfredsheden skal øges fra 3,5 i dag til 4,0 ved udgangen af planperioden (skala -5). Samtidigt skal de forbedrede faciliteter være med til at tiltrække og fastholde passagerer. Ud fra internationale studier estimeres forbedringerne i denne plan at bidrage med 0,25-0,5 % flere passagerer om året. Målet er at opnå en ensartet, høj kvalitet på stoppestederne og igennem store udbud at opnå økonomisk favorable leverandøraftaler. Grundprincipperne Ansvaret for etablering, vedligehold og drift af stoppesteder og terminaler er i udgangspunktet en kommunal opgave. For de nordjyske statsveje kører der en hidtil uafsluttet diskussion med Vejdirektoratet om ansvaret for stoppestedsfaciliteter. I praksis har kommunerne indtil i dag også varetaget denne opgave. Indsatsen for at løfte niveauet på stoppesteder og terminaler baserer sig på følgende principper: Kommunerne og NT samarbejder om et fælles koncept for stoppesteder og terminaler Kommunerne og NT samarbejder også om et fælles kvalitetsniveau for vedligehold og drift Opgraderingsplanen for stoppesteder og terminaler fokuserer på det overordnede net Planen er behovsstyret efter stoppestedernes nuværende standard og antallet af påstigninger per dag Plan med tilhørende fire årigt budget er indarbejdet i NT s budget NT har ansvaret for at koordinere samarbejdet

Illu. 77.-77.2. Meget forskelligartede udtryk og niveau i dag 77

Opgraderingsopgaven finansieres via tilskud til NT, der derefter kanaliseres ud til etablering af faciliteter i den enkelte kommune Hver kommune finansierer kun de reelle aktiviteter i egen kommune Kommunerne står fortsat for drift, vedligehold og anlæg via egne entreprenørenheder Kommunerne og NT forpligter sig til systematisk kvalitetsstyring af vedligehold og rengøring/ renovation Fokus på det overordnede net I Nordjylland har vi i alt mere end 4.400 små og store stoppesteder og en række terminaler. Den systematiske opgradering af stoppesteder, som udgør dette initiativ, fokuserer på de ca. 950 stoppesteder og terminaler, som er tilknyttet det overordnede net bestående af X Busser, bybusser samt regionalog tværkommunale ruter. Prioriteringen er logisk som følge af, det er i det overordnede net de fleste passsagerer er. Dermed får flest passagerer gavn af investeringen. Samtidigt betjener mange terminaler og stoppesteder i det overordnede net både regionale og lokale ruter. Eksisterende reklamefinasierede læskærme i de enkelte kommuner berøres ikke af samarbejdet. NT og kommunerne indsender en samlet puljeansøgning til Trafikstyrelsen om medfinansiering til etablering af stoppestedsfaciliteter I Aalborg Kommune varetages og prioriteres drift og planlægning af stoppesteder i samarbejde med NT, som det er tilfældet med anden planlægning. Principperne og konceptet konkretiseres i det følgende. 78

Illu. 79.. Stoppesteder på det overordnede net, som indgår i stoppestedskonceptet 79

NT Kommune Aftale Udvikling og administration Udbud Koncept Kr Organisering og finansiering Arbejdsdelingen i samarbejdet er afbilledet i Illu. 80.. På vegne af kommunerne har NT ansvaret for at: Udvikle og vedligeholde koncept for stoppesteder og terminaler (se senere) Udbyde rammeaftaler for fælles indkøb og vedligehold af læskærme, elektronisk udstyr, mm. Indgå serviceaftaler med alle kommunerne om niveauet for drift og vedligehold af faciliteterne (også ofte kaldet Service Level Agreements SLA er) Udføre løbende kvalitetsstyring af faciliteter, vedligehold og rengøring mm. (se senere) Udbyder/ administrator Godkendt - Godkendt - Godkendt - Godkendt- Godkendt - Godkendt - Godkendt - Godkendt Kontrol KVALITET Kommunerne: Beslutter sammen med NT prioriteringen af stoppesteder og bestiller opgradering af egne faciliteter hen over planperioden Finansierer og ejer anlæggene Står for etablering, drift og vedligehold af faciliteterne Grundtanken i opgraderingsplanen har været at opgradere der, hvor der er størst behov og samtidigt bevare faciliteterne der, hvor de allerede er fornuftige i dag. Pga. af kommunernes forskellige investeringsniveau i de senere år, betyder det forskellige investeringsbehov (se Bilag 5). Med den planlagte investering vil kommunerne kunne tilbyde kunderne et ensartet produkt i en ensartet vedligeholdelsesstandard ved udgangen af 206. Midlerne til etablering, er i en vis udstrækning en del af kommunernes nuværende budgetter. Over en 4-års periode indbetales disse midler til NT via driftstilskuddet og kanaliseres herfra ud til etablering og rengøring af faciliteterne i kommunerne (via de fælles rammeaftaler). Anlæg samt drift i form af vedligehold, rengøring og renovation varetages både i dag og i fremtiden af kommunerne selv. Bestilling Ejer Etablering, drift og vedligehold 80 Illu. 80.. Arbejdsdeling mellem kommuner og NT

Konceptet for nye stoppesteder og terminaler Grundtanken i konceptet er en typeopdeling af stoppesteder efter brugsomfanget (antal passagerer per dag). For hver af stoppestedstyperne er der defineret et sæt minimumsfaciliteter. Omfanget af faciliteter er efter devisen: Jo flere daglige brugere, jo bedre faciliteter. I illu. 82. er de vigtigste elementer for hver af de fire typer oplistet. I det overordnede net findes i alt 576 ministop. Et ministoppested er uden overdækning og indeholder de helt basale faciliteter som stander, køreplanstavle og evt. en skraldespand. Et ministop i det overordnede net har fast belægning. Et stop har derudover læskærm og cykelstativ, hvis der er plads og behov. Hvis stoppestedet er blandt de større, bør man overveje realtidsinformation med tidsnedtælling til næste bus og belysning. I det overordnede net har vi i alt 354 stop. Ambitionsniveauet på superstoppestederne inkluderer en elektronisk informationsskærm, mulighed for internetopkobling via WIFI til kunderne og en informationstavle med trafikinformation. Superstoppestedet skal også kunne fungere som trafikalt knudepunkt og har derfor plads til afsætning fra biler (kys og kør). Stedet vil ofte være start- og slutdestination for buslinjer, hvorfor der kan være behov for chaufførfaciliteter. Nogle stoppesteder har lidt forskellig funktion pga. deres beliggenhed og sammenhæng til byen/oplandet. Derfor ses konceptet som en hovedkategorisering, hvorudfra man specificerer det enkelte stoppested. (.000 kr.) Antal Etableringsomk. Forv. ansøgt tilskud Netto Pr. år i 4 år Mariagerfjord Kommune 42.5 590 885 22 Jammerbugt Kommune 0 4.5.87 2.726 68 Morsø Kommune 28.0 386 579 45 Hjørring Kommune 8 3.3.336 2.003 50 Aalborg Kommune 23 5.7 2.279 3.420 855 Rebild Kommune 80 5.5.989 2.982 746 Frederikshavn Kommune 9 5.6 2.22 3.332 833 Brønderslev Kommune 20 5.8 2.34 3.47 868 Thisted Kommune 00 3.3.320.98 495 Vesthimmerlands Kommune 60 4.0.583 2.374 594 Læsø Kommune 8 0.5 206 309 77 I alt 952 40. 6.04 24.06 6.05 Illu. 8.: Budget for opgradering af stoppesteder på det overordnede net. Projekterne er forudsat støttet med 40 % af anlægsomkostningerne fra Trafikstyrelsens pulje for Busfremkommelighed. På de egentlige terminaler, som typisk ligger i bycentrum (evt. ved en station), finder kunderne også indendørsfaciliteter med toilet. Stedet vil være kameraovervåget. En del terminaler vil være bemandede. På en terminal vil der også være mulighed for bilparkering og overdækket cykelparkering. 8

Stander Køreplantavle Fast belægning Skraldespand Læskærm Cykelparkering, stativ Realtid Belysning i læskærm Informationsskærm WIFI Informationstavle Chaufførfaciliteter Kys og Kør Overvågning Toilet Cykelparkering, overdækket Bilparkering Terminal X X X X X X X X X X X X X X X X X Superstop X X X X X X X X X X X X X Stop X X X X X X (X) (X) Ministop X X X (X) Illu. 82.-83.. Faciliteter på de fire typer af stoppesteder 82

Terminal Stop Superstop Ministop 83

Bedre trafikinformation 84 Trafikinformation En vigtig del af den kollektive trafik er information om, hvornår busser og tog kører. Mange af NT s busser er derfor udstyret med en BusPC, der kan fortælle, hvor bussen er i forhold til køreplanen. Dette giver mulighed for at vise realtidsinformation på busterminaler, stoppesteder, i bussen, på mobiltelefonen og på Internettet. På de digitale afgangstavler er det muligt for kunderne at orientere sig om de nærmeste bussernes afgangstider, eventuelle forsinkelser, og hvor busserne præcist kører fra. På nogle af skærmene vil der ligeledes være generel information om NT s produkter, praktiske oplysninger som ændringer i køreplaner samt reklamer fra relevante virksomheder. Afgangstavlerne er placeret på terminaler og større trafikknudepunkter. På de større stoppesteder i regionen og i Aalborg by er der opstillet FM realtidsskilte. De er mindre end de digitale afgangstavler, og er dermed også billigere. De viser dog kun realtidsinformation om en rute af gangen. Skiltene er medvirkende til at minimere passagerernes frustration over afgangstider, som afviger fra køreplanen. Skiltene sættes op på bygninger eller integreres i læskærme og standere. NT har god erfaring med at opsætte infoskærme i busserne. Passagerne har taget godt imod tiltaget, som opfylder ønsket om forskellige kørselsrelevante oplysninger så som stoppestedsinformation, ændringer i køreplaner osv. Det er ligeledes muligt for passagererne at blive oplyst om afgangstider for korresponderende ruter. NT arbejder på at kunne tilbyde denne service til andre offentlige transportmidler. Endvidere fungerer skærmene som underholdning/oplysningselement for passagererne med bl.a. nyheder og reklamer. I busserne annonceres stoppestederne ligeledes over højtalerne. I busser med infoskærme er der installeret to skærme i hver bus. Èn foran og én midt i bussen. Dermed kan skærmene ses fra alle pladser i bussen. Der er ligeledes infoskærme i Nordjyske Jernbaners tog. Udover de fysiske anlæg arbejder NT forskellige interaktive informationsmedier. På hjemmesiden www. NordjyllandsTrafikselskab.dk er det muligt for passagererne at finde information om drift, køreplan-skifte, tilbud og andre nyheder. Det er endvidere muligt at følge med i om busserne kører til tiden via NTlive, som gør det muligt for kunden at få præcise live-opdaterede afgangstider fra et bestemt stoppested i Nordjylland. Denne feature er også tilgængelig via mobiltelefonen. Via mobiltelefonen er det også muligt at købe billet til den kollektive trafik, med en mobilbillet. Kunden sender en sms med start- og slutzone, viser den til chaufføren. Billetten betales via telefonregningen. Denne form for billetter er blevet populær hos især yngre mennesker. Med mobilbilletten er det endvidere muligt at lave kampagner med særpriser, hvor det f.eks. har været muligt at køre Nordjylland tynd for 30 kr. de fire adventssøndage.

Udfordringer Undersøgelser viser, at både faste og lejlighedsvise kunder i kolletiv trafik i stigende grad forventer og gør brug af her-og-nu-trafikinformation. Tilsvarende undersøgelser viser, at den kollektive trafik har en udfordring med at levere sammenhængende information på tværs af transportformerne (by- og regionalbusser, lokalbanetog samt DSB- og Arriva-tog i Nordjylland). Derfor fokuserer arbejdet med bedre trafikinformation på at give kunderne bedre her-og-nu-vejledning om hele kundens rejse (uanset at kunden skifter mellem rejser med bus og tog). Vision og mål NT ønsker at optimere driftsinformationen rettet mod kunderne for derigennem at øge kundernes tilfredshed med trafikinformation. Målet er at forbedre oplevelsen af en sammenhængende rejse med sammenhængende trafikinformation. NT vil derfor udbrede skærme og andre medier for at levere trafikinformation i hele Nordjylland. Derudover skal de bagvedliggende processer optimeres og systemerne forbedres for at sikre, at driftsmeldinger hurtigt når kunderne i hele regionen. Arbejdet skal føre til flere kunder, som modtager tilfredsstillende og sammenhængende trafikinformation om deres rejse: 75% af NT s kunder anvender elektroniske informationskanaler og er tilfredse med det Kundetilfredsheden, vedr. information om busforsinkelser og udgåede ture, er over 75 % ved terminalerne. Der skal leveres realtid på 98 % af alle afgange. Grundprincipperne i arbejdet Arbejdet med trafikinformation baserer sig på følgende principper: I takt med teknologiudviklingen forventer kunderne mere og mere information. Vi vil leve op til denne forventning Trafikinformation leveres i langt højere grad end i dag som her-og-nu-information i realtid Kunder og chauffører involveres i at indrapportere uregelmæssigheder Processer og systemer optimeres, så hastigheden i information til kunderne øges NT vælger landsdækkende systemer (f.eks. fra Rejseplanen) frem for at udvikle egne løsninger Trafikinformation i dag I dag serviceres kunderne med trafikinformation på følgende måder: Køreplaner. Køreplanerne findes på NT s hjemmeside, på Rejseplanen (både www og app til mobiltelefon), som trykte publikationer eller på opslag ved stoppestederne. Kunderne kan også få oplyst rejsetider ved at kontakte NT s kundecenter på telefon eller mail. Som noget relativt nyt kan man ved hjælp af Tag mig hjem -app en få en rejseplan fra den position, man befinder sig på, til sin hjemadresse. Information om driftsforstyrrelser. Driftsforstyrrelser kommunikeres på NT s hjemmeside og via elektroniske skærme i busserne i Aalborg og på mange busterminaler i regionen. Kundecenteret hjælper også kunderne med information om driftsforstyrrelser. Hvis man på NTLive på Illu. 85.3. Digital afgangstavle Illu. 85. Infoskærm i Metrobus Illu. 85.2. FM realtidsskilt 85

Overordnet net Skærme i busser Skærme i tog Realtidsstandere (alle A+ stop samt i Aalb.) Digitale afgangstavler Antal planlagt 280 24 20 Illu. 86. Elektroniske skærme efter opgradering 2 hjemmesiden vælger et stoppested, vil man kunne modtage oplysninger om afgangstider fra stoppestedet (inklusiv eventuelle forsinkelser). Korrigerede afgangstider oplyses også på de elektroniske afgangstavler, som findes på mange busterminaler og de større stoppesteder i Aalborg. Med de nuværende medier og systemer er der særligt tre udviklingsområder, som adresseres i denne Trafikplan: Elektroniske medier med her-og-nu-information. For det første øges antallet af køretøjer og steder, hvor kunderne kan få trafikinformation via elektroniske skærme (se Illu. 85.-2). Desuden opgraderes NT s tilstedeværelse på mobile medier (mobiltelefon, smartphone, mm.) Korrespondancesikring. For det andet satses på systemer, som kan sikre kundens samlede rejse (uanset at man skifter mellem bus og tog). Læs mere nedenfor i afsnittet om Korrespondancesikring og trafikinformation om hele rejsen. Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere driftsinformation etableres Infocenter Nord. Infocenter Nord er det kommende nordjyske center for drifts- og trafikinformation. Planerne for Infocenter Nord forklares nedenfor. Elektroniske medier med her-og-nu-information NT og operatørerne har allerede fra 2009 igangsat etablering af skærme i køretøjerne i det overordnede net (X Busser, regionalog bybusser samt togene hos Nordjyske Jernbaner). Fra vinteren 20/2 igangsættes en yderlig satsning med nye informationsskærme. Skærmene servicerer kunderne med information om: Næste stoppested eller afgangstider (afhængigt af om det er i et køretøj eller på stoppested/ knudepunkt) Ruteforløb (i køretøjerne) Eventuelle forsinkelser Midlertidige ændringer i køreplan Køreplanskifte Nyheder og reklamer For at sikre en hensigtsmæssigt fordeling af skærmene er det prioriteret kun at opsætte infoskærme i busser på kontrakt, som rækker ud over 202. I Illu. 86. fremgår antallet af skærme når den planlagte opgradering er indført. Investeringen i skærme finansieres hovedsageligt med midler fra Trafikstyrelsen. Et andet væsentligt medie til den direkte kundeinformation er mobiltelefonen. Flere og flere får smartphones og henter mange dagligdagsinformationer gennem det mobile medie. Gennem dette medie kan NT nå kunderne også uden for terminaler, stoppesteder og i busserne. Området udvikler sig hurtigt, og det er derfor vigtigt, at NT får opbygget en standardiseret og integreret mobil informationskanal, som løbende kan tilpasses kundernes behov, og som samtidig giver andre leverandører af mobile løsninger mulighed for at integrere driftsinformation fra NT i deres løsninger. 86

Korrespondancesikring I samarbejde med Rejseplanen gennemfører NT i 202 et pilotprojekt om forbedring af korrespondancerne mellem de kollektive transportformer i Frederikshavn. Pilotprojektet skal teste passagernes oplevelse, operatørernes samarbejde og en konkret teknisk løsning fra Rejseplanen. I pilotprojektet indgår DSBtog, Nordjyske Jernbaner, bybusserne i Frederikshavn og 973 X. I 202 gennemføres tilsvarende pilotprojekter omkring Næstved, på Lolland og på Bornholm. Pilotprojekterne skal tilsammen generere erfaringer og danne grundlag for en national løsning. Kunden søger en rejseplan på Rejseplanen.dk. Her tilmelder kunden sig korrespondancesikring med tilhørende trafikinformation. På den første del af rejsen bliver bussen forsinket, men vha. en besked til den afventende bus sikres afventning således, at kunden når med. Hvis forsinkelsen bliver så stor, at den afventende bus må afgå, får kunden et forslag på en alternativ rejseplan på sin telefon. Hvis Rejseplanen lancerer en permanent teknisk løsning til korrespondancesikring, vil NT arbejde for en udrulning af denne til de relevante knudepunkter i Nordjylland. Målrettet driftsinformation Undersøgelser viser, at både høj og lav frekvente kunder af kollektiv trafik i større grad gør brug af driftsinformationer på diverse medier. Ikke mindst når det gælder uventede hændelser såsom de to strenge vintre med snestorme. Der er et øget fokus på driftsinformationer, og kunderne forventer at det fungerer døgnet rundt. Opsætningen af mange digitale afgangstavler og muligheden for at kommunikere driftsinformation skaber en forventning blandt kunderne om, at dette forefindes ved alle stoppesteder. NT optimerer derfor driftsinformationen rettet mod kunderne for at fastholde og tiltrække nye kunder. De driftsoplysninger, som NT og frontpersonalet (chauffører, togpersonale og kundeservice) kan give til kunderne, er aldrig bedre end den viden, man er i besiddelse af. Derfor forudsætter god trafikinformation til kunderne, at driftsinformationen flyder hurtigt mellem chauffører, operatør, frontpersonale og NT. I dag går der ofte for lang tid mellem f.eks. et busnedbrud eller en togaflysning til, at informationen er publiceret til kunderne og det øvrige frontpersonale. For at imødekomme dette vil NT oprette Infocenter Nord. Infocenter Nord skal være det fremtidige informationsknudepunkt, hvor NT kommunikerer direkte med 88

chaufførerne og frontpersonalet om forstyrrelser i driften. Samtidigt skal Infocenteret være det sted, hvor chaufførerne stiller spørgsmål til f.eks. trafikomlægninger, nye billettyper eller billetmaskiner. Indrapporteringer af hærværk på stoppesteder, episoder i bussen, mm. Infocenter Nord med tilhørende optimerede processer og forbedrede systemer er omdrejningspunktet for at sikre hurtigere og bedre information til kunderne. Trafikinformationen skal distribueres i flere og andre mediekanaler i fremtiden. Samtidigt involveres chaufførerne mere direkte i kommunikationsprocesserne. Infocenter Nord finansieres hovedsageligt af puljemidler fra Trafikstyrelsen frem til og med sommeren 204. Økonomi Fremkomme lighedspuljen Skærme til busser.43.750 235.000 Digitale afgangstavler 900.000 30.000 Realtidsskilte.92.500 600.000 Lokaleleje 50 m2-2 år.320.000 0 Indretning og renovering af Infocenter Nord 300.000 0 Bemanding af Infocenter Nord 202-4 749.500 800.000 Konsulentbistand 206.250 56.250 Softwareudvikling og indkøb 775.000 955.000 Informationskampagne rettet mod kunderne 00.000 0 Uforudsete udgifter 266.200 266.200 I alt 7.943.200 3.042.450 Illu. 89.. Budget for opgradering af trafikinformation NT 89

Mindre klima og miljøpåvirkning 90 Kommuner, region og NT ønsker at mindske den kollektive trafiks påvirkning af både det globale klima og det lokale miljø. Denne ambition er naturlig set i relation til flere kommuners status som klimakommuner og regionens klimaog miljøpolitik. Ambitionen understøttes samtidigt af både Grøn transportpolitik, som blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget og den nye regerings opprioritering af klimaområdet. Klimaforandringer I dag udledes cirka en tredjedel af al CO2 i Danmark fra transportsektoren. Udledningen har været stigende de sidste år og transportarbejdet fortsætter med at stige. Til sammenligning er det lykkedes alle andre sektorer (el- og varmeproduktion, produktionserhverv, husholdninger og handels- og serviceerhverv) at nedsætte CO2 emissionerne. De kommende år vil transporten fortsætte med at vokse og hvis der ikke sker væsentlige ændringer, vil CO2 udslippet fra transporten vokse forholdsmæssigt. Som tommelfingerregel udleder en rejse med en almindelig bus mindre CO2 end en rejse i bil, hvis der er flere end 7 passagerer i bussen. Lokal luftforurening Udover globale klimaforandringer medfører transporten også en stigende lokal luftforurening, som forårsager kroniske sygdomme og øget dødelighed. Det er især de sundhedsskadelige stoffer så som kvælstofoxider, partikler, kulilte og kulbrinter, der er farlige og bør begrænses. Dette gøres hovedsagligt ved at anvende partikelfiltre og sikre at de gældende euronormkrav bliver overholdt. Vision og mål Den kollektive trafik er en del af løsningen på globale og lokale miljøudfordringer. Vi skal arbejde både for at tiltrække nye kunder fra bilismen og forbedre miljøpå virkningen fra de kollektive transportmidler. Vores målsætninger er: NT s markedsandel af den samlede transport i Nordjylland øges i 203 til 206 (2 % flere passagerer hvert år) Udledning af CO2 skal reduceres væsentligt i planperioden og på sigt med 60 % frem til 2050, hvilket lever op til EU-Kommissionens strategi for transportområdet. Dette sarer til en reduktion p 2,3 % årlig pr. personkilome ter Udledning af andre skadelige stoffer og partikler fra NT s kørsel reduceres væsentlig i 203 til 206 målt pr. personkilometer Allerede fra 204 fremstår NT som det miljørigtige valg for 75 pct. af nordjyderne Mulige indsatsområder og deres effekt Der findes mange forskellige tilgange og virkemidler i arbejdet med at forbedre den globale og lokale miljøpåvirkning fra den kollektive trafik. Overordnet kan miljøindsatserne opdeles i fire kategorier med hver deres effekt, se illu. 9.. I henhold til tabellen er der mange mulige indsatsområder, hvilket gør det nødvendigt at udforme en konkret strategi for, hvordan miljøpåvirkningerne skal nedbringes mest effektivt.

