Storebæltsforbindelsens trafikale effekter
|
|
- Magnus Jonathan Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Storebæltsforbindelsens trafikale effekter
2 Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12 De rejsende på Storebælt 13 Godstrafikken over Storebælt 17
3 forord I 2008 er det ti år siden, at den faste vejforbindelse over Storebælt åbnede. Forbin d elsen har fået trafikken over Storebælt til at stige med eksplosiv kraft og har medført, at Danmark i dag er et trafikalt forenet land. Både i folkemunde og blandt eksperter er forbindelsen blevet kaldt århundredets største trafiksucces. Det er da også et faktum, at forbindelsen skaber daglig værdi for brugerne, dvs. bilisterne, togpassagere rne og godstransportørerne. I anledning af ti-året for åbningen af vejbroen har vi foretaget en nøjere undersøgelse af vejforbindelsens betydning for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Vi har sammenlignet oplysninger om trafikken i 2007 med tilsvarende oplysninger fra 1996, som var året inden åbningen af Storebæltsforbindelsens jernbane. På dette grundlag belyser vi væksten i trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Endvidere beskriver vi de betydelige ændringer i de rejsendes valg af rute og transportmiddel, som den faste forbindelse har medført. Tallene dokumenterer med al ønskelig tydelighed, at den trafikale succes på Storebælt er en kendsgerning. Som ejer og daglig forvalter af Storebæltsforbindelsen er vi både glade og stolte over denne udvikling. En udvikling som forpligter os til også i de kommende år at sørge for tilfredse kunder til gavn for hele det danske samfund. God læselyst og velkommen på broen. Leo Larsen Administrerende direktør Sund & Bælt Holding A/S Juni
4 RESUMé Storebæltsforbindelsen fejrer 10-års fødselsdag som kombineret vej- og jernbane for bindelse den 14. juni I den anled ning har A/S Storebælt undersøgt vejforbin d elsens betydning for trafikken mellem Østog Vestdanmark. Stigning i trafikken I dag krydser 28 mio. personer årligt Storebælt via den faste forbindelse. Det svarer til 87% af personrejserne mellem Øst- og Vestdanmark. Årligt benytter 9,4 mio. personbiler og 1,3 mio. lastbiler Storebæltsforbindelsen, hvilket er en tredobling siden Godsmængden i ton på lastbil over Storebæltsforbindelsen er højst sandsynligt mere end tredoblet i perioden. Storebæltsforbindelsen har i sig selv skabt et trafikspring altså nye øst-vest rejser som for personer er på 50% af det oprindelige antal rejsende over Storebælt. For godstransport i lastbil er det tilsvarende tal 75%. Årsager til væksten De tre væsentligste årsager til den store vækst i persontrafikken og lastbiltrafikken er: Forbindelsen har skabt et trafikspring. Forbindelsen har tiltrukket rejsende fra andre ruter og transportmidler. Den økonomiske vækst har medført en stigning i alle typer rejser og i lastbilture generelt. 4
5 Men takstnedsættelsen i 2005 har også betydet øget trafik. Personbiltrafikken er faktisk steget med ca. 10% som følge af takst nedsættelsen. BroBizz-ordningen ser også ud til at være en succes. Knap halvdelen af køretøjerne benytter BroBizz. De rejsende Fritidsrejsende og pendlere udgør 66% af det samlede antal rejsende i bil over Storebæltsforbindelsen. De fleste rejser foregår internt i Danmark, og ikke overraskende rejser flest til og fra Hovedstadsområdet. Ser man på den enkelte person, er det de personer, der bor tættest på Storebælt, som benytter forbindelsen mest. Formål med rejserne Antallet af fritidsrejser er næsten tredoblet, mens erhvervsrejserne er godt og vel fordoblet. Væksten i fritidsrejser skyldes bl.a. muligheden for at komme frem og tilbage mellem Øst- og Vestdanmark på en dag og deltage i arrangementer som eksempelvis Madonnas koncert i Horsens i Alternativer til forbindelsen I 2007 udgjorde fly- og færgetrafikken tilsammen 13% af persontrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Flytrafikken er halveret siden 1996, mens person- og lastbiltrafikken på konkurrerende færger er faldet med 25%. 5
