Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold, herunder prøvebestemmelser 6 Uddannelsens tilrettelæggelse 7 Generelle prøvebestemmelser 8 Obligatoriske moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 9 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 10 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 11 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 12 Omprøve Kapitel 4 Andre bestemmelser 13 Dispensation 14 Uddybende information 15 Ikrafttrædelse 1

2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE MED DANSK SOM CENTRALT FAG VED AALBORG UNIVERSITET (med korrektioner) I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelse med Dansk som centralt fag. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen med Dansk som centralt fag er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen, censorbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen med Dansk som centralt fag hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen med Dansk som centralt fag hører under Studienævnet for Kultur og Formidling. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen med Dansk som centralt fag er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen med Dansk som centralt fag skal udbygge den studerendes faglige viden i forhold til bacheloruddannelsen, øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt øge den studerendes selvstændighed. Stk. 3 2

3 Kandidatuddannelsen skal give den studerende videregående videnskabelige kvalifikationer inden for mindst to af Danskfagets tre hovedområder: sprog, litteratur og medier. Stk. 4 Kandidatuddannelsens mål er, at den studerende skal opnå følgende intellektuelle, faglige og praksisorienterede kompetencer: Intellektuelle kompetencer: Den studerende skal opnå følgende vidensmål: Viden om videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning/behandling af danskfaglige problemstillinger Viden om principper for videnskabelig vidensproduktion Den studerende skal opnå følgende færdigheds- og kompetencemål: Evne til at arbejde problemorienteret og kreativt med det danskfaglige fagområde Evne til at evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk Evne til at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herud fra tilrettelægge egen læreproces Faglige kompetencer: Den studerende skal i forlængelse af gennemført bacheloruddannelse skal opnå mindst to af de følgende tre vidensmål: Viden om det danske sprogs opbygning, brug, historie og variation samt hertil hørende teorier og metoder Periodemæssigt bred og genremæssigt varieret viden om den danske, sekundært den nordiske litteraturs historie i en international sammenhæng samt hertil hørende teorier og metoder Viden om de vigtigste mediegenrer og om den nyere medieudvikling i Danmark samt hertil hørende teorier og metoder Den studerende skal opnå følgende færdigheds- og kompetencemål: Beherskelse af dansk skrift- og talesprogsnorm Evne til at analysere og fortolke tekster og andre medieprodukter fra forskellige perioder og i forskellige genrer Praksisorienterede kompetencer: Den studerende skal opnå følgende vidensmål: Teoretisk og praktisk viden om undervisningstilrettelæggelse og læringsformer, herunder problembaseret læring og projektarbejde Indsigt i principper for læring gennem tværfagligt samarbejde Indsigt i Danskfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning Den studerende skal opnå følgende færdigheds- og kompetencemål: 3

4 Faglig kompetence til at formidle Danskfaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster, herunder at undervise i Dansk på gymnasialt niveau Faglig kompetence til at fremme indlæring af dansk sprog og til at fremme tilegnelsen af dansk litteratur samt til at fremme tilegnelsen af viden om danske medieprodukter. 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen med Dansk som centralt fag varer 2 år, svarende til 120 ECTSpoint. Stk. 2 Kandidatuddannelsen ( semester) består af centralt fag i Dansk med et omfang på 75 ECTS-point (2½ semesters studier) og et kandidattilvalg med et omfang på 45 ECTS-point (1½ semesters studier). I det centrale fag indgår valgfag med et omfang på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsens 10. semester. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen. Stk. 3 Adgangsbetingelserne til kandidatuddannelsen med Dansk som centralt fag er en gennemført bacheloruddannelse med Dansk som centralt fag. Stk. 4 Ansøgere som ikke opfylder det i stk. 3 anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 5 Gennemført kandidatuddannelse med Dansk som centralt fag og kandidattilvalg i et andet fag giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i Dansk. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Danish. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD, HERUNDER PRØVEBESTEMMELSER 6 Uddannelsens tilrettelæggelse 7. semester (30 ECTS-point) studeres inden for kandidattilvalget, 8. semester studeres inden for både kandidattilvalget (15 ECTS-point) og det centrale fag Dansk (15 ECTS), 9. semester (30 ECTS-point) studeres inden for det centrale fag Dansk, og på 10. semester (30 ECTS) skrives kandidatspeciale med hovedvægten i det centrale fag 4