Virkemiddel Effekt pålokale emissioner Effekter på globale emissioner (klimaforandringer) Grundprincipper i satsningen For at skabe de ønskede resultater skal NT arbejde i to spor. Det ene er miljøledelse med en strategi for klimaog miljøarbejdet herunder en handlingsplan, som sikrer systematiske forbedringer. Det andet spor er en trinvis overgang til mere miljøeffektive køretøjer og drivmidler. Begge spor udvikles i partnerskab med NT s entreprenører, kommuner, region og erhvervslivet, herunder landbruget. Energieffektiv rutekørsel Alternativ teknologi Mindre busser Ca. -50 % til -65 % Telekørsel m.m. Letvægtsbusser Op til -20 % Brændstofforbrug incitament Miljørigtig kørsel Op til -0 % Hybridbusser Ca. 40 % Ca. -30 % Elbusser -00 % Brintbusser -00 % Ukendt (afhængig af elproduktionen) Ukendt (afhængig af brintproduktionen) Alternative brændstoffer Biodiesel Ethanol Naturgas Biogas Ingen Lavere partikel- og kvælstofudledning Lavere partikel- og kvælstofudledning Op til -90 % (ved 2. generation biodiesel) Op til -90 % (ved 2. generation ethanol) Ca. -0 % Ca. -00 % Illu. 9.. Miljøindsatserne kan opdeles i 4 kategorier med hver deres effekt Renere busser Strengere euronorm krav Partikelfilter Lavere partikeludledning Ingen Ingen Indikerer reduktion af udledningen generelt. Omfanget af reduktionen er ukendt, da den er afhængig af køretøj, kørsel, euronorm, osv. 9

Spor - Miljøledelse De mulige indsatsområder har dannet udgangspunkt for NT s strategi indenfor klima og miljø. Strategien indeholder følgende initiativer: Grønne partnerskaber med region, kommuner, leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i NT s trafik Incitamenter for miljørigtig adfærd hos chauffører, leverandører mv. Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet tilsyn og opfølgning Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet mindre busser forurener mindre Systematisk regnskab med CO2 udledning mv. Udmøntningen af partnerskaber om at øge andelen af miljøvenlige køretøjer er behandlet selvstændigt i afsnittet nedenfor. Ved at satse på grønne miljøkrav og incitamenter sammen med vores leverandører sikrer vi en miljørigtig udvikling. Indsatsen går særligt på at opstille fælles mål, sikre incitamenter samt uddanne chauffører og mellemledere i operatørselskaberne. Hertil kommer, at fleksible kontraktformer kan være medvirkende til, at der anvendes mindre køretøjer på tidspunkter, hvor der er færre passagerer. For at løfte opgaven vil NT opbygge et miljøledelsessystem, som sikrer systematisk måling af miljøpåvirkningen og de forskellige initiativers effekt. Det kræver en ressourcemæssig prioritering af opgaven hos NT. Udgift (kr.) pr. sparet ton CO2 pr. bus 850 937 Spor 2 - Miljøeffektive køretøjer og drivmidler Ud over ovennævnte må en satsning på klima og miljø naturligt også inkludere skift til mere miljørigtige køretøjer. Illu. 92. viser besparelser og ekstraomkostningerne for forskellige drivmidler og motortyper. -650 Brændselsoptimeret bus - 20 % Hybridbus (8 års kontraktperiode) 20 % Biodiesel Illu. 92.. Ekstraomkostning ved forskellige drivmidler og motortyper per sparet ton CO2 Kilde: Beregningerne er baseret på sort-nøgletal samt bus- og brændstof-priser oplyst af NT s vognmænd Derudover er der både penge og CO2 at spare ved at uddanne chaufførerne i at køre energieffektivt. Det antages, at der kan spares op til 0 % brændstof ved optimeret kørsel. Alle chauffører bliver uddannet i at køre energieffektivt og i flere kontrakter er der indarbejdet et bonussystem, hvor vognmanden kan få udbetalt en bonus, hvis han kan dokumentere et lavere dieselforbrug 92

Af Illu. 95.. ses det, at de mest miljøeffektive køretøjer (f.eks. Volvo B7 eller VDL ALE) er en god forretning mht. driftsøkonomi og sparet CO2. Det skyldes, at disse busser ikke er dyrere end andre modeller, men i gennemsnit forbruger 20 % mindre brændstof. På den måde sparer man både penge og CO2 samtidigt. Hybridbusserne er på nuværende tidspunkt noget dyrere i indkøb end de brændselsoptimerede busser. Hybridbusserne kører ca. lige så langt på en liter diesel, som en brændselsoptimeret bus og dermed er der reelt ikke nogen økonomisk gevinst på udgifter til brændstof. På sigt kan den teknologiske udvikling medvirke til at hybridbusser kan køre længere på literen end brændselsoptimerede busser. Biodiesel er, set i et livscyklusperspektiv, CO2 neutralt. Dermed antages det, at ved en blanding på 0 % biodiesel nedbringes CO2 udslippet med tilsvarende 0 %. Biodieselen er dog 5 % dyrere end konventionel diesel og der køres ikke længere på literen. Dermed bliver det den dyreste løsning til at nedbringe CO2 udslippet. Der er i Illu. 95. ikke regnet på biogas, da økonomien her er meget afhængig af udviklingen hos biogasleverandørerne. Som miljørigtigt drivmiddel er biogas ellers i liga med vind-/vandkraftbaseret elektricitet eller brint. Satsning på biogas kræver dog investeringer i anlæg til produktion, transport af gassen og tankning. Samtidigt er biogas i dag ikke begunstiget afgiftsmæssigt. Alt i alt kræver biogas derfor en væsentlig investering. Ud fra effekterne illustreret i Illu. 95. og modenheden af de forskellige teknologier har vi valgt tre trin i forbedringen af vores drivmidler i perioden 203-6: Indsats A Energieffektive køretøjer. NT har et enkelt stort udbud af regionalbusser med driftsstart sommeren 204. De øvrige entreprenørkontrakter er relativt nye, hvorfor der i perioden 203-6 ikke indgås andre væsentlige nye aftaler. Udover det store regionale udbud må skift til særligt energieffektive køretøjer ske i takt med de planlagte busudskiftninger i de eksisterende aftaler. Skiftet til energieffektive busser sparer ca. 2.945 tons CO2 om året i 206. Indsats B Biodiesel. Det er i dag teknisk muligt at køre på 20 %-biodiesel i busserne. Det er ca. 5 % dyrere at køre på 20 %-biodiesel. I forbindelse med Archimedes Projektet køres der i 202 med 20 % biodiesel i 50 bybusser i Aalborg. Desuden indsættes pr. juni 202 5 busser på regionalrute 73 med 20 % biodisel. Her er tale om såkaldt anden generations biodiesel baseret på slagteriaffald mm. I Trafikplan 203-6 kan kommunerne frit vælge at supplere busudskiftningerne til mere miljøeffektive busser med skift til biodiesel. 93

Indsats C - Biogas. Flere af de nordjyske kommuner arbejder med udvikling af biogasproduktion ofte baseret på biomasse fra landbruget. Derfor er det naturligt, at NT involverer sig i udviklingsprojekter om biogasbusser. Ambitionen er at gennemføre 2-3 pilotprojekter med biogasbusser i perioden 203-6. Indsatsområderne A og B kan implementeres på kort sigt og er allerede ibrugtaget i mindre omfang. Indsatsområde C kan ikke umiddelbart implementeres grundet manglende produktionsanlæg, infrastruktur og busteknologi. På sigt er der dog gode muligheder for at opnå en mere miljøvenlig kollektiv transport med biogas. REDUCTION Flexdanmark er med i et EU-projekt, der hedder RE- DUCTION og handler om at hjælpe EU med at reducere CO2 med 20%. NT indgår aktivt i dette arbejde. Fokus er på optimering af planlægning/køretider, bedre vognmiljø-adfærd og kobling af rejser. Projektet arbejder i starten med at opstille måleværktøj og indikatorer, som værdisætter vognenes miljøpræstation. Disse vil i en senere fase kunne bruges til praktiske test, som peger frem mod udbudsmodeller og brug af bonus/bod i fremtidige kontrakter. Projekt om biogasbusser i Frederikshavn Frederikshavn Kommune ønsker at fremme udviklingen af energieffektiv transport. Denne ambition skal ses i forlængelse af målene i statens Grøn vækst og kommunens energipolitik og mål. Derfor planlægger Frederikshavn Kommune og NT et pilotprojekt om biogasbusser. Målet med arbejdet er: At reducere CO2-udledningen fra bustransporten At reducere luftforureningen i og omkring Frederikshavn At få erfaringer med opgradering af biogas til naturgasnettet At få erfaringer med drift af biogasbusser Pilotarbejdet vil være bredt funderet lokalt. Udover Frederikshavn Kommune og NT deltager en række forskellige samarbejdsparter. 94

Klimaforandringer og lokal forurening i Nordjylland I Illu. 95. ses kommunernes og regionens CO2-udledning i planperioden. I beregningerne indgår kommunernes og regionens eksisterende tiltag, såsom biodiesel og hybridbusserne i Aalborg. Oveni de eksi sterende tiltag er valgt energieffektive busser, når de planlagte busudskiftninger skal udmøntes (i bybus- og A-kontrakter). Som det ses, indfrier denne strategi NT s målsætning om at reducere CO2-udledningen per personkilometer om året. I Bilag 7 kan man se alle kommuners og Regionens individuelle CO2-regnska ber. Med busudskiftning til energieffektive køretøjer klarer alle NT s klimamålsætning. Ton CO2 3.000 30.000 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 3 hybridbusser i Aalborg fra. januar 20 0 % Biodiesel i 50 bybusser i Aalborg fra. oktober 200 Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i Aalborg fra. januar 202 Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i øvrige byer fra. januar 202 Indsættelse af brændstofsbesparende busser på A-kontrakt fra. januar 202 7 % biodiesel i konventionel diesel fra juli 20 CO2 udledning 24.000 202 203 204 205 206 Illu. 95.. Udvikling i CO2-udledning/personkm i takt med udskiftning til energieffektive busser 203 204 205 206 A-kontrakter 42 0 4 B-kontrakter 8 8 T-kontrakter 26 22 26 20 Total 45 75 44 72 Illu. 95.2. Der kan opnås relativt store miljøgevinster ved at indsætte nyt materiel eller stille større krav til bussernes forurening. Her vises hvor mange busser, der skal indgås nye kontrakter for i trafikplanperioden fordelt på kontrakttyper. NT vil i dialog med kommuner og region arbejde for, at der stilles større krav til bussernes forureningsniveau i de kommende kontrakter. 95

Ton NOx 550,00 500,00 450,00 400,00 350,00 300,00 Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser i øvrige A-kontrakter NOx- udledning Udover CO2 udledes der forskellige andre stoffer fra bussernes udstødning. De farligste stoffer er følgende beskrevet, og det er ligeledes udregnet, hvor meget NT s buskørsel udleder. NOx kan nedsætte lungernes funktion og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. De kan forværre tilstanden hos mennesker, der lider af astma og kronisk bronkitis, og er især skadelig for børn og ældre. Desuden danner NOx smog og nedbryder ozonlaget. Illu. 96.. 250,00 202 203 204 205 206 Målsætningen om at nedbringe mængden af NOx opfyldes ved indsættelse af nyere busser i de planlagte busudskiftninger. 39,00 37,00 35,00 Ton HC Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg HC (kulbrinter): Metan er en af de kulbrinter med størst drivhusgaseffekt - ca. 23 gange større end CO2. Desuden nedbryder kulbrinterne ozonlaget og danner smog, som forværrer tilstanden hos mennesker, der lider af åndedrætssygdomme. CO (kulilte): Kulilte er en yderst giftig gas og kan dræbe ved indånding. Desuden kan den omdannes til CO2 og dermed bidrage til øget drivhusgaseffekt. 33,00 3,00 29,00 Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser i øvrige A-kontrakter HC-udledning PM (partikler): Partikler giver både akutte effekter, som luftvejslidelser og astmatilfælde, og kroniske effekter som bronkitis. De forårsager lungekræft, kortere levetid og fører til øget dødelighed. Partikler er formodentligt de mest sundhedsskadelige luftbårne stoffer. Illu. 96.2. 27,00 25,00 202 203 204 205 206 Udledningen af de farlige stoffer mindskes kontrolleret som følge af de fælles europæiske krav, de såkaldte euronormer. Euronormerne sætter grænser 96

Ton CO 50,00 Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer 45,00 Indsættelse af nyere busser i øvrige A-kontrakter 40,00 for hvor meget forurening en ny bus må udlede. Siden 993 er kravene blevet stadig strengere og i 203 strammes de yderligere. NT efterlever euronormerne og reducerer derfor i trafikplanens periode udledningen af de farlige stoffer væsentligt. Henover perioden udskiftes der løbende en stor mængde busser. CO-udledning 35,00 30,00 202 203 204 205 206 Ton PM Illu. 97.. Udover opfyldelse af de fælles europæiske krav er det muligt at påmontere et partikelfilter på bussernes udstødning. Dette stiller NT krav om på de busser, som kører, hvor der bor mange mennesker, og på de ruter hvor der køres mange km. Dette medvirker til en øget miljøindsats, da et partikelfilter reducerer udledningen af HC, CO og PM med 85 %. Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer 0,00 9,50 9,00 8,50 I trafikplanens periode 203-6 opfyldes målet om en mindre påvirkning af klima og miljø årligt. Indsættelse af nyere busser i øvrige A -kontrakter 8,00 Nedbringelsen af klimaog miljøpåvirkningerne skyldes hovedsagligt udskiftning af gamle busser til nyere miljøeffektive busser. Disse kortsigtede initiativer nedbringer miljøpåvirkningen i en vis udstrækning her og nu. På længere sigt er det dog tvivlsomt, at teknologiske fix fortsat kan nedbringe miljø- og klimapåvirkningerne hvert år. Derfor er der allerede nu behov for at arbejde med tiltag, som rækker langt ud i fremtiden. Biogas er et godt eksempel på en løsning, hvor klima og miljø påvirkes minimalt. Dette område har allerede både kommunal og regional opbakning, og derfor vil NT forsøge at konkretisere dette i forskellige forsøgsprojekter, for også i fremtiden at medvirke til et bedre klima og miljø. 05 00 95 90 85 80 75 70 65 60 PM-udledning Indextal 7,50 7,00 202 203 204 205 206 CO CO2 PM HC Nox Illu. 97.3. Illu. 97.2. 20 202 203 204 205 206 Forurening pr. personkm 97

Mål, der skal realiseres med Trafikplan 203-6 I det foregående er de planlagte initiativer i Trafikplan 203-6 præsenteret. I dette afsnit opsummeres aktiviteternes effekt i form af flere passagerer samt mindre klimaog miljøpåvirkning. Passagervækst I 20 udgav Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne rapporten Flere buspassagerer Hvad skal der til?. Rapporten beregner den mulige effekt af en række virkemidler for at øge antallet af passagerer i den kollektive bustrafik. Analysen ser på både et moderat og højt ambitionsniveau, som vil kunne give hhv. 27 og 40 % flere buspassagerer i 2030. De to scenarier kræver årlige merinvesteringer på hhv. 360 mio. og,4 mia. per år i hele landet. I Illu. 99. ses prognosemodellens vægtning af virkemidlerne i de to scenarier. Hvis man i NT-regi skal have 50 % flere passagerer i 2030 (som er målsætningen i den nationale Grøn transportpolitik ), skal man i gennemsnit øge passagermængden med 2 % om året. Det svarer til 8,25 % vækst i 203-6. Derimod forventes en beskeden forøgelse af beskæftigelsen i perioden (dog under landsgennemsnittet, hvor Hovedstadsområdet er dynamoen i Danmark jf. Regional Vækstredegørelse 20 fra Vækstforum Nordjylland). Ligeledes er det realistisk at forvente en bedre information og mere målrettet markedsføring i de kommende år. Data fra Rejsekortet og NT s ambitioner om en mere personlig information til kunderne på de elektroniske medier skal muliggøre mere målrettet markedsføring. Med afsæt i prognosemodellen forventes beskæftigelse og markedsføring at kunne give,0 % flere passagerer i 203-6. Det betyder, at afsmitning fra mere jernbanetrafik og Trafikplanen 203-6 skal genere ca. 7,25 % for at nå op på den nationale målsætning. Som det fremgår at tabellen i Illu. 99.2 forventes Trafikplan 203-6 at genere 7,7 % flere rejser (som sagt uden 2 % afsmitning fra øget jernbanetrafik). Med andre ord ligger passagervæksten i underkanten af de nationale mål, men med en opgradering af jernbanetrafikken ville man gå over det nationale mål. En række af virkemidlerne vil ikke have effekt i Nordjylland inden for en kortere årrække. Disse virkemidler er sorteret fra i Illu. 99.2. Blandt de virkemidler, som vi ikke har medregnet, er en afsmittende virkning fra øget statslig togtrafik i Nordjylland ( Tilbringning til jernbanen ). Denne effekt burde ifølge rapporten Flere buspassagerer Hvad skal der til? levere ca. 2 % flere passagerer i 203-6, men der er næppe de store ændringer i sigte inden for denne tidshorisont. 98

4,5 4,2 40 % Mere tilbringertrafik til jernbanen 4,3 % 27 % 3,8 Differentierede takster, % 4,3 % Mere tilbringertrafik til jernbanen, % 4,5 % 2,8 % 3,7 % 2,6 % 3,9 % 3,8 % Differentierede takster Udvidet driftsomfang* Optimering og prioritering mellem ruter* Øget information, markedsføring mm. Bynær lokalisering Flere i beskæftigelse Voksende befolkining *Forudsætter busprioritering og at grundproduktet er i orden Moderat ambitionsniveau Mia personkm i bus 3,0 Udvidet driftsomfang* 4,5 % Optimering og prioritering mellem ruter* 2,8 % Øget information, markedsføring mm. 3,7 % Bynær lokalisering 2,6 % Flere i beskæftigelse 3,9 % Voksende befolkining 3,8 % *Forudsætter busprioritering og at grundproduktet er i orden Højt ambitionsniveau Illu. 99.. Passagerprognoserne fra Flere buspassagerer Hvad skal der til? Passagervækst med Trafikplan 203-6 Samlet passagervækst i Trafikplan 203-6: 7,7 % Optimering og prioritering Udvidet driftsomfang Øget information, markedsføring, mm. Flere i beskæftigelse 6,7 %,7 mio. passagerer i 206, fra forstærknng af busnet 0, mio. passagerer i 206, fra videreudvikling af FlexTur 0, mio. passagerer i 206 fra opgradering af stoppesteder og terminaler 0,6 % niveau overført fra Flere buspassagerer 0,4 % halvdelen af nationalt estimat fra Flere buspassagerer Vi kan ikke medregne: Tilbringertrafik til jernbanen 0 % næppe væsentlige ændringer i 203 Differentierede takster Bynær lokalisering Voksende befolkning 0 % ikke taget i anvendelse 0 % ikke relevant på kortere sigt 0 % ikke relevant på kortere sigt Illu. 99.2. Passagervækst fra Trafikplan 203-6 99

Ton CO2 24.000 Forstærkning af busnettet 203-6 9.000 CO2 udledning basis 20 % biodiesel på rute 73 fra. juli 202 til. juli 204 4.000 9.000 4.000 Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i øvrige byer fra. januar 202 3 hybridbusser i Aalborg fra. januar 20 Indsættelse af brændstofsbesparende busser på A- kontrakt fra. januar 202 Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i Aalborg fra. januar 202 Mindskning af klimaog miljøpåvirkning Som beskrevet i kapitlet Klima og miljø sparer initiativerne i Trafikplanen 3.000 tons CO2 fra 203-6. Ændringerne i klimaog miljøpåvirkningen er beregnet vha. udledningsnormer for indskiftede bustyper og ændret brændstofsforbrug. -.000-6.000 32 202 203 204 205 206 Illu. 00.. Den samlede CO2-udledning i planperioden er faldende grundet forskellige tiltag. 7 % biodiesel i konventionel diesel fra juli 20 Overblik over investeringer og effekter Trafikplan 203-6 sigter primært efter at tiltrække flere passagerer og mindske klimaog miljøpåvirkningen. Som beskrevet i NT s trafikplanen er målet 2 % flere passagerer og en væsentlig mindre klimaog miljøpåvirk ning pr. personkilometer om året. Illu. 0. opsummerer investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/miljø. Gram CO2 pr. personkm 30 28 26 24 22 20 8 6 4 202 203 204 205 206 EU s målsætning om 60 % CO2- reduktion frem til 2050 svarende til 2,32 % p.a. For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fælles om forstærkning af busnettet, videreudvikling af Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og terminaler. Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anliggende med tilhørende statslig finansiering. Forbedret trafikinformation og mindskning af klimaog miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kommuner og region pga. finansiering fra Trafikstyrelsens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og region ønsker at nedsætte klimaog miljøpåvirkningen yderligt er der mulighed for lokale initiativer. Illu. 00.2. 00

