PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Autonome nervesystem N11,1

Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus og parasym- paticus er deres forskellige udspring fra centralnervesystemet. Sympaticus til højre, udspringer udelukkende i rygmarvens thoracaldel og øverste lumbaldel ved MØRKE pile. Udspringet er thoracolumbalt. Parasympaticus til venstre udspringer i hjernestammen ved øverste fire RØDE pile, og i rygmarvens sacraldel ved neder- ste tre RØDE pile. Udspringet er kraniosakralt.

Autonome nervesystem N11,12 Sympatiske trådes forløb. Den efferente sympatiske tråd (w) øverst, udspringer fra en multipolar nervecelle i lateralhornet (s), løber gennem radix anterior og spinalnerven samt en forbindelsesnerve (ramus communicans albus) (1) til et ganglie (2) i grænsestrengen. Her danner tråden synapse med en ny multipolar nervecelle ved (w) nederst. Det nye neuron, der er BLÅT, løber direkte til et organ (o). Det andet efferente sympatiske neuron (v) fra lateralhornet (s) følger samme vej gennem (1) til (2), og synapsen er i (2) ved (v). Dette nye neuron løber via en anden forbindelsesnerve (ramus communicans griseus) (3) tilbage til spinalnerven og perifert, f. eks. til huden (h) gennem grenene fra spinalnerven. Her er det gennem ramus anterior. Den GRØNLIGE tråd (h) kan føre sympatiske impulser til hudens kar eller kirtler, eller til kar i de muskler spinalnerven innerverer.

Autonome nervesystem N11,16 Sympatiske trådes forløb Der er andre muligheder for forløbet af sympatiske tråde. På tegningen her, danner tråden fra lateralhornet (s) ikke synapse i grænsestrengsgangliet (2), men kan fortsætte på tre Forskellige måder. Her er kun tegnet en enkelt tråd fra (s), i virkeligheden har hver mulighed sine egne tråde. Trådene fra (s) kan ascendere gennem forbindelsen (5) mellem ganglierne til et højere liggende ganglion (2), f. eks. et halsganglie, og her danne synapse. Det nye neuron ved øverste BLÅ pil kan forholde sig, som vi så før, dvs. enten gå direkte til et organ (o) eller til spinalnerven, og gennem dennes grene til hud- eller muskelkar. Tråden kan også descendere og danne synapse i et lavere liggende ganglie (ikke vist). Endelig er der den mulighed at tråden går gennem grænsestrengsgangliet (2) til et udflytterganglie, f. eks. ggl. coeliacum (u) og først her danner synapse. Herfra går det nye neuron, der er BLÅT, direkte til et organ.

Autonome nervesystem N11,13 Fordeling af sympatiske tråde I midten ligger medulla spinalis (y). Kun det ufarvede afsnit, dvs. thoracalog øverste lumbaldel er udspringssted for sympaticus. På hver side ligger truncus sympaticus (t). Den del af hver truncus, der ligger ud for det ufarvede afsnit af medulla spinalis er også ufarvet, idet det får tråde, fra de rygmarvssegmenter, der ligger i samme højde, altså thoracal- og øverste lumbaldel. De BLÅ afsnit af (t) får naturligvis også tråde fra medulla spinalis, men disse tråde må ascendere eller descendere gennem truncus sympaticus. Det er nødvendigt, fordi de BLÅ afsnit ligger ud for de LILLA afsnit af medulla spinalis, som ikke afsender sympatiske tråde. Til højre er markeret de tre cervicale ganglier (1,2,3) hvor superius (1) er stort, medium (2) og inferius (3) er små, og (3) ofte smeltet sammen med første thoracalganglie til ggl. stellatum. Endvidere ses til højre tre udflytterganglier (u) og indvoldsnerverne (s) til dem. Nu interesserer vi os kun for tegningens venstre del. De mange små pile viser, at hver eneste ganglie i grænsestrengen sender efferente tråde til spinalnerver. Ved krum RØD pil øverst går tråde fra ggl. cervicale medium (2) til grene fra plexus brachialis, f. eks. n. radialis, og løber i denne til hudens kar og kirtler og til kar i de muskler n. radialis innerverer. Den krumme GRØNNE pil peger på en tråd der løber i en intercostalnerve til muskler og hud i bryst- og bugvæg, og den nederste BLÅ pil peger på tråde, der løber med underekstremitetens nerver.

