Prædiken 22. søndag efter trinitatis 16. november 2014 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte:»hvem er den største i Himmeriget?«Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde:»sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene
og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«amen I vor herre, Jesu kristi navn. Amen. Prædiken Nå, så kom den igen. Præsternes hadesøndag. Evangeliet til i dag, den 22. søndag efter Trinitatis. Den tekst, vi netop har hørt, og som høres over hele landet i dag i alle folkekirker. Afhuggede lemmer og øjne, der skal rives ud! Men nu begynder teksten jo ikke ved dommen og fordømmelsen. Nej, det hele starter som det jo ofte gør med gode diskussioner med et spørgsmål. Et spørgsmål fra disciplene om, hvordan hierarkiet er i det Gudsrige, Jesus taler om. Hvem bestemmer? Hvem skulle de se op til? Her kunne Jesus have peget på Gud, sig selv, en profet eller en anden særlig from person, men det gjorde han ikke. Han pegede ikke opad. I stedet fik han disciplene til at se ud i verden. Og der står så et lille barn! Den ringeste og laveste i hierarkiet på Jesu tid! Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget siger han. Hvordan skulle dette barn kunne være den største?? Disciplene følte nok ikke ligefrem at de fik svar på deres spørgsmål. Men de forstår, at Jesus vil noget andet end spørgsmålet om magt mellem mennesker. Jesus siger: Hvis
ikke I fuldstændig vender det hele på hovedet, ligesom Gud gør, så vil I aldrig forstå Guds nådes omfang eller hans kærligheds styrke. Nej, kun hvis vi som mennesker tør være små, kan vi lade Gud være stor. Kun hvis vi indrømmer os afhængige og små, kun da kan vi komme til at forstå, at det ikke er magt, men ærlige nære relationer, der gør vores liv godt eller som vi siger i kirken: som får Himmeriget til at åbne sig for os. Ja, kun i kærligheden til andre mennesker kan vi få den fulde glæde og fred ved det at høre Gud til. Og derfor skal vi kigge på barnet. Ikke fordi barnet er særligt tillidsfuldt eller særligt kært og omsorgsfuldt (selvom det da godt kunne være det, der falder os ind, hvis vi kigger på Anna og Lund Emil). Nej, vi skal kigge på barnet og lære af dets afhængighed. For barnet repræsenterer alle, der er små og fortabte, hvis ingen tager sig af det. Men de, der er fortabte i verden, stiller Jesus sig altid på linje med. Ja, han identificerer sig med dem. Den, der tager imod sådant et lille barn, tager imod mig!, siger han. For Gud overser ingen. Som det hed i lektien fra profeten Esajas for lidt siden: Glemmer en mor sit barn?, spørger Gud gennem Esajas hånd. Og selvom dette helt utænkelige kunne ske, så vil Gud aldrig glemme. Nej, Gud har øje på hver enkelt af os. Selv den, der er forladt eller måske forhadt - af alle, føler sig hjælpeløs, ensom og modløs. Og den, der bare har lyst til at give slip på det hele Jesus taler det menneskes sag, som ingen før har gidet bekymre sig om. Det menneske, som ikke kunne overholde alt det, som farisæerne
og de skriftkloge på Jesu tid ellers prøvede at prædike var det afgørende. Ja, de ville lære folk, at det var de gode, de store, de fromme, de retfærdige, de fuldkomne, som tilhørte Gud, og derfor var der da heller ingen trøst til de små, de svage og synderne. Og derfor taler Jesus da så hårdt om disse mennesker, farisæerne, de skriftkloge og alle andre, der bringer andre mennesker til fald og spænder ben for et andets menneskes tro. For den magt har vi mennesker over hinanden! Der skal så lidt til fuldstændigt at ødelægge hinandens dag. Vi kan dræbe håbet, troen og livsmodet hos hinanden, og vi kan dræbe troen. Troen på, at tilværelsen er god, Troen på Guds kærlighed og nåde. Enten ved at kaste troen væk og sige: Gud findes ikke eller ved at begrænse Guds nåde og sige: Troen kan umuligt også gælde dig! den er for os, der tror på den rigtige måde Og dette er ganske alvorligt. For vi må ikke tage troen og håbet fra hinanden! Og vi må heller ikke dræbe det hos os selv. Og det er her, at Jesus kommer os i møde og siger Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af ; hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud. Dette skal jo selvfølgelig ikke tages bogstaveligt, men vi skal forstå alvoren, for vi kan virkelig ødelægge troen og måske endda livet for hinanden og også for os selv. Vort øje kan få os til at se på os selv eller andre, så vi bliver fremmede fra livet og Guds kærlighed. Vores fod kan lede os veje, som alt andet end giver glæde og indhold i vort liv. Og vores hænder kan vi fylde med så meget, at vi ikke kan andet end
tro, at det lige præcis er alt det, vi selv fylder i dem, der er det vigtigste og det afgørende for vort liv. Og derfor beder Jesus os blive som børn! For børn glemmer ikke, at de er afhængige af, at andre vender deres blik i deres retning og fylder deres tomme, udstrakte hænder med lige præcis det, de har brug for. Når Jesus siger, at vi skal blive som børn, er det altså fordi der ingen rangorden er overfor Gud. Vi stilles ikke op efter alder, anseelse, fortjeneste. For Gud vil, at ingen skal gå tabt! Det er ikke kun de store og stærke, han går efter. Nej, tværtimod. Det er også de vildfarne, de små, de svage. Dem, der har brug for ham, dem har han et særligt øje for. Ja, gennem hele det nye testamente prøver Jesus at fortælle os, at hos Gud skal alt vendes på hovedet: Den sidste skal blive den første. Den mindste skal blive den største. Dommeren bliver den dømte. Død bliver til liv. I er hver især lige så meget værd som 99 andre. For sådan er Gud. Så stor er han, at han kan vende det hele på hovedet. Så rig på nåde, at han kan rumme os alle. Det er en historie om en mand, der dør og således møder Sankt Peter ved den store perleport, der fører ind til Himlen. Nå, siger Sankt Peter og henter Den store Regnskabsbog. Det fungerer sådan her. Du skal opnå 100 point for at komme ind. Du fortæller mig om alle din gode gerninger, og jeg tildeler dig et antal point for hver ting, afhængig af, hvor god en gerning, vi taler om. Når du har 100 points, kommer du ind. Så lad os da begynde. Værs go!. Jeg har hvert år betalt 500 kr til Folkekirkens nødhjælp, siger manden. 1 point.