Fokusområde Beskrivelse Nettoomkostninger per år (206) Effekt i 206 (sammenlign. med 202) Busnettet uden for Aalborg Opprioritering af busruter med vækstpotentiale 7,5 mio. kr. 857.000 flere passagerer Busnettet i Aalborg Opprioritering af busruter med vækstpotentiale 8.3 mio. kr. 855.000 flere passagerer Banerne Arbejde for udvikling af statslige baner, letbane, stationer, elektrificering, mm. Finansiering afklares med staten Kan ikke konkretiseres på nuværende tidspunkt FlexTrafik Opgradering af FlexTur mht.:,7 mio. kr. 00.000 flere passagerer FlexTur på tværs af kommunegrænser FlexTur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og trafikinformation Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik er ikke færdig på nuværende tidspunkt Stoppesteder og terminaler Opgradering af stoppesteder og terminaler i det overordnede net og udvalgte stoppesteder i Aalborg.0 mio. kr. årligt i perioden 203-6 00.000 flere passagerer Trafikinformation Forbedring af sammenhæng vha: Elektroniske medier Korrespondancesikring Infocenter Nord Finansieres af puljemidler Højere kundetilfredshed Klima og Miljø Tostrenget klimaog miljøstrategi: Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler Omkostningsneutral Sparet 3.000 tons CO2 (9%) og øvrige miljøfarlige stoffer reduceres mindst 8% Illu. 0.. Opsummering af investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/ miljø. 0

Bilagssamlingen tjener primært fire formål: At uddybe fokusområderne i Trafikplan 203-6 med yderligere beskrivelser af udmøntningen At præsentere et forslag til budget for hvert enkelt fokusområde At præsentere det samlede 4-årige budgetforslag for hver kommunes og Regionens merbidrag til NT (i Bilag 8) At give et samlet overblik over rutenet og økonomi (i Bilag 9) 02

Bilag Bilag - Baggrund Bilag 2 - Ændringer i busnettet Bilag 3 - Videreudvikling af FlexTrafik Bilag 4 - Stoppesteder og terminaler Bilag 5 - Trafikinformation Bilag 6 - Klima og Miljø Bilag 7 - Samlet bidrag fra Kommuner og Region Bilag 8 - Samlet rutenet og driftsøkonomi for Kommuner og Region 04 4 36 36 38 40 50 56 03

Bilag - Baggrund 04 I dette bilag præsenteres en generel status for den kollektive trafik i Nordjylland og hvilke rammer NT agerer indenfor. Bilaget supplerer kapitlet Den kollektive trafik i Nordjylland med en række detaljerede oplysninger om økonomi, brugerne samt demografiske og økonomiske grundvilkår for kollektiv trafik. Først præsenteres en overordnet økonomisk gennemgang fordelt på busdrift og Flextrafik. Dernæst er der en beskrivelse af brugerne og deres mening om det kollektive trafiktilbud. Dette er suppleret med en gennemgang af betydende udefrakommende grundvilkår, som vurderes at påvirke den kollektive trafik. Dette er brændstofpriser, demografisk udvikling osv. Slutteligt er der en oversigt over samtlige projekter med medfinansiering fra Passagerpuljen og Fremkommelighedspuljen, som administreres af Trafikstyrelsen. Disse projekter har alle medvirket til flere passagerer i de kollektive transporttilbud i Nordjylland. Økonomi NT har forskellige forretningsområder: Bus- og lokalbanedrift og Flextrafik. Flextrafik omfatter individuel handicapkørsel, teletaxa, Flextur og specialkørsel for kommuner og Regionen. Økonomiopgørelse for disse områder er vist i illu.05. og 05.2 For bus - og lokalbanekørslen forventes i 20 en omsætning på 779 mio. kr. På indtægtssiden er der to væsentlige kilder; tilskud fra kommuner og region og passagerindtægterne. Den største del af udgifterne er køb af kørsel hos vognmænd. For Flextrafik forventes i 20 en omsætning på 236 mio. kr. Den største indtægtskilde er tilskud fra kommunerne til dækning af kørsel i den individuelle handicapordning og fra Regionen til den siddende patientbefordring. Kunderne i den kollektive trafik Passagererne i den kollektive bustrafik i Nordjylland er kendetegnet ved at: Der er flere kvinder end mænd, især i Aalborg Der er mange skoleelever og uddannelsessøgende Mange kommer fra billøse husstande Mange kommer fra en husstand med relativ lav indkomst Der er mange enlige Der er imidlertid relativt stor forskel på buspassagerernes profil afhængigt af, om det er i Aalborg, regionens større byer eller i mindre byer og landområder. Dette ses bl.a. i forskellen på andelen af mænd og kvinder de respektive steder. Se illu. 06.2 I Aalborg er ca. 65 % af kunderne kvinder, mens der i de mindre byer og landområderne er en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. I Aalborg er der relativt få skoleelever, lidt flere studerende, en del pensionister og mange pendlere. I regionens øvrige byer er der mange skoleelever i busserne, en del pendlere og uddannelsessøgende og lidt færre pensionister. På landet og i de små byer er det skoleeleverne, der udgør langt den største del. Der er forholdsvis få stuerende og pendlere og næsten ingen pensionister.

Hvert kvartal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse på NT s regionalog større tværkommunale og lokalruter samt By- og Metrobusser. Undersøgelsen udføres ved hjælp af et spørgeskema, hvori der stilles en række spørgsmål, som relaterer til forskellige dele/områder af kundernes oplevelser, når de rejser med kollektiv trafik. Tilfredshedsundersøgelsen besvares ved, at kunderne giver karaktér fra til 5 (med 5 som det bedste) inden for fem forskellige hovedkategorier. Resultatet af undersøgelserne er grupperet i de fem hovedkategorier og vist i Illu. 73. og 73.2 Generelt har passagererne de senere år været godt tilfredse med selve bussen og de aktuelle køreplaner. Tilfredsheden med stoppestederne og informationen ved og i busser er ligeledes steget siden 2007. Derimod er tilfredsheden med prisen på at rejse med bus faldet. Den faldende tilfredshed med prisen kan givetvis relateres til udviklingen i takstudviklingen. Fra 2007 til 200 er det generelt blevet dyrere at køre i bus, om end her er tale om en forholdsvis lav stigning i prisniveauet, som følger de generelle forbrugerpriser. Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Busdrift (000 Kr.) 2007 2008 2009 200 Indtægter Tilskud Passagerindtægter Lån mv. (primært rejsekort) Indtægter i alt Udgifter Operatører Øvrig drift Administration Renter mv. Udgifter i alt Resultat 32,7 364,3 396,0 423,8 28,4 283,7 280,3 304,4 4, 0,0 2, 0 598,2 648,0 688,4 728,2 528,0 569,5 608, 630,5 32,7 37,4 38,0 44,5 37,0 40,4 43,4 49,4 0,5 0,8 -, 0 598,2 648,0 688,4 724,5 0,0 0,0 0,0 3,8 Illu. 05.. Overblik over økonomien i bus- og lokalbanedrift Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Flextrafik (000 Kr.) 2007 2008 2009 200 Indtægter FlexHandicap, bidrag 20,0 2,0 24,8 24,2 FlexHandicap, brugerindtægter 6,2 6, 6,2 6,6 FlexTur og Teletaxi, bidrag 7,2 7,9 6,6, Specialkørsel, bidrag 7,2 25,9 34,9 93,2 Patientkørsel, bidrag 46,5 52,8 6, 63,7 Adm. og bestillingscentral, bidrag 0,3 3,4 6,8 2,0 Indtægter i alt 07,4 27, 50,5 29,8 Udgifter FlexHandicap, kørselsomk. FlexHandicap, adm./ bestillingscent. FlexTur og Teletaxi, kørselsomk. Specialkørsel, kørselsomk. Patientkørsel, kørselsomk. Admin. og bestillingscentral Udgifter i alt Resultat Illu. 05.2. Overblik over økonomien i Flextrafik Budget 20 454,8 300,0 24,5 779,3 666,3 66,2 45,2,6 779,3 0,0 Budget 20 24,8 6,6 9,4 03,3 70,6 2,0 235,8 20, 2, 2,5 22, 23,2 7,8 4,9 3,8 7,5 8,3 7,4 8,5 7,0, 9,4 7,2 25,9 34,9 93,2 03,3 44,5 52,7 6,0 63,7 70,6 9,2 3,6 6,8 2,0 2,0 06,2 26,8 45, 28,7 235,8,2 0,3 5,3,2 0,0 05

Mænd og kvinder i busserne Kundegrupper i busserne Kundetilfredshed i regionalbusser 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 0 % 0 % Land og småbyer Kvinder Mænd Byer > 500 Aalborg 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 0 % 0 % Elev Land og småbyer Byer > 500 Aalborg Studerende Pensionist Arbejdsløs I arbejde 3,9 3,7 3,5 3,3 3, 2,9 2,7 Bussen Køreplan Stoppesteder Information Pris 2007 2008 2009/0 2009/ Illu. 06.. Kønsfordeling blandt kunderne inden for bus- og lokalbanetrafikken Kilde: Transportvaneundersøgelsen - DTU Illu. 06.2. Kundernes erhvervsbaggrund inden for bus- og lokalbanetrafikken Kilde: Transportvaneundersøgelsen - DTU Illu. 06.3. Kundetilfredshed i regionalbusser 06

Kundetilfredshed i By og metrobusser Takstudvikling Bussen Køreplan Stoppesteder Information Pris 25 Takstudvikling Diesel Benzin 3,9 3,7 3,5 3,3 3, 2,9 20 5 0 05 00 95 2007 2008 2009 200 20 2,7 2007 2008/09 2009/0 200/ Illu. 07.. Kundetilfredshed i By og metrobusser Illu. 07.2. Prisudviklingen for billetter i den kollektive bus- og lokalbanetrafik 07

00 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 0 % 0 % Tilfredshed blandt brugere af Flextrafik Flex Tur Flex Handicap Kommunalt visiteret kørsel Patientbefordring Meget/helt Tilfreds/enig FlexSkole/ FlexAktivitet Illu. 08.. Brugernes tilfredshed med Flextrafik Kunderne i Flextrafik Brugerne i NT Flextrafik er primært visiterede borgere, som ikke kan benytte den almindelige kollektive trafik. Brugergrupperne spænder fra småbørn i specialinstitutioner og skolebørn over voksne handicappede til bevægelseshæmmede ældre. Når det er sagt, så er der flest seniorer blandt brugerne. Det gælder også den åbne Flextur-ordning. I efteråret 20 gennemførte NT for første gange en tilfredsundersøgelse blandt alle kørselsordningers brugere. For brugere, som ikke er i stand til selv at svare, har man undersøgt forældres eller værgers oplevelse af kørslen. Som det ses af Illu. 76. er ca. 90 % af brugerne i alle ordninger generelt tilfredse eller meget tilfredse med Flextrafik-produkterne. De meget tilfredse bruger udgør mellem 60 og 70 %. Dette niveau er meget højt. Brugerne af handicapkørsel og rutekørsel til institutioner (specialinstitution, skole eller aktivitetscenter) er de allermest tilfredse. Grundvilkår for den kollektive trafik Den kollektive trafik er i skarp konkurrence med individuel transport, især i form af privatbilisme. De seneste år er bilrådigheden steget markant i Nordjylland (se Illu. 0., 0.2 og.). I Nordjylland er der ca. 850 biler pr. tusinde husstande, 800 pr. tusinde familier eller knap 400 pr. tusinde indbyggere. De senere år er der blevet flere og flere biler pr. indbygger i Nordjylland, hvilket har medført en skærpet konkurrence mellem bilen og den kollektive trafik. Det er hovedsagligt familierne, der har opnået en øget bilrådighed. Opgørelsen dækker over, at nogle familier har flere biler. Antallet af personbiler er steget gennem hele perioden. Der er sket en stor stigning i antallet af familier med to eller flere biler og et mindre fald i antallet af familier med én bil. Antallet af familier uden bil er også faldet. Tendensen er altså, at familierne i højere grad anskaffer sig bil nummer to. Dermed skærpes konkurrencen til den kollektive trafik yderligere. Stadigvæk er der dog en væsentlig andel af familierne, der ikke har nogen bil. Cirka 35 % af familierne i Nordjylland har ikke adgang til en bil. Lidt over halvdelen har én bil og ca. 5 % har adgang til to eller flere biler. 08

Tidligere har benzin og diesel været så billig, at når først en bil var anskaffet, anvendtes denne næsten udelukkende. Der er dog sket en væsentlig ændring i diesel- og benzinpriserne de seneste år, hvilket kan illustreres ved at sammenligne brændstofpriserne med generelle forbrugerpriser. I 2003 kostede en liter benzin godt 7 kr., mens den i 20 koster ca. 2 kr. Dieselpriserne er steget lidt mere fra omkring 6 kr. til omkring kr. pr. liter. Det svarer til en procentuel stigning for benzin og diesel på ca. 45 % og 60 %. Sammenlignet er forbrugerpriserne kun steget med omkring 5 %. Brændstof er altså blevet væsentligt dyrere, hvilket kan medvirke til at bussen igen bliver et alternativ, selvom man har anskaffet sig en bil. Se Illu..2. Dette er tydeligt i og med at takstudviklingen for kollektiv trafik ikke er steget nær så meget som benzin og dieselprisen. Takstudviklingen har nogenlunde fulgt forbrugerprisindekset. Derimod er udgifterne til operatørerne steget meget. Den dyrere diesel er selvfølgelig en del af forklaringen og som beskrevet i kapitel er der tilkommet en dieselafgift, en lønsumsafgift og det er ikke muligt at cross boarder lease længere. Den demografiske udvikling har også stor betydning for den kollektive transport i Nordjylland. Erfaringsmæssigt er den største kundegruppe børn og unge mennesker, som enten går i skole eller studerer. Illu. 3. viser de seneste fire års udvikling for forskellige aldersgrupper i Nordjylland. Figuren viser kun tal tilbage til 2008, da det er første gang der er lavet en samlet opgørelse for hele Region Nordjylland. De sidste fire år er der sket et fald i antallet af 0-7-årige, mens der sket en stigning i antallet af 8-29-årige. I aldersgruppen 30-59-årige er der sket et samlet fald og der er blevet flere ældre på over 60 år. I Illu. 2.2 ses en forventet fremskrivning af udviklingen frem til 2020. Denne forventede befolkningsudvikling viser, at der markedsmæssigt vil opstå et stort potentiale i aldersgruppen 70-84 år. På sigt kan det derfor vise sig, at være en god ide at satse på den ældre del af befolkningen, for at opnå stigende passagertal. Gruppen med 8-29-årige, som generelt er flittige brugere af kollektiv trafik, da en stor del af dem er under uddannelse, vil vokse anseligt frem til 2020. Der vil være ca. 0 % flere end i 2008 og dermed et øget kundegrundlag. Der vil også være flere 50-69-årige i 2020 og dermed en øget kundegruppe. Gruppen med de helt unge på 0-7 år og grupperne med de 30-39 og 40-49-årige vil derimod være mindre i 2020. Befolkningsudviklingen er vigtig at indtænke i den fremtidige kollektiv trafikbetjening, da forskellige aldersgrupper stiller forskellige krav til bus, tog og Flextrafik. 09

Biler pr. husstand Biler pr. familie 900 800 Biler pr..000 husstande Biler pr..000 familier Biler pr..000 indbyggere 89 83 766 775 840 782 850 792 30 Ingen bil En bil To eller flere biler Biler i alt 700 600 500 400 380 386 38 397 25 20 5 300 200 00 0 05 0 2007 2008 2009 200 00 95 2007 2008 2009 200 Illu. 0.. Biler pr. husstand Klide: Danmarks Statistik Illu. 0.2. Biler pr. familie indekseret Klide: Danmarks Statistik 0

Familier med og uden bil Prisudvikling for brændstof 25 20 Familier uden bil Familier med bil Familier med 2 eller flere biler 5 0 05 00 Benzin Diesel og motorolie Forbrugerpriser Takstudvikling Entreprenørudgifter 95 2007 2008 2009 200 20 Illu... Andel familier med og uden bil Klide: Danmarks Statistik Illu..2. Prisudvikling for brændstof, takster entreprenørudgifter sammenlignet med forbrugerpriser Klide: Danmarks Statistik

Demografisk udvikling Forventet befolkningsudvikling 70 % 50 60 % 40 50 % 40 % 30 % 50 % 40 % 30 20 % 0 % 2008 2009 200 20 30 20 0 00 90 Alle 0-7 år 8-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-84 år 0 % 0-7 år 8-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-84år 80 2008 2009 200 20 202 203 204 205 206 207 208 209 2020 Illu. 2.. Demografisk udvikling Klide: Danmarks Statistik Illu. 2.2. Forventet befolkningsudvikling i Nordjylland Klide: Danmarks Statistik 2

Projekter støttet af Trafikstyrelsens Fremkommeligheds- og Passagerpulje Følgende er en liste over de projekter, som har opnået støtte fra enten Passagerpuljen eller Fremkommelighedspuljen. Det er anført hvornår, projektet er opstartet og hvor meget Trafikstyrelsen har bevilget til projektet. Udover de ovenfor oplistede projekter har kommunerne i Nordjylland ligeledes gennemført en række projekter med støtte fra Trafikstyrelsen. Puljeinvesteringerne har været med til at sætte gang i en lang række tiltag og fremme en positiv udvikling i den kollektive trafik. Både de store infrastrukturprojekter, som Fremkommelighedspuljen har givet mulighed for, og de kunderelaterede projekter realiseret med hjælp fra Passagerpuljen, har medført tiltag, der på forskellige niveauer alle har bidraget til den positive udvikling, der lige nu præger den kollektive trafik landet over. Den kollektive trafik har og vil fortsat have behov for vitaminindsprøjtninger i form af økonomiske tilskud for at understøtte den fortsatte udvikling. Trafikselskaberne kan med tilskuddene være med til at implementere nye tiltag med stor betydning for folks dagligdag, og i sidste ende kan det vise sig at være et samfundsøkonomisk favorabelt regnestykke. I alt er der i disse projekter investeret i alt 86 mio. kr, hvoraf Staten har støttet med 94 mio. kr. Illu. 3.2. Projekter i Nordjylland støttet af Trafikstyrelsens puljer Passagerpuljen Runde Projekt Projektperiode Budget Tildelt beløb Promovering af den kollektive trafik på Mors Efterår 2009 - primo 200 960.000 350.000 Forbedring af stoppestedsforhold i Aalborg Sep 2009 - dec 2009.405.000 702.500 Ekspresbusser med incitament i Aalborg området Okt 2009 - juli 200 2.827.500.52.500 Mobil billet Nordjylland Sep 2009 - feb 200 82.000 688.000 Indførelse af incitamentsaftaler i Region Nordjylland Jun 2009 - jun 20 6.372.000 2.047.000 2 Internet i Nordjyske Jernbaners tog Primo 200 676.870 22.986 2 Opgradering af stoppestedsforhold i Thisted Kommune Jan 200 - Aug 200.05.000 670.500 2 Lettere forståelige køreplaner - øget tilfredshed Feb 200 - Jun 20 590.000 442.500 2 Oplevelsesbusser 2.0 Jan 200 - dec 200 480.000 360.000 2 Landsdækkende erhvervskortportal Jan 200 - sept 20.660.000.035.000 3 Relancering af x-bus systemet Juli 200 - okt 20 3.960.000.430.000 4 Højere informationsniveau i togene hos Nordjyske Jernbaner Jan 20 - aug 20.376.075 932.88 4 Offensiv salgsstrategi Dec 200 - dec 20 2.50.800.835.500 4 Implementering af realtid og stoppestedsannoncering I X Busser Dec 200 - medio 20.047.938 623.738 5 Sammentænkning af cykler og busser 2.0 Jun 20-dec20 300.000 240.000 5 Navigation på rejsen Jun 20-jun 202.500.000.000.000 5 Forbedrede forhold for bybuspassagererne i Nordjylland Jun 20-jun 202 2.400.000.800.000 5 Pendling- og pengestrømsanalyse i Nordjylland Jun 20-jun 202 500.000 400.000 6 Før under og efter rejsen - målrettet driftsinformation Jan 202 - Aug 204 0.986.68 7.943.709 6 Aalborg busterminal - nem, rart og enkelt Dec 20-sept 203.270.000 3.240.000 6 Korrespondancesikring i X Bus Jan 202 - Aug 202 2.390.000.770.000 6 Forbedring af stoppesteder i Aalborg kommune Jan 202 - Aug 202 2.623.000.33.000 Sum 57.67.35 30.98.2 Fremkommelighedspuljen Runde Projekt Projektperiode Budget Tildelt beløb Promovering af den kollektive trafik på Mors Efterår 2009 - primo 200 5.074.80 2.537.090 Forprojekt: Projekt fremkommelighed Aug 2009 - nov 2009 300.000 50.000 Udvikling af terminal og stoppesteds koncept Okt 2009 - mar 200.237.500 68.750 Udbredelse af NT Live i Region Nordjylland Sep 2009 - mar 20 4.704.000 2.35.000 2 Forprojekt: Integreret kompaktterminal i Hobro Midtby Feb 200 - maj 200 20.000 05.000 2 Forprojekt; Thisted Terminal for Kollektiv Trafik Jan 200 - sep 200 500.000 250.000 2 Fremkommelighed for borgere i tyndt befolkede områder Jan 200 - Apr 200 200.000 00.000 3 Forprojekt Frederikshavn Busterminal Jun 200 - okt 200 600.000 300.000 3 Sammenhængende terminalområde i Hjørring Jun 200 - sep 200 370.000 85.000 3 Mere kollektiv trafik i Rebild Kommune Jun 200 - dec 200.2.500 605.750 3 Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter Juli 200 - jan 20 2.232.000.6.000 3 Superstop og terminal - en showcase i Nykøbing Mors Sept 200 - jan 20 4.26.463.99.522 4 Ny Trafikterminal i Frederikshavn Jan 20 - dec 20 8.020.000 4.00.000 4 Opgradering af stoppestedsfaciliteter i Frederikshavn Kom. Mar 20 - jan 202 2.078.000.039.000 4 Integreret busterminal i Hobro Midtby Primo 20 - aug 203 23.400.000.700.000 4 Ny Trafikterminal i Thisted Jan 20 - dec 20 8.450.000 4.225.000 4 Universitetskorridor, etape Jan 20 - maj 202 60.200.000 30.00.000 4 Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970 x Jan 20 - dec 20 4.468.22 2.234.06 4 Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg St. Sept 200 - aug 20 400.000 200.000 5 "Intelligent" kollektiv trafik på læsø Jun 20- jun202 850.000 400.000 Sum 28.72.765 64.28.73 3