Autonome nervesystem N12,4 Udspring af parasympaticus. Parasympaticus er langt mindre end sympaticus. Parasympatiske tråde udspringer kun fra kerner i hjernestammen (h) og i sacraldelen (s) af medulla spinalis. Til højre ses hjernestammen bagfra i forstørret udgave. I mesencephalon (m), der er RØD, er en parasympatisk kerne knyttet til hjernenerve nr. 3, n. oculomotorius. I pons (p), der er HVID, er en parasympatisk kerne knyttet til hjernenerve nr. 7, n. facialis, og i medulla oblongata (o), der er LILLA, er en parasympatisk kerne knyttet til hjernenerve nr. 9, n. glossopharyngeus og til nr. 10, n. vagus. Vaguskernens længde viser, at den må indeholde de fleste cellelegemer, og n. vagus fører langt flere parasympatiske tråde end alle de andre tilsammen.

Autonome nervesystem N12,6 Her er en oversigt over parasympaticus forsyningsområde. Det er nemmest at begynde nedefra. Trådene fra sacralmarven S2-S4 danner synapse i eller ved- de LILLA organer som de forsyner. Det drejer sig om den sidste tredjedel af tyktarmen og alle bækkenorganer. De RØDE organer får alle parasympatiske tråde fra n. vagus (X). N. vagus forsyner brystorganerne, hjerte (j), bronchier og lunger (k), og bugorganer, mavesæk (m) og tarm (n) til den LILLA farve begynder. Hertil kommer kirtlerne i bughulen, der ikke er tegnet. Vi fortsætter opad, til hjernenerve nr. 9, n. glossopharyngeus, der innerverer den GRØNNE kirtel, ørespytkirtlen. Trådene danner synapse i et LILLA ganglie (3). De BLÅ strukturer får alle parasympatiske tråde fra n. facialis, hjernenerve nr. 7. Det drejer sig øverst om tårekirtlen bag (ø), og længere nede kirtler i næse og mund. De parasympatiske tråde danner synapse i LILLA ganglier undervejs. Endelig er det parasympatiske ganglie (1) øverst synapsestation for tråde til glat muskulatur i øjeæblet fra n. oculomotorius.

Spinalnerver N14,12 Plexusdannelse - rami anteriores. Rami anteriores, der ses her, danner plexus, dvs. netværk, undtagen i thoracaldelen. De øverste fire rami anteriores af cervicalnerverne danner plexus cervicalis i BLÅT felt (øverste 4-tal). De nederste fire cervicalnerver samt første thoracalnerve danner plexus brachialis, også i BLÅT felt. De fleste rami anteriores fra de tolv nn. thoracici løber individuelt som intercostalnerver i MØRKEGRØNT felt, uden at danne plexus. Rami anteriores af nn. lumbales danner plexus lumbalis (øverste 5-tal) i RØDT felt, mens rami anteriores af nn. sacrales danner plexus sacralis i ROSA felt. Den lille n. coccygeus er ikke vist.

Spinalnerver N14,9 Impulsretning i spinalnerven. Arten af nervetråde i radices, og dermed nerveimpulsernes retning, følger et bestemt mønster, som er illustreret her. I radix anterior (2), der dannes af fila radicularia (1), er udelukkende efferente nervetråde, dvs. impulserne går perifert som vist ved BLÅ pil. Efferente tråde er motoriske til tværstribede muskler og Sympatiske, der fører impulser til kirtler og glat muskulatur. Sympatiske tråde findes dog kun i de thoracale radices og i de øverste lumbale. I radix posterior (4) med ggl. spinale (5) er samtlige nervetråde afferente, dvs. de fører impulser fra periferien til medulla spinalis, som vist ved RØD pil. I n. spinalis (3) er både efferente og afferente nervetråde, og det gælder også ramus anterior (7) og ramus posterior (6). Kun radices indeholder én slags nervetråde, mens rami er blandede.

Spinalnerver N14,13 Innervation af kroppens overflade. Rami anteriores af spinalnerverne innerverer det skraverede LILLA felt, og må derfor indeholde mange flere nervetråde end rami poste- Riores, der innerverer det lille BLÅ felt. Huden i det RØDE ansigtsfelt innerveres af n. trigeminus, musklerne af n. facialis. Vi skal se på rami anteriores og begynder med at se, hvor de forskellige rami fra halsnerverne kommer frem, og hvilke relationer, de har.

