Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 M2, er et selvstændigt sengeafsnit med selvstændigt afsnitsledelse. Desuden er der medicinske patienter, der er indlagt på patienthotellet. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. M2 er en del af Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under. Diagnostisk Center Diagnostisk Center omfatter tre medicinske sengeafsnit med tilhørende ambulante funktioner, center for bevægeapparatlidelser og Radiologisk Afdeling. Centerledelsen i Diagnostisk Center består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger Se s hjemmeside under afdelinger og vælg Diagnostisk Center. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen på M2, består af sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, afdelingssekretær og lægesekretær, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, falckredderelever og serviceassistenter. På M2 samarbejder vi med følgende faggrupper i plejen af vore patienter: Afdelingens egne læger (ved stuegang, konferencer, patient og pårørendesamtaler, akutte tilsyn). Infektionsmediciner: (læge med speciale i infektionssygdomme) Bioanalytikere (tager blodprøver, EKG, bloddyrkning). Fysioterapeuter (træner patientens styrke fx i forbindelse med at komme ud og i seng og i forbindelse med gangfunktion, træner lungefunktion, vurderer patientens generelle fysiske ressourcer). Ergoterapeuter (ADL vurdering og synketest) Diætist (rådgiver vedrørende kost, fælles for flere afdelinger) Ernæringssygeplejerske ( rådgiver/vejleder vedrørende kost- og ernæringsprincipper herunder enteral og parenteralernæring) Serviceassistenter ( gør rent på stuerne, retter maden an, transporterer patienterne til undersøgelser og behandlinger samt tager sig af praktiske opgaver). Socialrådgiver (rådgiver ved sociale behov, fælles for flere afdelinger) Sårsygeplejerske (rådgiver, behandler og lægger plan ved behandling af komplicerede sår, fælles for sygehuset og primærsektor). Sygehuspræst (stiller sig til rådighed ved behov for åndelig støtte til patienter og pårørende) Shared care (et team ansat af Hospital og kommunerne i optageområdet - bestående August 2012 Side 1 af 9
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle af fysioterapeut, læge og sygeplejerske varetager overgange mellem hospital og kommune). Palliativ team (et internt arbejdsteam bestående af narkoselæge, sygeplejerske, psykolog m.m., som arbejder på tværs af sygehusets afdelinger, specielt med patienter der er uden for terapeutisk rækkevidde og dermed tilbydes lindrende behandling, bl.a. i form af smerte behandling). M1(akutte medicinske patienter indlægges og visiteres ud i afsnittene, der er relateret til sygdom). Medicinsk dagafsnit (en del af vore patienter følges i ambulatoriet efter udskrivelsen). Primærsektor (ved indlæggelse og udskrivelse) Praktiserende læger Alkoholrådgivningen og rygestopkonsulenter i kommunen Psykiatrien. Efterbehandlingsinstitutioner, hospice. Desuden har vi et samarbejde med de øvrige tre matrikler på Hospitalsendhed Midt og desuden med Aarhus Universitetshospital. Patientkategorier/borgerkategorier Medicinsk afdeling modtager voksne patienter i alle aldre. Vi modtager fortrinsvis patienter med: endokrinologiske sygdomme for eksempel lidelser i thyreoidea, parathyreoida, hypofyse, binyrer og diabetes samt mavetarm sygdomme for eksempel Morbus Crohn, Collitis ulcerosa, mavesår, lidelser i pancreas og leversygdomme (levercirrhose, cancer i leveren, mm). Generelt for afdelingen skal nævnes: cancer patienter, patienter med anæmi, patienter med infektioner, patienter med kryptogene diagnoser, indlagt (evt. som dagpatient) til udredning, terminale patienter samt patienter med socialt begrundede sygdomme. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger på M2 retter sig blandt andet mod opfyldelse af de grundlæggende behov. Centrale kliniske problemstillinger: Grundlæggende kliniske problemstillinger: Skabe optimale forhold vedrørende fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn og hvile. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til de fysiske behov August 2012 Side 2 af 9