5 Dansk. Studieaktiviteterne i det centrale fag Dansk omfatter moduler inden for hhv. obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag omfatter i alt 65 ECTS-point, mens de valgfri fag omfatter i alt 10 ECTS-point. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i 4 formulerede mål. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform: En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation; vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. 5

6 Stk. 7 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået Stk. 8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 10 Uddannelsen skal være afsluttet senest tre år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de tre år. 8 Obligatoriske moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk Obligatoriske moduler Projektmodul 1 8. sem. 15 ECTS-point Praksismodul 9. sem. 10 ECTS-point Projektmodul 2 9. sem. 10 ECTS-point Kandidatspecialemodul 10.sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge jf. 9 Valgfag 1 9. sem. 5 ECTS-point Valgfag 2 9. sem. 5 ECTS-point Den studerende skal i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk dække følgende fagområder: Sprog Litteratur Medier 6

7 Den studerende fastlægger selv, inden for hvilke af ovenstående tre fagområder projektmodulerne, praksismodulet og kandidatspecialemodulet placeres og kan herved profilere sin kandidatuddannelse. To områder skal dog være dækket. Inden for fagområdet Sprog skal den studerende opnå følgende mål: Indgående kendskab til udvalgte områder inden for studiet af det danske sprog, studiet af sprogets bygning og dets anvendelse i forskellige sociale og kulturelle kontekster Sikker beherskelse af teorier og metoder inden for grammatik og sprogbrugsbeskrivelse samt indsigt i centrale sprogdidaktiske teorier og metoder Beherskelse af dansk skrift- og talesprogsnorm Inden for fagområdet Litteratur skal den studerende opnå følgende mål: Videregående viden om teorier og metoder inden for litterær analyse Sikker viden om et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære danske tekster, set i en nordisk og videre international sammenhæng Kendskab til litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske problemstillinger knyttet til de væsentligste strømninger og perioder i litteraturhistorien Kendskab til litteraturhistorieskrivningens teori og historie Evne til at analysere og redegøre for de væsentligste litteraturanalytiske problemstillinger knyttet til de litterære hovedgenrer (fiktive som faktuelle) Evne til at perspektivere centrale danske litterære værker i forhold til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden Evne til at analysere og redegøre for den danske litteraturs historie og samspil med sprog, kultur og samfund Evne til at analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære og ikke-litterære tekster under inddragelse af et sprogligt perspektiv Inden for fagområdet Medier skal den studerende opnå følgende mål: 7

8 Videregående viden om teorier og metoder inden for medievidenskab Videregående kendskab til mediegenrer inden for fiktion og fakta, herunder spillefilm, dokumentarfilm og nyhedsgenrerne Videregående kendskab til hovedlinjer i den nyere medieudvikling i Danmark på en international baggrund Evne til at analysere danske medieprodukter i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng Evne til at redegøre for de væsentligste medieanalytiske problemstillinger knyttet til trykte og elektroniske medier Stk. 2 Projektmodul 1 på 15 ECTS-point er placeret på uddannelsens 8. semester. Der afholdes kurser inden for mindst to af Danskuddannelsens tre fagområder: sprog, litteratur og medier. I tilknytning til et eller flere af kurserne udarbejder den studerende en projektrapport inden for et selvvalgt emne. Omfattende og nuanceret viden om den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling Detaljeret viden om det i projektet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) Dybtgående indsigt i den i projektet behandlede teori og i de i projektet valgte metoder Evne til selvstændigt at formulere, analysere og belyse et teoretisk og empirisk relevant problem Evne til at tilrettelægge projektarbejdets vidensproduktion med udgangspunkt i den valgte problemformulering Evne til at anvende de i projektet valgte metoder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde Evne til at formidle projektarbejdets resultater systematisk og overskueligt, såvel skriftligt som mundtligt. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 1 En intern kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Projektmodul 1 (Project Module 1). Den mundtlige prøve foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og 8

