FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

Transkript

1 I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense og København) og styrker sammenhængen til busserne. Ved samtidig at etablere en letbane i Aalborg vil brugsværdien af den kollektive trafik i regionen blive øget markant. Elektrificering med udgangspunkt i Nordjylland er et oplagt supplement til en sammentænkning af driften: Det er en fordel for brugerne, det gavner klimaet og miljøet, det giver en bedre driftsøkonomi, og der kan spares anlægskroner, hvis elektrificeringen gennemføres samtidig med, at signalerne i Nordjylland udskiftes og hastigheden på skinnerne opgraderes. Dét er den nordjyske vision om, hvordan stat, region og kommuner i fællesskab kan løfte den kollektive trafik ind i fremtiden. Vi inviterer derfor staten til: at deltage (organisatorisk og økonomisk) i en samlet analyse af den nordjyske vision. at gå aktivt ind i at samle statslig regional togtrafik i Nordjylland i én pakke sammen med Nordjyske Jernbaners trafik. at deltage i en foranalyse af en letbane i Aalborg. at se elektrificering i sammenhæng med fornyelse af signaler, så statens elektrificeringsstrategi indeholder et scenarium om elektrificering med udgangspunkt i Nordjylland. at gå aktivt ind i en analyse af de langsigtede muligheder for nye stationer i Nordjylland, herunder sammenhængen med den fremtidige byudvikling. FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER vision for en sammenhængende kollektiv trafik i Nordjylland

2 3 I Nordjylland ønsker vi at fremtidens trafikvækst sker i bus, letbane og tog Fremtiden kører på skinner. Vision for en sammenhængende kollektiv trafik FOR Nordjylland Sammentænkning af togtrafik internt i regionen. Nye stationer. Letbane i Aalborg. Elektrificering af banenettet. I Nordjylland ønsker vi at fremtidens trafikvækst sker i bus, letbane og tog. Vi ønsker en bæredygtig kollektiv trafik, der er effektiv, hurtig og som kan konkurrere med privatbilen. For at nå det mål, skal togdriften samles som ét sammenhængende system fra Skagen til Hobro. Dette vil understøtte statens vision i Timemodellen (1 times rejsetid mellem landets 4 største byer) og sikre gode forbindelser fra Nordjylland til resten af landet. En sammenhængende togbetjening vil styrke en stabil koordinering med busserne, og samtidig vil etableringen af nye stationer samt en letbane i Aalborg markant øge brugsværdien af den kollektive trafik i regionen. En fremskyndet elektrificering af banerne i Nordjylland vil være en fordel for brugerne, gavne klimaet og spare penge. Så velkommen til en nordjysk vision om, hvordan stat, region og kommuner i fællesskab kan løfte den kollektive trafik ind i fremtiden! Med venlig hilsen H. C. Maarup, formand for Kommune Kontaktrådet i Nordjylland Ulla Astman, regionsrådsformand Region Nordjylland, kommunerne og Nordjyllands Trafikselskab (NT) ønsker at gennemføre en sammenhængende transportpolitik, der vil øge mobiliteten og samtidig tage hensyn til miljø og klima. Dette er helt i tråd med statens vision om En Grøn Transportpolitik. DE CENTRALE INITIATIVER I VISIONEN ER: Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland og flere togafgange især for pendlere. Den kollektive trafik skal være mere attraktiv for brugerne og der skal opnås størst mulig synergi mellem landstrafikken, regionaltog, nærbanetog og lokalbanetog Den nordjyske togtrafik kan med fordel samles i én pakke bestående af statens regionale togtrafik og Nordjyske Jernbaners trafik ved et evt. kommende udbud. Derved sikres den mest effektive drift og sammenhængende betjening. En letbane i Aalborg. Første etape fra Aalborgs midtby via universitet til Nyt Universitetssygehus i Aalborg. Aalborg er regionens motor og skal kunne tiltrække både bosætning og erhverv. En effektiv kollektiv trafik med bus, letbane og tog vil kunne forene mobilitet og økonomisk vækst med det gode byliv og hensynet til miljø og klima. Især letbanen vil bidrage til at reducere den stigende biltrafik og løse problemerne med trængsel. Samtidig styrkes sammenhængskraften internt i regionen, og muligheden for at bruge den kollektive trafik til og fra Nordjylland øges. Koordinering og elektrificering af togtrafikken i regionen vil sikre passagerer over hele Nordjylland væsentlige forbedringer i transporttid og komfort. I sammenhæng med nye stationer og letbanen udvides rækkevidden af den kollektive trafik betydeligt eksempelvis i forbindelse med Nyt Universitetssygehus i Aalborg. De forskellige initiativer gavner derfor gensidigt hinanden. Thomas Kastrup-Larsen, formand for Nordjyllands Trafikselskab Elektrificering af banenettet i Nordjylland til gavn for togpassagererne, omgivelserne og klimaet. Nye stationer i nærheden af de større byer.

