VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH

2 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme, også kaldet traumet, og til de skader, der kan opstå som følge heraf. Whiplashtraumet Whiplashtraumet er en ulykkesmekanisme, hvor kroppen foretager en bevægelse, der ligner en pisk dvs. en pludselig og voldsom bølgebevægelse, der forplanter sig fra lænden og op mod hovedet. Det typiske whiplashtraume sker ved en påkørsel bagfra, hvor lænden sidder fastspændt, og hovedet kastes voldsomt tilbage for derefter at blive kastet frem. Andre former for traumer (for eksempel fald- eller sportsulykker) kan også give en tilsvarende påvirkning. Whiplashskaden Udvikler du symptomer efter et whiplashtraume, er der tale om en whiplashskade også kaldet Whiplash Associated Disorders (WAD). En whiplashskade er ikke en entydig skade, men repræsenterer en række forskellige objektive fund og symptomer, og i nogle tilfælde egentlige vævsskader. Disse vævsskader, som oftest findes i halshvirvelsøjlen, er for eksempel forstrækning af muskler, forvridning af led, skader på ligamenter og ledbånd, blødning i muskler og led samt overstrækning af nervevæv. Tilsvarende skader kan ske andre steder i kroppen. Antallet af nye whiplashskader om året kendes ikke med sikkerhed. Ifølge Sundhedsstyrelsen sker der årligt ca. 7.000 skadestuehenvendelser fra personer, som har pådraget sig whiplashskader. Eksperter vurderer dog, at dette tal er langt højere, da det langt fra er alle, der straks efter ulykken tager kontakt til sundhedsvæsenet. Antallet af danskere, der hvert år pådrager sig en whiplashskade, er derfor, ifølge disse eksperter, snarere op mod 15.000 danskere hvert år.

VÆRD AT VIDE OM KRONISK WHIPLASH 3 Whiplash Associated Disorders gradueres i fem forskellige grader i forhold til skaden på halshvirvelsøjlen: Grad 0: Ingen smerter i nakken og ingen fysiske tegn på overbelastning. Grad 1: Smerte, stivhed eller ømhed i nakken. Ingen fysiske tegn på overbelastning. Grad 2: Nakkesmerter og ømhed i muskler og led ved tryk og nedsat bevægelighed. Grad 3: Nakkesmerter og neurologiske tegn, som for eksempel manglende eller svage reflekser, nedsat kraft eller føleforstyrrelser. Grad 4: Nakkesmerter og knoglebrud eller forskydninger af led.

4 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 5 Hvordan viser whiplash sig? Den akutte whiplashskade Efter et whiplashtraume kan du opleve akutte symptomer med det samme eller inden for få dage. Nogle symptomer kommer gradvist over flere uger. De mest almindelige symptomer er smerter i nakke, skuldre og hovedpine. Der kan også forekomme mange andre symptomer som for eksempel nedsat muskelstyrke, føleforstyrrelser i armene, lændesmerter, svimmelhed, synsforstyrrelser, lysoverfølsomhed eller koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hvis du udvikler symptomer efter et whiplashtraume, er det vigtigt, at du tager kontakt til din læge eller skadestue for hurtigst muligt at blive undersøgt og diagnosticeret, så eventuel behandling kan blive iværksat. Det er vigtigt, at du oplyser alle de symptomer, som du har bemærket, så de kan blive registreret i din journal. Derudover er det også vigtigt, at der foretages en grundig klinisk undersøgelse samt eventuelt røngtenundersøgelse og/ eller skanning.