9 censor med udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelle projekter. Prøvetiden er normeret til 30 min. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, dog således at begge elementer skal være bestået. Projektrapporten og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere den studerendes overblik over projektets fagområde samt den studerendes fortrolighed med principperne for videnskabelig vidensproduktion inden for rammerne af et problemorienteret projektarbejde. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. Stk. 3 Praksismodulet på 10 ECTS-point er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter introduktion til Danskfagets didaktik, generel læringsteori, samt praktisk formidlingsteknik. Modulet omfatter desuden et praktikforløb inden for det valgte fagområde (jf. 8, stk.1), normalt af kortere varighed, gennemført i tilknytning til en relevant institution, organisation eller virksomhed. Den pågældende institution, organisation eller virksomhed godkendes af studienævnet. Detaljeret viden om det i modulet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) Evne til at planlægge og gennemføre formidlingsforløb i praksis under hensyntagen til formidlingens kontekst samt målgruppen og målgruppens lærings- og receptionsforudsætninger Evne til at præsentere danskfaglige stofområder og problemstillinger på en nuanceret, overbevisende og tilgængelig/overskuelig måde under inddragelse af relevante medier Evne til at reflektere over formidlingsforløbets effekt samt generelt at evaluere formidlings-, undervisnings- og læringsforløb Evne til at relatere planlægning, gennemførelse og vurdering af formidlingsforløbet til relevant teori (fx læringsteori og didaktisk teori). Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 2 9

10 En intern skriftlig prøve i Praksismodulet (Practical Application Module) i form af en eksamensportefølje samt en skriftlig redegørelse for porteføljens indhold. Eksamensporteføljen skal dokumentere evne til planlægning, gennemførelse og evaluering af et formidlingsforløb i praksis. Den skriftlige redegørelse må højst være på 6 sider. Porteføljen skal demonstrere evne til at anvende Danskfaglig viden samt teorier om formidling i en relevant praksiskontekst samt at redegøre for og forklare de opnåede erfaringers samspil med det teoretiske grundlag. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Stk. 4 Projektmodul 2 på 10 ECTS-point er placeret på uddannelsens 9. semester. Der afholdes kurser inden for mindst to af Danskuddannelsens tre fagområder: sprog, litteratur og medier. I tilknytning til et eller flere af kurserne udarbejder den studerende en projektrapport inden for et selvvalgt emne. Omfattende og nuanceret viden om den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling Detaljeret viden om det i projektet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) Dybtgående indsigt i den i projektet behandlede teori og i de i projektet valgte metoder Evne til selvstændigt at formulere, analysere og belyse et teoretisk og empirisk relevant problem Evne til at tilrettelægge projektarbejdets vidensproduktion med udgangspunkt i den valgte problemformulering Evne til at anvende de i projektet valgte metoder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde Evne til at formidle projektarbejdets resultater systematisk og overskueligt, såvel skriftligt som mundtligt. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 3 En intern kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Projektmodul 2 (Project Module 2). Den mundtlige prøve foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og 10

11 censor med udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelle projekter. Prøvetiden er normeret til 30 min. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, dog således at begge elementer skal være bestået. Projektrapporten og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere den studerendes overblik over projektets fagområde samt den studerendes fortrolighed med principperne for videnskabelig vidensproduktion inden for rammerne af et problemorienteret projektarbejde. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Stk. 5 Kandidatspecialemodulet på 30 ECTS-point er placeret på uddannelsens 10. semester. Den studerende udarbejder et kandidatspeciale om et emne, som han/hun vælger frit inden for uddannelsens rammer. Kandidatspecialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur mv. samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af kandidatspecialet. Omfattende og nuanceret viden om den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling Fortrolighed med videnskabelige principper Evne til problemafgrænsning Faglig kompetence til kritisk og selvstændigt at anvende relevante teorier og metoder inden for et eller flere af fagets hovedområder Færdighed i problemanalyse Evne til perspektivering af emnet Færdighed i at fremstille komplekse faglige emner i en velargumenteret og velformuleret form. Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 4 11