3 5 INVITATION TIL SAMARBEJDE Staten og Nordjylland i sammenspil Den offentlige trafik prioriteres højt i Nordjylland. Staten investerer i det landsdækkende banenet og de nordjyske kommuner og regionen investerer over 20 millioner om året til udvidelse af det overordnede busnet. Det næste naturlige skridt er at se fremtidens banebetjening i denne sammenhæng, så stat, region og kommuner i fællesskab skaber den attraktive og bæredygtige kollektive trafik, som vi alle ønsker. Derfor inviterer vi staten til organisatorisk og økonomisk at deltage i en samlet analyse af den nordjyske vision. Den nordjyske togtrafik bør samles i én pakke Ved at samle den regionale nordjyske togtrafik ved et evt. kommende udbud, vil der lettere kunne planlægges en sammenhængende kollektiv trafik i området. Og samtidig øges muligheden for en mere effektiv og rationel drift. Derfor er det oplagt, at staten går aktivt ind i at samle al statslig regional togtrafik i Nordjylland i én pakke sammen med Nordjyske Jernbaners trafik. Opbakning til en letbane i Aalborg En letbane i Aalborg vil styrke brugsværdien af den kollektive trafik i hele regionen og samtidig bidrage til at løse problemet med trængsel i byen. Som i de skitserede projekter i Århus og Odense involverer projektet bymidten, banegården, universitetet og et fremtidigt universitetssygehus. Statslig opbakning er central for en letbane i Aalborg, og derfor inviterer vi staten til at engagere sig i en foranalyse. Elektrificering Staten har besluttet at forny signalerne på en del af togstrækningerne i Nordjylland. Dette giver en gylden mulighed for samtidig at gennemføre elektrificering, hvilket både vil spare penge og være til fordel for passagerer og klima. Derfor er det oplagt, at statens elektrificeringsstrategi indeholder et scenarium om elektrificering med udgangspunkt i Nordjylland. Nye stationer i Nordjylland Nye stationer vil øge potentialet i den kollektive trafik. Derfor bør en sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland også omfatte en afdækning af mulighederne for nye stationer. Det er centralt, at stationsstrukturen, den fremtidige byplanlægning og park & ride anlæg ses under ét. Derfor inviterer vi staten til aktivt at gå ind i en analyse af de langsigtede muligheder for nye stationer i Nordjylland.