Bilag 2 - Ændringer i busnettet Busnettet i Nord Bilag 2 indeholder analyser og budget for ændringerne i busnettet. Analyserne af pendlerstrømme stammer fra NT s rejsestrømsanalyse fra efteråret 20. Frederikshavn-Aalborg I dette afsnit analyseres pendlerstrømmen i korridoren mellem Frederikshavn og Aalborg. Korridoren betjenes i dag sammenhængende af rute 973X og 73. I Illu. 5. ses korridoren mellem Frederikshavn og Aalborg. Figuren præsenterer antallet af pendlere, som skal i gennem korridorens delstrækninger på vej til job eller uddannelse. Søjlediagrammet viser hvor mange daglige pendlere, som rejser igennem korridorens delstrækninger. Der er f.eks. ca..700 personer, som på vej til job eller uddannelse rejser igennem delstrækningen Vangen- Frederikshavn i retning Frederikshavn. På delstrækningen fra Sæby til Vangen i retning Frederikshavn passerer dagligt ca..600 pendlere. De største rejsestrømme i korridoren er ikke overraskende mellem Hjallerup og Aalborg Midtby samt Sæby og Frederikshavn. For hver delstrækning er sædekapaciteten i den kollektive trafik opgjort. Hvis man sammenholder antal pendlerrejser med sædekapaciteten fås nøgletallet Pendlerrejser per sæde. Jo højere tal, jo færre sæder per potentiel kunde. Dvs. på delstrækninger med et højt antal pendlerrejser per sæde tilbyder vi en relativ lav kapacitet i den kollektive trafik i forhold til kundepotentialet. I figuren har vi markeret de delstrækninger, hvor forholdet mellem antal pendlere og sæder er på 3 eller derover. Vær opmærksom på, at antallet af rejser kun inkluderer pendling og altså ikke folkeskole-, fritids- og forretningsrejser mm. Pendlingen udgør kun mellem 25 og 30 % af de kollektive rejser i Nordjylland (jf. den 4

landsdækkende Transportvaneundersøgelse). Derfor kan man ikke med en værdi på 0,9 konkludere, at vi stiller flere sæder til rådighed, end der er potentielle kunder til. Udenfor Aalborg Kommune er det på delstrækningerne mellem Sæby og Frederikshavn (for pendling til job eller uddannelse i retning Frederikshavn) samt mellem Sæby og Hjallerup (pendling ind mod Aalborg), vi tilbyder det laveste antal sæder per potentiel pendlerkunde. Fra Hjallerup over Vodskov, Nørresundby og ind mod Aalborg er der også et højt antal pendlere per tilbudt sæde. Denne delstrækning detailanalyseres som en del af Aalborg Kommunes trafikanalyse i forbindelse med Letbanen. Anbefaling: For at forstærke delstrækningerne med det relativt lave antal tilbudte sæder i forhold til det potentielle antal kunder, foreslås følgende: Bybuslinje mellem Sæby og Frederikshavn (forlængelse af den eksisterende linje ) Opgradering af 973X med flere afgange i myldretid (som dublering) Argumenterne for kombinationen af bybus-betjening og opgradering af 973X er følgende. På den korte strækning mellem Sæby og Frederikshavn er der mange potentielle kunder på en kort distance. Her vil en bus med mange stop på ruten blive et relevant tilbud for mange. For de rejsende på det lange stræk fra Frederikshavn og Sæby mod Aalborg er det derimod den kortest mulige rejsetid med få stop, som vil kunne tiltrække nye kunder. Frederikshavn-Aalborg Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendling i retning Aalborg-Frederikshavn Ca..700 Ca..600 Ca. 850 Ca. 750 Ca. 750 Ca. 750 Ca..600 Ca..200 Ca..200 Ca..300 Ca..400 Ca. 2.00 Ca. 2.300 Ca. 3.300 Pendling i retning Frederikshavn-Aalborg Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter Frederikshavn 3 973X 73 450 sæder 585 sæder Vangen 973X 73 405 sæder 405 sæder Sæby 973X 73 360 sæder 360 sæder Flauenskjold (973X) 73 360 sæder 360 sæder (973X) 73 974X 74 495 sæder 675 sæder Illu 5.. Pendlerstrømme og betjening i korridoren Frederikshavn-Aalborg 73 (973X) 74 (974X) 720 sæder 945 sæder 973X 73 974X 74 720 sæder 990 sæder Pendlerrejser pr. sæde 3,8 4,0 2,4 2,,5,0 2,2 2, 3,0 3,6 3,9 3, 2,4 3,3 Hjallerup Uggerhalne Vodskov Aalborg Midtby Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09) 0,6 0,6 5

Asaa-Dronninglund-Hjallerup-Vodskov-Aalborg Pendlere til arbejde og uddannelse Pendling i retning Asaa-Aalborg Ca. 400 Ca..050 Ca..550 Ca..700 Ca. 2.700 Asaa-Dronninglund-Aalborg I Illu. 6. ses pendlerpotentialet i korridoren mellem Asaa og Aalborg via Dronninglund. Når potentialet sammenholdes med antallet af tilbudte sæder ses det, at trykket ligger på delstrækningen fra Dronninglund og ind til Aalborg. Ca. 00 Ca. 450 Ca. 400 Ca. 350 Ca..250 Pendling i retning Aalborg-Asaa Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter Asaa 974X 74 270 sæder 80 sæder Dronninglund 22 974X 74 450 sæder 225 sæder Hjallerup 73 974X 74 405 sæder 270 sæder Pendlerrejser pr. sæde,5 2,3 3,8 Uggerhalne 73 74 (974X) 630 sæder 495 sæder 73 74 974X 945 sæder 80 sæder 2,7 2,9 0,5 2,0,5 0,7,5 Vodskov Aalborg Midtby Gennemsnitlig påstigning pr. Sæde (kl. 06-09) 0,6 0,4 Anbefaling: For at udnytte passagerpotentialet i korridoren foreslås en opgradering af 974X til ½-times drift i myldretiden. Som det tydeligt fremgår af rejsestrømmene behøves der ikke opgradering på strækningen Asaa- Dronninglund, hvorfor opgraderingen først indsættes fra Dronninglund. I Illu. 29. ses økonomien. 974X har i dag ikke regulær -times drift aften og weekend. I tabellen indgår også et budget for opgradering af 974X til regulær -times drift aften og weekend. Køreplantimeprisen i denne opgradering er billigere end myldretidsopgraderingen, da driftsudvidelsen ikke udløser en ekstra driftsbus. Illu. 6.. Pendlerstrømme og betjening i korridoren Asaa-Dronninglund-Aalborg 6

Løkken-Pandrup-Aabybro-Aalborg Illu. 7. sammenholder pendlerstrømme med den tilbudte kapacitet i den kollektive trafik i korridoren fra Løkken til Aalborg. Som det ses af nøgletallet Pendlerrejse per sæde, så er delstrækningen Løkken-Pandrup kendetegnet ved et meget lavt pendlerpotentiale i forhold til den tilbudte betjening. Tallene i den ende af illustrationen er med andre ord ikke rødmarkeret pga. underbetjening, men snarere overbetjening. Derimod når antallet af Pendlerrejser per sæde op på ca. 3 og derover på strækningen fra Pandrup og ind mod Aalborg. Anbefaling: Der foreslås opgradering til ½-times drift i myldretid på delstrækningen Pandrup-Aalborg, samt timedrift aften og weekend Løkken-Pandrup-Aabybro-Aalborg Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retningen Løkken-Aalborg Løkken Ca. 50 Ca. 20 Ca. 400 Ca..300 Ca. 2.050 Ca. 2.800 Ca. 3.350 Ca. 40 Ca. 40 Ca. 50 Ca. 400 Ca. 850 Ca. 700 Ca..500 Pendlere i retning Aalborg-Løkken 2A 2A 2A Sædekapacitet (kl. 06-09) 70 (97X) (97X) 97X 7 70 7 97X 97X 7 97X 7 70 Ruter 7 7 208 200 200 200 35 sæder 80 sæder Ingstrup 35 sæder 80 sæder Saltum 360 sæder 225 sæder Pandrup 200 97X 7 360 sæder 270 sæder 80 sæder 720 sæder 80 sæder 765 sæder 900 sæder 720 sæder Pendlerrejser pr. sæde 0,2 0,4, 3,6 2,5 3,5 3,7 0,2 0,2 0,7,5,2 0,9 2, Aabybro Biersted Vadum Aalborg Midtby Gennemsnitlig påstigning pr. Sæde (kl. 06-09) 0,9 0,7 Illu. 7.. Pendlerstrømme og betjening i korridoren mellem Løkken og Aalborg 7

8 Løkken 209 Lønstrup 7 Vrensted 3 Tornby Vrå 5 72 HIRTSHALS Horne 3 4 3 (3) Åbyen 5 Bjergby HJØRRING 4 Harken Poulstrup 203 4/(224) Tversted Sindal Bindslev Østervrå Illu. 8.. Idéoplæg på det nye busnet omkring Hjørring inkl. opgradering af 78 eren mellem Hjørring og Sæby (3) Astrup Tårs Lørslev 5/780 4 227 4 (3) Tuen Mosbjerg Lendum Tolne 4 228 Ålbæk 225 Thorshøj Kvissel Elling FREDERIKSHAVN Gærum Hørby Kilden Syvsten SÆBY Omkring Hjørring Afsnittet præsenterer det nye stambusnet i og omkring Hjørring samt opgradering af rute 78 mellem Hjørring og Sæby. Rutenettet er designet ud fra rejsestrømmene i området og primært pendlingen til arbejde og uddannelse. I tabellen nedenfor fremgår pendlerstrømmene i Hjørring Kommune. Hvis man ser bort fra de byer, som betjenes af tog, er de største bysamfund med mest pendling (i prioriteret rækkefølge): Sæby (285 bosatte udpendlere og 768 indpendlere til arbejde/uddannelse = 2053) i alt.0 daglige rejser langs rute 78 eren (mellem Sæby og Hjørring) Tårs (42 + 8 = 593) Løkken (248 + 28 = 466) Østervrå (274 + 87 = 46) Bindslev (272 + 85 = 457) Anbefaling: Det nye net er designet til at forstærke betjeningen af disse fem byer. 78 eren mellem Hjørring og Sæby betjener Tårs og Østervrå på vejen. Derfor er det naturligt at opgradere her. Opgraderingen modsvares delvist af trimning af rute 72 mellem Hjørring og Brønderslev, som kører parallelt med toget. Det nye net vil bestå af to stambuslinjer (3 og 4), som erstatter de nuværende ruter 78, 222, 224 og 740 samt dele af bybusnettet. Stambusnettet er markeret med rødt. Lokalruterne til Rakkeby og Astrup (28 og 780) samtænkes til en bybuslinie 5, som skaber flere afgange og direkte forbindelse Rakkeby - Bagterp - Hjørring - Højene Astrup. Desuden suppleres stambusserne med to servicelinier ( og 2) i timedrift i dagtimerne hverdage og lørdag formiddag, som punktmarkerer de steder i Hjørring by, der ikke dækkes af stambusserne,

men hvor særligt ældre og gangbesværede vil få for lange afstande til bussen. Både stamnet- og servicebuslinjer er kendetegnet ved, at de betjener både Hjørring by og udvalgte byer rundt om Hjørring. Stambusnettet sikrer desuden, at hovedstrækningerne mellem de største oplandsbyer og Hjørring trafikkeres med høj frekvens (f.eks. Tårs og Sindal), mens de mindre småbyer længere ude i oplandet betjenes med den halve frekvens. Det sker ved, at halvdelen af afgangene på linje 3 starter i Horne, mens den anden halvdel starter i Tuen. Stambusnettet i Aalborg er opbygget efter samme princip. Systemet sikrer, at man i højere grad kan differentiere betjeningen af oplandet efter behov. Det anden hovedelement i omlægningen er en mindre omprioritering af køreplantimer fra rute 72 (Brønderslev-Hjørring) til rute 78 (Hjørring-Tårs-Sæby). Den samlede nettoinvestering for Hjørring Kommune er på ca..700.000 kr. om året. Se økonomiopgørelsen i Illu. 9.. Asdal Asdal Bindslev Bjergby Harken Hirtshals Hjørring Horne Hørmested Lendum Løkken Lønstrup Lørslev Mosbjerg Mygdal Poulstrup Sindal Tolne Tornby Tversted Tårs Uggerby Vidstrup Vrensted Vrå Åbyen Brønderslev Frederikshavn Hørby Sæby Østervrå Hovedtotal Asdal 22 5 3 3 5 8 8 2 6 72 26 Asdal Bindslev Bjergby 4 2 4 3 5 4 5 3 5 3 5 9 3 4 3 9 8 0 2 85 3 4 0 4 3 2 9 3 2 2 8 Harken Hirtshals Hjørring 3 49 4 2 2 4 4 2 6 2 96 52 2 53 25 3 620 58 5 3 8 5 2 2 27 4 35 34 54 3 50 29 3 24 39 2 40 7 4 533 42 24 9 77 02 705 0 20 59 38 96 7 28 3 74 387 3 96 3 284 55 77 56 254 92 467 789 0 56 99 5044 Horne Hørmested Lendum Løkken Lønstrup 4 5 4 2 52 3 2 0 74 35 8 4 2 3 2 4 2 2 2 59 3 8 3 3 2 3 52 3 2 3 3 2 2 2 2 56 24 40 28 4 3 45 Lørslev Mosbjerg Mygdal Poulstrup 2 4 2 6 3 0 2 3 37 2 4 8 3 3 2 29 2 7 3 5 3 33 Sindal Tolne 4 5 9 5 23 84 6 7 26 4 2 5 4 2 2 22 7 22 2 5 6 5 0 65 3 3 500 2 2 274 9 Tornby Tversted Tårs Uggerby Vidstrup 2 4 3 2 25 5 5 29 5 4 52 8 82 4 5 6 2 2 3 3 4 2 2 3 5 7 6 26 2 383 2 2 3 2 0 8 7 3 6 2 9 8 2 7 30 97 8 6 09 Vrensted 2 3 9 2 9 49 Vrå Åbyen Brønderslev Frederikshavn Hørby 2 4 4 9 7 8 3 4 23 5 7 5 0 8 29 6 6 7 254 304 36 8 6 2 0 4 8 2 47 4 7 4 6 4 7 6 3 9 5 2 4 6 2 5 5 45 4 23 4 5 2 6 5 29 9 5 2 5 2 9 2 5 8 53 3 92 6 2 3 5 80 96 8 2 49 28 54 3 27 997 23 3 27 7 2 532 4 720 207 09 Sæby Østervrå 2 6 3 0 00 43 5 3 4 2 2 9 3 3 4 2 20 3 7 4 32 26 456 28 44 9 39 50 768 87 Hovedtotal 5 97 272 254 40 987 2405 32 52 63 248 27 09 76 99 25 729 9 383 288 42 7 24 93 462 278 89 539 2 285 274 2959 Illu. 9.. Pendlerstrømme med afsæt i Hjørring 9

Busnettet i Vest Hanstholm-Thisted Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retningen Hanstholm-Thisted Ca. 330 Ca. 460 Ca. 960 Hanstholm Ræhr Nors Thisted Hanstholm-Thisted I Illu. 20. fremgår antallet af pendlerrejser i forhold til de tilbudte sæder på rute 90, som betjener korridoren fra Hanstholm til Thisted. Pendlerantallet fra Nors til Thisted er det højeste i korridoren. Betjeningen i form af antal tilbudte sæder i den kollektive trafik er den laveste i rejsestrømsanalysen. Ca. 500 Ca. 330 Pendlere i retningen Thisted-Hanstholm Ca. 330 Antallet af pendlere fra Ræhr ind mod Hanstholm er også relativt højt i forhold til den tilbudte busbetjening. Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter 90 80 sæder 35 sæder Pendlerrejser pr. sæde 90 80 sæder 35 sæder,8 2,6 90 35 sæder 80 sæder 7, Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09) 0,2 Anbefaling På baggrund af pendlerstrømsanalysen anbefales en opgradering af rute 90 med 4 ekstra afgange i myldretid. Økonomien fremgår af Illu. 29. 3,7 2,4,8 0,9 Illu. 20.. Pendlerstrømme og betjening i korridoren mellem Hanstholm-Thisted 20

Thisted-Nykøbing Mors I Illu. 2. ses pendlerantal i forhold til antal sæder i den kollektive traik mellem Thisted og Nykøbing. Anbefaling For i højere grad at efterkomme efterspørgslen i korridoren (primært pendlingen mod Thisted, men også mod Nykøbing) anbefales opgradering til halvtime drift på 940X i myldretiden. Thisted-Nykøbing Mors Pendlere til arbejde og uddannelse Pendling i retning Thisted-Nykøbing Mors Ca. 282 Ca. 264 Ca. 325 Ca. 464 Ca. 58 Thisted Vildsund Sundby Øster Jølby Ca. 063 Ca. 838 Ca. 750 Ca. 737 Ca. 900 Erslev Nykøbing Mors Pendling i retning Nykøbing Mors-Thisted Sædekapacitet (kl. 06-09) 90 Ruter 926X 970X 90 926X 970X 90 926X 970X 702 90 926X 970X 702 90 926X 970X 702 270 sæder 270 sæder 270 sæder 270 sæder 360 sæder 360 sæder Pendlerrejser pr. sæde,0,0 0,9 360 sæder 35 sæder 405 sæder 405 sæder,3,8 Gennemsnitlig påstigning pr. Sæde (kl. 06-09) 0,3 4,0 3, 2,,8 2,2 0,3 Illu. 2.. Pendlerstrømme og betjening mellem Thisted-Nykøbing 2

Thisted-Fjerritslev-Aalborg Pendlere til arbejde og uddannelse Pendling i retning Thisted-Aalborg Ca. 20 Ca. 430 880 Ca. 200 Ca. 2740 Ca. 700 Ca. 490 Ca. 430 Ca. 700 Ca. 450 Pendling i retning Aalborg-Thisted Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter Thisted 70 970X 270 sæder 270 sæder Fjerritslev 70 970X 405 sæder 270 sæder Brovst 70 970X 405 sæder 270 sæder Pendlerrejser pr. sæde 0,7, 2,2 Aabybro 2A 70 7 200 97X 80 sæder 765 sæder 2A 70 7 200 970X 97X 900 sæder 720 sæder 2,6 3,0 2,6,8,6 0,9 2,0 Vadum Aalborg Gennemsnitlig påstigning pr. Sæde (kl. 06-09) 0,8 0,7 Thisted-Fjerritslev-Aalborg Illu. 22. viser pendling og betjening i korridoren Thisted-Fjerritslev-Aalborg. Anbefaling Som det ses, giver pendlingen i sig selv ikke grundlag for en opgradering i myldretid. Derimod foreslås det, at 970X eren opgraderes til regulær timedrift både formiddag og aften. Omlægning af drift i og omkring Thisted Thisted Kommune og NT er i dialog om en restrukturering af trafikken i og omkring Thisted (i stil med omlægning i og omkring Hjørring). Det forventes, at der kommer en ny løsning med i den endelige version af Trafikplan 203-6. Illu. 22.. Pendlerstrømme Thisted-Fjerritslev-Aalborg 22

Hurup-Thisted I Illu. 23. ses pendlerantal i forhold til antal sæder i den kollektive trafik mellem Thisted og Hurup (via Villerslev, Koldby og Sundby). Denne strækning betjenes af busrute 320. Pendlere fra Hurup, som skal helt til Thisted, er medregnet som potentielle kunder til toget og indgår ikke i denne korridor. De er derimod med i analysen af togbetjeningen i Bilag 3. Hurup-Thisted Øst Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retning Hurup-Thisted Ca. 330 Ca. 400 Ca. 590 Ca. 880 Hurup Villerslev Koldby Sundby Thisted 320 eren forstærkes i myldretiden med en dobbelttur både morgen og eftermiddag Ca. 250 Ca. 20 Pendlere i retning Thisted-Hurup Ca. 90 Ca. 90 Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter 320 320 320 80 sæder 35 sæder Pendlerrejser pr. sæde 35 sæder 35 sæder 80 sæder 90 sæder,8 3,0 3,3 320 35 sæder 90 sæder 6,5 Gennemsnitlig påstigning pr. sæde 0,8,9,6 2, 2, 0,3 Illu. 23.. Pendlerstrømme og betjening mellem Hurup og Thisted (i forhold til bus 320 over Villerslev, Koldby og Sundby) 23

