Jan Svendsen: "Jens Lyns eventyr" Han levede et rigt liv og døde som en rig mand. En bog om brunkulsgraveren og eneboeren Jens Jensen. ISBN 87-990444-0-4. Andet oplag. Fire-farvet omslag 112 sider. 148 kr. incl. moms. Sælges i alle boghandler og Kvickly Brande. Eller ved direkte henvendelse til forlaget - plus porto 26 kr. Bogens forord: Historien om Jens Lyn Jensen er et eventyr. Han levede et rigt liv, han selv havde valgt. Fuldt ud og lykkelig dermed. Hans liv sluttede med, at han efter sin død gik så gruelig meget igennem, og så blev han berømt. Ikke fordi han levede et rigt liv, men fordi han døde som en rig mand, der efterlod sig over en million kroner. Penge han ikke havde haft brug for. Bogen her handler primært om hans liv og ikke så meget om hans penge eller en søn og en datter. Jagten på penge og en far er dog altid spændende, og derfor er det med i bogen. Der er en vis fascination over Jens Lyns liv - og dét liv er en historie værd. Den handler også om brunkul og gravningen deraf. Jeg har ønsket at skildre den sammenhæng, Jens Lyn som brunkulsarbejder er en del af. De mennesker der sikrede danskerne brændsel under barske vilkår under Besættelsen 1940-45 og årene derefter. Nogle vil måske synes, at bogen handler for meget om brunkul og arbejdet dermed, men for mig er det væsentligt, at det er med i bogen om Jens Lyns eventyr. Jeg har ønsket, at læserne kan få hans hårde og beskidte liv som brunkulsarbejder helt ind under huden og forstå, hvor meget den indsats betød for alle os andre. Den indsats gav rent bogstaveligt varme i en kold tid. Jens Lyn var blandt dem, der fik en kontroversiel rolle gennem arbejde i Nazi-Tyskland. De fleste i Brande og omegn vidste uden tvivl, hvem Jens Lyn var, for de havde set ham komme trillende på cykel i al slags vejr. Men ellers havde de færreste været i reel kontakt med ham og endnu færre vidste, hvor han boede - og kun meget få havde besøgt ham på Julsgaardvej 5. Ja, reelt havde han slet ikke nogen adresse!
Han levede godt 52 år som eneboer i en togvogn. Mange vil automatisk kalde ham for en af samfundets svage, men jeg mener, han levede som en utrolig stærk person. Han var fysisk stærk og tjente til et beskedent liv som arbejdsmand i en tysk arbejdslejr, i brunkullene, hos egnens landmænd, på kartoffelmelsfabrikken og for andre arbejdsgivere. Han blev 84 år og klarede sig selv næsten til det sidste. Venligheden, den rolige stemme, den harmoniske krop og de blide øjne samt evnen til at rumme det menneske, han snakkede med, oplevede jeg de gange, jeg interviewede ham eller bare besøgte ham, og når jeg ellers mødte ham. Første gang var i 1975 som journalist. I 1984 skrev jeg om ham i forbindelse med en artikel om brunkulsepoken og i 1997 om cykling. Fra 1990 mødte jeg ham ofte til cykling og især fra 1992, da han blev første medlem i Brande Motion, hvor jeg var formand. Efter hans død kom jeg helt tæt på Jens Lyns livsvilkår, som leder af den gruppe, der sørgede for den uforglemmelige oprydning på hans boplads i august 2002. Jeg hører fortsat gerne fra personer, der kan lægge flere brikker til mosaikken om Jens Lyns eventyrlige liv eller generelt om arbejdet med brunkul og tørv på Brande-egnen. God fornøjelse med læsningen!
Anmeldelser: Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad skriver: Men det er der det hele. Også det lokalhistoriske. Hvis Svendens bog havde været en film, ville vi måske have nydt filmen, men sagt til os selv på vej hjem: Tja, den var nu langt ude. Sådan noget sker ikke i et menneskes liv i Danmark. Men det gjorde det for Jens Lyn. Det er mere Hollywood end Brande. Alligevel er det historien om Jens "Lyn" Jensen. Forsynet med en række fotos, hvoraf flere er rene perler. Jan Svendsen har skabt en bog, som jeg - uden nogen sinde at have mødt Jens Lyn - læste i et stræk. Til langt ud på natten. Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Fordi den hele tiden havde denne sitrende nerve. Fordi den rummer virkelighedens drama. Fortalt journalistisk og nøgternt. Og smagfuldt. Det er s'gu da godt, at det er Jan Svendsen, der har skrevet den bog. Erik Lauritzen, Brande Bladet, skriver: Detektivarbejde der er gået forud for bogen. Bogen er en levende beskrivelse af Jens Lyns liv næsten fra vugge til grav. Bogen er fyldt med anekdoter og fortællinger om Jens Lyn hentet her på egnen.. og fra Jens Lyns fødeegn omkring Frederikshavn. Det er der kommet en spændende og levende bog ud af, som kan læses med stor fornøjelse af alle, der blot har kendt Jens Lyn en lille smule. Men også selv om man ikke har kendt denne eneboer, kan man have stor fornøjelse af at læse om, hvordan han af den ene eller anden grund valgte at leve sit liv. Thomas Damm, Herning Folkeblad skriver: "Jens Lyns eventyr" skal altså ikke læses for saftige afsløringer og vilde teorier. Til gengæld får læseren et detaljeret portræt af en mand med et sælsomt liv. De mange interviews - omkring 100 personer - er en garant for, at læseren får en så korrekt fortælling som overhovedet muligt.
Det er grundigt, journalistisk håndværk. Man får et fascinerende indblik i en helt enestående person, der har levet et helt enestående liv. Bogen er rigt illustreret med en lang række spændende billeder fra hele Jens Lyns liv. 12. september 2005. Korrektur med flere spændende detaljer om Jens Lyns eventyr Da 1. oplag af "Jens Lyns eventyr" stort set er udsolgt, har jeg nu sat 2. oplag i produktion. Samtidig har jeg benyttet lejligheden til et par rettelser samt tilføjer flere spændende detaljer om Jens Lyns liv. Det er tilføjelser, som enten læsere af bogen er kommet med, eller jeg har fundet frem til efter at 1. oplag gik i trykken. Eksempelvis alle hans registrerede adresser på Fyn. Desuden har jeg interviewet Anders Kerrn-Jespersen og Niels Junior i København som led i arbejdet med en generel bog om brunkulsepoken i Brande og Søby. Og jeg har talt med visesangeren Allan Olsen, da han optrådte i Brande sidste vinter. På hjemmesiden vil du løbende blive oplyst om eventuelt nyt dels om Jens Lyn, dels om DialogForum generelt, herunder min bog om brunkul. Fortsat god fornøjelse! Jan Svendsen Side 12 Her er tilføjet udtalelser fra Anders Kerrn-Jespersen, som jeg har besøgt i København efter udgivelsen. Jeg bad ham kommentere Jens Lyns udtalelser om, at han skulle flytte sin togvogn. "Det er korrekt", oplyser Anders Kerrn-Jespersen. "Min far bad Jens flytte, da hans jernbanevogn stod skråt overfor indkørslen til Kjærballegaard - den pyntede ikke! Jeg har ofte snakket med Jens Lyn, som var en skæg fyr at være sammen med - og vellidt." Anders Kerrn-Jespersen, 76 år, opholdt sig i Gejlbjerg og kender historien om elementhuset: "Firmaet var med i et konsortium, der blev etableret, da Thule skulle flyttes til en ny bygd. Vi producerede industrialiserede elementer, som blev sejlet derop. Et ekstra hus blev brugt på byggepladsen i Frederikshavn som kontor. Dét hus er Skyttens Hus." Side 18 Otto Arvad døde i 2005, 99 år. Side 37 Efter Gerda og Bent Olsen tilføjes: "Deres søn er visesangeren og - forfatteren Allan Olsen, som flere gange har optrådt i Brande. "Jeg kendte godt Jens fra de gange, han besøgte os. Han var anderledes, stor, sulten og sig selv. Den slags folk beundrer jeg, så jeg vil da ikke udelukke, at jeg kunne finde på at skrive en sang om ham", siger Allan Olsen, som allerede har skrevet om Jens Lyns onkel i "En stille glød i mørket" (Rygter fra Randområderne)". Side 42, 43 og 96: Peter Sømand ændres til Peter Sønderjyde. Hvordan jeg har fået ham kaldt "Sømand" i stedet for "Sønderjyde"
disse tre steder, forstår jeg simpelthen ikke. Side 42/43: Jens Lyn Jensen fik bopæl hos Peter Sønderjyde i 1939, og der tilføjes, at han der fik "registreret adresse fra 17. februar 1940". Efter omtalen af, at Jens Lyn havde arbejde ved landbrug på Fyn i nogle år, tilføjes: Han flyttede lidt rundt, og i 1940 fik han registreret adresse på "Volderslevgaard". Efter omtalen af Jens Lyn enorme appetit tilføjes: "så turen gik tilbage til Ravnebjerggyden i et halvt år. Derefter fulgte et halvt år i Stubberup i Kerteminde Kommune. Igen retur til Peter og Agnete op til julen 1941, da han blev arbejdsløs". Side 45 Her tilføjes: "Efter opholdet i Tyskland flyttede han til Taarup ved Kerteminde, men atter kun kortvarigt. Tilbage til Ravnebjerg, hvor han dog kun var registreret i otte dage, før turen gik til "Krogshøjgaard" i nabolaget, hvor han er registreret et halvt år frem med flytning "1. maj 1943 til Skerlund pr. Blaahøj i Brande Kommune", ifølge folkeregistret i Odense Kommune". Men han fik aldrig adresse i Skærlund, hvor han søgte til tørvemosen, for i stedet kom han til brunkulslejerne i Gejlbjerg. Side 50 16.000 tons ændres til kilo. Side 52 Efter omtalen af at lønnen kunne løbe op i 