4 SKAGEN 6 Aalborg Letbane etape 1 Lokal- / Regionaltog Fjerntog HIRTSHALS HJØRRING FREDERIKSHAVN En sammenhængende region Nordjylland på banen BRØNDERSLEV Sammentænkning af den kollektive trafik. Effektivisering og forbedring af togdriften. Nye stationer. THISTED AALBORG NYT UNIVERSITETS- SYGEHUS I AALBORG Der er blevet og bliver investeret massivt i den kollektive trafik i Nordjylland: Som en følge af Timemodellen investerer staten i baneinfrastrukturen syd for Aalborg, og spor og materiel på de to lokalbaner er blevet fornyet. I NT s trafikplan ses det overordnede busnet og banenettet som ét sammenhængende net. Med planen har regionen og kommunerne vedtaget en markant udbygning af ekspresbusnettet (X Bus) mellem de større byer, der ikke er forbundne med tog. Det næste naturlige skridt er at se fremtidens banebetjening i denne sammenhæng. Også i de tyndt befolkede områder øges rejsemulighederne ved at styrke den fleksible kollektive trafik (Flextur), idet flere og flere kommuner tilbyder dør til dør betjening med lav brugerbetaling. Effekten af disse investeringer vil blive langt mere effektiv, hvis stat, region og kommuner forener ressourcerne. Og brugerne vil opleve bedre forbindelser med kollektiv trafik internt i regionen og med resten af landet. TIMEMODELLEN I SAMMENSPIL MED TOG INTERNT I REGIONEN OG BUSSER I forliget En Grøn Transportpolitik indgår Timemodellen, som vil løfte landsdelstrafikken i Danmark betydeligt og knytte Nordjylland tættere til resten af landet. Opgaven må derfor være at sammentænke de eksisterende tog i Nordjylland, så den regionale togtrafik understøtter Timemodellen mest muligt. Samtidigt tilpasses de overordnede busruter, så de understøtter togbetjeningen. Et fælles udbud, hvor den statslige regionale togtrafik i Nordjylland indgår sammen med lokalbanerne, virker oplagt. Med et velgennemført udbud vil der være et potentiale for effektiviseringer og forbedringer. De ressourcer der evt. kan frigives i den forbindelse kan anvendes til at indsætte flere afgange, åbne nye stationer mv. TOGTRAFIK INTERNT I REGIONEN I dag oplever nordjyderne, at togkøreplanerne ikke altid passer sammen, da landsdelstrafikken også må tilpasses tog udenfor Nordjylland. F.eks. er forsinkelser på Fyn årsag til ventende passagerer på stationerne i Nordjylland. Forsinkelser fører også til svigtende korrespondancer til lokalbanerne og busserne. Vi forestiller os en togbetjening, hvor de landsdækkende tog suppleres på strækningen fra Hobro og nordpå med regionaltog, der kører til Hirtshals hhv. Skagen. Dette kan opnås ved en driftssammenlægning af regional og lokaltrafikken. Når det er gennemført, vil man kunne rejse mellem alle stationer på strækningen fra Hirtshals og Skagen til Hobro uden skift. Dette åbner nye muligheder og gør togtrafikken mere attraktiv. Dermed vil flere benytte togene, potentialet for nye stationer og flere afgange øges, og så kan den kollektive trafik løse en større del af transportarbejdet. MOD STRUER indbyggere i Nordjylland (pr. 1. januar 2010) De største byer er: Aalborg Hjørring Frederikshavn Thisted Brønderslev Hobro Nykøbing indb indb indb indb indb indb indb. Der er ca 250 km jernbane i Nordjylland Nordjylland betjenes af ca. 400 busser og der anvendes tog til at udføre den nuværende togbetjening 28,7 mio. passagerer årligt i busser og 4,7 mio. i tog Ca køreplantimer med bus og ca. 2,4 mio. togkm HOBRO MOD ÅRHUS En bedre udnyttelse af infrastrukturen med flere gennemgående tog vil øge passagerpotentialet

5 8 Den kollektive trafik binder regionen sammen Nye Stationer En udbygning af togbetjeningen vil øge passagertallet og dermed potentialet for nye stationer. Den fremtidige byudvikling i Nordjylland kan understøtte stationsstrukturen, hvis nuværende og kommende stationer tænkes ind i planlægningen, og attraktive park & ride anlæg ved stationerne kan gøre toget endnu mere attraktivt for pendlerne. HIRTSHALS Hjørring Øst Frederikshavn Vest SKAGEN Nord for Limfjorden er det oplagt at undersøge de fremtidige muligheder i nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limfjorden er stationer i Kærby, Over Kæret og Skalborg Syd i spil. Vi er allerede godt i gang. Eksempelvis går Hjørring Kommune nu aktivt ind i at realisere et standsningssted i Hjørring Øst, der ligger ved Sygehus Vendsyssel og uddannelsesstederne. Rebild Kommune er i gang med en stor byudvikling ved stationen i Støvring. HJØRRING Hjørring Syd AALBORG BRØNDERSLEV Tylstrup Sulsted Vestbjerg Kærby Over Kæret Skalborg Syd FREDERIKSHAVN HOBRO Nye stationer på strækningen Hobro Frederikshavn Eksisterende stationer