Busnettet i Syd Skørping-Støvring-Aalborg Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retning Skørping-Aalborg Ca. 660 Ca. 860 Ca. 200 Ca. 340 Skørping Støvring Ellidshøj Svenstrup Aalborg Afsnittet præsenterer pendlerstrømme, bus- og togbetjening samt anbefalinger til ændring af busnettet i den sydlige del af regionen. Skørping-Støvring-Aalborg Som det ses, betjenes korridoren godt med bus, men især tog. Forholdstallene mellem pendlere og sæder i den kollektive trafik når ikke lige så højt som i andre korridorer. I tallene er dog ikke medregnet de mange pendlere, som rejser mod Aalborg sydfra eller omvendt (f.eks. til og fra Randers). Ca. 00 Ca. 980 Pendlere i retning Aalborg-Skørping Ca. 950 Ca. 890 Rejsestrømmene over regionsgrænsen vil blive nærmere analyseret i 202 i samarbejde med Midttrafik. Sædekapacitet (kl. 06-09) 53 04 Ruter Nærbane/DSB 88 sæder 43 sæder Pendlerrejser pr. sæde 52 60E Nærbane/DSB 43 sæder 503 sæder 52 (60E) Nærbane/DSB 43 sæder 458 sæder 0,6,3,5 52 60E Nærbane/DSB 953 sæder 953 sæder,6 Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09) 0,8 Anbefaling Togtrafikken kan ikke betjene alle boligog erhvervsområder, hvorfor det anbefales at justere og opgradere 60E. Økonomi- og passagervækst er budgetteret i Illu. 29. 0, 0,7 0,7,0 0,7 Illu. 24.. Pendlerstrømme og betjening Skørping-Støvring-Aalborg 24

Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro De allerfleste dele af regionen er betjent af tog eller X Bus. Det gælder dog ikke nord-syd-korridoren i Vesthimmerland samt det øst-vest-strækningen i den sydlige del af regionen. Derfor har vi i pendleranalysen også set på betjeningen af korridoren Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro. Den største pendlerstrømme findes mellem Løgstør og Aars. Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retningen Fjerritslev-Hobro Ca. 30 Ca. 240 Ca. 40 Ca. 0 Fjerritslev Løgstør Aars Hobro Hadsund Anbefaling Der etableres en ny X Busrute på strækningen. Den underliggende rute 57 og dubleringskørsel trimmes Ca. 00 Ca. 00 Pendlere i retningen Hobro-Fjerritslev Ca. 20 Ca. 240 Sædekapacitet (kl. 06-09) 08 Ruter 57 57 57 3 270 sæder 225 sæder Pendlerrejser pr. sæde 270 sæder 225 sæder 225 sæder 270 sæder 0,5 0,9 0,6 58 234 80 sæder 270 sæder 0,6 Gennemsnitlig påstigning pr. Sæde (kl. 06-09) 0,7 0,4 0,4 0,4 0,9,0 Illu. 25.. Pendlerstrømme og betjening Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro 25

Pendling i de togbetjente korridorer Hirtshals-Hjørring-Brønderslev-Aalborg Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Hirtshals-Hjørring-Brønderslev-Aalborg Illu. 26. viser pendling og betjening i korridoren. Pendlere i retning Hirtshals-Aalborg Ca. 90 Ca. 0 Ca. 360 Ca. 580 Ca. 200 Ca. 200 Ca. 990 Ca. 220 Ca. 2570 Ca. 2970 Ca. 430 Hirtshals Horne Tornby Vilstrup Hjørring Harken Vrå Serritslev Brønderslev Tylstrup Vestbjerg Aalborg Ca. 240 Ca. 060 Ca. 960 Ca. 960 Ca. 260 Ca. 830 Ca. 620 Ca. 590 Ca. 470 Ca. 450 Ca. 520 Pendlere i retning Aalborg-Hirtshals Sædekapacitet (kl. 06-09) Tog 80 (HB) Tog 80 (HB) Tog 80 (HB) Tog 80 (HB) Ruter 76 927 sæder 675 sæder 882 sæder 630 sæder 882 sæder 630 sæder 882 sæder 630 sæder Tog DSB 72 859 sæder 84 sæder Tog DSB 72 859 sæder 84 sæder Tog DSB 72 859 sæder 84 sæder Tog DSB 72 5 859 sæder 859 sæder Tog DSB 72 859 sæder 859 sæder Tog DSB 42 72 994 sæder 994 sæder Pendlerrejser pr. sæde,0,3,5,8 2,3 2,4 2,3 2,5 3,0 3,0 4,3 Tog DSB 42 72 994 sæder 949 sæder Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09),0,8,7,5,5 2,7 2,2 2,0,9,7,5,6 0,9 Illu. 26.. Pendlerstrømme og betjening Hirtshals-Hjørring-Brønderslev-Aalborg 26

Frederikshavn-Hjørring Illu. 27. viser pendling og betjening i korridoren. Frederikshavn-Hjørring Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retning Frederikshavn-Hjørring Frederikshavn Ca. 937 Ca. 9 Ca. 0 Ca. 523 Kvissel Tolne Sindal Hjørring Ca. 046 Ca. 622 Pendlere i retning Hjørring-Frederikshavn Ca. 593 Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter DSB DSB DSB 228 228 228 878 sæder 923 sæder 833 sæder 833 sæder 833 sæder 833 sæder Pendlerrejser pr. sæde,,,3 Ca. 594 DSB 788 sæder 788 sæder,9 Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09) 0,4, 0,7 0,7 0,8 0,4 Illu. 27.. Pendlerstrømme og betjening Hjørring-Frederikshavn 27

Skagen-Frederikshavn Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Skagen-Frederikshavn Illu. 28. viser pendling og betjening i korridoren. Pendlere i retning Skagen-Frederikshavn Skagen Ca. 630 Ca. 630 Ca. 780 Ca. 820 Hulsig Ålbæk Strandby Frederikshavn Ca. 560 Ca. 490 Pendlere i retning Frederikshavn-Skagen Ca. 40 Ca. 570 Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter Skagensbanen 79 Skagensbanen 79 Skagensbanen 79 756 sæder 504 sæder Pendlerrejser pr. sæde 630 sæder 630 sæder 630 sæder 630 sæder 0,8,0,2 Skagensbanen 79 756 sæder 630 sæder 2,4 Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09) 0,7, 0,8 0,7 0,9 0,2 Illu. 28.. Pendlerstrømme og betjening Skagen-Frederikshavn 28

Økonomi - Ændringer i busnettet Initiativer i Trafikplan 203-206, Prisniveau 202 Rute Bestiller Initiativ Opstart (Frh.) Frederikshavn Linie mellem Ravnshøj og Frederikshavn forlænges til Sæby og udbygges til halvtimedrift i myldretimerne Ravnshøj - Frederikshavn Netto-udgift Antal Udgifter Indtægter Nettoudgifter pr. passager busser Kpt. Passagerer (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 204 3.740 60.000.895.000 774.000.2.000 9 2 (Frh.) Frederikshavn Udbygges til timedrift på hverdage og ½ timedrift i myldretid samt aftenbetjening og weekendbetjening 204.746 30.000.04.000 309.000 795.000 27 58 Mariagerfjord Morgentur forlænges "bagud" til Hobro (til kl. 7 i Hadsund) 205 0 58 3.000 83.000 43.000 40.000 3 70 Region 2 dobbeltture Aalborg - Fjerritslev (skoledage) nedlægges 204 0 -.000 0-462.000 - -462.000 74 Region 2 Dobbeltture om aftenen på hverdage nedlægges 205 0-97 0-435.000 - -435.000 90 Region Ekspresafgange mellem Thisted og Hanstholm 204 676 5.000 66.000 20.000 45.000 30 04 Region Udbygges til timedrift på hverdage 203 2.06 40.000 867.000 403.000 464.000 2 Vesthimmerland Udbygges til timedrift på hverdage samt udbygget weekendbetjening 204 0.409 7.000 592.000 280.000 32.000 8 20 Brønd./Frh. Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjening 204 2.068 35.000.339.000 54.000 798.000 23 22 Brønderselv Udbygges til timedrift på hverdage 205 0 2.427 38.000.73.000 382.000 79.000 2 234 Mariagerfjord Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjeningen (sm 235) 205 0 2.759 60.000.463.000 866.000 597.000 0 34 Thisted Nye formiddagsafgange på hverdage 204 0 67 2.000 80.000 8.000 62.000 4 32 Thisted Ekspresture på skoledage, flere afgange i weekend 204.386 30.000 967.000 327.000 640.000 2 322 Thisted Flere ture på hverdage og lørdage 204 0 77 9.000 345.000 5.000 230.000 26 60E Region ½ times drift hele driftsdøgnet + ændret ruteforløb i Støvring 203.820 30.000.3.000 553.000 758.000 25 70 mv. Morsø dobbelttur på formiddage på 70, 702, 704, 706 og 708 204 0.925 38.000.030.000 -.030.000 27 72 og 78 Region Der overføres ressourcer fra rute 72 til rute 78. Rute 78 bliver en del af metrobus 4 i 203 0-400 7.000-77.000 92.000-369.000-22 Hjørring. 98X Region Udvides til timedrift mellem Aalborg og Århus 203 2 4.460 70.000 4.039.000 2.530.000.509.000 22 940X Region halvtimes drift mellem Thisted og Nykøbing, timedrift mellem Thisted og Viborg samt 2 lørdags-dobbeltture forlænges fra Skive til Viborg 204 2 4.868 67.000 3.255.000.357.000.898.000 28 960X Region Udvides til timedrift mellem Aalborg og Viborg 203 3.055 54.000 2.56.000 2.006.000 555.000 0 970X Region times drift mellem Thisted og Aalborg på 970X 204 0 893.000 479.000 264.000 25.000 20 97X Region ½ times drift mellem Pandrup og Aalborg i myldretiden 206 676 4.000 850.000 507.000 343.000 25 97X Region Aften og weekendkørsel på 97X 206 0 2.687 24.000.757.000 869.000 888.000 37 973X Region Ekstra ture 204 0 750 9.000 773.000 426.000 347.000 8 974X Region Aften og weekendkørsel 205 0 2.67 33.000.47.000 633.000 784.000 24 974X Region ½ times drift mellem Dronninglund og Aalborg i myldretiden 205 867 32.000.392.000 64.000 778.000 24 Hj. Bybus 222, 224, 740 mv. Hjørring Det nuværende bybusnet omdannes til to servicelinier ( og 2) og to nye "metrobuslinier" (3 og 4), der desuden overtager al kørsel fra rute 78, 222, 224 og 740. Rute 28 og 780 slås sammen til en bybuslinie 5, der kører gennem Hjørring by. 203 2 4.000 64.000 2.433.000 726.000.707.000 27 Illu. 29.. Økonomi for ændringer i busnettet for Region og kommuner. Thisted Bybus Thisted Ny rute 5 til Nors. og 2 reduceres til timedrift i skoleferier 204.579 30.000.060.000 360.000 700.000 23 Uddannelse Jammerbugt Uddannelsesrute, Saltum/Pandrup/Kaas, morgentur, 3 eftermiddagsture 206.467 5.000.339.000 387.000 952.000 63 Aalborg by Aalborg Udvide til 0 min. drift i myldretid på udvalgte linjer og strækninger 205 6.765 350.000 8.240.000 4.468.000 3.772.000 Aalborg by Aalborg Udvide betjeningsområde (linje 3 og 8) 206 2 3.382 85.000 2.369.000.270.000.099.000 3 Aalborg metro Aalborg Udvide til 5 min. Drift i myldretid på udvalgte strækninger 203 6 2.085 40.000 8.240.000 4.938.000 3.302.000 8 Aalborg metro Aalborg Udvide drift på lørdage 204 0 500 0.000 206.000 22.000 84.000 8 Total 32 75.896.72.000 52.246.000 26.490.000 25.756.000 5 29

Udgifter (prisniveau: 202) Brønderslev K. Frederikshavn K. Hjørring K. Jammerbugt K. Læsø K. Mariagerfjord K. kr..895.000 kr..895.000 2 kr..04.000 kr..04.000 58 kr. 83.000 kr. 83.000 60E kr..3.000 kr..3.000 70 kr. -462.000 kr. -462.000 72 og 78 kr. -77.000 kr. -77.000 74 kr. -435.000 kr. -435.000 90 kr. 66.000 kr. 66.000 04 kr. 867.000 kr. 867.000 kr. 592.000 kr. 592.000 20 kr. 589.000 kr. 750.000 kr..339.000 22 kr..73.000 kr..73.000 234 kr..463.000 kr..463.000 34 kr. 80.000 kr. 80.000 32 kr. 967.000 kr. 967.000 322 kr. 345.000 kr. 345.000 70, 702 mv. kr..030.000 kr..030.000 98X kr. 4.039.000 kr. 4.039.000 940X kr. 3.255.000 kr. 3.255.000 960X kr. 2.56.000 kr. 2.56.000 970X kr. 479.000 kr. 479.000 97X kr. 2.607.000 kr. 2.607.000 973X kr. 773.000 kr. 773.000 974X kr. 2.809.000 kr. 2.809.000 Hjørring kr. 2.433.000 kr. 2.433.000 Thisted by kr..060.000 kr..060.000 Aalborg metro kr. 8.446.000 kr. 8.446.000 Aalborg by kr. 0.609.000 kr. 0.609.000 Uddannelsesrute kr..339.000 kr..339.000 Sum kr..762.000 kr. 3.749.000 kr. 2.433.000 kr..339.000 kr. - kr..546.000 kr..030.000 kr. 2.78.000 kr. 6.0.000 kr. 2.452.000 kr. 592.000 kr. 9.055.000 kr. 52.246.000 Morsø K. Rebild K. Region Nordjylland Thisted K. Vesthimmerlands K. Aalborg K. Total 30

Indtægter (prisniveau: 202) Brønderslev K. Frederikshavn K. Hjørring K. Jammerbugt K. Læsø K. Mariagerfjord K. kr. 774.000 kr. 774.000 2 kr. 309.000 kr. 309.000 58 kr. 43.000 kr. 43.000 60E kr. 553.000 kr. 553.000 70 kr. - kr. - 72 og 78 kr. 92.000 kr. 92.000 74 kr. - kr. - 90 kr. 20.000 kr. 20.000 04 kr. 403.000 kr. 403.000 kr. 280.000 kr. 280.000 20 kr. 238.000 kr. 303.000 kr. 54.000 22 kr. 382.000 kr. 382.000 234 kr. 866.000 kr. 866.000 34 kr. 8.000 kr. 8.000 32 kr. 327.000 kr. 327.000 322 kr. 5.000 kr. 5.000 70, 702 mv. kr. - kr. - 98X kr. 2.530.000 kr. 2.530.000 940X kr..357.000 kr..357.000 960X kr. 2.006.000 kr. 2.006.000 970X kr. 264.000 kr. 264.000 97X kr..376.000 kr..376.000 973X kr. 426.000 kr. 426.000 974X kr..247.000 kr..247.000 Hjørring kr. 726.000 kr. 726.000 Thisted by kr. 360.000 kr. 360.000 Aalborg metro kr. 5.060.000 kr. 5.060.000 Aalborg by kr. 5.738.000 kr. 5.738.000 Uddannelsesrute kr. 387.000 kr. 387.000 Sum kr. 620.000 kr..386.000 kr. 726.000 kr. 387.000 kr. - kr. 909.000 kr. - kr. 956.000 kr. 9.608.000 kr. 820.000 kr. 280.000 kr. 0.798.000 kr. 26.490.000 Morsø K. Rebild K. Region Nordjylland Thisted K. Vesthimmerlands K. Aalborg K. Total 3

Netto (prisniveau:202) Brønderslev K. Frederikshavn K. Hjørring K. Jammerbugt K. Læsø K. Mariagerfjord K. kr..2.000 kr..2.000 2 kr. 795.000 kr. 795.000 58 kr. 40.000 kr. 40.000 60E kr. 758.000 kr. 758.000 70 kr. -462.000 kr. -462.000 72 og 78 kr. -369.000 kr. -369.000 74 kr. -435.000 kr. -435.000 90 kr. 45.000 kr. 45.000 04 kr. 464.000 kr. 464.000 kr. 32.000 kr. 32.000 20 kr. 35.000 kr. 447.000 kr. 798.000 22 kr. 79.000 kr. 79.000 234 kr. 597.000 kr. 597.000 34 kr. 62.000 kr. 62.000 32 kr. 640.000 kr. 640.000 322 kr. 230.000 kr. 230.000 70, 702 mv. kr..030.000 kr..030.000 98X kr..509.000 kr..509.000 940X kr..898.000 kr..898.000 960X kr. 555.000 kr. 555.000 970X kr. 25.000 kr. 25.000 97X kr..23.000 kr..23.000 973X kr. 347.000 kr. 347.000 974X kr..562.000 kr..562.000 Hjørring kr..707.000 kr..707.000 Thisted by kr. 700.000 kr. 700.000 Aalborg metro kr. 3.386.000 kr. 3.386.000 Aalborg by kr. 4.87.000 kr. 4.87.000 Uddannelsesrute kr. 952.000 kr. 952.000 Sum kr..42.000 kr. 2.363.000 kr..707.000 kr. 952.000 kr. - kr. 637.000 kr..030.000 kr..222.000 kr. 6.502.000 kr..632.000 kr. 32.000 kr. 8.257.000 kr. 25.756.000 Morsø K. Rebild K. Region Nordjylland Thisted K. Vesthimmerlands K. Aalborg K. Total 32

Passagerer Brønderslev K. Frederikshavn K. Hjørring K. Jammerbugt K. Læsø K. Mariagerfjord K. 60.000 60.000 2 30.000 30.000 58 3.000 3.000 60E 30.000 30.000 70 0 0 72 og 78 7.000 7.000 74 0 0 90 5.000 5.000 04 40.000 40.000 7.000 7.000 20 5.000 20.000 35.000 22 38.000 38.000 234 60.000 60.000 34 2.000 2.000 32 30.000 30.000 322 9.000 9.000 70, 702 mv. 38.000 38.000 98X 70.000 70.000 940X 67.000 67.000 960X 54.000 54.000 970X.000.000 97X 38.000 38.000 973X 9.000 9.000 974X 65.000 65.000 Hjørring bybusser 64.000 64.000 Thisted by 30.000 30.000 Aalborg metro 420.000 420.000 Aalborg by 435.000 435.000 Uddannelsesrute 5.000 5.000 Sum 53.000 0.000 64.000 5.000 0 63.000 38.000 70.000 356.000 7.000 7.000 855.000.72.000 Morsø K. Rebild K. Region Nordjylland Thisted K. Vesthimmerlands K. Aalborg K. Total 33

Bilag 3 - Videreudvikling af Flextrafik I det følgende er økonomien i opgraderingerne af Flextur-produktet præsenteret. Listen af opgraderinger med tilhørende økonomi indeholder både emnerne, som implementeres i 203-6, og de, som blev fravalgt under vejs i arbejdet med planen. Videreudvikling af hele Flextrafik-området Kommuner, Regionen og NT arbejder lige nu på en samlet handlingsplan for Flextrafik. Denne plan fokuserer på Flextrafik-områder ud over Flextur. Planen er ikke færdig endnu, hvorfor der ikke endnu kan opstilles et evt. investeringsbehov. 34

Opgraderinger af Flextur Illu. 3. indeholder de 7 ændringer af Flextur-produktet, som har været diskuteret i forbindelse med Trafikplan 203-6. Ændringer blev gennemgået i hovedplanen i afsnittet Videreudvikling af Flextrafik. NT gennemførte i efteråret 20 en Flextrafik-brugerundersøgelse. Her blev brugerne bl.a. spurgt om interessen for ændringerne (se kolonnen Brugerinteresse i Illu. 35.). TILTAG Samme takst over kommunegrænser Flextur efter kl. 23 Differentieret service og pris Brugerinteresse 66 % 50 % 4 % Flere ture 3-4 % 4-5 % 4-5 % Udvikling mio. kr. 0 0-2 Øvrige udgifter mio. kr./år 0 mio. øget åbningstid mio. tabt koordinering Anbefaling Det anbefales, at de fire tiltag markeret med grøn eller gul indføres. Hvis det bliver en realitet, budgetteres der følgende økonomi for kommunerne. (se illu. 35.2) Gruppe FlexTur Elektronisk information om rejsen FlexTur i Rejseplanen 40 % 39 % 36 % 4-6 % -2 % 7-9 % -2 0,5-2 0-0,75 0,5 tabt koordinering 0 0 Økonomi-beregningerne inkluderer både merinvesteringer pga. en vis vækst i passagertallet (5-7 %) samt investeringer i forbedringerne i produktet (systemetablering). Kun FlexTur hvis ingen bus eller tog - 8-0 % Illu. 35.. Overblik over de diskuterede ændringer af Flextur -2 0 Væksten i passagertallet er budgetteret til en samlet omkostning på i alt 49.000 kr. om året til sammen for alle kommuner. Systemopgraderingerne vil, hvis de introduceret jævnt hen over perioden, koste ca..88.000 kr. til sammen for komunnerne per år. Med disse investeringer vil det samlede Flextursbudget for kommunerne gå fra 9.5.000 kr. i 202 til 0.830.000 kr. i 203-6. Antal ture Omk. (000 kr) Brugerbetaling (000 kr) Nettoomk. Budget 202 (000 kr) Total vækst pga planlagte tiltag (000 kr) Meromk. pr. år pga. vækst (000 kr) Meromk. pga systemetablering (000 kr) Omkostningsforøgelse pr år (000 kr) Budget ved fuld impl. (000 kr) Investering ved fuld impl (000 kr) Mariagerfjord 3.200 250 23 20 7% 2 22 42 23 Jammerbugt 9.200.65 608.043 5% 5 25 75.224 8 Morsø 8.500 687 325 362 6% 22 55 77 442 80 Hjørring 37.300 4.052.427 2.625 5% 39 242 38 3.09 394 Aalborg 8.650.408.7 29 5% 5 2 36 432 4 Rebild 3.850.3 476 637 7% 43 90 33 774 38 Frederikshavn 42.00 3.46.42 2.275 5% 3 273 387 2.675 40 Brønderslev 7.500.666 568.098 5% 58 4 7.275 77 Thisted 0.000 856 455 40 4% 5 65 80 483 83 Vesthimmerland.500.055 474 58 5% 28 75 02 686 06 Læsø.200 7 3 40 5% 6 8 4 54 4 I alt 83.000 6.324 6.854 9.47 49.89.678.208.737 Illu. 35.2. Økonomiberegning for opgraderinger af Flextur. Budget 202, omkostninger pr. kommune 35

Bilag 4 - Stoppesteder og Terminaler I den kollektive trafikplan 203-6 foreslås den opgraderingsplan for stoppesteder og terminaler, som er præsenteret i hovedplanen. Højere kvalitetsniveau Samtidigt forpligter de sig til et højere vedligeholdelses- og rengøringsniveau end det, vi kender i dag i kommunerne. Helt konkret indgås serviceaftaler med NT om rengøring og vedligeholdelse på stoppesteder og terminaler i det overordnede net (se Illu. 39.). Derudover foreslås det, at NT iværksætter en systematisk kvalitetsstyring og rapportering af fejl og mangler på stoppesteder og terminaler. Chauffører, kunder og trafiktjenesten uddannes i at indrapportere problemer f.eks. om manglende rengøring, hærværk eller faciliteter, som er i stykker. Disse indrapporteringer videreformidles til rette vedkommende for udbedring. Rengøringsbehov vil gå til den aktuelle kommunes egen entreprenørenhed eller kommunens eksterne entreprenør, hvis man bruger en sådan. Lettere vedligehold vil også gå til kommunen selv. Større hærværkssager stiles til den fælles udstyrsleverandør. Tilsvarende vil fejl i det elektroniske udstyr blive videreformidlet til den fælles leverandør på dette område. NT stiller med et velegnet rapporteringssystem til formålet. Økonomien Alt i alt ser investeringsplanen ud som følger. Antal Anlægsudgifter.000 kr. (.000 kr.) Kommune Antal Etableringsomk total Puljemidler Tilskud Netto Pr. år i 4 år Mariagerfjord 42.475 590 866 885 22 Jammerbugt 0 4.542.87 2.666 2.726 68 Morsø 28 966 386 567 579 45 Hjørring 8 3.339.336.960 2.003 50 Aalborg 23 5.699 2.279 3.346 3.420 855 Rebild 80 4.97.989 2.98 2.982 746 Frederikshavn 9 5.553 2.22 3.260 3.332 833 Brønderslev 20 5.785 2.34 3.396 3.47 868 Thisted 00 3.30.320.938.98 495 Vesthimmerland 60 3.957.583 2.323 2.374 594 Læsø 8 55 206 302 309 77 I alt 952 40.0 6.04 23.543 24.06 6.05 Illu. 36.. Investeringsplan for opgradering af stoppesteder og terminaler. Opgraderingen er budgetteret til 39,2 mio. kr. over hele trafikplanperioden. I budgettet er der antaget 40 % medfinansiering fra Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje (hvor vi ansøger i 202). Hvis vi opnår dette tilskudsniveau skal kommunerne tilsammen selv finansiere 5,9 mio. kr. per år i fire år. Derudover forventes en samlet vedligeholdelsesomkostning på i alt 5,9 mio. kr. pr. år. 36 NT har også ansvaret for at overvåge og dokumentere drifts- og vedligeholdelsesniveauet på alle faciliteter også for de opgaver, som kommunerne har ansvaret for.