6
7 indledning Motorvejen på den faste forbindelse over Storebælt blev indviet i juni 1998 og er på 10 år blevet en integreret del af Danmarks infrastruktur. Storebæltsforbindelsen betyder i dag, at afstanden mellem Østog Vestdanmark målt i tid og omkostninger er blevet mindre, ligesom afstanden rent mentalt er formindsket. I denne publikation beskrives Storebæltsforbindelsens betydning for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Publikationens fokus er på Storebæltsforbindelsens persontrafik generelt og transport af både personer og gods på motorvejen over Storebælt. som var året inden åbningen af Storebæltsforbindelsens jernbane. Væksten i trafikken mellem Øst- og Vestdanmark er belyst på det grundlag. Endvidere beskrives de betydelige ændringer i de rejsendes valg af rute og transportmiddel, som den faste forbindelse har medført. Kilderne til publikationen er de enkelte trafikselskabers oplysninger til Danmarks Statistik om deres trafik, Vejdirektoratets trafiktællinger, Statens Lufthavnsvæsen, interview af bilister på Storebæltsforbindelsen gennemført af Sonar og A/S Storebælts egne data. Oplysninger om trafikken i 2007 sammenlignes med tilsvarende oplysninger fra 1996, Figur 1 Tidsforløb fra politisk aftale til 10-års fødselsdag Jernbanen over Storebælt åbner Politisk aftale om at etablere Storebæltsforbindelsen Takstnedsættelse på Storebæltsforbindelsens motorvej Motorvejen over Storebælt har 10 års fødselsdag Anlægsarbejdet for Storebæltsforbindelsen starter Motorvejen over Storebælt åbner Jernbanen over Storebælt har 10 års fødselsdag 7
8 mio. rejsende persontrafikken over storebælt I 2007 passerede 27,9 mio. personer Storebæltsforbindelsen. Det er to en halv gang så mange personer, som rejste over Storebælt i Storebæltsforbindelsen har skabt et trafikspring på ca. 5,3 mio. rejsende årligt målt i trafikniveau. Det svarer til et trafikspring på 50% af det oprindelige antal rejsende over Storebælt. Samlet persontrafik over Storebælt I 2007 passerede 27,9 mio. personer Storebæltsforbindelsen. I 1996 året før åbningen af forbindelsens jernbane var antallet af rejsende med Scandlinesfærgerne og den daværende Vognmandsrute 10,9 mio. personer. Det er langt mere end en fordobling. Storebæltsforbindelsen har dermed oplevet en vækst i trafikken, der ligger væsentligt over den generelle vækst i samfundet. Årsager til vækst i persontrafikken De tre væsentligste årsager til den store vækst i persontrafikken er: Forbindelsen har skabt et trafikspring. Forbindelsen har tiltrukket rejsende fra andre ruter og transportmidler. Den økonomiske vækst har medført en stigning i alle typer rejser. Dertil kommer, at taksten for at krydse Storebæltsforbindelsen i 2005 blev sat ned, hvilket ser ud til at have skabt øget trafik. Trafikspring Et trafikspring indtræffer ikke fra dag 1. Vores beregninger viser, at trafikspringet for personrejsende på Storebæltsforbind elsen overvejende var slået igennem i år 2000, dvs. ca. 2 år efter åbningen. Man kan således ikke registrere et eventuelt yderligere trafikspring efter år 2000, fordi det ikke kan isoleres fra andre faktorer. Figur 2 Udviklingen i persontrafikken over Storebælt Bilrejsende Banerejsende Personrejsende i alt Definition af trafikspring Ny infrastruktur kan foranledige, at personer, der ellers ikke ville have rejst heller ikke med andre transportmidler rejser. Dette fænomen kalder man for trafikspring. For Storebæltsforbindelsens vedkommende er trafikspringet defineret ved nye øst-vest rejser, som alene skyldes forbindelsens eksistens
9 Det vurderes derfor, at trafikspringet som følge af Storebæltsforbindelsens åbning er ca. 5,3 mio. personer årligt målt i trafikniveau. Det svarer til et trafikspring på 50% af det oprindelige antal rejsende over Storebælt. Persontrafikkens sammensætning Figur 3 viser, hvordan persontrafikken på Storebæltsforbindelsen i dag fordeler sig. Målt i dagens trafikniveau udgør trafikspringet 28% af det samlede antal rejsende svarende til 7,9 mio. personer. Det betyder, at 7,9 mio. personer af de rejsende over Storebæltsforbindelsen i 2007 ikke ville have rejst, hvis forbindelsen ikke havde eksisteret. Ca. 59% af de rejsende i 2007 svarende til 16,5 mio. personer ville have været kunder på jernbane- og bilfærgerne over Storebælt, hvis Storebæltsforbindelsen ikke havde eksisteret. Endelig ville 3,6 mio. rejsende have benyttet andre færge- og flyruter, hvis Storebælts Forudsætninger for opgørelsen For at opgøre, hvordan væksten i antal personer på Storebæltsforbindelsen fordeler sig på de forskellige årsager, er man nødt til at opstille visse forudsætninger. Det er her forudsat, at: Trafikspringet på Storebæltsforbindelsen er den faktiske trafik over den faste forbindelse fratrukket den forventede færgetrafik over Storebælt, hvis Storebæltsforbindelsen ikke havde eksisteret, og overflytningen fra de andre ruter og transportmidler. Overflytningen af trafik til Storebælt fra færger på andre ruter og fra indenrigsluftfarten er lig med faldet i antal forbindelsen ikke havde eksisteret. Det svarer til 13% af trafikken i rejsende på disse ruter og transportmidler. Trafikvæksten uden Storebæltsforbindelsen ville have været 3% årligt. Dette skøn er baseret på en række kilder, som indikerer, at trafikvæksten mellem Øst- og Vestdanmark ville have været mellem 2% og 4% uden Storebæltsforbindelsen. I præsentationen af resultaterne opgøres trafikken fra Storebæltsfærgerne, overflytningen fra andre ruter og transportmidler samt trafikspringet i dagens trafikniveau. Det betyder, at trafikmængden som følge af økonomisk vækst er fordelt på disse typer trafik. Figur 3 Fordelingen af personrejsende over Storebælt på årsager Trafikspring 28% Tidligere Storebæltstrafik 59% Overflyttet trafik fra færger og fly 13% Den viste fordeling Note: er Den stort viste set fordeling uændret er stort fra 2000 set uændret og fremfra 2000 og frem 9
10 mio. personbiler personbilerne på storebæltsforbindelsen Den samlede personbiltrafik over Storebælt er steget fra 2,7 mio. personbiler i 1996 til 9,4 mio. personbiler i Det er mere end en tredobling. Takstnedsættelsen i 2005 har forøget personbiltrafikken med 10% i forhold til niveauet inden takstnedsættelsen. I dag betaler knap halvdelen af alle køre tøjer med BroBizz. Bilerne over Storebælt Godt to tredjedele af persontrafikken over Storebæltsforbindelsen foregår i personbiler. Den samlede personbiltrafik over Storebælt er steget fra 2,7 mio. personbiler i 1996 til 9,4 mio. personbiler i Det er mere end en tredobling. For personbilerne tegner trafikspringet sig for ca. 44% målt i dagens trafikniveau. Takstnedsættelse i 2005 Taksterne for at benytte Storebæltsforbindelsen blev nedsat med 20% den 14. juni Endvidere blev Weekendbilletten for personbiler lanceret i september Weekendbilletten giver rabat på 12% til private, der rejser frem og tilbage over broen i tidsrummet mellem fredag kl. 14 og søndag kl. 24. Takstnedsættelsen ser ud til at have betydet øget trafik. Personbiltrafikken er steget 9% årligt i og , mens den før takstnedsættelsen steg med ca. 2%-4% årligt. Der er andre faktorer end taksten, som på virker trafikmængden. Den generelle økonomiske udvikling og benzinprisen har også betydning. Derfor er der en vis usikkerhed forbundet med at opgøre effekten af takstnedsættelsen. Hvis man antager, at effekten er fuldt indtrådt to år efter takstnedsættelsen, er personbiltrafikken steget ca. 10% som følge af takstnedsættelsen. Figur 4 Antallet af personbiler over Storebælt Figur 5 Stigning i personbiler over Storebæltsforbindelsen 10,0 9,0 8,0 7,0 10% 9% 8% 7% 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, % 5% 4% 3% 2% 1% 0% Note: Juli-maj i forhold til året før 10