Jeg har været gift med den samme kvinde i alle årene, og jeg har aldrig slået mine børn Herligt, siger Gud. 3 point mere. Jeg har passet min gamle mor i flere år, mens hun var meget syg. 2 point. Jeg har altid været frivillig leder i håndbold, ½ point, og jeg har aldrig drukket mig fuld eller bandet, når børnene hørte på det. 2 point. Jeg har etableret et suppekøkken i min by og arbejdet i et herberg for hjemløse. Alle tiders, siger Gud. 1 point mere. Og manden bliver mere og mere desperat. Han opregner alle mulige gode gerninger, men regnskabet sniger sig kun op på en 29-30 points. Til sidst er han helt fortvivlet, og han udbryder: Med den point-skala kommer jeg jo kun i himlen ved Guds nåde!. Ja, netop, siger Sankt Peter. Kom indenfor. Og Himmerigets porte rulles op og basunerne spiller og manden går lige ind. Vi skal blive som børn. Som Anna og Lund Emil. Ikke infantile og naive. Men vi skal lade det være okay, at vi altså ikke kan klare alt, men er afhængige. Ikke blot af hinanden, men også af Gud. Af alt det vi får givet, hver dag. For porten ind til livet kan vi ikke selv åbne. Vi kan ikke sparke den ind med vores styrke og magt. For porten til Guds kærlighed og åbner udad. Den kan kun åbnes af Guds selv. Som det sker, når vi som forældre bærer vores små til dåben, hvor det er GUD, der handler. Gud der tager imod. Åbner sin favn for os og giver til gengæld den nåde og rigdom det er at kunne leve livet i troen på, at han går med. Hvert eneste menneske har en enorm værdi i Guds øjne. For Gud siger: Glemmer en kvin-
de sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selvom de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig! Vi hører sammen. Du er mit får og jeg er din hyrde. Og selvom du blot er én i mængden, er du dyrebar for mig! Sådan sagde Gud i dag til Anna og Lund Emil i dåben, og sådan siger han hver dag til hver enkelt af os. Du er mit barn. Du er dyrebar for mig. Stol på det. Amen. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.amen. 13. KIRKEBØN Herre, vi takker for det store under, at du kom til vor verden, for at dele liv og kår med os. Hjælp os til at huske, at vi er skabt af dig, og at du har villet, at vi skal give al den kærlighed videre, som vi fik af dig for ingenting. Hjælp os til at forstå og værdsætte hinanden, og at kunne tilgive hinanden, som du tilgiver os. Velsign Magnus og Nete, som idag har modtaget din dåb, og giv dem en tryg og god start på livet sammen med deres familier. Vi beder for alle dem, der er syge, eller ulykkelige og ensomme. Alle der er ramt af pludselige katastrofer i deres liv: at de altid må erfare din kærlighed og dit nærvær, så de kan få nyt håb og livsmod. Velsign vor dronning og hele dronningens hus, og hold din beskyttende hånd over vort folk, fædreland, og alle dem, der har fået ansvar og magt betroet.
Giv dem vilje til at arbejde til gavn for de svageste, og giv os alle mod og inspiration til at være noget for hinanden. Velsign din kirke og hold os fast i det fællesskab og ansvar du satte os i, da vi blev døbt til at være dine børn. Amen. Amen. Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. Meddelelser: På onsdag den 19. november kl. 19.30 er der foredrag med Niels Malmros i kirkehuset om hans nyeste film Sorg og Glæde. På søndag den 23. november er der familiegudstjeneste ved Henrik Skoven kl. 10.30, hvor 4. klasserne præsenterer deres altertavle, med efterfølgende Lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden: