STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED, STRUKTUR M.V. 4 Formål 5 Varighed, struktur og adgangsbetingelser KAPITEL 3: PRØVEBESTEMMELSER 6 Generelle bestemmelser KAPITEL 4:UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 7 Uddannelsens tilrettelæggelse 8 Modulet It-begreber og teknologiforståelser 9 Modulet It-didaktisk design 10 Modulet Læreprocesser i it-integrerende samarbejdskontekster 11 Modulet Interaktionsdesign og digital produktion 12 Modulet It-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv 13 Modulet Læring i multikulturelle kontekster (valgfag) 14 Modulet Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv 15 Modulet It-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv 16 Modulet Kandidatspeciale 17 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning 18 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning 19 Modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv 20 Modulet: It-integration og læring i globalisering af organisatoriske processer 21 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning 22 Omprøve KAPITEL 5: ANDRE BESTEMMELSER 23 Dispensation 24 Uddybende information 25 Ikrafttrædelse 2

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST (MED KORREKTIONER) I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 857 af om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring med specialisering i organisatorisk omstilling hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Formål Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og skal kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i institutioner, virksomheder og organisationer. Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende bliver i stand til at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it-integrerende læring, undervisning og kommunikation. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde erfaring og indsigt som praksisorienteret forandringsagent og 3

formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx designer af læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private virksomheder. Kandidater vil kunne fungere i jobfunktioner inden for omstilling af uddannelsessystemer, jobfunktioner i relation til udvikling og gennemførelse af it-integreret efterog videreuddannelse, fx i private virksomheder. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling: it og læring, it-begreber og teknologiforståelser, it og didaktisk design, it og organisatorisk læring, innovation, implementering og forankring, organisation og ledelse, it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv, kommunikation, kultur og globalisering. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til didaktisk design og produktion inden for uddannelsens centrale fagområder og til at arbejde med it, læring og organisatorisk forandring i institutioner, organisationer og virksomheder. på et videnskabeligt grundlag reflektere over og anvende uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller. formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne styre it-integrerende læring, udviklings- og arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange, iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og som samtidig overholder gængse videnskabelige principper, designe, igangsætte og gennemføre it-integreret samarbejde og på en selvstændig måde at påtage sig professionelt ansvar, herunder ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering. 5 Varighed, struktur og adgangsbetingelser Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er normeret til 2 års fuldtidsstudier, svarende til 120 ECTS. Stk. 2 Adgangsbetingelserne er en relevant uddannelse på bachelorniveau, der har givet kompetencer 4

inden for videnskabsteori og metode samt inden for mindst to af følgende områder: 1. Læring, pædagogik, uddannelsesforskning 2. Informationsteknologi, informatik, informationsvidenskab 3. Faglig formidling, fagdidaktik 4. Kommunikation, kultur, globalisering 5. Forandring i organisationer Følgende bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet er adgangsgivende: Bacheloruddannelsen i humanistisk informatik Bacheloruddannelsen i medialogi Følgende bacheloruddannelser fra øvrige universiteter er adgangsgivende: Bacheloruddannelsen i pædagogik Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab Bacheloruddannelsen i digitale medier og design. Bacheloruddannelsen i digital design it, æstetik og interaktion Bacheloruddannelsen i kommunikation og it Bacheloruddannelsen i informations- og kommunikationsvidenskab Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling Bacheloruddannelsen i information management. Følgende professionsbacheloruddannelser er adgangsgivende: Professionsbacheloruddannelsen som lærer Professionsbacheloruddannelsen som pædagog Professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. For yderligere oplysninger, se www.uddannelsestjekker.aau.dk Stk. 3 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. På engelsk anvendes titlen Master of Science in Information Technology, Specializing in ICT, Learning and Organizational Change. KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER 6 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls mål. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. 5

Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt arbejde og/eller et produkt, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde og/eller produktet er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i det samlede arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde og/eller produktet indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt arbejde og/eller et produkt, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde og/eller produktet er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af arbejdets afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit (fx problemformulering og konklusion) og et evt. produkt betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde og/eller produktet. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil) og/eller produktet; vægtningen af de to anføres under den enkelte prøve. c) En skriftlig prøve og/eller et produkt. Hvor det skriftlige arbejde og/eller produktet er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og højst to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver, inkl. prøver i valgfrie moduler i det foreskrevne omfang, er bestået. 6

Stk. 9 Uddannelsen skal være afsluttet senest tre år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de tre år. Stk. 10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 11 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 12 Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet. KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 7 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium med en kombination af it-integrerende kurser og it-støttet projektarbejde og opgaveskrivning. Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning, der involverer online kommunikation og samarbejde samt tilstedeværelsesaktiviteter organiseret omkring teorigenererende praksis. Stk. 2 Uddannelsen består af følgende moduler: It-begreber og teknologiforståelser 5 ECTS It-didaktisk design 7. semester 10 ECTS Læreprocesser i it-integrerende samarbejdskontekster 15 ECTS Interaktionsdesign og digital produktion 10 ECTS It-integrerende udvikling, implementering og evaluering i 8. semester 20 ECTS organisatorisk læringsperspektiv Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliserings- 10 ECTS perspektiv 9. semester It-integrerende kommunikation og læring i 20 ECTS globaliseringsperspektiv Kandidatspeciale 10. semester 30 ECTS Stk. 3 7

Der er mulighed for på uddannelsens 8. semester at erstatte modulet Interaktionsdesign og digital produktion med et valgfag. Følgende modul, som indgår i kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser, er forhåndsgodkendt som valgfag: Læring i multikulturelle kontekster 8. semester 10 ECTS Valgfag skal placere sig indenfor uddannelsens discipliner og fagområder eller kombinationer af disse. Valgfagene skal kunne relateres til uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Uddannelsen vedligeholder og formidler løbende via sin e-læringsplatform en liste over forhåndsgodkendte valgfag under andre studienævn. Studerende, som måtte ønske at deltage på et valgfag, som ikke er på listen over forhåndsgodkendte fag, skal skriftligt ansøge studienævnet om godkendelse heraf. Stk. 4 På uddannelsens 7. samt 9. semester afholdes studenterudviklingssamtaler (SUS) mellem den studerende og en erfaren fagperson fra uddannelsen. Formålet med SUS er, at den studerende støttes i udviklingen af egen kompetenceprofil. Stk. 5 På uddannelsens 8. eller 9. semester kan et modul på 10 ECTS efter studienævnets godkendelse erstattes af relevante moduler fra andre uddannelser. Stk. 6 Uddannelsens 7. semester indeholder tre moduler og er centreret omkring fagområdet It og læring i et individuelt og kollaborativt perspektiv. Fagområdet omfatter dels teorier og begreber om forståelser af teknologier, af individuelle og gruppebaserede læreprocesser samt teori om, hvordan disse læreprocesser fungerer i it-integrerende læringsomgivelser. Semestret har endvidere fokus på udvikling af kollaborative og teorigenererende praksisaktiviteter med itdidaktisk design som omdrejningspunkt. Endelig omfatter fagområdet teoribaseret refleksion over egen læringssituation som deltager i it-involverende projektsamarbejde med henblik på integration af den studerendes opnåede erfaring. Stk. 6 Uddannelsens 8. semester indeholder to moduler og er centreret omkring fagområdet It og læring i et organisationsperspektiv. Semestret omfatter teorier til forståelse af læring og vidensudvikling i organisationer, systemudviklings- og systemimplementeringsteorier, projektledelse og forandringsledelse samt teorier vedrørende organisatorisk læring og forandring. Fagområdet integrerer relevant videnskabsteori, metoder og redskaber. Stk. 7 Uddannelsens 9. semester indeholder to moduler og er centreret omkring fagområdet It og læring i et kultur- og globaliseringsperspektiv og omfatter teori om globaliseringsprocesser og informationsteknologiers rolle i forandringsprocesser. Fagområdet omfatter desuden teori om samarbejde og læring på tværs af geografiske grænser samt kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske betingelser herfor. Der arbejdes på semesteret praksisorienteret med løsning af en konkret, faglig relevant problemstilling i samspil med en institution, virksomhed eller organisation. Stk. 9 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en kandidatspecialeafhandling indenfor et selvvalgt emne indenfor uddannelsens område. 8

8 Modulet: It-begreber og teknologiforståelser Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet har fokus på udvikling af centrale it-begreber og teknologiforståelser. Undervisningen omfatter forelæsninger, gruppediskussioner med inddragelse af eksemplificerende cases. Der arbejdes med dialogiske præsentationsformer. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: og forståelse af it-begreber og forståelse af teorier om teknologiforståelser Færdigheder i: at kunne foretage velunderbyggede afklaringer af it-begreber at kunne foretage velunderbyggede afklaringer af teknologiforståelser at kunne formidle it-begreber knyttet til forskellige teknologiforståelser i forhold til konkrete cases Kompetencer til: på videnskabeligt niveau at kunne kombinere it-begreber med teknologiforståelser i forhold til konkrete cases Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-begreber og teknologiforståelser. (IT Concepts and Philosophy of Technology) Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eksaminator samt evt. andre interesserede holder et mundtligt oplæg samt deltager som opponent. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet opgave om en faglig case inden for modulets tema. Casen for opgaven aftales med den modulansvarlige lærer. Opgaven må højst være på 7 sider. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. 9 Modulet: It-didaktisk design Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet har fokus på udvikling af et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, der skal udformes, afprøves og evalueres i en fortløbende (iterativ) proces og reflekteres og begrundes teoretisk. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: 9

Viden om: og forståelse af teori og metoder inden for it-didaktisk design og forståelse af didaktisk design i relation til multimodalitet, interaktion og kommunikation at identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige og metodiske grundlag inden for feltet it-didaktisk design. Færdigheder i: at udforme konkrete designs, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger. formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til multimodalitet, interaktion, kommunikation og læring. Kompetencer til: på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle, igangsætte og gennemføre itdidaktiske designprocesser med brugerinddragelse på videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at kunne evaluere it-didaktiske design Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 2 En intern skriftlig prøve i: It-didaktisk design(it and Designs for Learning). Prøven omfatter et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, som udvikles ved kursets start og videreudvikles gennem kurset, samt en teoribaseret redegørelse herfor. Den skriftlige redegørelse må højst være på 10 sider, ved flere studerende højst 5 sider ekstra pr. studerende. Der gives en samlet bedømmelse af design/læringsscenarie og den skriftlige redegørelse, som vægtes ligeligt. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøveform: a De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. 10 Modulet: Læreprocesser i It-integrerende samarbejdskontekster Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 15 ECTS Modulet har fokus på læring i it-integrerende samarbejdskontekster. Der afholdes kurser inden for følgende områder: It og læring; kreativitet, krop og teknologi; samt videnskabsteori, undersøgelses- og forskningsmetoder. Den studerende udarbejder et projekt inden for temarammen læreprocesser i it-integrerende samarbejdskontekster, der indbefatter teoribaseret refleksion over egen læringssituation som deltager i it-involverende projektsamarbejde med henblik på integration af den studerendes opnåede erfaring. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: it og læringsteori i relation til uddannelses-, organisations- og virksomhedskontekster it og didaktiske teorier i relation til uddannelses-, organisations- og virksomhedskontekster 10

videnskabsteori og metode i relation til studier af it integrerende samarbejdskontekster herunder anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder videnskabsteoretiske forudsætninger for og metodologiske aspekter af problemorienteret projektarbejde Færdigheder i: at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge og gennemføre undersøgelser inden for læreprocesser i it-integrerende samarbejdskontekster at udarbejde problemformuleringer og hypoteser samt anvende disse i gennemførelse af projektarbejde inden for studier og forskning Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt problemorienteret projektsamarbejde på videnskabeligt niveau at kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af it og læring i it integrerende samarbejdskontekster gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 3 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve på grundlag af projektrapport i: Læreprocesser i it-integrerende samarbejdskontekster(learning Processes in Collaborative and Digital Contexts). Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Projektrapporten må højst være på 25 sider, ved flere studerende højst 10 sider ekstra pr. studerende. Prøvetiden er normeret til 30 min. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Prøveform: b De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler 11 Modulet: Interaktionsdesign og digital produktion Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet er centreret omkring samarbejde mellem relevante aktører (brugere og designere) og designprocesser i forhold til læring og vidensudvikling, bl.a. i organisatoriske forandringsprocesser. Modulet har fokus på designmetoder og -processer, innovation, brugerinddragelse, projektledelse og teknologiforståelse, og der udvikles konkrete produkter i form af prototyper (low-fi, mock-ups eller hi-fi). Modulet organiseres som en kontinuerlig vekslen mellem teori og praksis, hvor der 11

afholdes kurser i designmetoder med fokus på innovation og kreativitet, brugerinddragelse og projektledelse; samt videnskabsteori og forskningsmetoder knyttet til interaktionsdesign og digital produktion. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: designteori og designprocesser i relation til interaktionsdesign og digital produktion brugerinddragelse i relation til interaktionsdesign og digital produktion innovation og kreativitet i relation til interaktionsdesign og digital produktion projektledelse i relation til interaktionsdesign og digital produktion videnskabsteoretiske og metodiske forudsætninger for empirisk forskning i relation til interaktionsdesign og digital produktion Færdigheder i: at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder at kunne tilrettelægge og gennemføre designprocesser i relation til interaktionsdesign og digital produktion at kunne udarbejde for-analyser og vurdere brugernes behov og identificere relevante problemstillinger samt anvende disse til videre inddragelse af brugerne i gennemførelsen af projektarbejdet i relation til interaktionsdesign og digital produktion at udvikle prototyper og løbende evaluering med brugerinddragelse Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre en kompleks interaktionsdesignproces på videnskabeligt niveau at kunne analysere og vurdere interaktionsdesignprocessen som et fremadrettet lærings- og samarbejdsforløb med henblik på at fastholde en hensigtsmæssig progression i processen på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser til brug i de forskellige faser af designprocesser gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En intern skriftlig prøve i: Interaktionsdesign og digital produktion(interaction Design and Digital Production). Emnet for opgaven aftales på forhånd mellem den studerende og en lærer. Opgavebesvarelsen omfatter et konkret produkt samt en teoribaseret redegørelse herfor. Den skriftlige redegørelse må højst være på 10 sider, ved flere studerende højst 5 sider ekstra pr. studerende. Ved bedømmelsen vægtes produktet 50% og den skriftlige redegørelse 50%. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Prøveform: a De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler 12

12 Modulet: It-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ECTS Modulet er centreret omkring forståelse af læring og vidensudvikling i organisationer i relation til itintegreringsprocesser. Modulet organiseres som en kontinuerlig vekslen mellem teori og praksis, hvor der afholdes kurser i: It og organisatorisk læring med fokus på innovation, implementering og forankring; Organisation og ledelse, herunder projektledelse og forandringsledelse; samt Videnskabsteori og forskningsmetoder knyttet til it-integrerende udvikling, implementering og evaluering i et organisatorisk perspektiv. Den studerende udarbejder et projekt inden for modulets temaramme. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: teoretiske paradigmer i relation til it-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv metoder og analytiske problemstillinger i relation til it-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv teorier og metoder i relation til it-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv Færdigheder i: at kunne foretage velunderbyggede og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder i relation til it-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv at kunne tilrettelægge, gennemføre og anvende relevante metoder til forandringsprocesser i relation til it-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv at kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse og faglig refleksion i fremadrettede forandringsprocesser i relation til itintegrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre en kompleks forandringsproces baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og praksisorienterede metoder og redskaber på videnskabeligt niveau at kunne analysere og vurdere it-integrering, implementering og evaluering som en forandringsproces i et fremadrettet lærings- og samarbejdsperspektiv med henblik på at fastholde en hensigtsmæssig progression i processen på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser til brug i de forskellige faser af processens livscyklus, gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 8. semester med: 13

Prøve 5 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve på grundlag af projektrapport i: It-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv(organizational Learning Perspectives on IT in Development, Implementation and Evaluation). Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Projektrapporten må højst være på 30 sider, ved flere studerende højst 15 sider ekstra pr. studerende. Prøvetiden er normeret til 30 min. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten samt den mundtlige præstation. Der gives en karakter efter 7- trins skalaen. Prøveform: b De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Modulet Læring i multikulturelle kontekster(valgfag) Modulets placering: 8.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Der afholdes kursus inden for læring og forandring i et kulturelt og globalt perspektiv. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teorier om kultur, kulturel forandring samt interkulturel kommunikation kommunikation og samarbejde i multikulturelle kontekster tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i et kulturperspektiv. Færdigheder i at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring i multikulturelle kontekster at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekter og deres betydning at analysere og vurdere uddannelsesforløb og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på at afdække det kulturelle aspekts betydning at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring i multikulturelle kontekster på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter 14

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 6 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læring i multikulturelle kontekster (Learning in Multicultural Contexts). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet artikel. Emnet for både oplæg og artikel aftales med den modulansvarlige lærer. Sidetal: Artiklen skal være på mindst 7 og højst 10 sider Prøvetid: 45 min. Den studerendes mundtlige oplæg må vare mindst 10 og højst 15 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Prøven bedømmes af eksaminator og censor. Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt og skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 14 Modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS Uddannelse foregår i dag i en global ramme, kompetenceudvikling er en definerende aktivitet for organisationer og virksomheder nationalt som internationalt, og it er integreret i udvikling af kompetencer og uddannelser. Modulet har fokus på samspillet mellem it og kompetence- og uddannelsesudvikling, set i globalt perspektiv. Der afholdes kurser i kommunikation, kultur og globalisering; samt it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv. Dele af kurserne kan foregå på engelsk. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: kompetence- og uddannelsesudvikling i globalt perspektiv, herunder uddannelsessystemers diversitet. kulturbegreber, globalisering og internationalisering, interkulturel kommunikation og medborgerskab. it og teknologiforståelser i relation til globale uddannelses- og kompetenceudviklingsprocesser. Færdigheder i: at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier, metoder og redskaber. 15

at kunne identificere relevante problemstillinger i globale kontekster, der involverer samspil mellem it og uddannelses- og/eller kompetenceudviklingsprocesser. at kunne tilrettelægge undersøgelser inden for området samt designe, vejlede, støtte og evaluere it-integrerende kompetence- og uddannelsesudvikling i en global kontekst. at formidle forskningsbaseret viden, herunder i forskellige akademiske genrer og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv. selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, samt styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller. på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i relation til it, kompetence- og uddannelsesudvikling i institutioner og organisationer. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i: Kompetence og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv(global Perspectives on Competence and Educational Development). Det skriftlige arbejde har form af en artikel, et paper, eller anden akademisk genre. Emnet for opgaven aftales på forhånd mellem den studerende og eksaminator. Opgavebesvarelsen skal være mellem 10 og 12 sider, ved flere studerende højst 3 sider ekstra pr. studerende. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Prøveform: a De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler 15 Modulet: It-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 20 ECTS Modulet har fokus på it-integrerende uddannelse, læring, kommunikation og kompetenceudvikling i et internationalisering- og globaliseringsperspektiv. Den studerende gennemfører et empirisk baseret projektarbejde inden for modulets temaramme. Projektet tager udgangspunkt i løsningen af en fagligt relevant, praktisk problemstilling i samspil med en institution, virksomhed, organisation eller anden praksis-baseret gruppe. Der afholdes kurser og workshops inden for undersøgelsesog forskningsmetoder, herunder virtuel etnografi; samt digital produktion til samarbejde og læring. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: 16

Viden om: kommunikation, samarbejde og læring, og its betydning herfor, på tværs af geografiske og andre grænser. videnskabelige og metodiske forudsætninger for løsning af en praksis-relateret problemstilling inden for it-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv. Færdigheder i: at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området itintegrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv. at identificere videnskabelige og praksisorienterede problemstillinger inden for itintegrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv. at arbejde innovativt med metoder og redskaber i design og gennemførelse af videnskabeligt baserede løsninger på praktiske problemstillinger inden for it-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv. at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre et komplekst, praksisinvolverende undersøgelsesarbejde, baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for it-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv. selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, samt påtage sig professionelt ansvar for at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller. at reflektere over et videnskabeligt baseret empirisk undersøgelses- og udviklingsprojekt inden for it-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv. på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i relation til it-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 8 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv(global and Digital Perspectives on Communication and Learning). Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt materiale, som dokumenterer og formidler den studerendes arbejde med løsning af en faglig relevant, praktisk opgave i samspil med en institution, virksomhed eller organisation. Materialet består af: a) En præsentation af den løste opgave relateret til en målgruppe i den kontekst, hvor opgaven er udført. Præsentationen kan formidles i valgfrie medier. b) Et skriftligt eksamensoplæg, som fokuserer på teoretiske aspekter ved den udviklede løsning. Emnet for eksamensoplægget aftales på forhånd med eksaminator. Det skriftlige eksamensoplæg må højst være 20 sider, ved flere studerende højst 7 sider ekstra pr. studerende. Prøvetiden er normeret til 30 min. Der foretages en samlet bedømmelse af det skriftlige materiale (den enkelte studerendes bidrag hertil) samt den mundtlige præstation. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Prøveform: b De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point. 17

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler 16 Modulet: Kandidatspeciale Modulets placering: 10. semester Modulets omfang: 30 ECTS Kandidatspecialesemestret omfatter udfærdigelse af et speciale om et emne, som den studerende frit vælger inden for uddannelsens faglige rammer, samt udarbejdelse af en formidlende artikel på baggrund af specialearbejdet, som afleveres sammen med dette. Specialets emne godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af specialet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf. 6 stk. 12. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: den valgte problemstillings teoretiske og metodiske område, herunder viden, der på udvalgte områder er baseret på international forskning og nuanceret forståelse af specialets specifikke emne og problemstilling fagområdets teorier og metoder til analyse af en relevant og afgrænset problemstilling implikationerne af forskningsarbejde, herunder etiske problemstillinger, i den aktuelle sammenhæng. Færdigheder i: selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med henblik på specialets særlige område og problemstilling at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets specifikke genstandsfelt systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for specialets specifikke område med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til undersøgelse af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig tilgang selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelse af specialets problemstilling 18

selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatspecialemodulet afsluttes på 10. semester med følgende prøve: Prøve 9 En ekstern, kombineret mundtlig og skriftlig prøve i: Kandidatspeciale (Master s Thesis). Ved afslutningen af kandidatuddannelsen indleveres et speciale. Specialet kan udarbejdes som: A) Et teoretisk og analytisk skriftligt arbejde på mindst 60 sider og højst 80 sider, ved flere studerende højst 25 sider ekstra pr. studerende; eller: B) Et produkt med tilhørende teoretiske og analytiske refleksioner på mindst 40 sider og højst 60 sider, ved flere studerende højst 20 sider ekstra pr. studerende. I begge tilfælde skal der dokumenteres videnskabelige kvalifikationer på kandidatniveau. I tilknytning til kandidatspecialet udarbejdes en formidlende artikel på 3-5 sider om et specifikt emne inden for kandidatspecialets tema. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. I tilknytning til kandidatspecialet udarbejdes desuden et engelsksproget resumé på 1-2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. Prøvetiden er normeret til 45 minutter. Prøveform: b De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 17 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning Nr. Navn Intern B/ib 1 It-begreber og teknologiforståelser 5 ECTS 2 It-didaktisk design 10 ECTS 3 Læreprocesser i it-integrerende samarbejdskontekster Intern 7-trins skala 15 ECTS 4 Interaktionsdesign og digital produktion 10 ECTS 5 It-integrerende udvikling, implementering og evaluering i organisatorisk læringsperspektiv Ekstern B/ib Ekstern 7-trins skala 20 ECTS 7 Kompetence- og uddannelsesudvikling i 10 ECTS globaliseringsperspektiv 8 It-integrerende kommunikation og læring i globaliseringsperspektiv 20 ECTS 9 Kandidatspeciale 30 ECTS 19

18 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning Nr. Navn Intern b/ib 6 Læring i multikulturelle kontekster 10 ECTS Intern 7-trins skala Ekstern B/ib Ekstern 7-trins skala I det følgende beskrives et særligt tilrettelagt forløb gældende for efterårssemestret 2012 for en række studerende optaget på særlige vilkår. 19 Modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv Modulets placering: 9. semester, efteråret 2012 Modulets omfang: 5 ECTS Modulet har fokus på samspillet mellem it og kompetence- og uddannelsesudvikling, set i globalt perspektiv, og på opbygning af forståelse af begreber om globalisering, kultur, internationalisering af uddannelser og organisationer, og metoder i forhold til at undersøge det. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: kompetence- og uddannelsesudvikling i globalt perspektiv, herunder uddannelsessystemers diversitet. kulturbegreber, globalisering og internationalisering, interkulturel kommunikation og medborgerskab. it og teknologiforståelser i relation til globale uddannelses- og kompetenceudviklingsprocesser. Færdigheder i: at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier, metoder og redskaber. at kunne identificere relevante problemstillinger i globale kontekster, der involverer samspil mellem it og uddannelses- og/eller kompetenceudviklingsprocesser. at formidle forskningsbaseret viden, herunder i forskellige akademiske genrer og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv. på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i relation til it, kompetence- og uddannelsesudvikling i institutioner og organisationer. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 10 En intern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv (Global Perspectives on Competence and Educational Development). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af 20

medstuderende og eksaminator samt evt. andre interesserede holder et mundtligt oplæg samt deltager som opponent. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet opgave om en faglig case inden for modulets tema. Casen for opgaven aftales med den modulansvarlige lærer. Opgaven må højst være på 7 sider. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. 20 Modulet: It-integration og læring i globalisering af organisatoriske processer Modulets placering: 9. semester, efteråret 2012 Modulets omfang: 25 ECTS Modulet har fokus på it-integrerende uddannelse, læring, kommunikation, videns- og kompetenceudvikling i organisationer og i et internationaliserings- og globaliseringsperspektiv. Modulet organiseres som en vekslen mellem teori og praksis, og de studerende gennemfører inden for modulets ramme et empirisk baseret projektarbejde, der tager udgangspunkt i løsning af en faglig relevant, praktisk problemstilling i samspil med en institution, virksomhed, organisation eller anden praksis-baseret gruppe. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: teoretiske paradigmer i relation til organisatorisk læring, vidensudvikling, globalisering og itintegration metoder og analytiske problemstillinger i relation til organisatorisk læring, vidensudvikling, globalisering og it-integration videnskabelige og metodiske forudsætninger for løsning af en praksis-relateret problemstilling inden for it-integration og læring i globalisering af organisatoriske processer Færdigheder i: at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder at identificere videnskabelige og praksisorienterede problemstillinger som kan gøres til genstand for undersøgelse og faglig refleksion at arbejde innovativt med metoder og redskaber i design og gennemførelse af videnskabeligt baserede løsninger på praktiske problemstillinger inden for it-integration og læring i globalisering af organisatoriske processer at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre en kompleks forandringsproces baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og praksisorienterede metoder og redskaber selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, samt påtage sig professionelt ansvar for at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller at reflektere over et videnskabeligt baseret empirisk undersøgelses- og udviklingsprojekt inden for it-integration og læring i globalisering af organisatoriske processer på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i relation til it-integration og læring i globalisering af organisatoriske processer 21