11 Betalingsmiddel Inden Storebæltsforbindelsen åbnede benyttede ca. 2/3 af de rejsende på færgerne enkelt- eller returbilletter, som blev betalt kontant eller med kort i billetlugerne på færgehavnen. Resten rejste på 10-turskort, eksklusivkort eller kombinationsbilletter. I dag kan man betale med kort og kontanter i de manuelle baner, med kort i selvbetjeningsbanerne samt med BroBizz i de fuldautomatiske baner. Med en BroBizz i bilen kan man køre direkte gennem betalingsbanen uden at stoppe op. Betalingen foregår ved at beløbet trækkes på det betalingsmiddel, som kunden har knyttet til BroBizz en. A/S Storebælt har udviklet BroBizz-produkter, der passer til de fleste behov og køretøjstyper. BroBizz Fritid er et produkt, som er lavet specielt til de fritidsrejsende, der fortrinsvis kører i weekenden. BroBizz Erhverv er særligt rettet mod de erhvervsrejsende, og der er produkter til både per son biler, lastbiler og busser. Der findes endvidere BroBizz Pendler og BroBizz Handicap. Med en BroBizz i forruden kører man hurtigt og nemt gennem anlægget til glæde for både kunden og A/S Storebælt. BroBizz er nemlig med til at optimere trafikken i betalingsanlægget og således nøglen til, at trafikken også i fremtiden kan afvikles uden kødannelser og større ventetider for kunderne. A/S Storebælt vil derfor i de kommende år øge udbredelsen af BroBizz, så kapaci teten i betalingsanlægget kan følge med den stig ende trafikmængde, der må forventes i fremtiden. I Figur 6 ses udviklingen i BroBizz-andelen siden åbningen af broen. Det fremgår, at BroBizz-andelen har været jævnt stigende frem til 2006, og at BroBizz-kampagnen i 2007 gav anledning til en markant stigning i BroBizz-andelen fra 2006 til BroBizzandelen er nu oppe på 47%, og det forventes, at den stiger yderligere i takt med at BroBizz en udbredes blandt kunderne. Figur 6 Andel BroBizz-betalinger, alle køretøjer 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
12 mio. rejsende alternativerne til storebæltsforbindelsen Af de rejsende mellem Øst- og Vestdanmark benytter 87% sig af Storebæltsforbindelsen. Flytrafikken mellem Østog Vestdanmark er halveret siden 1996, mens persontrafikken på konkurrerende færger er faldet med 25% Storebæltsforbindelsens markedsandel Af den samlede persontrafik mellem Øst- og Vestdanmark benyttede 87% sig af Storebæltsforbindelsen i Fly- og færgetrafik udgjorde til sammen 13%. Rejsende fra andre ruter og transportmidler Kun 13% af de nuværende rejsende over Storebælt er skiftet fra andre ruter og fly. For færge- og luftfartsselskaberne er der dog tale om en betydelig reduktion i kundegrundlaget. I perioden fra 1996 til 2007 er antallet af rejs ende med indenlandske fly ca. halveret fra 2,7 til 1,4 mio. personer. Tilsvarende er antallet af rejsende på alternative færgeruter faldet fra 4 mio. personer til 3 mio. personer, et fald på 25%, som omfatter ruterne Kalundborg-Århus, Sjællands Odde- Ebeltoft, Grenå-Hundested, Kalundborg- Juelsminde og Spodsbjerg-Tårs. Figur 8 viser, at dette fald primært er sket i de første år efter Storebæltsforbindelsens åbning, og at færgeruterne de seneste år har haft fremgang på trods af, at taksterne på Storebælt blev sænket i Figur 7 Markedsandele for øst-vest rejsende i Danmark i 2007 Figur 8 Rejsende med fly og færger mellem Øst- og Vestdanmark Færger 9% Fly 4% Bil via Storebæltsforbindelsen 62% 4,5 4,0 3,5 3,0 Tog via Storebæltsforbindelsen 25% 2,5 2,0 1, ,0 0,5 0,0 Færger Fly 12
13 mio. rejsende de rejsende på storebælt Fritidsrejsende og pendlere udgør 66% af det samlede antal rejsende i bil over Storebæltsforbindelsen. Fritidsrejser og pendling over Storebælt er steget mere end erhvervsrejser. Langt den overvejende del af de rej s ende over Storebæltsforbindelsen rejser internt i Danmark. Af de indenlandske rejsende fra Østdanmark kom 69% i 2006 fra Hovedstadsområdet. Af de rejsende fra Vestdanmark kom 27% fra det tidligere Fyns Amt, mens 18% rejste til eller fra det tidligere Århus Amt. Formål med rejserne Antallet af fritidsrejser i bil over Storebælt og antallet af erhvervsrejser er steget kraftigt efter åbningen af broen. Fritidsrejser er steget mere end erhvervsrejser. Faktisk er fritidsrejser næsten tredoblet, mens erhvervsrejserne er godt og vel fordoblet. Fritidsrejser udgjorde ca. 60% af rejserne før broens åbning og