Spinalnerver N14,17 Den skematiske fremstilling af plexus cervicalis ses her. De øverste fire cervicalnervers rami anteriores indgår i plexus. De tre øverste er markeret (1,2,3). Plexus cervicalis løber ud gennem scalenerporten allerøverst og deler sig i profunde og superficielle grene. Den vigtigste gren fra plexus cervicalis er profund, og det er uden sammenligning n. phrenicus (p) til diafragma. Fra de profunde grene innerveres også de infrahyoide fra nerveslyngen (a) og enkelte prævertebrale innerveres. De superficielle grene innerverer huden. De perforerer lamina superficialis ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus og ender med grene til huden på for- og lateralsiden af halsen gennem tre nerver (c) samt til øverste del af skulder og bryst gennem (d). N. Phrenicus (p) er livsvigtig. Den får flest nervetråde fra ramus anterior af fjerde cervicalnerve, med bidrag også fra tredie og femte. Den sidste indgår ellers i plexus brachialis. Husk: tredie, fjerde og femte cervical holder diafragma vital, OG plexus cervicalis deler sig i SUPERFICIELLE og PROFUNDE grene. De superficielle (c er og d) kommer frem bag bagkanten af m. sternocleidomastoideus og løber til huden.

Innervation på hoved og hals N15,14 På denne tegning er innervationsområdet for rami posteriores BLÅT. 2-tallet øverst viser, at ramus posterior af første cervicalnerve ikke kommer frem til Overfladen, idet den er rent motorisk. (2) er n. occipitalis major. Den RØDE farve med skravering viser hvor rami anteriores af cervicalnerverne innerverer huden. (1) er n. occipitalis minor og (2) er n. auricularis magnus På hals og krop findes kun rami anteriores og rami posteriores, men på hovedet innerveres huden i et stort område (T) af n. trigeminus. Det RØDE område minder om en maske, trigeminusmasken. Egentlig skulle dette område innerveres af rami anteriores, men de erstattes af en hjernenerve, n. trigeminus, der innerverer huden, mens en anden, n. facialis, innerverer ansigtsmusklerne.

Innervation på hoved og hals N15,12 Regio nuchalis - n. occipitalis major. På dette præparat af regio nuchalis, ses de øverste rami posteriores fra nn. spinales. De længste rami posteriores findes her. Dette gælder især anden n. cervicalis, hvor størstedelen danner n.occipitalis major (2). Denne nerve kommer frem i subcutis ved spidsen af pilen (2), forsynet med GUL ring, og fortsætter til vertex, dvs. hovedets øverste punkt, idet den innerverer huden på hele baghovedet. Ved spidsen af pilen fra (3) kommer n. occipitalis tertius frem i underhuden og innerverer huden øverst i nakken. De følgende rami posteriores er kortere men går også til huden idet de fleste dog forinden innerverer nakkemuskler ligesom ramus posterior af (2) og (3). Spm: 2 Hvad hedder muskler (a) og muskler (b) og hvilke nerver innerverer dem? Bogstavet (a) sidder på m. trapezius i højre side, (b) sidder på m. splenius capitis i venstre side. Musklen er også markeret med RØDT mærke i begge sider. M. trapezius innerveres af n. accessorius, mens m. splenius innerveres af rami posteriores fra cervicaldelen.

Innervation på hoved og hals N15,13 Forløb af rami posteriores i regio nuchalis. Her er m. splenius capitis (b) klappet lateralt og musklen (c) er skåret igennem idet øverste del har bevaret sin oprindelige stilling, mens nederste del er klappet lateralt. Musklen (c) er m. semispinalis capitis, og (x) sidder på processus spinosus af axis. Musklerne (y), (z) og (ø) indgår i venstre halvdel af nakkestjernen, der dannes af de dybest liggende muskler. Pilen fra (1) peger på ramus posterior af første cervicalnerve. Den er omgivet af RØD ring (og hedder n. suboccipitalis). I modsætning til alle andre rami posteriores er den rent motorisk og innerverer musklerne omkring den trekant den kommer frem i, trigonum suboccipitale hvor a. vertebralis (gul ring udfor pilen (a) ligger kort før den passerer foramen magnum. Rami posteriores (2,3,4) kommer frem mellem hvirvlerne og innerverer de nærliggende muskler samt sender grene til huden. Den opadrettede del af (2) er n. occipitalis major (sorte ringe).