6 10 11 Aalborg letbane vil være en gevinst for hele regionen Aalborg Letbane, Byens hjemmebane ov k s d Vo Aalborg Lufthavn Med Aalborg som regionens kraftcenter er den kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig. En letbane er både med til at løse problemerne med trængsel i midtbyen og vil samtidig udvide rækkevidden af den offentlige trafik til gavn for hele regionen. Letbanen vil forandre byen. Den vil medvirke til, at Aalborg fremstår som en moderne, fremsynet og miljøvenlig by. Banen kan blive en del af byens identitet, og vil blive brugt aktivt i forhold til byudvikling og byomdannelse. Kastetvej Aalborg Banegård Den konkrete løsning er endnu ikke lagt fast. Én mulighed er, at letbanen kører i sit eget tracé uafhængigt af de øvrige baner i Aalborg. En anden mulighed er, at letbanen kobles på den eksisterende bane, så de samme tog kan køre både på letbanesporet og på de øvrige baner i Nordjylland. Begge løsninger har både fordele og ulemper, som skal analyseres nærmere. ETAPE 1 vil have kapacitet nok til at kunne opsamle størstedelen af den kommende trafikvækst i korridoren. Aalborg Kommune har allerede i dag reserveret arealer, som sikrer en kommende skinnebåren højklasset kollektiv trafik bl.a. via den nuværende ca. 2 km lange busvej, som går midt igennem universitetsområdet. SENERE ETAPER Letbanen til det nye universitetssygehus i Aalborgs østlige del kan udbygges etapevist over årene, f.eks. igennem midtbyen til Kastetvej, over Limfjordsbroen til Vodskov og/eller Lufthavnen samt sydpå til City Syd. Letbanen kan evt. senere udvides fra universitetssygehuset mod syd og øst. Det vurderes, at en udvidelse af nettet yderligere vil kunne forøge letbanens passagerpotentiale og dermed forbedre driftsøkonomien. ØKONOMI Aalborg Universitet City Syd 1. ETAPE: AALBORG C NYT UNIVERSITETSSYGEHUS I AALBORG Nyt Universitetssygehus i Aalborg Universitetsområdet i den østlige del af Aalborg har siden grundlæggelsen i 1970 erne været et vigtigt mål for den kollektive trafik. Korridoren mellem universitetet og midtbyen passerer flere uddannelsessteder, koncentrerede boligområder og nye udviklingsområder. Allerede i dag er man i myldretiden tæt på kapacitetsgrænsen for busserne i korridoren. Med det kommende universitetssygehus vil presset blive større. Kun en skinnebåren løsning Letbanen vil have et samfundsøkonomisk potentiale, der kan sammenlignes med de planlagte letbaneprojekter i Odense og Århus, hvor midtby, universitet og nyt sygehus også forbindes. Anlægsøkonomisk nyder projektet gavn af, at man i planlægningen allerede til en hvis grad har forudsat en kommende skinnebåren løsning. Finansiering og rentabilitet af en letbane i Aalborg skal analyseres nærmere. Det er målet, at al materiel vil blive indkøbt efter hyldevareprincippet.