erhvervsrejserne 40%. Der blev ikke registreret pendlere. Efter Storebæltsforbindelsens åbning udgjorde fritidsrejsende og pendlere næsten to tredjedele af det samlede antal rejsende i bil. Nogle af Storebæltsforbindelsens fordele i forhold til færgerne er fleksibilitet, kortere rejsetid og det praktiske i at kunne transpo r tere sig i ét transportmiddel. Desuden er prisen for at passere Storebæltsforbindelsen væsentligt lavere end prisen var for at benytte færgerne over Storebælt. Disse fordele er med til at skabe den store vækst i trafikken over forbindelsen. Det er nu nemmere at komme frem og tilbage mellem Øst- og Vestdanmark på en dag, og dermed kan store kulturarrangementer i den ene del af landet tiltrække gæster fra den anden del af landet. Madonna-koncerten i Horsens i sommeren 2006 er et godt eksempel. Figur 9 Personrejser i bil over Storebælt fordelt på formål 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2, Spørgeskemaundersøgelse af de rejsende A/S Storebælt følger udviklingen i rej s erne over Storebæltsforbindelsen. Mindst 3 gange om året uddeles spørgeskemaer ved betalingsanlægget til et udvalg af bilister. Spørgeskemaer sen des til BroBizz-bilisterne. Bilisterne oplyser udgangspunkt og mål for rejserne samt formålet med turen. Endvidere giver de baggrundsoplysninger som alder, køn og indkomst, og hvor mange personer der er i bilen. 0,0 Fritid og pendling Erhverv 13
14 Biler pr. time Madonna-koncert i Horsens Som en del af sin Confessions Tour gæstede Madonna Horsens torsdag den 24. august Her gik hun kl. 20 på scenen for tilskuere. Tilskuerne kom fra hele Danmark, og en stor del af dem rejste med bil og bus fra Østdanmark via Storebæltsforbindelsen. Hvis man sammenligner trafikken på Storebæltsforbindelsen på koncertdagen med de to torsdage hhv. før og efter koncerten, er det tydeligt, at mange rejsende benyttede sig af Storebæltsforbindelsen for at komme til og fra koncerten. I perioden mellem kl. 13 og 19 på koncertdagen kørte ca flere personbiler end normalt på Storebæltsforbindelsen i vestgående retning. Samlet set kørte ca flere personbiler end normalt i vestgående retning på koncertdagen. Det svarer til en ekstra personbiltrafik på ca. 50%. Desuden kørte omkring fire gange så mange busser som normalt i vestgående retning mellem kl. 13 og 19. Det svarer til 65 busser flere end normalt. De rejsendes udgangspunkt og mål Den geografiske fordeling af de indenlandske rejsende, der benytter Storebæltsforbindelsen, er vist i Figur 11. Figuren viser, at de rejsende fra Østdanmark, som krydser Storebæltsforbindelsen i bil, primært kommer fra Hovedstadsområdet. 69% af de rej sende kom fra Hovedstadsområdet i 2006, mens 24% kom fra det tidligere Vestsjællands Amt. Figur 10 Personbiltrafik i vestgående retning på Storebæltsforbindelsen på dagen for Madonna-koncerten sammenlignet med normal trafik (torsdag før koncert) (koncertdag) (torsdag efter koncert) På vestsiden af Storebælt rejste flest til eller fra det tidligere Fyns Amt. Derefter følger det tidligere Århus Amt og de tidligere Vejle og Sønderjyllands Amter. Den geografiske fordeling af udgangspunkt og mål for bilrejser over Storebæltsforbindel kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl
15 sen har været relativt stabil siden forbindelsen blev åbnet. Der er en stor forskel i den geografiske fordeling af udgangspunkt og mål for rejserne over Storebæltsforbindelsen og rejserne med færger over Kattegat. Hvor oplandet for Storebæltsforbindelsen er spredt ud over hele Danmark, er oplandet for færgerne langt mere koncentreret. Nordjyllands Amt 9% 25% Ser man på de rejsende i bil fra Østdanmark, der benytter færgerne, rejser 83% til og fra Hovedstadsområdet. Fra Vestdanmark rejser langt den overvejende del fra de tidligere Århus og Nordjyllands Amter. 