Forbindelsen over Storebælt fakta 2010
Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere hurtigere og billigere at passere Storebælt sammenlignet med den tidligere færgefart. Allerede i løbet af det første år med broen var biltrafikken over Storebælt fordoblet mens antallet af togpassagerer var steget med mere end 50 pct. Væksten er fortsat helt frem til hvert år er biltrafikken over Storebælt steget langt mere end på andre motorvejstrækninger i Danmark. I har biltrafikken over Storebælt for første gang siden broens åbning udvist et fald på 2 0 pct. Baggrunden herfor er den generelle afmatning i dansk økonomi som følge af finanskrisen. En betydelig del af trafikstigningen på Storebælt i årene 2005-2007 skyldes en generel takstnedsættelse i juni 2005. Taksten blev sænket med 20 pct. for personbiler og med 5 pct. for lastbiler. Endvidere blev der i 2005 lanceret nye rabatter som bl.a. tilgodeså private rejsende i weekender. I alt kørte 10.806.860 køretøjer over broen i og den gennemsnitlige døgntrafik var på 29.608 køretøjer. Til sammenligning blev der i 1997 som var det sidste hele år med færgedrift transporteret ca. 8.300 køretøjer over Storebælt. Totaltrafik fordelt på år Trafikudvikling på vejforbindelsen 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 0 1998 * 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Busser Lastbiler Personbiler Motorcykler *) Bemærk data starter i juni. Gennemsnitligt antal biler Ændring pr. døgn i procent 1997 *) 8.330 1998 **) 18.501 122 1999 18.895 2 2000 20.565 8 2001 21.210 3 2002 22.124 4 2003 22.630 2 2004 23.680 5 2005 25.435 7 2006 27.617 9 2007 29.430 7 30.124 2 29.608-2 *) det sidste hele år med bilfærger på Storebælt **) gælder kun trafik på broen, der åbnede 14. juni 1998
Togtrafikken har også haft stor fordel af den faste forbindelse. Op til 137 tog passerede hver dag Storebælt i mod tidligere 40-45. I rejste i gennemsnit 22.724 passagerer hver dag med toget over Storebælt mod ca. 12.000 i færgernes tid. De sidste fire år er andelen af BroBizz-kunder steget markant. Stigningen skyldes primært de kampagner der har kørt hvert år fra 2007-. Kampagnerne har rekrutteret mere end 300.000 nye BroBizz-kunder og i brugte 57 3 pct. af de rejsende på Storebæltsbroen en BroBizz som betalingsmiddel. Togpassagerer fordelt på år BroBizz-andele 10 mio 9 mio 8 mio 7 mio 6 mio 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 % af totaltrafik 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2007 Motorcykler Personbiler Lastbiler Busser I alt Jan. 744 610.158 90.779 1.399 703.080 Feb. 782 630.875 86.657 1.643 719.957 Mar. 1.879 742.921 99.191 2.108 846.099 Apr. 6.195 792.345 94.914 2.281 895.735 Maj. 9.367 893.141 91.331 2.906 996.745 Jun. 10.593 880.680 99.463 3.282 994.018 Jul. 11.075 963.802 90.229 2.481 1.067.587 Aug. 12.049 968.418 95.642 3.136 1.079.245 Sep. 7.186 829.182 98.661 3.019 938.048 Okt. 3.077 850.504 96.868 2.334 952.783 Nov. 1.752 745.812 92.730 2.039 842.333 Dec. 1.308 684.974 83.448 1.500 771.230 66.007 9.592.812 1.119.913 28.128 10.806.860 Døgngennemsnit 181 26.282 3.068 77 29.608
Marked Ud af den samlede passagertrafik mellem Øst- og Vestdanmark tegnede biltrafikken over Storebælt sig i for 62 2 pct. Togtrafikken tegnede sig for 25 6 pct. og færge- og flytrafikken for henholdsvis 7 6 og 4 6 pct. Markedsføringen af Storebæltsbroen fokuserer derfor først og fremmest på aktiviteter der kan skabe ekstra trafik. Der er tale om produktorienteret markedsføring som skal inspirere til flere rejsende over broen. Broens markedsandele for vejtrafikken mellem det Østlige og det Vestlige Danmark har de seneste par år været stabil og var i på 91 1 pct. for personbiler og 87 8 pct. for lastbiler. De resterende markedsandele for vejtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark ligger hos færgeruterne Mols-Linien og Spodsbjerg-Tårs. A/S Storebælt er i henhold til lovgivningen forpligtet til at sikre besejlingen af de to færgeruter nord og syd for broen. Som en konsekvens af takstnedsættelsen på Storebæltsbroen i 2005 har A/S Storebælt på et forretningsmæssigt grundlag købt havnene i Odden og Ebeltoft samt i Spodsbjerg og Tårs. Udvikling i priser på Storebælt siden åbningen af broen Kr. Lastbil Lastbil Lastbil (enkeltrejse) Personbil under 10 m over 10 m over 20 m 1998 210 525 835 1999 210 525 835 2000 225 565 895 2001 230 580 920 2002 240 595 945 2003 245 610 965 2004 250 625 990 2005 1) 250 630 1.000 2005 2) 200 600 950 2006 200 600 950 2007 205 615 970 3) 205 620 985 1.475 215 645 1.020 1.535 2010 220 655 1.035 1.550 1) indtil 14. juni 2) fra og med 14. juni 3) i var lastbilgrænsen på 19 m. Der foretages prisregulering hvert år pr. 1. januar. Dog undtagen 1999 og 2006.