Innervation på hoved og hals N14,14 Plexus cervicalis og brachialis. Vi ser nederste del af halsen i højre side, lige over clavicula (1). Bogstavet (a) står på m. scalenus anterior og (b) på m. scalenus medius. Den trekantede spalte mellem disse to muskler er scalenerporten, og herigennem løber plexus brachialis (c) omgivet af GUL bøjle. Dette store netværk er på vej mod aksillen hvis indgang fortil begrænses af clavicula (1). Så snart plexus brachialis er passeret forbi clavicula befinder det sig i aksillen sammen med karrene, der her er markeret med stor RØD og BLÅ sonde under clavicula. I scalenerportens forlængelse opad, dvs. spalten mellem musklerne (a) og (b), kommer plexus cervicalis til syne. Det ligger mellem bogstaverne (d) og (e), og grenene i plexus er forsynet med små GRØNNE ringe. Som det fremgår består plexus cervicalis af langt spinklere grene end plexus brachialis. Vi kan ikke følge grenene ret langt, men en enkelt er bevaret og markeret. Det er den vigtigste nerve fra plexus cervicalis, n. phrenicus ved pilen (f) og med RØD og HVID ring. Den løber på m. scalenus anterior (a) og fortsætter gennem brysthulen til diafragma. N. phrenicus får nervetråde fra ramus anterior af cervicalnerve nr. 3,4,5.

Innervation på hoved og hals N14,15 Plexus brachialis. På dette præparat ses øvre indgang til brysthulen, apertura thoracis superior. Åbningen begrænses bagtil af columna vertebralis (2) med prævertebralmusklerne (c) og (d), fortil af sternum (3) og til siderne af første costa (1). I præparatets højre side, dvs. til venstre i billedet, er m. scalenus anterior markeret (a). I scalenerporten bag (a) ses plexus brachialis med (+), og en GUL ring omkring hver af de tre nervestammer. Endvidere går a. subclavia (s) gennem scalenerporten sammen med plexus. I venstre side af præparatet, dvs. til højre i billedet, er m. scalenus anterior fjernet, dvs. at scalenerporten er åbnet, og vi ser mere af plexus brachialis med (+) og a. subclavia (s). En nær relation til plexus brachialis er a. vertebralis (v), den ene af hjernens to store arterier. Den er på vej op mod hullerne i halshvirvlernes processus transversi.

Innervation på hoved og hals N14,16 Plexus brachialis. Tallene (5-8) er rami anteriores af nn. cervicales, og pilen fra (1) peger mod ramus anterior af første n. thoracicus til plexus brachialis. De tre trunci er truncus superior (s), medius (m) og inferior (i). A. subclavia er markeret (u). Den går bag m. scalenus anterior (a), dvs. gennem scalener- Porten ligesom plexus brachialis. I det store hul mellem arterien og første rib- ben (r) har lungespids med lungehinde ligget.

Præ- og postganglionære tråde N12,5 Præ- og postganglionære tråde. Fælles for parasympatiske og sympatiske tråde er at de IKKE går direkte til den struktur de innerverer. Det kan være en kirtel, der er GRØN, eller glat muskulatur i det LILLA tarmstykke. De danner altid synapse undervejs, f. eks. i et ganglie. Her ses to parasympatiske kerner (P), hver med cellelegemet (C) af et parasympatisk neuron. Neuronets tråd (N) løber perifert. Til højre er den parasympatiske synapse~station, et parasympatisk ganglie (G), altså en hob nerveceller der danner en knude, ligesom vi kender det fra sympaticus. Men endnu mere almindeligt er at de parasympatiske synapser findes spredt i det organ der modtager parasympatiske tråde som vist til venstre ved (V). Det gælder f. eks. hele tarmkanalen. Her er mange parasympatiske synapser, men ingen egentlige ganglier. Både for parasympaticus og sympaticus bruges Betegnelsen præganglionær tråd om tråden (N) af neuronet (C) der udspringer i hjernestamme eller rygmarv, mens trådene (S) der går fra synapsen til organet er postganglionære.