6 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Hvis du udvikler symptomer efter et whiplashtraume, er det vigtigt, at du tager kontakt til din læge, skadestue eller kiropraktor for hurtigst muligt at blive undersøgt og diagnosticeret, så eventuel behandling kan blive iværksat. Den kroniske whiplashskade Hvis du 6 måneder efter, whiplashskaden er opstået, stadig har symptomer, kaldes det for en kronisk whiplashskade. Der er blandt eksperter stor uenighed om hvor mange, der vil udvikle varige mén. Nogle undersøgelser peger dog på, at op mod 30-40 % vil opleve vedvarende gener af forskellig karakter, mens omkring 10 % vil få så svære mén, at det påvirker deres kontakt til arbejdsmarkedet. Det kan ikke på forhånd fastslås, hvem der vil udvikle kroniske symptomer, og eksperter på området ved desværre heller ikke, hvordan man fuldstændigt forebygger dem. Symptomerne på kronisk whiplashskade er mange og kan for eksempel inkludere smerter og stivhed i nakken, udstrålende smerter i ryg, skuldre og arme, kæbeledssmerter og hovedpine. Udviklingen af kroniske smerter skyldes blandt andet en slags overfølsomhed i nervesystemet, også kaldet central hypersensitivitet, hvor kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på ændret funktion i muskler, led og nervevæv samt vedvarende smertefuld belastning. Desuden er der ofte en række ikke-smertefulde neurologiske symptomer, for eksempel hukommelsesbesvær, træthed og svimmelhed. Se flere symptomer på www.ulykkespatient.dk. Det er afgørende, at du har kontinuerlig kontakt til din praktiserende læge, så relevante undersøgelser og behandling af dine skader iværksættes så tidligt som muligt i forløbet. Dette gælder ikke kun i den akutte fase, men også hvis der undervejs opstår nye behandlingskrævende forhold. Ved tidlig indsats stimuleres hurtig ophelning og genetablering af funktions- og belastningsevne. Hvis du gennem flere år har lidt af invaliderende symptomer, aftager mulighederne for fuldstændig helbredelse desværre i de fleste tilfælde, selvom du afprøver nye behandlingstiltag. Selvom du har langvarige symptomer, kan du stadig opnå forbedret livskvalitet som følge af eksempelvis smertelindring.

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 7 Hold kontakt til din praktiserende læge Det er vigtigt, at du bevarer en god kontakt til din praktiserende læge gennem hele forløbet. Din praktiserende læge vil som tovholder kunne undersøge, behandle og eventuelt henvise til yderligere behandlingstilbud.

8 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Gør jævnligt status over behandlingseffekten Da der ikke findes en behandlingsform, der videnskabeligt set kan dokumenteres at være den bedste, er det vigtigt, at du og din behandler jævnligt gør status over effekten af den aktuelle behandling. En behandling, der ikke medfører en bedring i løbet af et par måneder, bør stoppes, medmindre et behandlingsophør medfører en klar forværring af dine symptomer.

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 9 Hvilken behandling skal du have? Behandlingen af dine whiplashskader kan ske på mange forskellige måder, og der er indtil nu ikke bevis for, at nogle metoder er bedre end andre. Dette skyldes primært, at der ikke er foretaget tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser af behandlingsmulighederne. Flere undersøgelser peger dog på, at tværfaglige tiltag giver det bedste resultat. Ved en tværfaglig indsats er det muligt at udnytte de kompetencer, de forskellig behandlere tilbyder, ofte med den praktiserende læge som tovholder. Ikke alle whiplashskadede skal behandles ens. Et generelt godt råd er, at du skal lytte til din krop og søge den behandling, som du føler lindrer og virker positivt for dig. Du bør sikre dig, at behandleren som minimum har et godt kendskab til ulykkesmekanismen, har foretaget en grundig klinisk undersøgelse og som følge deraf har fastslået en konkret diagnose. Lægelig behandling Lægen er ofte den person, du først vil møde enten på skadestuen eller i almen praksis. Lægen undersøger dig, stiller diagnose, rekvirerer eventuelt en røntgenundersøgelse og fastlægger det videre behandlingsforløb, der ofte involverer andre behandlergrupper. Din praktiserende læge vil ofte være tovholder og har blandt andet mulighed for at give dig smertelindrende medicinsk behandling. I forbindelse med kroniske smerter kan der dog være behov for henvisning til specialiserede behandlingstilbud, for eksempel smerteklinik, hvor der findes særlig viden inden for området. Egentlig kirurgisk behandling (operation) er sjældent aktuelt, men du kan blive henvist til en speciallæge (ortopædkirurg,

