Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen
Disposition 1. Den igangværende proces og udfordringer i forhold til RKV / IKV 2. Identificerede barrierer i forhold til udbredelse og kvalitet 3. Målsætninger 4. Løsninger som drøftes i arbejdsgruppen 5. Videre proces
Lovgivning lov nr. 556 af 6. juni 2007 1. august 2008 Redegørelse til ikrafttrædelse Lovrevisionsbestemmelser Folketinget på avu-området ophæves i 2011 2004 1. august 2007 2010 ikrafttrædelse Lovovervågning ændringslov afsluttes og en (AMU, GVU, tværgående VVU og diplom) handlingsplan vedtages
Handlingsplanen for anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Handlingsplanen for anerkendelse af realkompetencer indeholder både tværgående initiativer og initiativer inden for de specifikke uddannelser De tværgående initiativer er følgende: 1. Kortlægning af de eksisterende rådgivningsaktiviteter før en RKV (før-fasen) med henblik på at synliggøre og eventuelt koordinere aktiviteterne bedre 2. Udredning af mulighederne for et bredere sigte ved anerkendelse af den enkeltes realkompetencer herunder et erhvervs- og beskæftigelsessigte 3. Kvalitetssikring 4. En styrket informationsindsats
Aktivitetsudviklingen langt fra som forventet Årselever 2007 2. halvår Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)* Grundlæggende voksenuddannelser (GVU) Almen gymnasiale uddannelser Almen voksenuddannelse (avu) 2008 2009 2010 2011 2. halvår 129 195 297 263 107-14 19 17 12-2 2 3 3-0,37 0,37 0,7 0,3 VVU- og Diplom** - 1 61 24 3 *Opgørelse er fra AMU-statistikken på uvm.dk **På VVU- og Diplom opgøres aktiviteten pr. hoved dvs. pr. person. I de tilfælde hvor RKV fører til et adgangsbevis uden afkortning, udløses der ikke taxameter, men det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke har været aktivitet. Taxametertilskud udløses, når vurderingen resulterer i en afkortning af uddannelsen på min. 15 pct. (svarende til et modul) Side 5
Identificerede barrierer Manglende vejledning i før-fasen for de uafklarede, som har behov for at få koblet et veldefineret jobønske til konkrete uddannelsesmuligheder Sammenhængen mellem job og beskæftigelse i relation til mulighederne for en realkompetencevurdering opleves som uklart for potentielle deltagere Sammenhængen og forskellen mellem RKV og merit opleves som uklar - behov for større gennemsigtighed Behov for bedre koordinering og opprioritering af kvalitetsarbejde, herunder lærerkvalifikationer Økonomiske incitamenter opfattes som utilstrækkelige
Målsætninger 1. Aktivitetstallene for realkompetencevurderinger skal øges og bidrage til at løfte ufaglærte til faglært niveau og fra faglært til videregående niveau 2. Kvaliteten på institutionernes RKV skal sikres gennem mere ensartethed 3. Kendskabet til realkompetencevurdering skal udbredes hos aktørerne
Samarbejdet og den tværgående koordinering kan forbedres Figur: Oversigt over aktører, der tilbyder vejledning og rådgivning og/eller afklaring før en RKV/IKV. Fagforeninger Rådgivning og vejledning om job- og kompetenceudvikling * A-kasser/ jobcentre Rådgivning og vejledning om job- og kompetenceudvikling * Studievalg Vejledning om valg af videregående uddannelse og efteruddannelse *. Uddannelsesinstitutioner VEU-centre Rådgivning og vejledning om RKV i forhold til de specifikke uddannelser. Rådgivning og vejledning af virksomheder om kompetenceudvikling og RKV. E-vejledning Vejledning om uddannelse og job. * Folkeoplysningen Rådgivning og vejledning om job- og kompetenceudvikling, herunder generelt om RKV * * Her kan indgå information og rådgivning om mulighederne for at få en RKV
Anerkendelse af realkompetencer Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse (hvis merit) - Beviser - Forbedrede job- og beskæftigelsesmuligheder - Motivation til læring Formål: Uddannelse / læring (livslang læring) Arbejdsliv (job og beskæftigelse) Aktør: Uddannelsesinstitutionerne Vurdering af realkompetencer forhold til uddannelsesmål Aktør: Borgerne Identifikation og dokumentation af realkompetencer Afklaring af beskæftigelsesønske og jobprofil og / eller uddannelsesønske samt koblingen til uddannelsesmål Aktørerne: Uddannelsesinstitutionerne Faglige organisationer A-kasserne / Jobcentrene Studievalg / e-vejledning Folkeoplysningen