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygepleje vedrørende kvalme og opkast Sygepleje til ernæringstruede Sygepleje til dehydrerede Sygepleje i forbindelse med udskillelse diarre, obstipation, opkast Sygepleje i forbindelse med febrilia Sygepleje til patienter med respiratoriske lidelser Sygepleje til patienter med akutte og kroniske smerter Sygepleje til patienter med påvirket cirkulation Sygepleje til delvis inaktive eller immobiliserede patienter Sygepleje til patienter med trivselsproblemer (causa socialis) Støtte til kommunikation især vedrørende egenomsorg Sygepleje til patienter med sår Sygepleje og omsorg til kroniske syge Støtte, informere og vejlede i forhold til at leve med en kronisk sygdom Undervisning i behandlingstiltag Forberedelse til diverse undersøgelser. Sygepleje til patienter med væsketerapi og intravenøs medicinsk behandling. Sygepleje og omsorg for patienter med anden etnisk baggrund. Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse, samarbejde med pårørende Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: Den studerende skal varetage plejen af én til to patienter, afhængig af kompleksiteten. Patientperspektivet At inddrage og reflektere over: patientens/borgerens livshistorie, levevilkår og sociale relationer. patientens/borgerens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom. August 2012 Side 3 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje Vedrørende generelle hygiejniske principper: at møde på afsnittet i ren uniform og med hår, negle, mm svarende til hygiejniske forholdsregler, at vaske hænder når nødvendigt, at afspritte hænder (med håndvenlig ethanolsprit), at afspritte rekvisitter (med sygehussprit), at holde sygestuer, senge og patientborde ryddelige og rene. Vedrørende personlig hygiejne: at vaske en sengeliggende patient efter hygiejniske principper, så forebyggelse af infektioner tilstræbes og behandle huden så den bevares intakt ved brug af sygehusets plejecremesæbe og fugtighedslotion og stimulere blodcirkulationen ved let massage samt venflonpleje og kunne redegøre for den valgte pleje. At redegøre for komplikationer ved sengelejet generelt og at påpege de konkrete farer der er hos den enkelte patient. Trykskadeforebyggelsescreening med efterfølgende tiltag i form af madrasvalg Sårscreening med efterfølgende tiltag i form af venderegime, glidestykker, aflastning og behandling. At forebygge immobilitetens farer ved brug af lejringsprincipper (forebyggelse af kontraktur,) og med tanke på respiration (Fowlers leje) og cirkulation (aflastning af tryk), at aktivere den enkelte patient i forhold til hans/hendes formåen samt at indgå i samarbejde med fysioterapeut, hvor nødvendigt. At anvende ernæringsscreeningskema og ordinere kosten efter dette, samt at servere, give mad til en patient på en hensynsfuld måde og sikre sig at patienten får sit ernærings- og væskebehov dækket. Dette monitoreres ved hjælp af kostregistrering og væskeskema. At måle værdier: blodtryk, puls, temperatur, SAT, blodsukker og kunne redegøre for disse værdiers betydning i forhold til anatomi og fysiologi og de sygdomme der ses i klinikken på M2. At pleje en patient i forhold til behovene i forbindelse med udskillelser, herunder: sygeplejeintervention ved urininkontinens (brug af/valg af bletype; undersøgelse i o forhold til residualurin: urinstix, SIK, blærescanning, pleje af patient med katheter á o demeure). o Samtsygeplejeintervention ved obstipation (kost, væske, afføringsmidler, mobilisering, døgnrytme). Anvende viden om anatomi og fysiolog i forhold til obstipation og diarré samt at relatere disse fænomener til sygdomme på M2 Anvende viden om anatomiske og fysiologiske forhold relateret til urininkontinens. Generelle etiske principper i forholdet til patienten: at inddrage patienten i plejen og behandlingen. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Desuden er der en række mere krævende opgaver, som den studerende i denne praktikperiode får mulighed for at få øvelse i, men som ikke er en del af læringsudbyttet. Det drejer sig om sygeplejerskens opgaver i forbindelse med: Udskrivelse en patient, kontakt til hjemmeplejen, at skrive sygeplejeepikrise, at informere patienten i forhold til udskrivelsen Pleje af pt. med nasogastric sonde/peg sonde samt sondeernæring August 2012 Side 4 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sårpleje Anlæggelse af comprilanbind Endeligt er der nogle komplekse sygeplejefaglige opgaver, som den studerende får mulighed for at få berøring med, men som ikke kræves for at bestå praktikken i modul 4. Her er der tale om: Anlæggelse af nasogastricsonde Anlæggelse af urinkatheter, éngangs katerisation (SIK) At formidle sygepleje Informere og vejlede om aspekter knyttet til patientens/borgernes sundheds- og sygdomstilstand og behov for sygepleje. Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer. Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. At lede sygepleje Planlægge og koordinere individuelle patient/borgerforløb Deltage i mono og tværprofessionelt samarbejde om patient/borgerforløb. At udvikle sygeplejen Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Typiske patientforløb/borgerforløb På afsnit M2 modtages både elektive og visiterede patienter fra M1 samt patienter med åben indlæggelse. De mest karakteristiske patienter er: Patienter med nyopdaget og dysreguleret diabetes: Patienten indlægges med hyper- / hypoglykæmi. Fra indlæggelsen følges blodsukkeret tæt af plejepersonalet X 7 i døgnet. Insulin gives efter fast ordination eller efter instruks (= ordination på baggrund af aktuel blodsukker værdi). Der vejledes i kost og hensigtsmæssig livsform. Patient vejledes i selv at varetage urin- og blodsukkermåling samt insulininjektion. Der henvises til diabetesambulatoriet eller egen læge ved udskrivelsen. Patienter med symptomer fra mavetarmregionen: Patienterne indlægges til udredning for kronisk diarré, obstipation, opkast eller smerter i mavetarmregionen. Lægen lægger en udredningsplan, der kan inkludere fx ultralydsundersøgelser, skopier af tyktarmen (som fordrer forberedelse i form af et udrensningsprogram), samt gastro- og øsofaguskopi. Ptt. plejes og støttes i forløbet afhængig af deres øvrige behov, som kan variere meget. Generelt for begge patientgrupper, er der patienter med utilsigtet vægttab: Patienter bliver ofte indlagt for første gang med vægttab som årsag. For at udrede graden og årsagen bag dette vægttab udføres der ernæringsscreening og der foretages lægeundersøgelser, blodprøver samt specialundersøgelser. Hyppigt forekommende er også patienter med infektioner: August 2012 Side 5 af 9
Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter indlægges til udredning for eller behandling af infektion med ukendt eller kendt fokus. Infektionen er ofte sekundær i et forløb med en anden grundsygdom. Der indledes hyppigst med en intravenøs antibiotikabehandling. Sygeplejen retter sig mod observationer i forhold til de grundlæggende behov og opfyldelse af disse. Behovet identificeres, og der planlægges handlinger ud fra sygeplejeprocessen som arbejdsredskab. De sygeplejefaglige handlinger evalueres og tilpasses den enkelte patient. En væsentlig del af sygeplejen retter sig mod at øge patientens egenomsorgskapacitet. Sygeplejemetoder Til planlægning og evaluering af sygeplejen bruges følgende: Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglig dokumentation. Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Checklister i forbindelse med patientforløb og særskilte arbejdsprocedurer Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. måling af værdier registrering af vitale værdier (TOKS), ernæringsscreening, blodsukkermåling og smertevurdering Ernæringsscreening indenfor de første 24 timer ved indlæggelsen med ordination af kostform. Trykskadeforebyggelsescreening med efterfølgende tiltag i form af madrasvalg. Sårscreening med efterfølgende tiltag i form af venderegime, glidestykker, aflastning og behandling. Urinstix ved indlæggelse og regelmæssigt hos pt med fare for UVI og med DM. Måling af blodsukker (hos patienter med eller i fare for at få diabetes). Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. De udviklings- og forskningstiltag som foregår på M2, og som har relevans for sygeplejestuderende er: Deltagelse i lægers forskningsprojekter på det praktiske plan. Deltagelse i NIP (National Indikator Projekt) når et sådant er i gang på M2. Udviklingssygeplejerskerne arbejder kontinuerligt med udviklingsinitiativer. August 2012 Side 6 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der er mulighed for at anvende forskellige databaser til at søge den nyeste viden. I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema August 2012 Side 7 af 9
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt. inddrage andre kliniske metoder. Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen August 2012 Side 8 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder M2 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Dorte Lundager Laursen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. August 2012 Side 9 af 9