Finansiering og økonomi De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 26 5 mia. kr. i løbende priser hvilket svarer til ca. 34 mia. kr. i -priser. Omkostningerne blev stort set anvendt ligeligt på henholdsvis vej- og jernbaneforbindelsen. Til anlægsomkostningerne kommer renteudgifter så den samlede gæld ved åbningen af broen i 1998 udgjorde ca. 36 mia. kr. I de første år efter åbningen af vejforbindelsen voksede gælden men den er nu under afvikling. Ved udgangen af udgjorde den rentebærende nettogæld 29 8 mia. kr. Hele denne gæld ventes at være tilbagebetalt ca. 31 år efter broens åbning dvs. i 2029. I den anførte tilbagebetalingstid er indregnet forlængelsen af tilbagebetalingstiden på 5 år som er en følge af Folketingsbeslutningen af 29. januar om En grøn transportpolitik. Som en konsekvens heraf skal A/S Storebælt frem til 2022 overføre 9 mia. kr. ( priser) til en infrastrukturfond. Til dækning af omkostningerne har A/S Storebælt løbende optaget lån på danske og internationale kapitalmarkeder. Alle lån er garanteret af den danske stat hvilket medvirker til at opnå favorable lånevilkår. A/S Storebælt forventet udvikling i gæld (mio. kr.) Resultat for A/S Storebælt i Mio. kr. Indtægt vej 2.368 2.355 Indtægt jernbane 712 742 Andre indtægter 25 34 Indtægter i alt 3.105 3.131 Driftsomkostninger -395-396 Afskrivninger -618-600 Resultat af ordinær drift 2.092 2.135 Finansielle poster -1.451-1.583 Resultat før værdiregulering 641 552 Værdiregulering -1.942-470 Resultat før skat -1.301 82 Skat 325-20 Resultat efter skat -976 62 A/S Storebælt betaler lånene inklusive renter tilbage ved hjælp af indtægter fra brugerne af trafikanlægget. Dvs. fra bilisterne på vejforbindelsen og fra Banedanmark som har råderet over jernbaneforbindelsen. Banedanmark betaler et fast årligt vederlag til A/S Storebælt mens indtægterne fra vejanlæggene er afhængige af antallet af trafikanter på broen. Regnskabsresultat for I var A/S Storebælts indtægter fra bilisterne 2.359 mio. kr. mens Banedanmark bidrog med 743 mio. kr. Efter driftsomkostninger og afskrivninger på 996 mio. kr. samt finansieringsomkostninger på 1.583 mio. kr. opnåede A/S Storebælt før værdiregulering og skat et overskud på 552 mio. kr. 5.000 0-5.000-10.000-15.000-20.000-25.000-30.000-35.000 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 Dagsværdireguleringen udgjorde i en udgift på 470 mio. kr. og omfatter dels valutakursreguleringer og dels reguleringer af dagsværdien på låneporteføljen. Dagsværdien afhænger af renten på tidspunktet for vurderingen. Det skal bemærkes at dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk post der ikke har nogen indflydelse på virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld. Resultatet efter skat udviser et overskud på 62 mio. kr.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Tlf. +45 33 93 52 00 Fax +45 33 93 10 25 www.sundogbaelt.dk CVR-nr. 15694688 NORDIC ENVIRONMENTAL LABEL 541 395 Printed matter Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Udgivet af Sund & Bælt 2010 Design: Bysted A/S Tryk: PrinfoHolbæk