Niveau for drift af faciliteter OPGAVE Terminal Superstop Stop Ministop Indvendig rengøring af ventefaciliteter inkl. gulvvask, oprydning mv. Hver dag gang ugentligt Tømning af affaldsspande og evt. askebægre Hver dag gang ugentligt gang ugentligt gang ugentligt Grafittibekæmpelse Efter behov - senest 2 dage efter konstateret behov Efter behov - senest 2 dage efter konstateret behov Efter behov - senest 2 dage efter konstateret behov Efter behov Pudsning af ruder og lign. Hver 4. dag Hver 4. dag Hver 4. dag Gennemgribende rengøring af f.eks. loft og belysningsdele Hver 45. dag Hver 45. dag Hver 45. dag Toiletter Hver dag Hver dag Cykelparkering Generel rengøring/ oprydning efter behov. Udrydning af efterladte cykler 2 gange årligt Generel rengøring/ oprydning efter behov. Udrydning af efterladte cykler 2 gange årligt Niveau for vedligeholdelse af faciliteter OPGAVE Terminal Superstop Stop Ministop Generelt tilsyn med faciliteter mhp. konstatering af behov for vedligeh. Månedligt Månedligt Månedligt Månedligt Udskiftning af pærer, lysstofrør og lign. Inden for 2 dage efter konstateret behov Inden for 2 dage efter konstateret behov Inden for 2 dage efter konstateret behov Inden for 2 dage efter konstateret behov Udskiftning af alle beskadigede dele Inden for 2 dage efter konstateret behov Inden for 2 dage efter konstateret behov Inden for 2 dage efter konstateret behov Inden for 2 dage efter konstateret behov Nymaling Efter behov Efter behov Efter behov Efter behov Generel vedligeholdelse af faciliteter Efter behov Efter behov Efter behov Efter behov Illu. 37.. Ambitiøst niveau for vedligehold og rengøring 37

Bilag 5 - Trafikinformation Bilag 5 uddyber, hvordan NT skal optimere kommunikationsvejene for driftsinformation. Det indebærer forbedring af arbejdsprocesser og systemer. Efterfølgende gennemgåes etableringen af Infocenter Nord, som udgør den nye organisation, som skal levere informationen til kunder, chauffører og entreprenører. Optimering af arbejdsprocesser og systemer Hos NT har man i dag en række tekniske løsninger til at levere den information, som kunden efterspørger, og informationen leveres fra mange forskellige parter. Fra en web-baseret driftsportal indmeldes NT s driftsinformationer og afhængig af informationernes indhold, bliver en række medier og informationskanaler automatisk opdateret. Der er imidlertid også andre for NT og passagerne vigtige medier/kanaler, som enten ikke bliver ajourført, eller som kræver en selvstændig, manuel håndtering for at kunne give den nødvendige information. Disse manuelle processer kan medføre fejlagtig eller manglende information til stor gene for NT s kunder. Arbejdet beslaglægger samtidigt et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. I dag bliver følgende semiautomatisk opdateret via NT s driftssystem: NT s hjemmeside Diverse eksterne medier (aviser, radio og tv) Rejseplanen (visse informationer) NT mobil (e-mail abonnenter, der har tilvalgt denne service) NT mobil (SMS abonnenter, der har tilvalgt denne service) NT Live (ved store driftsforstyrrelser - næsten fuldt integreret) Fremadrettet vil NT derudover gerne have følgende medier/kanaler fuldt integreret i løsningen: Infoskærmene i busserne (kræver selvstændig håndtering i dag) 38

Elektroniske skilte (kræver selvstændig håndtering for hver enkelt skiltetype i dag) Alle informationer på rejseplanen (ikke muligt i dag) Chaufførskærmene i busserne (delvis muligt, men sker ikke i dag). For at kunne samle og effektivisere driftsinformationen kræves en grundig gennemgang af informationsflow, arbejdsrutiner og grænsefladerne mellem delsystemerne. Denne optimering gennemføres i 202-3. Infocenter Nord Infocenter Nord skal være det centrale omdrejningspunkt for al driftsinformation hos NT. Etableringen af Infocenter Nord har som primært formål at løfte passagerernes oplevelse af information både før, under og efter rejsen. Ambitionen er at skabe et knudepunkt for driftsinformation både hvad angår den teknologiske side og administrationen af denne men på samme tid også et fysisk / håndgribeligt sted. Herved bliver det synligt for alle involverede aktører, hvor vigtigt det er at skubbe driftsinformationen ud til kunder og andre berørte aktører. Ambitionen er samtidigt at skabe et miljø med så få manuelle processer som overhovedet muligt og med så smidig og hurtig en massedistribution af driftsinformation til kunderne som muligt. Få stop hurtigt frem gælder også driftsinformation. Infocenter Nord vil ligeledes sikre, at driftsmeddelelser fra DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner bliver udsendt til NT s kunder. I dag udsender NT ikke driftsmeddelelser fra DSB og Arriva, men med Rejseplanens nye HIM-system bliver det i højere grad muligt at integrere information fra DSB. Realtid og driftsmeddelelser vil derfor blive udsendt til de rette kommunikationsmedier og lokaliteter sammen med NT s driftsinformationer. Som sidegevinst kan Infocenter Nord anvendes som informationscenter for chauffører. Her kan chaufførerne indmelde hærværk og lignende på stoppestederne, få hjælp til nye billettyper, blive introduceret til nye salgstiltag med andre ord få en bedre information om de kundevendte tiltag. I sidste ende giver det flere tilfredse kunder. Infocenter Nord placeres fysisk i Aalborg og i umiddelbar nærhed af NT s kundecenter for at skabe så stor en synergi som muligt. Det er her størstedelen af busserne anløber, her størstedelen af regionens chauffører har sin gang, og her de fleste kunder dagligt passerer igennem. Infocenter Nord vil være bemandet fra 06-8 på alle hverdage og fra 0 8 på helligdage og i weekender. Finansiering Hele det beskrevne initiativ inkl. bemanding af Infocenter Nord frem til sommeren 204 er dækket af en bevilling fra Trafikstyrelsens Passagerpulje. Fra sommeren 204 dækkes ekstrabemanding vha. generelle effektiviseringer i NT. Dvs. kommuners og regionens bidrag til NT ikke berøres af dette initiativ. 39

Bilag 6 - Klima og miljø Følgende tabeller viser udledningen af hhv. CO2, NOx, CO, HC og PM for 202-6 for NT s busser. For alle stoffers vedkommende er der taget udgangspunkt i ruteøkonomien for 200, hvor ud fra udledningen af de enkelte stoffer er udregnet for de enkelte ruter. Opgørelsen for kommuner og region er præsenteret efter de samlede opgørelser for Nordjylland. Forskellige nøgletal, som er anvendt i beregningerne, er indhentet fra NT s entreprenører og fra Midttrafik, som har lavet en omfattende miljøkortlægning. I de følgende år (20-6) er alle tiltag, som har medført ændringer i udledningen, indregnet. Dette gælder f.eks. indførsel af biodiesel, hybridbusser, brændstofbesparende busser/motorer, nyere busser ved kontraktskifte og indsættelse af flere busser/køreplantimer som følge af Trafikplan 203-6. I beregningen for stofferne CO, HC og PM er det ligeledes indregnet, om der er påsat partikelfilter på de enkelte busser. Det er antaget, at et partikelfilter reducerer udledningen af førnævnte stoffer med 85 %, da dette er et krav i kontrakten til busser med partikelfiltre. Resultatet af beregningerne er angivet i gram forureningsstof pr. personkm., da målet på miljøområdet i NT s forretningsplan om er opgjort på denne måde. Overordnet opfyldes målet om % reduktion af de miljøskadelige stoffer om året for hele Nordjylland i trafikplanens periode fra 203-6. Deles regnestykket ud på bestillerne er det ikke alle kommuner, der overholder målet. Det er hovedsagligt de planlagte busudskiftninger i A-kontrakterne, der medvirker til at nedbringe udledningen af de miljøskadelige stoffer. Disse udskiftninger falder skævt i nogle kommuner i forhold til trafikplanen. 40

Total opgørelse for Nordjylland 202-6 CO2-udledning for Nordjylland 202 203 204 205 206 CO2-udledning i ton (200-niveau) Personkm basis 200 CO2 besparende tiltag i ton 28.956 205.025.307 28.956 205.025.307 28.956 205.025.307 28.956 205.025.307 28.956 205.025.307 7 % biodisel i konventionel diesel fra juli 20 3 hybrid busser i Aalborg fra. januar 20 Indsættelse af brændstofbesparende bybusser i Aalborg fra. januar 202 Indsættelse af brændstofbesparende bybusser i øvrige byer fra. januar 202 Indsættelse af brændstofbesparende busser på A-kontrakt fra. januar 202 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 2.027 79 37 34 28 37 2.027 79 70 628 24 35 2.027 79 888 8.3 2 34 2.027 79.087 33.634 8 33 2.027 79.042 65.738 7 3 Nox-udledning for Nordjylland Nox-udledning i gram (200-niveau) Personkm basis 200 Nox besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm 202 203 204 205 206 523.24.862 23.957.424 523.24.862 23.957.424 523.24.862 23.957.424 0.729.92 39.604.00 50.9.06 359.063 3.245.699 2,5 44.8.457,89 87.273.099,66 2,9 2,7 2,5 523.24.862 23.957.424 6.363.75.533.708 29.734.74,43 523.24.862 23.957.424 64.47.629 3.45.368 32.84.668,39 2,2 2,0 CO-udledning for Nordjylland CO-udledning i gram (200-niveau) Personkm basis 200 CO besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm 202 203 204 205 206 5.274.245 23.957.424 459.854 2.79.847 0,64 0,63 5.274.245 23.957.424.08.389 5.668.438 0,62 0,63 5.274.245 23.957.424.288.775 230.826 8.45.430 0,6 0,62 5.274.245 23.957.424.577.90 764.90.234.42 0,59 0,6 5.274.245 23.957.424.657.842.34.963.722.987 0,59 0,6 HC-udledning for Nordjylland HC-udledning i gram (200-niveau) Personkm basis 200 HC besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm 202 203 204 205 206 39.477.949 23.957.424 34.233.574.940 0,6 0,7 39.477.949 23.957.424 899.577 4.226.748 0,5 0,6 39.477.949 23.957.424.38.48 56.424 6.20.630 0,4 0,6 39.477.949 23.957.424.38.48 56.424 6.20.630 0,4 0,6 39.477.949 23.957.424.464.427 28.605 8.03.555 0,3 0,6 PM-udledning for Nordjylland PM-udledning i gram (200-niveau) Personkm basis 200 PM besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 202 203 204 205 206 9.654.540 23.957.424 6.34 477.90 9.5.35,73 0,04 9.654.540 23.957.424 52.758.032.456 8.469.325,49 0,04 9.654.540 23.957.424 93.36 8.466.243.837 8.98.920,30 0,04 9.654.540 23.957.424 236.687 59.685.455.28 7.902.949,69 0,04 9.654.540 23.957.424 248.676 84.997.47.97 7.848.949,00 0,04 4

Kommunevis opgørelse for 202-6 Region Nordjylland 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 65 70,69,73 0,37 0,38 0,0 0,0 0,02 0,02 63 69,49,7 0,35 0,38 0,08 0,0 0,02 0,02 50 68,2,69 0,34 0,38 0,07 0,0 0,02 0,02 56 68 0,93,68 0,32 0,37 0,06 0,0 0,0 0,02 56 67 0,92,66 0,32 0,37 0,06 0,0 0,0 0,02 Aalborg 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 98 07 93 06 9 05 88 04 87 03 Total Nox-udledning g/personkm,29 0,82 0,60 0,37 0,30 Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm,43 0,3 0,30 0,08 0,08 0,02 0,02 Frederikshavn 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 75 76 75 76 74 75 72 74 72 73 Total Nox-udledning g/personkm,93,5,38,9 0,99 Mål Nox-udledning g/personkm,88 0,59 0,57 0,7 0,6 0,02 0,02,4 0,30 0,30 0,07 0,08 0,02 0,02,86 0,59 0,57 0,3 0,6 0,02 0,02,40 0,29 0,30 0,07 0,08 0,02 0,02,84 0,58 0,56 0,2 0,6 0,02 0,02,38 0,28 0,30 0,06 0,08 0,0 0,02,82 0,57 0,56 0, 0,6 0,02 0,02,37 0,28 0,29 0,06 0,08 0,0 0,02,8 0,55 0,55 0, 0,6 0,02 0,02 Rebild 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 94 203 94 20 94 99 94 97 94 95 Total Nox-udledning g/personkm 3,74 3,74 3,74 3,74 3,74 Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 3,63,25,22 0,33 0,32 0,08 0,07 Mariagerfjord 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 86 99 85 98 85 97 85 96 84 95 Total Nox-udledning g/personkm 2,99 2,9 2,9 2,9 2,87 Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 2,94 0,93 0,95 0,23 0,24 0,07 0,07 Vesthimmerland 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 3 35 28 34 28 33 28 3 28 30 Total Nox-udledning g/personkm 2,67 2,39 2,39 2,39 2,39 Mål Nox-udledning g/personkm 2,7,27,34 0,32 0,35 0,08 0,08 3,60,25,20 0,33 0,32 0,08 0,07 2,9 0,87 0,94 0,2 0,24 0,06 0,07 2,69,6,33 0,27 0,35 0,07 0,08 3,56,25,9 0,33 0,3 0,08 0,07 2,88 0,87 0,93 0,2 0,23 0,06 0,07 2,66,6,3 0,27 0,34 0,07 0,08 3,52,25,8 0,33 0,3 0,08 0,07 2,85 0,87 0,92 0,2 0,23 0,06 0,07 2,63,6,30 0,27 0,34 0,07 0,08 3,49,25,7 0,33 0,3 0,08 0,07 2,82 0,87 0,9 0,2 0,23 0,06 0,07 2,6,6,29 0,27 0,34 0,07 0,08 42

Kommunevis opgørelse for 202-6 Brønderslev 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 5 57 3,6 3,07,4,37 0,35 0,34 0,0 0,0 5 56 3,6 3,04,4,36 0,35 0,34 0,0 0,0 50 54 3,04 3,0,40,34 0,34 0,33 0,0 0,0 49 53 2,9 2,98,40,33 0,34 0,33 0,0 0,0 49 5 2,9 2,95,40,32 0,34 0,33 0,0 0,0 Jammerbugt 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 672 704 672 697 672 690 672 683 672 677 Total Nox-udledning g/personkm 7,5 7,49 7,49 7,49 7,49 Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 7,30 2,52 2,45 0,65 0,63 0,8 0,8 Hjørring 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 4 46 4 45 4 43 4 42 4 40 Total Nox-udledning g/personkm 3,26 3,26 3,26 3,26 3,26 Mål Nox-udledning g/personkm 3,7 0,96 0,93 0,24 0,24 0,06 0,06 7,23 2,5 2,42 0,65 0,63 0,8 0,7 3,3 0,96 0,92 0,24 0,23 0,06 0,06 7,5 2,5 2,40 0,65 0,62 0,8 0,7 3,0 0,96 0,9 0,24 0,23 0,06 0,06 7,08 2,5 2,37 0,65 0,6 0,8 0,7 3,07 0,96 0,90 0,24 0,23 0,06 0,06 7,0 2,5 2,35 0,65 0,6 0,8 0,7 3,04 0,96 0,89 0,24 0,23 0,06 0,06 Thisted 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 9 24 9 23 7 2 5 20 5 9 Total Nox-udledning g/personkm 3,76 3,76 3,67 3,59 3,59 Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 3,65 2,2 2,05 0,52 0,50 0,7 0,5 Mors 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 4 9 4 8 4 7 2 5 4 Total Nox-udledning g/personkm 3,53 3,53 3,53 3,4 3,29 Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm 3,42,98,93 0,49 0,47 0,6 0,5 Læsø 202 203 204 205 206 Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm 69 75 65 75 65 74 65 73 65 72 Total Nox-udledning g/personkm 0,73 0,49 0,49 0,49 0,49 Mål Nox-udledning g/personkm 0,8 0,7 0,20 0,04 0,06 0,00 0,0 3,6 2,2 2,03 0,52 0,50 0,7 0,5 3,39,98,9 0,49 0,47 0,6 0,5 0,80 0,4 0,9 0,0 0,06 0,00 0,0 3,58 2,05 2,0 0,50 0,49 0,6 0,5 3,35,98,89 0,49 0,46 0,6 0,5 0,79 0,4 0,9 0,0 0,06 0,00 0,0 3,54,98,99 0,48 0,49 0,6 0,5 3,32,9,87 0,47 0,46 0,5 0,5 0,78 0,4 0,9 0,0 0,06 0,00 0,0 3,50,98,97 0,48 0,48 0,6 0,5 3,29,83,85 0,45 0,45 0,5 0,5 0,77 0,4 0,9 0,0 0,06 0,00 0,0 43

Bilag 7 - Samlet bidrag fra kommuner og region Nedenfor præsenteres den samlede økonomi for hver kommune og regionen (som sum af alle fokusområderne i planen). Generelt kan man sige, at følgende fokusområder med tilhørende investeringer bør ses som fælles indsatser, der må være enighed omkring i ejerkredsen: Vær opmærksom på, at kommunerne allerede i dag bruger ressourcer på anlæg, renovering og vedligehold af terminaler og stoppesteder. Disse midler indgår i nedenstående budget, hvorfor man ikke må antage, at investeringen på dette område er en ren mer-investering. NT er ikke bekendt med kommunernes eksisterende budgetter på området. Busnettet Flextur/Flextrafik Terminaler og stoppesteder Evt. ændringer i togdriften i Nordjylland skal forstås som et anliggende, der afklares med Staten og DSB således, at det ikke forventes at give finansieringsbehov hos regionen. Satsningen på bedre trafikinformation holdes inden for NT s drift og administration samt finansiering via puljemidler. Hvis kommuner eller regionen ønsker at satse mere på klimaog miljøforbedringer end forretningsplanens målsætninger, kan man gøre det uafhængigt af de øvrige ejere. Sådanne ekstra-satsninger indgår ikke i budgetterne nedenfor. For hver kommune og regionen er investeringerne fordelt over de fire år i planperioden (203-6). 44