12 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor på grundlag af et af den/de studerende udarbejdet kandidatspeciale. Kandidatspecialet skal være på mindst 35 og højst 80 sider ved individuelle kandidatspecialer, mindst 70 og højst 140 sider pr. studerende ved specialer udarbejdet af to studerende, og mindst 105 og højst 210 sider ved specialer udarbejdet af tre studerende. Kandidatspecialet udarbejdes normalt på dansk, norsk eller svensk. Kandidatspecialet skal indeholde et resume, som normalt skrives på tysk eller engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (der ikke indgår i de for kandidatspecialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Prøvetiden er normeret til 45 min. Der foretages en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Prøven skal dokumentere opfyldelse af de ovennævnte mål: Omfattende og nuanceret viden om den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling Fortrolighed med videnskabelige principper Evne til problemafgrænsning Faglig kompetence til kritisk og selvstændigt at anvende relevante teorier og metoder inden for et eller flere af fagets hovedområder Færdighed i problemanalyse Evne til perspektivering af emnet Færdighed i at fremstille komplekse faglige emner i en velargumenteret og velformuleret form. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. 9 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk Kandidatuddannelsens centrale fag Dansk består ud over obligatoriske moduler af et omfang på 65 ECTS-point af valgfag med et samlet omfang på 10 ECTS-point. Den studerende vælger frit, hvilke valgfag der skal indgå i kandidatuddannelsen, idet han/hun vælger 2 af de nedennævnte valgfag, hvoraf mindst 3 udbydes på 9. semester på Dansk, og/eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse: Praktisk mediekundskab 12

13 Medier og genre Medieteori Retorik Norrønt (Oldislandsk) Sprogfilosofi Lingvistik Verdenslitteratur Kritikhistorie Litteraturteori Nordjyske studier Æstetisk teori Stk. 2 Modulet Praktisk mediekundskab er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. forståelse af mediernes praktiske anvendelse og betydningen heraf med henblik på såvel udtryks- som formidlingsmuligheder. Grundlæggende praktiske færdigheder i anvendelse af medier (video, computer mm.). Prøve 5 En intern skriftlig individuel opgave i Praktisk mediekundskab (Creative Media) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 3 13

14 Modulet Medier og genre er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Kendskab til samspillet mellem medier og genrer ud fra såvel teoretiske som analytiske indfaldsvinkler. Forståelse af genrevalgs betydning med henblik på medieanalytisk praksis. Prøve 6 En intern skriftlig individuel opgave i Medier og genre (Media and Genre) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Vidensmål; Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 4 Modulet Medieteori er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Udvidet kendskab til væsentlige medieteoretiske strømninger og problemstillinger. Forståelse af teoriernes medieanalytiske anvendelighed. Prøve 7 En intern skriftlig individuel opgave i Medieteori (Media Theory) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af 14

15 eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 5 Modulet Retorik er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTSpoint. Kendskab til væsentlige retoriske traditioner og begreber. Forståelse af retorikkens betydning og praktiske anvendelighed i mundtlig og skriftlig fremstilling. Prøve 8 En intern skriftlig individuel opgave i Retorik (Rhethoric) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. 15

16 Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 6 Modulet Norrønt (Oldislandsk) er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Et oversigtsmæssigt kendskab til norrønt sprog og norrøn litteratur. Færdigheder i at anvende den opnåede historiske indsigt på en relevant måde i forhold til historiske og moderne problemstillinger inden for dansk eller andre nordiske sprog og litteraturer. Prøve 9 En intern skriftlig individuel opgave i Norrønt (Oldislandsk) (Old Icelandic)) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 7 Modulet Sprogfilosofi er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Indsigt i forholdet mellem sprog og virkelighed, specielt de forskellige forhold vedrørende betydnings- og sandhedsteorier. 16