7 12 13 Letbanen vil blive en del af byens identitet og kan bruges aktivt i forhold til byudvikling HVAD ER EN LETBANE? En letbane kombinerer det bedste fra tog og bus. Letbanen er et effektivt og hurtigt transportmiddel til store passagerstrømme. Letbanen kører på skinner som et tog, men er godkendt til kørsel i almindelig gadetrafik ved hjælp af skinner i vejen. En letbane støjer mindre end busser, og letbanen tilbyder høj komfort og korte rejsetider på egne spor. Et letbanetog sidder ikke fast i trafikken, men kommer hurtigere frem end den øvrige trafik, hvilket er et af de vigtigste parametre i folks valg af transportmiddel. Frem for alt er letbanen et bæredygtigt transportmiddel og et attraktivt alternativ til bil. En letbanevogn kan erstatte cirka 10 busser som følge af letbanens større kapacitet, og dens levetid er 3 gange længere. De er derfor mere miljøvenlige end busser både ved produktion og i drift. Endelig er det den kollektive trafikform, der tiltrækker flest pendlere. Den direkte tilgængelighed med lavt gulv, sikker fremkommelighed, høj komfort og godt informationssystem sidestiller systemet med metroer på både rejseoplevelse og rejsetid. I udlandet er set markante passagerstigninger ved indførelse af letbaner. I Strasbourg med indbyggere blev passagertallet på 10 år fordoblet og den kollektive trafiks andel steg til 24%. I Rouen med indbyggere steg passagertallet med 45%. Passagertal og potentiale i letbanen Korridoren mellem Aalborg midtby og universitetet betjenes i øjeblikket primært af busser, som har 2,5 mio. passagerer om året. Langs korridoren er der i den eksisterende bebyggelse: Gangafstand Befolkningstal 400 m m m I byvækstområderne langs korridoren planlægges der endnu flere boliger. Derudover er der i området en række store uddannelsessteder: Uddannelsesinstitution Studerende Aalborg Universitet Aalborghus Gymnasium 500 Sundheds CVU Aalborg Seminarium I dag er der i gennemsnit mellem 30 og 40 indstigende passagerer pr. tur ved de stoppesteder, der ligger i korridoren. Letbanen skærer ca. 1/3 af rejsetiden i korridoren. Dette forventes at give op til 50% flere passagerer.

8 14 15 Visionen understøtter Timemodellen og giver et større udbytte af statens investering Elektrificering En gylden mulighed Fordele ved elektrificering Hurtigere acceleration eltog kan accelerere hurtigere end dieseltog, hvilket giver kortere rejsetid og/eller bedre driftsstabilitet. Lavere støjniveau eltog støjer mindre end dieseltog. Det højner komforten i togene og er til gavn for omgivelserne Staten har besluttet at forny signalerne og opgradere hastigheden på togstrækningen Aalborg - Hobro. Dette giver en gylden mulighed for samtidig at gennemføre elektrificering. Hvis køreledningsanlægget installeres samtidig med de nye signaler og hastighedsopgraderingen, er det ikke nødvendigt at lukke eller begrænse driften på banen igen, hvis der senere skal elektrificeres. Elektrificering med udgangspunkt i Nordjylland vil altså spare tid, penge og genere togdriften mindst muligt. Lavere energiforbrug eltogs virkningsgrad er betydelig højere end dieseldrevne, ca. 40%, og kan tillige sende bremseenergi retur i køreledningsnettet. Uafhængig af fossile brændsler eltog kan i princippet køre på alle type energikilder, der kan omformes til strøm og distribueres i køreledninger. Derved er der muligheden for at reducere CO 2 -udslip og emissionspartikler markant, ved eksempelvis at benytte energi produceret fra vedvarende energikilder I regionalt perspektiv kan der således indsættes eltog i Nordjylland når de nuværende dieseltog skal udrangeres. I nationalt perspektiv skaber det mulighed for, at hele det landsdækkende hovedbanenet vil være elektrificeret. Det er en fordel for brugerne, idet hastigheden kan sættes op, og dermed bliver rejsetiden kortere. Det er også en fordel for miljø og klima, idet eltog støjer mindre, bruger mindre energi, og kan anvende el fra vedvarende energikilder. Alt dette kan gennemføres, hvis staten har elektrificering med udgangspunkt i Nordjylland med som en mulighed i elektrificeringsstrategien, der skal være færdig i Lavere driftsomkostninger omkostningerne ved at køre eldrevne tog er lavere end dieseldrevnetog, dels som følge af bedre udnyttelse af energi, dels ved mindre vedligeholdsbehov. Højere fart ved hastigheder over 160 km/t indskrænkes markedet for dieseldrevet materiel markant. Over 200 km/t findes der kun meget få typer dieseltog. Eksisterende / planlagt elektrificering 1. Lunderskov Esbjerg 2. Hobro Aalborg 3. Hobro Fredericia Elektrificering i Nordjylland på lang sigt