66% rejser til og fra det tidligere Århus Amt, mens 25% rejser til og fra det tidligere Nordjyllands Amt. Ringkøbing Amt 7% 2% Viborg Amt 6% 7% Århus Amt 18% 65% Figur 11 Geografisk fordeling Ribe Amt 7% 0,1% Vejle Amt 14% 0,8% Fyns Amt 27% 0,2% Vestsjællands Amt 24% 15% Hovedstadsregionen 69% 83% Sønderjyllands Amt 13% 0,1% Bornholms Amt 0,4% 0,2% Storstrøms Amt 7% 1,5% Geografisk fordeling af udgangspunkt Geografisk fordeling af udgangspunkt og mål for indenlandske personrejser og mål for indenlandske personrejser Geografisk i Bil bil over Storebælt, fordeling 2006 af udgangspunkt og mål for indenlandske personrejser Geografisk Færger over fordeling Kattegat, af udgangspunkt 2005 i bil over Storebælt, 2006 og mål for indenlandske personrejser Geografisk med færger fordeling over Kattegat, af udgangspunkt 2005 og mål for indenlandske personrejser med færger over Kattegat,
16 Turrate pr. indbygger Det antal gange, som en person tager frem og tilbage over Storebælt om året (turraten), er ikke overraskende størst for personer, som bor tæt på Storebæltsforbindelsen. Turraten for personer fra det tidligere Vestsjællands Amt er mere end 3, mens den er ca. 2,5 for personer fra det tidligere Fyns Amt. International persontrafik Samlet set udgør 3% af bilturene over Storebæltsforbindelsen ture til eller fra udlandet. Dermed både starter og slutter langt den overvejende del af rejserne i Danmark. Personer per bil Antallet af personer per bil er centralt for konkurrencesituationen mellem bil og tog. På Storebæltsforbindelsen var der i gennemsnit 2,1 personer per bil i perioden På erhvervsturene sad der gennemsnitligt 1,6 personer i hver bil, mens det for pendlings- og fritidsrejser var 2,3 personer per bil. Det er noget højere end andre vejstrækninger i Danmark. Ifølge Vejdirektoratet sad der i 2001 ca. 1,5 person i hver bil og belægningen har været faldende. De længere ture, den større andel fritidsture og det, at man betaler for at krydse Storebæltsforbindelsen, er afgørende faktorer for den højere belægning. Figur 12 Turrate for bilrejser over Storebæltsforbindelsen per indbygger, ,5 3,0 2,5 2,0 Vestdanmark 1,5 Østdanmark 1,0 0,5 0,0 Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hovedstadsområdet Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Note: Turraten er antallet af returture til og fra et amt per indbygger. Der er ikke korrigeret for bilrådighed. 16
17 mio. Lastbiler Godstrafikken over storebælt I 2007 passerede 1,3 mio. lastbiler Store bæltsforbindelsen. Det er mere end en tredobling i forhold til Godsmængden i ton på lastbil over Storebæltsforbindelsen er højst sandsynligt steget endnu mere i perioden. Storebæltsforbindelsen har skabt et trafikspring på ca. 0,3 mio. lastbiler årligt målt i 1996-trafikniveau. Det svarer til et trafikspring på 75% af det oprindelige antal lastbiler over Storebælt. Samlet lastbiltrafik over Storebælt I 2007 passerede 1,3 mio. lastbiler Storebæltsforbindelsen. I 1996, året før åbningen af forbindelsens jernbanedel, var antallet af lastbiler med Scandlinesfærgerne og den daværende Vognmandsrute 0,4 mio. Det svarer til mere end en tredobling. Årsager til vækst i lastbiltrafikken Der er de samme tre hovedårsager til den store vækst i lastbiltrafikken, som gjorde sig gældende for personbiltrafikken: Forbindelsen har skabt et trafikspring. Forbindelsen har tiltrukket trafik fra andre ruter. Den økonomiske vækst har medført en stigning i antal lastbilture generelt. Dertil kommer, at taksten for at krydse for bindelsen blev sat ned i 2005, hvilket formentlig også har øget trafikken. Trafikspring Vores beregninger viser, at trafikspringet for lastbiler på Storebæltsforbindelsen overvejende er slået igennem i år 2001, det vil sige ca. 3 år efter åbningen. Man kan således ikke registrere et eventuelt yderligere trafikspring efter 2001, fordi det er så lille, at det ikke kan isoleres fra andre faktorer. Trafikspringet som følge af Storebæltsfor bindelsens åbning er beregnet til 0,3 mio. lastbiler årligt målt i 1996-trafikniveau. Det svarer til et trafikspring på 75% af det antal lastbiler, der krydsede Storebælt før broen blev åbnet. Figur 13 Antallet af lastbiler over Storebælt Figur 14 Fordeling af lastbiltrafikken over Storebælt på årsager 1,4 1,2 1,0 Trafikspring 36% Tidligere Storebæltstrafik 49% 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Overflyttet trafik 15% Note: Den viste fordeling er stort set uændret fra 2001 og frem. 17