17 Færdigheder i at anvende den opnåede historiske indsigt på en relevant måde i forhold til historiske og moderne problemstillinger inden for dansk eller andre nordiske sprog og litteraturer. Prøve 10 En intern skriftlig individuel opgave i Sprogfilosofi (Philosophy of Language) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 8 Modulet Lingvistik er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Kendskab til en række teoretiske og praktiske problemstillinger inden for et af lingvistikkens hovedområder. Færdigheder i at anvende den opnåede indsigt på en relevant måde i forhold til historiske og moderne problemstillinger inden for studiet af dansk sprog. Prøve 11 En intern skriftlig individuel opgave i Lingvistik (General Linguistics) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg 17

18 til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 9 Modulet Verdenslitteratur er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Kendskab til et udvalg af kanoniserede værker i verdenslitteraturen eller et udvalg af nyere litteratur, der har fået internationalt gennemslag. Gennem ovenstående styrkelse af almene litteraturhistoriske og -analytiske færdigheder. Prøve 12 En intern skriftlig individuel opgave i Verdenslitteratur (World Literature) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. 18

19 Stk. 10 Modulet Kritikhistorie er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Viden om vigtige tendenser i dansk litterær eller anden medierelateret kritikhistorie. Gennem ovenstående styrkelse af almene historiske og analytiske færdigheder i relation til litteratur og medier. Prøve 13 En intern skriftlig individuel opgave i Kritikhistorie (History of Literary Criticism) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 11 Modulet Litteraturteori er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Udvidet kendskab til væsentlige litteraturteoretiske strømninger og problemstillinger. Forståelse af teoriernes tekstanalytiske anvendelighed. Prøve 14 En intern skriftlig individuel opgave i Litteraturteori (Literary Theory) af et omfang på 19

20 højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 12 Modulet Nordjyske studier er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Kendskab til udvalgte emner inden for nordjysk kultur, litteratur, medier og sprog (dialekter). Færdigheder i at analysere udvalgte emner inden for kultur, litteratur, medier og sprog set fra et regionalt synspunkt. Prøve 15 En intern skriftlig individuel opgave i Nordjyske studier (North Jutland Studies) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. 20

21 Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. Stk. 13 Modulet Æstetisk teori er placeret på uddannelsens 9. semester og har et omfang på 5 ECTS-point. Indblik i en række æstetiske teoriers problemstillinger og deres praktiske anvendelse. Færdigheder i at analysere tekster og artefakter på baggrund af en forståelse af æstetiske valgs betydning for både form og indhold i såvel historisk som intermedialt perspektiv. Prøve 16 En intern skriftlig individuel opgave i Æstetisk teori (Theory of Aesthetics) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Analytiske færdigheder Evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. 21

22 10 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskalaen Ekstern B/ib Ekstern 7-trins- Skalaen 1 Projektmodul 1 15 ECTS 2 Praksismodul 10 ECTS 3 Projektmodul 2 10 ECTS 4 Kandidatspeciale 30 ECTS 11 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk Nr. Navn Intern B/ib 5 Praktisk mediekundskab 5 ECTS 6 Medier og genrer 5 ECTS 7 Medieteori 5 ECTS 8 Retorik 5 ECTS 9 Norrønt (Oldislandsk) 5 ECTS 10 Sprogfilosofi 5 ECTS 11 Lingvistik 5 ECTS 12 Verdenslitteratur 5 ECTS 13 Kritikhistorie 5 ECTS 14 Litteraturteori 5 ECTS 15 Nordjyske studier 5 ECTS 16 Æstetisk teori 5 ECTS Intern 13- skala Ekstern B/ib Ekstern 13-skala 12 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 4 ANDRE BESTEMMELSER 13 Dispensation Studienævnet for Kultur og Formidling kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 22

23 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 15 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Kultur og Formidling og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2007 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Der er indarbejdet en korrektion vedrørende studieordningens 8, stk. 3, prøve 2. Ændringerne som følge af korrektionen er gældende for alle studerende optaget i 2012 og frem. Kandidatuddannelsen skal for studerende, der går på ældre studieordninger, være afsluttet senest den 31. august