150-200 kr. om ugen har jeg i 1. oplag skrevet: "Måske skulle der stå "om dagen"". Men det VAR om ugen, har jeg konstateret. Side 55 I forbindelse med omtalen af de store planer om ferieby tilføjes: "De vidtløftige tanker om en ferieby må tilskrives Eskildsen", fortæller Anders Kerrn-Jespersen. "Vi andre i familien kender dem ikke! Vi brugte Kjærballegaard, hvor Eskildsens boede i den ene afdeling og familien i den anden plus værelser i en af ladebygningerne, hvor der blev indrettet seks dobbeltværelser plus billardstue. I ferier var der stort rykind." Side 57 Netop afdøde Chr. Gjesing, 80 år, ringede efter at have læst bogen med følgende supplement til omtalen af 26- årige Jens Bækgaard Andersen dødsfald: "Det var ved Askjær Skole omkring middagstid, da vi børn kom derhen", fortæller tidligere købmand Chr. Gjesing. "Manden havde fået en byld i halsen og lå inde mellem nogle grantræer. Det var ekstra tragisk, for han var på vej hjem til sit eget bryllup". Side 60 I København har jeg besøgt Niels Junior, og i billedteksten rettes fra "søn af Tyge Lind" til, at "Tyge Lind var hans morbror". Desuden tilføjes: "Jeg husker helt tydeligt købmandsgården, der var nabo til Knud & Tyge Linds kontor til venstre på billedet. Man landede der, når vi ankom fra Vejle", fortæller Niels Junior. Til Jens Lyns oplysninger om 1000 brunkulsgravere i Gejlbjerg er tilføjet: Afdøde Hans Nørregaard, som bedre end de fleste kendte egnens historie, tvivler dog på, at der var 1000. Det samme gør Anders Kerrn-Jespersen. "Der var under - endda noget under, tror jeg. Men et Klondyke var det. Fredag kom der sædvanligvis en sortbørshandler, men en gang syntes de, at han snød dem groft og smed ham i kulgraven, men det duede jo ikke, for så kom han næppe næste fredag!", fortæller han. Side 73 Efter omtalen af, at han havde boret hul i mønter tilføjes: "Under oprydningen fandt vi faktisk mønter, der var boret hul i. Vi kunne også se, at de blandt andet var brugt som slutskiver i det værksted, han selv byggede. Det havde været billigere at købe slutskiver, men så skulle der jo penge op af lommen. Mønterne havde han jo liggende - uden at have brug for dem - som købsmiddel " Side 93 Efter omtalen af at arven kan udbetales til andre tilføjes: "Da der ikke er fundet skriftligt materiale, der kan opfattes som en "viljeserklæring" fra Jens Lyn Jensens side, er vi ovre i mundtlige tilkendegivelser", oplyser bobestyrer Inger Højbjerg Christensen. "Det afgørende er derfor, at der er personer, der kan bevidne, at Jens Lyn Jensen udtrykkeligt har tilkendegivet, at han ønsker, at hans formue skal gå til et bestemt formål og vil kunne afgive forklaring i skifteretten herom". Hun konkluderer, at "med det grundlag, vi har i dag, mener jeg derfor ikke, at der er nogen chance for at komme
igennem med, at arven skal tilgå andre end Statskassen". Punktum! Der omtales en fortælleaften om Jens Lyn. Der tilføjes, at den var "velbesøgt" og, "jeg har desuden været ude at holde foredrag om Jens Lyn og flere er på vej. Jens Lyn var også på programmet, da Brande Højskole havde "originaler i Brande" på plakaten". Side 95 Efter Jørgen Bech Petersen historie om, at Peter Sønderjyde under krigen arbejdede i en undervands-hangar på Altona-værket tilføjes: "I den periode Peter Petersen officielt var i Tyskland havde Jens Lyn i øvrigt registreret adresse i Stubberup ved Kerteminde". Side 101 Efter omtalen af advokat Claus Vogel tilføjes: "Han oplyste dog i februar 2005, at Jørgen Bech Petersen fortsat føler sig forbigået som arving og arbejder på nye undersøgelser. Derfor skal genstand, der blev brugt til dna-analysen "opbevares nænsomt. Eventuelle andre genstande af relevans henstilles ligeledes behandlet nænsomt", skriver Claus Vogel".