10 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH neurokirurg eller reumatolog) med henblik på opfølgende klinisk undersøgelse og eventuel billeddiagnostisk udredning (for eksempel MR-skanning). Fysioterapeutisk behandling Du har mulighed for at få en henvisning til fysioterapeutisk behandling med sygesikringstilskud fra din praktiserende læge. En fysioterapeut starter ofte med at undersøge bevægeapparatets tilstand, din funktionsevne og belastningsevne. Den fysioterapeutiske behandling består derefter typisk af forskellige udspændingsteknikker, bløddelsteknikker, terapeutisk ultralyd og laser, træningsforløb samt hos nogle manuelle teknikker. Kiropraktisk behandling Mange patienter med whiplashskader kan have glæde af at konsultere en kiropraktor. Den kiropraktiske behandling består ofte af særligt tilpasset manipulationsbehandling, bløddelsteknikker, træningsforløb og vejledning. Psykologisk behandling Et langvarigt forløb efter et whiplashtraume kan påvirke dig både psykisk og socialt. Som whiplashskadet kan du derfor have glæde af behandling hos en psykolog. Du kan blive henvist til en psykolog af din praktiserende læge. Samtaler med en psykolog kan give dig redskaber til at opnå en bedre forståelse af kroppens respons, til at håndtere situationer og konkrete problemer i hverdagen. Derved kan psykologen hjælpe dig med at øge dit mentale overskud, som ofte er sat på en hård prøve. Psykologer, der er videreuddannet inden for neuropsykologien, har særlige kompetencer i forhold til problemer med koncentration, hukommelse og indlæring. Alternativ behandling Der findes rigtig mange forskellige slags alternative behandlinger, du som whiplashskadet kan gøre brug af. De mest kendte er akupunktur, zoneterapi og kraniosakralterapi. Nogle af de alternative behandlingsmodeller er baseret på opfattelser af sygdom og helbredelse, der kan afvige fra den gængse opfattelse inden for det etablerede sundhedsvæsen. Ikke desto mindre kan der for nogle whiplashskadede være gode resultater at hente igennem alternativ behandling. Hvis du vil prøve alternativ behandling, er det en god idé at se nærmere på Sundhedsstyrelsens liste over RAB (Registreret Alternativ Behandler), hvor behandlere kun optages, hvis de opfylder fastlagte minimumskrav til uddannelse.

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 11 Skaderne er svære at påvise De fleste patienter med en whiplashskade vil opleve, at opfølgende parakliniske undersøgelser (f.eks. røntgenundersøgelse og MR-skanning) viser normale forhold. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er noget i vejen, og det er desværre heller ikke en garanti for, at der ikke er sket en skade, da disse undersøgelser ikke kan identificere alle typer skader. I forhold til whiplashskader benyttes disse undersøgelser alligevel ofte som vigtige bidrag i den kliniske udredning af patienten.

12 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Træn derhjemme Mange whiplashskadede kan have gavn af dagligt at udføre et simpelt træningsprogram. Få inspiration på: www.ulykkespatient.dk