Trafikplan 203-206 Budgetmæssige konsekvenser (busdrift) Tilskudsbehov 202 203 204 205 206 207 208 (Prisniveau: 202) B 202 ) B0 203 ) Udvidet Terminal Tilskud Tilskud busdrift og stop Flextur Tilskud B0 204 ) B0 205 ) Udvidet Terminal Tilskud Udvidet Terminal Tilskud Udvidet Terminal Tilskud Udvidet Tilskud Flextur Tilskud Flextur Flextur i alt busdrift og stop i alt busdrift og stop i alt busdrift og stop i alt busdrift Flextur Tilskud Udvidet i alt busdrift Flextur Tilskud i alt i alt i alt i alt i alt Brønderslev K. 4,7 5, 0,0 0,9 0,2 6,2 4,5 0,2 0,9 0,2 5,9 4,5 0,9 0,9 0,2 6,5,2 0,9 0,2 6,9, 0,2 5,9, 0,2 5,9 Frederikshavn K. 4,3 5,2 0,0 0,8 0,4 6,4 3,9,5 0,8 0,4 6,6 3,9 2,6 0,8 0,4 7,8 2,4 0,8 0,4 7,5 2,4 0,4 6,7 2,4 0,4 6,7 Hjørring K. 24, 27,8,0 0,5 0,4 29,7 24,5,9 0,5 0,4 27,2 24,5,7 0,5 0,4 27,,7 0,5 0,4 27,,7 0,4 26,6,7 0,4 26,6 Jammerbugt 0,7, 0,0 0,7 0,2,9 0,0 0,0 0,7 0,2 0,9 0,0 0,0 0,7 0,2 0,9 0,6 0,7 0,2,4,0 0,2,2,0 0,2,2 Læsø K. 2, 2,2 0,0 0, 0,0 2,3,9 0,0 0, 0,0 2,0,9 0,0 0, 0,0 2,0 0,0 0, 0,0 2,0 0,0 0,0,9 0,0 0,0,9 Mariagerfjord K. 0,3 4,6 0,0 0,2 0, 4,9 4,6 0,0 0,2 0, 4,9 4,6 0,5 0,2 0, 5,4 0,8 0,2 0, 5,7 0,6 0, 5,3 0,6 0, 5,3 Morsø K. 4,8 5,3 0,0 0, 0, 5,6 4,6 0,5 0, 0, 5,4 4,6,0 0, 0, 5,9,0 0, 0, 5,9,0 0, 5,8,0 0, 5,8 Rebild K. 2,5 2,8 0,8 0,7 0, 4,5 2,5,4 0,7 0, 4,8 2,5,2 0,7 0, 4,6,2 0,7 0, 4,6,2 0, 3,8,2 0, 3,8 Region Nordjylland 2) 68,3 80,7 0,8 0,0 0,0 8,6 80,2,6 0,0 0,0 8,8 83,6 2,7 0,0 0,0 86,3 3,7 0,0 0,0 87,3 4,0 0,0 87,7 3,8 0,0 87,4 Thisted K. 2,2 23,4 0,0 0,5 0, 23,9 22,4,0 0,5 0, 24,0 22,4,8 0,5 0, 24,8,6 0,5 0, 24,6,6 0, 24,,6 0, 24, Vesthimmerlands K. 0,8,9 0,0 0,6 0, 2,6 2,0 0,2 0,6 0, 2,9 2,0 0,4 0,6 0, 3, 0,3 0,6 0, 3,0 0,3 0, 2,4 0,3 0, 2,4 Aalborg K. 62,7 62,0 2,4 0,9 0, 65,4 59,7 4,2 0,9 0, 64,9 59,9 6,3 0,9 0, 67,2 8,9 0,9 0, 69,7 8,5 0, 68,5 8,3 0, 68,3 I alt 466,4 492, 5,0 6,,8 505,0 480,9 2,4 6,,8 50,2 484,5 9, 6,,8 5,5 23,4 6,,8 55,8 23,6,8 509,9 23,0,8 509,3 ) Budget 202 og budgetoverslag 203-205 er angivet inkl. forventet regulering fra tidligere år 2) I Region Nordjyllands budget 202 indgår netto,4 mio. kr. og i overslagsårene 203-208 indgår netto 2,8 mio. kr. til nogle af de foreslåede forbedringer af busnettet. Illu. 45.. Budgetmæssige konsekvenser. Selvom trafikplanen kun gælder for 203-6 er budgettet for 207 og 208 medtaget. Dette skyldes, at passagertilvæksten af de tiltag, som indføres i 206, først forventes at slå helt igennem i 208. 45

Bilag 8 - Samlet rutenet og driftsøkonomi for kommuner og region I dette bilag oplistes rutenettet i Nordjylland, som det er planlagt fra sommeren 202. I den anden halvdel af bilaget er ruteøkonomien for 200 opgjort for hver kommune og Region Nordjylland. A+ nettet pr. juni 202 Net Rutenr. Strækning A+ 60E Ekspresbus, Aalborg - Støvring - Aalborg A+ 98X Aarhus - Randers - Hadsund - Aalborg A+ 940X Thisted - Nykøbing - Skive - Viborg A+ 950X Aalborg - Nibe - Løgstør - (Ranum - Rønbjerg) A+ 95X Aalborg - Aars - Farsø - (Skive - Holstebro) A+ 960X Aalborg - Viborg - Silkeborg A+ 970X Aalborg - Thisted - Nykøbing A+ 97X Aalborg - Aabybro - Pandrup - Løkken A+ 973X Aalborg - Sæby - Frederikshavn A+ 974X Aalborg - Hjallerup - Dronninglund - Asaa A+ 888 Aalborg/Fjerritslev/Thisted - Købehavn A+ 980 Frederikshavn - Aalborg - Herning - Esbjerg A+ Tog Skagen - Frederikshavn A+ Tog Hjørring - Hirtshals A+ Tog Thisted - Struer A+ Tog Aarhus - Aalborg - Frederikshavn 46

A nettet pr. juni 202 Rutenr. Strækning Rutenr. Strækning Metrobus Aalborg 2 Metrobus Aalborg 5 Metrobus Aalborg 6 Metrobus Aalborg Bybus Aalborg 2 Bybus Aalborg 3 Bybus Aalborg 4 Bybus Aalborg 5 Bybus Aalborg 6 Bybus Aalborg 7 Bybus Aalborg 8 Bybus Aalborg 2 Bybus Aalborg 22 Bybus Aalborg 23 Bybus Aalborg 24 Bybus Aalborg 25 Bybus Aalborg 26 Bybus Aalborg 27 Bybus Aalborg Brønderslev Bybus, Nordbyen 2 Brønderslev Bybus, Sydbyen 3 Brønderslev Bybus, Vestbyen 5 Brønderslev Bybus, Ådalen Frederikshavns Bybus, Centrum - Hjørringvej - Odinsvej - Suensonsvej 2 Frederikshavns Bybus, Centrum - Sygehuset - Århusgade - Engparken 3 Frederikshavns Bybus, Centrum - Hånbækvej - Bangsbo - Møllehuset 4 Frederikshavns Bybus, Centrum - Sindallundvej - Knivholtvej - Koktvedvej Frederikshavns Bybus, Centrum - Ravnshøj - Kvissel - Skærum 2 Frederikshavns Bybus, Centrum - Gymnasiet - Elling - Strandby 3 Frederikshavns Bybus, Centrum - Bangsbostrand - Vangen - Haldbjerg Hjørring Bybus, Busterminalen - Albert Ginges Vej - Bispevænget - Busterminalen 2 Hjørring Bybus, Busterminalen - Ulvegravene - Ø. Bagterp - Busterminalen 3 Hjørring Bybus, Busterminalen - Sct. Cathrine Vej - Trollhättanvej - Busterminalen 4 Hjørring Bybus, Busterminalen - Hestkærvej - Tøtmosen - Højene - Busterminalen Hobro Bybus, Busterminalen - Smedevej - Kirketoften - Langelandsvej - Busterminalen 2 Hobro Bybus, Busterminalen - Kløvermarksvej - Hostrupvænget - Banegården - Busterminalen Nykøbing Bybus, Sundhedscentret - Gymnasiet - Jesperhus - Rolstrupparken - Sundhedscentret Thisted Bybus, Tilsted - Dragsbæk 2 Thisted Bybus, Sygehuset - Gymnasiet 3 Thisted Bybus, Lerpyttervej - Fårtoftvej 4 Thisted Bybus: Tingstrup - Biblioteket 40 Nykøbing - Glyngøre - Roslev - Skive 50 Aalborg - Nibe - Løgstør (- Ranum) 52 Aalborg - Støvring - Aars - Aalestrup 54 Aalborg - Terndrup - Hadsund 57 Hobro - Nørager - Aars - Hornum - Løgstør - Fjerritslev 57 Hobro - Nørager - Aars - Hornum - Løgstør - Fjerritslev 59 Viborg - Møldrup - Aalestrup 64 Viborg - Vammen - Hobro 67 Viborg - Gedsted - Farsø - Aars 70 Aalborg - Aabybro - Fjerritslev - Thisted 7 Aalborg - Løkken - Hjørring 73 Aalborg - Hjallerup - Sæby - Frederikshavn 74 Aalborg - Hjallerup - Dronninglund - Asaa - Sæby 78 Hjørring - Sæby 90 Hanstholm - Thisted - Nykøbing 00 Aalborg - Nibe - Farsø - Hvalpsund 200 Aalborg - Aabybro - Pandrup - Blokhus 20 Frederikshavn - Østervrå - Brønderslev 235 (Hadsund) - Assens - Mariager - Spentrup - Randers 840 Vesterø Havn - Byrum - Østerby Havn 42/72 Aalborg - Brønderslev - Hjørring S S2 S3 S4 Servicebus Aalborg Servicebus Aalborg Servicebus Aalborg Servicebus Aalborg Teletaxa, Hjørring By Teletaxa Frederikshavn Teletaxa, Hobro By 48

840 49

B nettet pr. juni 202 Rutenr. Strækning 53 Støvring - Skørping - Arden 55 Aalborg - Kongerslev - Bælum - Hadsund 56 Dokkedal - Mou - Storvorde 58 Hobro - Hadsund - Øster Hurup 68 Hobro - Aalestrup - Gedsted - (Farsø - Aars) 75 Sæby - Voerså - Præstbro - Agersted - Dronninglund 76 Hals - Hou - Gandrup - Aalborg Busterminal 02 Svenstrup - Godthåb - Øster Hornum 03 Støvring - Haverslev - Nørager 04 Støvring - Rebild - Skørping - Terndrup 07 Nibe - Øster Hornum - Støvring 08 Løgstør - Ullerup - Gøttrup - Fjerritslev Aars - Farsø - Overlade - Ranum - Løgstør 2 Aars - Vognsild - Farsø - Strandby 3 Hobro - Haverslev - Aars 5 Arden - Rostrup - Astrup - Hadsund - Rostrup - Arden 8 Terndrup - Arden - Hobro 203 Hjørring - Jerslev - Hallund - Brønderslev 208 Brønderslev - Saltum - Kås 209 Brønderslev - Løkken 22 Brønderslev - Hjallerup - Dronninglund 23 Dronninglund - Gandrup - Stae 25 Sæby - Præstbro - Agersted - Dronninglund 26 Sæby - Flauenskjold - Dronninglund 222 Hjørring - Bjergby - Tversted - (Tuen) 224 Hjørring - Sindal - Bindslev - Tversted - Hirtshals 225 Frederikshavn - Hale Mølle - Lendum - Sindal 227 Hjørring - Lørslev - Lendum / Sindal 228 Frederikshavn - Kvissel - Mosbjerg - Sindal 230 Randers - Fårup - Hobro 234 Hobro - Mariager - Hadsund 237 Hadsund - Havndal - Gjerlev - Randers 276 Dronninglund - Hou - Hals 30 Uddannelseskørsel, Gymnasiet - Lerpyttervej 33 Thisted - Vorupør - Stenbjerg 320 Thisted - Koldby - Hurup 32 Hurup - Vestervig - Agger - Hurup 322 Thisted - Klitmøller - Hanstholm 744 Uddannelseskørsel, Hjørring Busterminal - Hjørring Øst 750 Viborg - Tjele - Sjørring - Sønder Onsild 765 Hobro - Klejtrup - Møldrup - (Viborg) 766 Viborg - Skals - Møldrup 50

C nettet pr. juni 202 Rutenr. Strækning Rutenr. Strækning 32 Teletaxa Nøvling - Visse 34 Telebus Ellidshøj - Volsted - Fjellerad 35 Teletaxa Ferselv Skole - Volsted 36 Fjellerad - AAU Busterminal 37 Telebus Tostrup - Frejlev - Restrup Enge - Nørholm - Sønderholm 38 Klitgård - Aalborg Busterminal 39 Østhavnen - Aalborg Busterminal 40 Teletaxa Østhavnen - Skallerupvej 44 Teletaxa Nørresundby Torv - Hvorupgård 45 Sulsted - Grindsted 47 Telebus Vadum 48 Telebus Vodskov - Langholt 0 Telebus, Aars - (Skørbæk) - Vegger - Aars 205 Telebus, Brovst - Skovsgård - Attrup - Øland - Brovst 207 Telebus, Brovst - Tranum - Brovst 28 Telebus, Hjørring - Sdr. Harritslev - Rakkeby - Hæstrup - Hjørring 3 Thisted - Sennels - Hov - Sennels - Thisted 32 Thisted - Brund - (Hunstrup) - Hillerslev - Thisted 34 Thisted - Sennels - Hunstrup - Hillerslev - Thisted 35 Telebus, (Frøstrup) - Vesløs - Øsløs - Feggesund - Vesløs - (Frøstrup) 36 Telebus, Sjørring - Hundborg - Vang - Sjørring 37 Telebus, Hanstholm - Ræhr - Hjardemål - Vigsø - Hanstholm 38 Telebus, Bedsted - Svankær - Morup Mølle - Bedsted 39 Telebus, Hurup - Boddum - Ydby - Gettrup - Hurup 323 Telebus, Sjørring - Næstrupvej 324 Telebus, Snedsted - Stenbjerg - Hørsted - Snedsted 325 Telebus, Vesløs - Kærup - Lild Strand - Frøstrup - Vesløs 326 Telebus, Sjørring - Thorsted - Øster Vandet - Vester Vandet - Sjørring 328 Telebus, Tygstrup - Vestervig - Ørum - Grurup - Bedsted 329 Telebus, Vestervig - Helligsø - Gettrup - Vestervig 330 Telebus, Snedsted - Harring - Vilsund - Stagstrup - Snedsted 33 Telebus, Snedsted - Hornstrup - Vilsund - Skjoldborg - Snedsted 332 Telebus, Skyum - Villerslev - Hørdum - Koldby - Snedsted 333 Telebus, Sjørring - Nors - Sjørring 335 Telebus, (Øsløs) - Vesløs - Østerild - Hovsør - Hunstrup 340 Telebus Farstrup - Stavn - Barmer - Valsted 34 Telebus Nibe - Vokslev - Bislev 342 Telebus Nibe - Skørbæk - Halkær 343 Telebus Skørbæk - Farstrup 344 Teletaxa Nibe og omegn 360 Kirketerp - Veggerby - Byrsted - Bradsted - Hjeds - Suldrup - Støvring 36 Øster Hornum - Harrild - Byrsted - Hæsum - Guldbæk - Øster Hornum 362 Støvring - Sørup - Albæk - Oplev - Gravlev - Støvring 363 Suldrup - Trængstrup - Sønderup - Braulstrup - Årestrup - Suldrup 380 Skørping - Gl. Skørping - Fræer - Blenstrup - Sejlstrup - Rebild - Skørping 38 St. Brøndum - Skibsted - Terndrup 382 Terndrup - Bælum - Solbjerg - Korup - Terndrup 383 St. Brøndum - Askildrup - Horsens - Blenstrup - Dollerup - St. Brøndum 384 Blenstrup - St. Brøndum - Ejstrup - Siem - Thorup - Hellum 400 Telebus Storvorde - Lillevorde - Gudumlund - Kærsholm 40 Telebus Mou - Kærsholm - Kongerselv 440 Arden - Rostrup - Oue - Rostrup - Arden 460 Søbakkeskolen - Gettrup - Skjellerup - Handest - Søbakkeskolen 46 Mariager - V. Tørslev - Mariager 462 Døstrup - Hørby - Rosendal Skolen 463 Mariager - Hem - Skrødstrup - Hou - Marenmølle - Mariager 464 Assens - Norup - Ajstrup - Skrødstrup - Sem - Assens 480 Nørager - St. Rørbæk - Ravnkilde - Nysum - Ravnkilde - St. Rørbæk - Nørager 48 Nørager - Tulstrup - Volstrup - Boldrup - Nørager 482 Nørager - Kgs. Tisted - Binderup - Gl. Nørager - Nørager 483 Haverslev - Mejlby - Smorup - Sønderup - Braulstrup - Haverslev - (Støvring) 520 Telebus, Ullits - Lovns - Hvalpsund - Svingelbjerg 52 Telebus, Vester Hornum - Gatten - Hyllebjerg - Vester Hornum 522 Telebus, Strandby - Farsø - Gunderup - Strandby 523 Telebus, Svoldrup - Vognsild - Vestrup 530 Telebus, Blære - Vegger - Blære - (Hornum) 53 Telebus, Blære - Gundersted - Søttrup - Hornum - Søttrup - Blære 540 Løgstør - Tolstrup - Bakkeskolen - Vindblæs - Løgstør 542 Vilsted - Hornbæk - Bakkeskolen - Vindblæs 543 Ranum - Næsby - Rønbjerg - Ranum 544 Ranum - Vilsted - Overlade - Ranum 55 Østerbølle - Vesterbølle - Gedsted 552 Aalestrup - Simested - Testrup - Østerbølle - Aalestrup 560 Fjerritslev - Trekroner - Bonderup - Slettestrand - Fjerritslev 562 Fjerritslev - Torup Strand - V. Torup - Torup Holme - Klim - Fjerritslev 563 Fjerritslev - Skerping - Manstrup - Holmsø - Trekroner - Fjerritslev 580 Telebus, Skovsgård - Tranum - Ø. Svenstrup - Skovsgård 600 Aabybro - Gjøl - Aabybro 62 Telebus, Saltum - Sdr. Saltum - Pandrup - Hune - Saltum 622 Telebus, Kås - Moseby - Kås 64 Telebus, Søndergades Skole - V. Starengvej - Vildmosevej - Søndergades Skole 642 Telebus, Thise - Manna - V. Starengvej - Filholm - Thise 643 Telebus, Serritslev Skole - Serritslevvej - Hvidbakvej - Holtevej - Serritslev Skole 645 Telebus, Øster Brønderslev - Hallund - Nejst - Øster Brønderslev 646 Telebus, Jerslev - Hellum - Jerslev - Klæstrup - Jerslev 647 Telebus, Jerslev - Sterup - Mylund - Kirkholt - Jerslev 52

647 647 53

C nettet pr. juni 202 (fortsat) Rutenr. Strækning 660 Telebus Hals - Gandrup - Gåser - Holtet 66 Telebus Houvej - Gettrup - Ulsted 662 Telebus Skiveren - Stranden - Stae - Vester Hassing 682 Telebus, Klokkerholm - Allerup - Flauenskjold - Landvadhøj - Klokkerholm 683 Telebus, Klokkerholm - Ørum - Ravnstrup - Hjallerup - Klokkerholm 684 Telebus, Hjallerup - Thorup - Try - Hjallerup 685 Telebus, Asaa - Melholt - Asaa 686 Telebus, Asaa - Agersted - Præstbro - Ørsø - Agersted - Asaa 687 Telebus, Flauenskjold - Dorf - Idskov - Flauenskjold 689 Telebus, Dronninglund - Rørholt - Østerled - Storskovvej - Dorfgade - Thorup 70 Nykøbing - Ejerslev - Sejerslev 702 Nykøbing - Ø. Jølby - Bjergby - Torup - Frøslev - Nykøbing 703 Øster Jølby - Frøslev - Torup - Bjergby - Øster Jølby 704 Nykøbing - Frøslev - Rakkeby - Hvidbjerg 705 Hvidbjerg - Blidstrup - Vils 706 Nykøbing - Ørding - Øster Assels - Hvidbjerg 707 Sejerslev - Flade - Bjergby - Ø. Jølby 708 Nykøbing - Redsted - Karby - Hurup 709 Nykøbing - Oddense 720 Telebus, Løkken - Børglum - Vrensted - Løkken 72 Telebus Hundelev - Nr. Rubjerg - Vittrup - Vejby - Vrå - Hundelev 722 Telebus, Vrå - (Børglum) - Borup - Årup - Vrå 740 Hjørring - Lønstrup - Skallerup Klit - Hjørring 742 Tårs - Morild - Sæsing - Tårs 76 Telebus, Hirtshals - Højrup/Åbyen - Asdal - Åbyen/Højrup - Hirtshals 762 Telebus, Sindal - Bindslev - Tversted - Tuen - Bindslev 763 Telebus, Bindslev - Uggerby - Bindslev 764 Telebus, Tversted - Elkærvej - Uggerby - Tversted 780 Telebus, (Hjørring) - Højene - Astrup - Borrisholt - Sønderskov 78 Telebus, Sindal - Mosbjerg - Tolne - Dvergetved - Blæsbjerg - Mosbjerg 782 Telebus, Gravensten - Glimsholt - Fluebjerg - Hørmested - Sindal 783 Telebus, Lendum - Løth - Bredmose - Lendum 784 Telebus, Sindal - Sønderskov - Tårs 803 Ravnshøj - Mariendal - Ravnshøj 808 Telebus, (Frederikshavn - Sæby -) Dybvad - Hugdrup - Skæve - Brønden E nettet pr. juni 202 Rutenr. Strækning 58 Sommerkøreplan, Hobro - Hadsund - Øster Hurup 89 Frederikshavn - Brønderslev - Fårup Sommerland - Blokhus 99 Skagen - Hirtshals - Hjørring - Fårup Sommerland - Blokhus 200E Ekspresbus, Aalborg - Fårup Sommerland - Blokhus 2N Natbus, Aalborg - Vodskov - Hals 23N Visse - Nytorv - Mølholm 24N Nytorv - Aalborg Busterminal - AAU 25N Storvorde - Aalborg - Godthåb 27N Natbus, Storvorde - Aalborg - Godthåb 27N Skallerupvej - Nytorv - Uttrup Nord 460S Sommerkøreplan, Trekantruten Hobro - Handest - Mariager Fjord - Hobro 50N Aalborg - Nibe - Løgstør 52N Aalborg - Støvring - Aars 53N Aalborg - Støvring - Arden 54N Aalborg-Terndrup-Kongerslev/Hadsund 70N Natbus, Aalborg - Brovst - Fjerritslev 7N Natbus, Aalborg - Løkken - Hjørring 72N Natbus, Aalborg - Brønderslev - Hjørring 73N Natbus, Aalborg - Hjallerup - Sæby - Frederikshavn 74N Natbus, Aalborg - Dronninglund - Asaa 95N Julenatbus, Thisted - Sennels - Østerild - Frøstup - Fjerritslev 70N Julenatbus, Nykøbing - Ejerslev - Sejerslev 708N Julenatbud, Nykøbing - Bedsted - Karby 54