18 1.000 lastbiler mio. lastbiler Lastbiltrafikkens sammensætning Figur 14 viser, hvordan lastbiltrafikken over Storebælt fordeler sig i dag. Målt i dagens trafikniveau udgør trafikspringet 36% af det samlede antal lastbiler svarende til 0,46 mio. lastbiler. Det betyder, at 0,46 mio. lastbiler, som kørte over Storebæltsforbindelsen i 2007, ikke ville have rejst, hvis forbindelsen ikke havde eksisteret. Halvdelen eller ca. 0,6 mio. lastbiler ville have været kunder på bilfærgerne over Storebælt, hvis Storebæltsforbindelsen ikke havde eksisteret. Endelig ville 0,19 mio. lastbiler have benyttet andre færgeruter, hvis Storebæltsforbindelsen ikke havde eksisteret. Det svarer til ca. 15% af trafikken i Godstrafikken på indenlandske banestrækninger er i perioden stærkt reduceret. Det betyder, at noget af den lastbiltrafik, der her er betegnet som trafikspring, reelt kan være trafik, som tidligere blev transporteret på jernbane. Datamaterialet for jernbanetrafik er imidlertid så sparsomt, at det ikke er muligt at inddrage det i beregningerne. Alternative ruter Kun 15% af de nuværende lastbiler over Storebælt ville tidligere have anvendt andre ruter. For færgeselskaberne er der imidlertid tale om en betydelig reduktion i kundegrundlaget. I perioden fra 1996 til 2007 er antallet af lastbiler inkl. løstrailere på alternative færgeruter faldet med 26%, hvilket svarer til ca. 71 tusinde lastbiler. Faldet er sket på ruterne Kalundborg-Århus, Sjællands Odde-Ebeltoft, Sjællands Odde-Århus og Spodsbjerg-Tårs. Figur 15 viser, at dette fald primært er sket i de første år efter Storebæltsforbindelsens åbning. Udviklingen i lastbilstørrelser Samtidig med at antallet af lastbiler over Storebæltsforbindelsen er vokset, er størrelsen på lastbilerne vokset. Antallet af last biler over 10 meter er steget med 79% fra 1999 til 2007, mens antallet af lastbiler under 10 meter kun er vokset med 18%. Der findes ingen sikre opgørelser over godsmængden per lastbil. Derfor kan man ikke med sikkerhed vurdere den transporterede mængde gods på lastbil over Storebælt. Den relativt større stigning i antallet af store lastbiler end stigningen i små lastbiler tyder dog på, at godsmængden transporteret på lastbil over Storebælt er steget endnu mere end antallet af lastbiler. Denne udvik ling afspejler en generel markedstendens imod større lastbiler. Det betyder, at godsmængden formentlig er mere end tredoblet i perioden fra 1996 til Figur 15 Antal lastbiler inkl. løstrailere på alternative færgeruter Figur 16 Sammensætning af lastbilparken, over tid 250 1, ,2 1,0 Under 10 meter Over 10 meter ,8 0,6 0,4 0,2 0 Kattegatruterne Spodsbjerg-Tårs 0,
19 Udgivet af Sund & Bælt Juni 2008 ISBN Indhold og design COWI A/S Foto Storebæltsforbindelsen: Egon Gade, Søren Madsen, Casper Tybjerg, Scanpix: Mads Jensen, Lars Laursen, Johner Tryk Kailow Graphic A/S
20 Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 Tlf CVR-nr DK-1601 København V Fax
Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereForbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereForbindelsen over Storebælt. fakta
Forbindelsen over Storebælt fakta Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere hurtigere
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs merePolitisk aftale om Storebæltstakster mv.
26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs merePræsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse
Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske
Læs merePendling fra omegnskommunerne
Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereEvaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen
Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard
Læs mereFigur 1 på næste side viser krydset.
MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs merePendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019
Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereNotat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726
Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik
Læs mereFor Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken
For Transportministeriet Potentiale for vækst i togtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Togets markedsandel og konkurrenceposition 4 2.1 Generelle tendenser 4 2.2 Turformål 7 2.3 Geografi 10
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereIncitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg
Incitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg Kvalitetskoordinator, Susan Bundgaard Jensen Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1.R 9000 Aalborg Baggrund NT og Aalborg Kommune har
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011
Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,
Læs mereMotorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereHandicapkørsel. Statistik, budget 2016
Handicapkørsel Statistik, budget 2016 29. januar 2016 Handicapkørsel Indhold Indhold Indledning 1 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 1 1 Økonomiske nøgletal
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 i Østjylland
Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereEN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.
Læs mereStore anlægsprojekter skaber vækst
Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - Marts 2012
Rapportering om udviklingen i - Marts 2012 19. marts 2012 1 Rapportering om udviklingen i Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2012 vedrørende udviklingen i den kollektive
Læs merePolitisk dokument uden resume. 06 Takster i Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 16. august 2012 Mads Lund Larsen 06 Takster i Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, At Flextur grunden inkl. 5 km ændres fra at følge en
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereRejsekortet Udvikling i kundetilfredshed
Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Baseret på undersøgelser foretaget af Epinion A/S for Rejsekort A/S 2012 til 2015 4. april 2016 0. Indhold 1. Materialet 3 2. Sådan har vi gjort 4 3. Passagerpulsens
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereMiljø, Teknik og Plan
Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2014
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014 Det går op og ned for kulturen i Øresundsregionen. Vi rejser oftere over Sundet for at opleve kultur på den anden side, mens vi får mindre af den æterbårne kultur
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereSelskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt)
Selskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt) Resumé 2011: Svært år for branchen med nødvendige omstruktureringer hos Mols-Linien 2011 var et udfordrende år for den maritime branche,
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereTRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereOrientering om forløbet for Mols-Linien A/S i 1. -3. kvartal 2004. Mols-Liniens samlede overførsler i perioden 01.01. - 30.09.04
1 Ebeltoft, den 24. november 2004 Sideantal: 5 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 Postbox 1040 1007 København K Elektronisk indberettet Fondsbørsmeddelelse nr. 96 (Findes på Internettet under www.mols-linien.dk)
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs merePendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013
Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereSamkørslen falder blandt pendlere
NOTAT Samkørslen falder blandt pendlere 20-02-2018 EMN-2017-00261 1127894 Henrik Severin Hansen Danske Regioner har på baggrund af tal fra Transportvaneundersøgelsen (TU) undersøgt udviklingen i samkørsel
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereTRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI
R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele
Læs mere