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 13 Hvordan lever man med en whiplashskade? Det bedste, du som whiplashskadet kan gøre, er generelt at organisere dit liv, så dine daglige aktiviteter kommer i balance med din krops formåen. Prøv at tænke i nye baner og se på hverdagens opgaver med nye øjne. Meget kan gøres på en anden måde, så det ikke gør så ondt: 1. Føl efter hvad der er godt for dig Som whiplashskadet er det vigtigt, at du ikke overanstrenger din krop. Derfor bliver du i det daglige nødt til at lytte til kroppen og mærke efter, hvad der er godt for dig. Det vil mindske de symptomer, der skyldes overbelastning. Af og til vil en overbelastning være uundgåelig, som hvis du for eksempel vælger at lave noget fysisk udfordrende eller deltage i større sociale arrangementer. Accepter at det har sin pris, hvis du foretager dig noget ud over det sædvanlige. På den måde bliver det nemmere at klare symptomerne dagen efter. 2. Hold pauser Hvis du bliver udkørt efter en times arbejde, kan en halv times pause midtvejs måske betyde, at du kan klare at arbejde i to gange tre kvarter i stedet. 3. Tilrettelæg arbejdet Planlæg dine aktiviteter, så du tager højde for dine symptomer. Har du smerter, bliver du nemt træt. Har du svært ved at huske, koncentrere dig eller overskue ting, kan du hjælpe dig selv gennem planlægning, så dagens opgaver doseres og gøres overskuelige. Du kan for eksempel bruge en kalender til aftaler og andre vigtige gøremål, ligesom du kan skrive huskelister til indkøb, arbejdsopgaver, rejser osv.

14 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 4. Anskaf redskaber, som letter det daglige arbejde Når din krop ikke kan klare dagligdagens aktiviteter, kan forskellige hjælpemidler give aflastning. Siddepuder og rygstøtter kan hjælpe til en korrekt siddestilling og skåne ryg og nakke for belastning. Specialdesignet køkkenudstyr og køkkenmaskiner kan være en hjælp, når der skal laves mad. En ergoterapeut kan vejlede dig om, hvilke hjælpemidler, der er bedst egnede til at løse dit problem. 5. Søg hjælp Hvis du har svært ved at udføre bestemte opgaver, kan du måske overlade dem til andre i din famile eller vennekreds. Du kan også overveje at købe hjælp til vinduespudsning, rengøring eller havearbejde. Pårørende Symptomerne fra whiplash påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Det kan være svært at forstå, at ens nærmeste siger fra over for aktiviteter, som tidligere har kunnet klares, især hvis man ikke har en synlig skade. For den knap så tætte omgangskreds kan personer, der har whiplashskader virke raske og symptomfrie, men mange fungerer i realiteten på grænsen af deres formåen, og prisen for at være aktiv i nuet kan meget vel være smerter og træthed de følgende dage. Åbenhed og gensidig respekt er generelt en konstruktiv måde at komme videre på. Brug eventuelt denne pjece som udgangspunkt for en snak. Find mere information på www.ulykkespatient.dk/paaroerende

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 15 MERE INFORMATION www.ulykkespatient.dk UlykkesPatientForeningens hjemmeside Livtag UlykkesPatientForeningens medlemsmagasin, www.ulykkespatient.dk/medlemsmagasin www.whiplashforskning.dk Lars Uhrenholt

Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i dag UlykkesPatientForeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige følger efter en ulykke, således at ulykkespatienter og deres pårørende har mulighed for at leve et værdigt liv og udfolde sig på egne betingelser. For kun 295 kr om året giver et medlemsskab dig en række fordele, blandt andet: Adgang til rådgivning gennem UlykkesLinjen Relevant information om forskning, behandling, nye hjælpemidler mv. Medlemsmagasinet Livtag og nyhedsbrev Mulighed for at leje en række handicapvenlige feriehuse til attraktive priser Mulighed for at deltage i faglige foredrag, sociale arrangementer og kurser Selvtræning i Hjørring, Aarhus og Rødovre Sådan bliver du medlem: Gå ind på www.ulykkespatient.dk/bliv-medlem Ring på tlf. 3673 9007 Tekst: Lars Uhrenholt/UlykkesPatientForeningen // Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/UlykkesPatientForeningen, Colourbox // 2016 ULYKKESPATIENTFORENINGEN - HJÆLP TIL LIV, KROP OG SJÆL Fjeldhammervej 8 2610 Rødovre T +45 3673 9000 www.ulykkespatient.dk