Ruteøkonomi 200 NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Brønderslev Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) Dækning Finansiering 75 2.549 85 99.490 70.3,95 70% Frederikshavn 54%, Brønderslev 32%, Region 4% 89 4.470 545 27.763 96.20,88 90% Frederikshavn 44%, Brønderslev 38%, Jammerbugt 8% 203 23.97 3.038.602.282 330.03,73 2% Brønderslev 56%, Hjørring 44% 208 5.595 6 397.570 96.896,27 50% Region 76%, Brønderslev 6%, Jammerbugt 8% 209.63 56 38.447 92.832,42 6% Region 64%, Brønderslev 20%, Hjørring 6% 20 55.765 3.329.804.045 839.535,45 45% Frederikshavn 56%, Brønderslev 44% 22 99.648 4.589 2.424.762 996.86,93 40% Brønderslev 23 26.304.263 789.044 342.247,6 43% Brønderslev 25 24.999.47 824.22 38.479,33 39% Frederikshavn 52%, Brønderslev 47%, Region % 26 8.39 398 263.327 4.022,05 43% Region 82%, Brønderslev 8% 64 8.65 70 352.695 67.359,6 9% Brønderslev 642 7.83 69 344.604 54.09,00 6% Brønderslev 643 0.045 557 285.932 56.676,44 20% Brønderslev 645 2.648.069 502.322 82.044,28 6% Brønderslev 646 6.277 979 465.63 68.89,2 5% Brønderslev 647 0.824 628 32.482 62.808,5 20% Brønderslev 682 5.334 785 393.706 94.038,59 24% Brønderslev 683 4.86 785 369.455 73.929,02 20% Brønderslev 684 7.667 979 447.385 54.680,4 2% Brønderslev 685 7.585 620 420.094 64.78,36 5% Brønderslev 686 4.842 980 506.089 76.667,82 5% Brønderslev 687 4.596 992 385.447 59.39,9 5% Brønderslev 689 9.020 925 449.492 5.430,59 % Brønderslev Brønderslev 2.648 683 450.992 04.425,7 23% Brønderslev Brønderslev 2 7.344 478 285.650 56.798,69 20% Brønderslev Brønderslev 3 20.876 745 387.669 2.655,47 29% Brønderslev Brønderslev 5 8.704 447 237.58 70.563,76 30% Brønderslev Brønderslev 6 3.400 373 325.44 29.805,82 9% Brønderslev Sum 483.774 29.369 5.67.329 4.837.36,2 3% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 8.943 8.943 759.937 280.250,00 37% Brønderslev Teletaxi.480.480 80.56 3.676,88 8% Brønderslev Sum 0.423 0.423 940.498 293.926,88 3% Total 494.97 6.6.827 5.3.243,00 3% 56

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Frederikshavn Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 74 2.33 584 36.733 84.039,84 58% Region 96%, Frederikshavn 4% 75 4.30 32 67.889 8.37,28 70% Frederikshavn 54%, Brønderslev 32%, Region 4% 89 5.75 63 252.46 227.8,3 90% Frederikshavn 44%, Brønderslev 38%, Jammerbugt 8% 20 70.973 4.237 2.259.693.068.500,07 45% Frederikshavn 56%, Brønderslev 44% 25 27.659.627 9.795 352.360, 39% Frederikshavn 52%, Brønderslev 47%, Region % 225 3.687 536 303.57 57.047,63 52% Hjørring 83%, Frederikshavn 7% 228 5.286.024 480.55 209.66,70 44% Hjørring 58%, Frederikshavn 42% 808 80.42 445 325.744 04.628,3 32% Frederikshavn Frederikshavn 25.239.827.67.276 400.98,58 33% Frederikshavn Frederikshavn 2 65.565 2.408.360.594 297.86,92 2% Frederikshavn Frederikshavn 3 27.746 3.20.829.575 908.533,30 48% Frederikshavn Frederikshavn 4 28.952.609 99.793 39.440,29 43% Frederikshavn Frederikshavn 0.003 3.4.889.560 883.536,84 47% Frederikshavn Frederikshavn 2 55.084 2.389.264.25 339.636,70 27% Frederikshavn Frederikshavn 3 44.33.932.02.88 387.522,85 38% Frederikshavn Sum 677.079 25.820 4.470.809 6.03.096,36 42% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 9.870 9.870.398.924 444.562,00 32% Frederikshavn Teletaxi 5.496 5.496 602.043 33.74,64 6% Frederikshavn Sum 25.366 25.366 2.000.967 478.303,64 24% Total 702.445 6.47.776 6.509.400,00 40% 57

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Hjørring Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 203 8.226 2.387.258.936 259.367,2 2% Brønderslev 56%, Hjørring 44% 209 9.305 43 254.757 54.265,94 6% Region 64%, Brønderslev 20%, Hjørring 6% 27 3.08 68 326.482 27.794,50 9% Hjørring 28 22.752 968 462.263 203.958,93 44% Hjørring 222 82.52 3.529 2.48.283.70.380,96 54% Hjørring 224 49.094 7.568 4.22.867 2.304.94,42 55% Hjørring 225 66.827 2.69.464.329 766.76,93 52% Hjørring 83%, Frederikshavn 7% 227 69.264.852.072.789 883.606,86 82% Hjørring 228 2.0.44 663.68 289.470,68 44% Hjørring 58%, Frederikshavn 42% 720 5.400.05 492.665 2.554,48 23% Hjørring 72 7.776.74 909.55 08.79,03 2% Hjørring 722 8.72 423 24.933 68.099,04 32% Hjørring 740 67.88 5.79 2.6.0 536.785,29 2% Hjørring 742 26.444 984 65.670 9.067, 9% Hjørring 76 9.844 959 465.799 9.03,55 20% Hjørring 762 2.672 955 453.8 7.743,23 6% Hjørring 763 7.744 725 40.632 65.53,57 6% Hjørring 764 8.448 97 00.84 48.245,45 48% Hjørring 780 2.728 77 45.366 6.84,67 4% Hjørring 78 8.304.05 582.869 9.08,68 6% Hjørring 782 2.76 983 458.958 89.488,73 9% Hjørring 783 4.444 42 296.262 5.889,34 5% Hjørring 784 2.848 872 429.748 37.256,90 9% Hjørring Hjørring 84.032.82 873.742 574.446,28 66% Hjørring Hjørring 2 7.744 2.595.360.65 522.05,35 38% Hjørring Hjørring 3 60.096 2.49.07.905 607.485,55 57% Hjørring Hjørring 4 96.320 2.583.282.200 702.79,42 55% Hjørring Sum 989.657 46.746 24.909.886 9.938.065,3 40% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 7.699 7.699.692.059 56.5,00 33% Hjørring Teletaxi 4.258 4.258 455.84 27.804,87 6% Hjørring Sum 2.957 2.957 2.47.90 588.99,87 27% Total.0.64 27.057.787 0.526.985,00 39% 58

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Jammerbugt Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 89 2.7 258 03.5 92.937,73 90% Frederikshavn 44%, Brønderslev 38%, Jammerbugt 8% 08 4.364.362 83.68 27.67,66 7% Vesthimmerland 55%, Jammerbugt 45% 205 9.488.455 809.653 359.598,8 44% Jammerbugt 207 22.272.485 760.083 32.33,43 4% Jammerbugt 208 7.798 305 98.785 98.448,3 50% Region 76%, Brønderslev 6%, Jammerbugt 8% 560 33.696.684 78.590 245.807,3 3% Jammerbugt 562 39.858.46 73.308 30.020,59 43% Jammerbugt 563 30.459 2.05 876.022 333.73,25 38% Jammerbugt 580 36.894.267 627.43 30.306,27 48% Jammerbugt 600 27.222 2.020 96.882 227.380,83 25% Jammerbugt 62 23.283 989 477.852 73.773,20 36% Jammerbugt 622 9.773.288 605.305 37.422,76 23% Jammerbugt Basisbus 22 2.009 663 45.746 93.488,20 22% Aalborg 79%, Jammerbugt 2% Metrobus 2 98.44 5.529 3.386.693.760.648,46 53% Aalborg 9%, Jammerbugt 9% Sum 496.377 2.88.503.650 4.574.044,00 40% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 5.484 5.484.220.60 380.574,00 3% Jammerbugt Teletaxi 549 549 83.483-0% Jammerbugt Sum 6.033 6.033.403.643 380.574,00 27% Total 52.40 2.907.293 4.954.68,00 38% NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Læsø Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 840 52.572 2.29.49.78 2.00,00 0% Læsø 50%, Region 50% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 2.432 2.432 382.945 63.979,00 7% Læsø Total 55.004.874.22 66.079,00 4% 59

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Mariagerfjord Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 58 28.648 0.60 5.999.699 3.922.29,25 65% Mariagerfjord 97%, Aalborg 3% 68 42.792.999 978.09 489.89,44 50% Vesthimmerlands 56%, Mariagerfjord 44% 5 4.256 45 99.354 0.948,57 5% Mariagerfjord 234 07.244 4.772 3.03.589.6.362,27 53% Mariagerfjord 440 9.635.33 526.667 54.575,90 29% Mariagerfjord 460 2.36 630 359.382 37.634,50 38% Mariagerfjord 46 2.607 636 44.984 75.497,77 42% Mariagerfjord 462 6.44 694 357.959 25.4,52 35% Mariagerfjord 463 3.87 752 47.08 32.28,77 28% Mariagerfjord 464 7.872 62 403.376 82.767,75 2% Mariagerfjord Hobro 65.637.945.084.053 476.630,69 4% Mariagerfjord Hobro 2 53.907.555 847.93 477.942,43 53% Mariagerfjord Sum 656.26 25.745 4.656.209 7.887.803,84 54% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 2.393 2.393 46.259 09.453,00 75% Mariagerfjord Teletaxi 202 202 4.496.63,6 % Mariagerfjord Sum 2.595 2.595 60.755.066,6 69% Total 658.8 4.86.964 7.998.870,00 54% NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Morsø Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 70 67.087 2.09.627.306 3.28,50 0% Morsø 76%, Region 24% 702 87.672 2.387.644.383-0% Morsø 703 30.627.079 73.300-0% Morsø 704 75.504 2.38.806.972-0% Morsø 705 9.72 742 55.498-0% Morsø 706 65.000 2.483.759.205-0% Morsø 707 33.292.047 738.572-0% Morsø 708 3.562 797 597.782 9.550,50 0% Region 77%, Morsø 23% Nykøbing 65.000 2.59.664.788-0% Morsø Sum 447.465 5.599.067.806 2.769,00 0% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 6.779 6.779 469.590 203.554,00 43% Morsø Total 454.244.537.396 26.323,00 2% 60

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Rebild Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 53 42.000 68 50.293 325.759,03 65% Rebild 60E 84.348 4.030 2.268.374.507.633,0 66% Rebild 03 46.752 2.07.03.575 59.206, 57% Rebild 04 72.306 3.702 2.254.693 60.757,8 27% Rebild 360 2.90.459 697.094 8.736,98 2% Rebild 36 8.832.42 548.05 59.989,85 % Rebild 362 4.582.043 495.846 98.99,20 20% Rebild 363 0.764 96 462.780 48.897,98 % Rebild 380 4.858.246 658.30 20.328,2 8% Rebild 38 23.38.32 568.83 32.669,58 23% Rebild 382 25.254.205 640.64 93.830,28 5% Rebild 383 2.604.073 550.956 89.46,69 6% Rebild 384 9.08 26 90.248 30.53,02 33% Rebild 480 29.946.94 900.76 30.627,22 34% Rebild 48 30.084.098 53.46 222.242,06 42% Rebild 482 22.632 8 385.72 2.533,93 32% Rebild 483.730 95 466.986 85.292,06 8% Rebild 02 8.487 526 34.36 67.883,6 23% Region 58%, Rebild 42% 07 2.983 39 23.754.00,79 52% Region 76%, Rebild 24% Sum 492.598 25.599 3.598.550 4.699.896,89 35% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 5.89 5.89 40.88 28.447,00 3% Rebild Teletaxi 2.24 2.24 325.077 8.238, 3% Rebild Sum 7.33 7.33 735.265 36.685, 9% Total 499.9 4.333.85 4.836.582,00 34% 6

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Region Nordjylland Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 50 369.595 4.25 7.398.564 3.78.484,52 5% Region 52 570.374 9.508 0.587.006 6.339.026,7 60% Region 53N 2.233 228 70.700 2.382,73 66% Region 54 279.200 0.940 6.7.595 3.603.205,90 59% Region (54N: Region 7%, Aalborg 29%) 55 2.204 0.96 5.967.774 3.027.444,62 5% Region 57 363.308 3.960 6.659.386 4.944.579,07 74% Region 70 553.67 23.07 2.64.607 9.630.904,43 76% Region 7 470.732 6.57 8.502.627 6.533.209,65 77% Region 72 366.909 5.52 8.375.369 3.67.682,6 44% Region 73 422.84 8.863 0.082.907 6.23.933,2 62% Region 74 29.93 4.005 7.60.594 4.46.956,7 58% Region 96%, Frederikshavn 4% 75.5 8 43.527 30.674,85 70% Frederikshavn 54%, Brønderslev 32%, Region 4% 78 224.046 8.767 4.82.382 3.04.700,46 63% Region 90 40.396 7.465 4.622.7.9.368,77 4% Region 96 75.600 3.665 2.039.577.36.894,55 56% Region 99 0.9.779 79.2 627.892,72 87% Region 00 74.960 9.043 5.362.728 2.648.639,48 49% Region 02.720 726 4.35 93.744,04 23% Region 58%, Rebild 42% 07 4.3.237 670.554 35.534,8 52% Region 76%, Rebild 24% 3 84.92 4.395 2.225.026.70.460,90 77% Region 6 63.744.88.366.529.023.65,73 75% Region 8 42.020 5.769 3.644.97.988.609,03 55% Region 200 252.072 8.86 4.634.995 2.435.644,39 53% Region 200E 9.92.042 444.243 549.648, 24% Region 208 74.077 2.900.888.456 935.257,27 50% Region 76%, Brønderslev 6%, Jammerbugt 8% 209 37.220.65.09.029 67.063,75 6% Region 64%, Brønderslev 20%, Hjørring 6% 25 532 3 7.535 6.776,6 39% Frederikshavn 52%, Brønderslev 47%, Region % 26 37.077.866.99.599 59.433,80 43% Region 82%, Brønderslev 8% 276 20.398.006 78.692 6.860,74 23% Region 9%, Aalborg 9% 70 2.85 660 462.053 3.28,50 0% Morsø 76%, Region 24% 708.926 2.669.900.836 7.353,89 0% Region 77%, Morsø 23% 840 52.572 2.29.49.78 2.00,00 0% Læsø 50%, Region 50% 950X 95.634 5.59 3.074.560 3.464.20,97 3% Region 95X 68.48 4.592 2.88.007 2.423.562,83 86% Region 970X 237.68 5. 9.980.249 5.52.929,39 55% Region 97X 45.873 2.554 2.53.2.6.80,46 75% Region 973X 90.944 0.27 5.965.633 3.984.963,38 67% Region 974X 59.562.902.573.42.07.653,30 70% Region 992X 8.478 746 45.295 77.075,84 39% Region Ruter adm. af Midttrafik 292.00 3.728 9.64.079 9.44.28,70 49% Region Uddannelseskørsel 93.04.836.523.92 670.252,49 44% Region Sum 6.589.789 298.000 70.558.489 00.47.500,72 59% Lokalbaner.55.384 59.66.662 23.056.000,00 39% Region Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Teletaxi 3.394 3.394 459.809 34.82,28 8% Region Total 7.748.567 230.84.960 23.562.33,00 54% 62

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Thisted Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 250 5.600.043 709.875 33.868,79 9% Thisted 25 53.680 2.90.673.345 390.280,83 23% Thisted 252 20.000.557 838.47 245.093,83 29% Thisted 253.440.084 623.04 80.733,42 3% Thisted 3 34.400.578 822.576 69.096,45 2% Thisted 32 22.000.404 787.563 55.759,57 20% Thisted 33 5.600 5.74 3.265.947.077.0,28 33% Thisted 34 840 539 278.27 08.7,36 39% Thisted 35 9.20.36 598.938 33.474,93 22% Thisted 36 22.640.065 622.60 68.745,27 27% Thisted 37 5.760.048 674.203 92.22,97 4% Thisted 320 25.496 6.37 4.054.04 2.069.525,49 5% Thisted 322 96.02 3.968 2.426.34 897.853,57 37% Thisted 324 7.72.047 700.565 208.924,9 30% Thisted Thisted 33.408.597 902.62 225.584,2 25% Thisted Thisted 2 75.052.579 889.433 506.780,99 57% Thisted Thisted 3 40.76.047 590.492 274.930,64 47% Thisted Thisted 4 9.570 786 463.584 64.620,45 4% Thisted Sum 729.046 35.49 20.92.439 7.002.524,85 33% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 6.887 6.887 479.853 293.383,47 6% Thisted Teletaxi 3.65 3.65 356.937 32.356,68 9% Thisted Sum 0.052 0.052 836.790 325.740,5 39% Total 739.098 2.758.229 7.328.265,00 34% 63

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Vesthimmerlands Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 68 54.462 2.48.66.58 584.89,03 50% Vesthimmerlands 56%, Mariagerfjord 44% 08 7.556.665 939.447 55.427,4 7% Vesthimmerland 55%, Jammerbugt 45% 09 92.664 4.454 2.6.656.77.99,70 46% Vesthimmerland 0 6.660.4 628.69 49.670,42 24% Vesthimmerland 89.964 3.29.786.944.362.548,88 78% Vesthimmerland 2 49.296.89.03.468 664.422,79 67% Vesthimmerland 4 2.288.67 62.85 25.052,50 38% Vesthimmerland 520 34.230.782 98.074 246.474,69 29% Vesthimmerland 52 2.495 680 367.8 92.325,43 25% Vesthimmerland 522 22.995.34 67.325 62.65,2 24% Vesthimmerland 540 6.240.43 64.593 5.207,65 25% Vesthimmerland 542 7.070.50 485.073 92.09,26 9% Vesthimmerland 543 8.470.38 48.60 53.74,25 % Vesthimmerland 544.760.266 526.99 79.743,27 5% Vesthimmerland 552 3.265.073 539.998 54.486,57 0% Vesthimmerland Sum 459.45 25.924 3.362.68 5.24.86,69 39% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 84 84 65.525 49.662,00 76% Vesthimmerland Teletaxi.048.048 42.67 9.302,3 7% Vesthimmerland Sum.889.889 208.42 58.964,3 28% Total 46.304 3.570.760 5.300.826,00 39% 64

NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder Aalborg Kommune Rute Passagerer Køreplantimer Udgifter Indtægter Dækning Finansiering 34 52.788 2.846.808.968 642.02,44 35% Aalborg 36 58.4 4.235 2.678.53 479.259,68 8% Aalborg 37 5.2 2.273.96.75 25.385,7 0% Aalborg 38 69.324 3.268.452.44 669.98,20 46% Aalborg 39 69.748.858.22.284 468.302,97 39% Aalborg 42 246.29 0.567 5.75.8 2.808.04,49 49% Aalborg 45 5.900.737 783.403 44.675,9 8% Aalborg 47 9.964.68 475.458 90.557,82 9% Aalborg 48 23.532 940 540.28 23.870,60 40% Aalborg 54N 269.800 39 87.457 87.23,34 00% Region 7%, Aalborg 29% 56 38.68 7.40 3.949.658 2.460.48,60 62% Aalborg 58 8.7 326 87.286 2.542,86 65% Mariagerfjord 97%, Aalborg 3% 76 207.355 9.855 4.94.592 2.393.967, 48% Aalborg 276 2.07 99 7.079 6.008,2 23% Region 9%, Aalborg 9% 340 0.982 442 292.407 9.22,62 3% Aalborg 34 4.896 976 596.097 205.592,20 34% Aalborg 342 7.328.049 634.343 209.309,27 33% Aalborg 343 22.572.58 726.987 283.387,23 39% Aalborg 400 8.924.337 56.446 46.92,7 26% Aalborg 40 2.350.7 508.58 0.540,74 20% Aalborg 660 7.486 926 57.629 98.8,7 9% Aalborg 66 7.74 3.437.066.27 84.30,43 7% Aalborg 662 2.28 668 409.798 26.896,55 3% Aalborg Aalborg by-, service-, basis- og natbus 8.763.99 67.30 3.7.795 64.087.200,80 56% Aalborg (basisbus 22: Aalborg 79%, Jammerbugt 2%) Aalborg metrobus 5.83.856 44.650 96.093.430 50.84.5,00 53% Aalborg (metrobus 2: Aalborg 9%, Jammerbugt 9%) Sum 5.249.627 369.394 240.254.48 27.096.696,84 53% Passagerer Antal ture Udgifter Indtægter Dækning Finansiering Flextur 9.087 9.087.263.888 858.326,00 68% Aalborg Teletaxi 4.983 4.983 867.55 22.022,6 3% Aalborg Sum 24.070 24.070 2.3.439 880.348,6 4% Total 5.273.697 242.385.587 27.977.045,00 53% NT's ruteøkonomi 200 Fordeling på finansieringsenheder NT-kørsel i Midttrafik.76 7.005.72 Total 28.6.302 933.323 630.56.237 304.408.549,00 48% 65