Faser og taksttilskud til realkompetencevurdering Finansiering 1. fase: Forberedelse og tilrettelæggelse 2. fase: Afprøvning og vurdering Ingen finansiering Taksttilskuddet udløses efter at deltageren har fået vurderet og anerkendt sine individuelle kompetencer Før-fasen: Information og rådgivning 3. fase: Samlet vurdering og anerkendelse Side 10
Hvordan sikres øget kvalitet og anvendelse? Løsninger som drøftes: Synliggørelse af mulighederne i RKV både i et uddannelses- og jobperspektiv Informationskampagne vi skal længere end. Få papir på det du kan Organisatoriske overvejelser fokuseret på øget samarbejde herunder eventuelt VEU-centrene som en mulig tværgående enhed på VEU-området RKV/IKV som indsatsområde i de kommende udviklingskontrakter Standardisering versus RKV som en individuel vurdering
Løsninger som drøftes Overvejelser om et kvalitetskodeks men ikke opbakning i RKV-arbejdsgruppen i stedet igangsættes beskrivelse af best-practice Kompetenceudvikling og professionalisering planer om formaliserede uddannelsesforløb Synliggørelse og transparens i meritmuligheder Genoverveje de økonomiske incitamenter på kort sigt iværksætte udviklingsprojekter i regi af blandt andet TUP
VEU-centrene som en mulig tværgående enhed på VEU-området mv. VEU-centrenes opgaver kan omfatte: 1. Etablere en koordineret vejledning og rådgivning om IKV i uddannelserne 2. Etablere en koordineret kvalitetssikring af institutionernes arbejde med IKV 3. Flere personer og virksomheder modtager rådgivning og vejledning om IKV 4. Flere personer gennemfører en IKV og får en uddannelsesplan og/eller bevis.
En styrket informationsindsats på flere fronter 1. Synliggørelse af vejledningsmuligheder og aktører (e-vejledning, studievalg) 2. Eksempelsamling med fokus på kvaliteten i institutionernes RKV-arbejde og en synliggørelse af mulighederne i eksisterende lovgivning 3. Sammenhængen mellem og forskellen på RKV og merit tydeliggøres 4. Dialog med skolelederforeningerne 5. Formidling af de gode historier 6. Relancering af Minkompetencemappe.dk 7. Indskærpelse af regler og rammer for RKV/IKV over for udbyderne
Den videre proces Ministeren orienteres om IKV som TUP-tema+ Styrelsen iværksætter arbejdsgruppens resultater strategisk løbende initiativer på de enkelte og uddannelsesrådenes indsatsområde uddannelsesområder drøftelser og videre proces for VEU-centrene i 2012-2014 1. kvartal 2011 4. kvartal 2011 2012 Styrelsen nedsætter en Styrelsen rapporterer om Flere initiativer arbejdsgruppe som arbejder arbejdsgruppens drøftelser iværksættes af med den tværgående og resultater og forslag til generel karakter og handlingsplan initiativer for uddannelsesrådene uddannelsesspecifikt
FAKTA om begreberne realkompetencevurdering (RKV) og individuel kompetencevurdering (IKV) Realkompetencevurdering er et paraplybegreb, der anvendes når realkompetencevurderingsordningerne beskrives og omtales generelt set. På de uddannelsesspecifikke områder bruges både betegnelsen realkompetencevurdering (RKV) og individuel kompetencevurdering (IKV). I arbejdsmarkedsuddannelserne bruges betegnelsen individuel kompetencevurdering i bekendtgørelsen af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. I de grundlæggende voksenuddannelser bruges individuel kompetencevurdering i bekendtgørelsen om grunduddannelse for voksne (GVU). Inden for de almene voksenuddannelser og det almengymnasiale område bruges betegnelsen individuel kompetencevurdering i bekendtgørelsen om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser. I efter og videreuddannelsessystemet for voksne bruges betegnelsen realkompetencevurdering i bekendtgørelsen om individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne. I de ordinære uddannelser på det videregående område bruges individuel kompetencevurdering i relation til ansøgere, der søger om optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, i bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. I erhvervsuddannelserne anvendes betegnelsen individuel kompetencevurdering i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.