Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Relaterede dokumenter
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

SAVEBygningsregistrering

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Bekendtgørelse. Plan og Gis Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: 16. august 2017

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse)

HÅNDVÆRKERSKOLEN (TIDL.) ODSHERRED KOMMUNE

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

20. Tinghøj Tinghøj By Orten Mejls Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur i dag og middelalder Købstæder

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

SYDVESTJYSK KLASSICISME

Bilag 1 til TU den Ansøgning om solceller på Videbechs Alle 167, Hald Ege

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Vigerslev Haveby 4.13

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SAVE-vurdering af Holtegaard

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

LANGELAND KOMMUNE OKTOBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER LANGELAND KOMMUNE

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Bekendtgørelse. Plan og Gis Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 17/12756

Syddjurs Kommune Team Byggeri Lundbergsvej Ebeltoft

Nyvang - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Transkript:

Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1

Sammenfatning nr., Ved industrialisering i 1870'erne forbedredes det mejeritekniske udstyr betydeligt. I 1880'erne udbredtes andelsbevægelsen hastigt inden for mejerisektoren. Også på Langeland slog gårdmænd sig sammen og oprettede mejerier i landsbyerne, eller der anlagdes mejerier på privat initiativ. Ved centralisering af produktionen fra 1960'erne er alle disse små landsbymejerier nedlagt og bygningerne forsvundet eller overgået til anden brug. et et godt eksempel på mejeribyggeriet fra slutningen af 1880'erne. Med sin homogene arkitektur og sit dominerende og velproportionerede hovedhus står Søndenbro Mejeri som et spændende og helstøbt anlæg. Mejeriet er bygningsfredet. Søndenbro Mejeri står markant og dominerende med sit fremspringende midterparti mod Fogedgade. 2

Naturgrundlag nr. Magleby sogn er jævnt bakket med mange kuplede hatbakker, hvoraf Fakkebjerg på 36 m er den højeste. Større lavninger med stenfrit, senglacialt ler findes flere steder. Søndenbro ligger på en udløbende rygning af øen med mange hatbakker. Den omgives af Magleby Nor i vest og lave områder mod øst. Mejeriet er beliggende i byens nordlige del. kortudsnit i mål 1:25.000 3

Kulturhistorie nr. Fra 1700-årene oprettedes en del mejerigårde, først og fremmest under grevskabet Langeland, men hollænderier (efter behandlingsteknikkens oprindelsessted) fandtes også på Nedergård og Fårevejle. Produkterne afsattes formentlig både på øen og i København, der med sine godt 100.000 indbyggere ved år 1800 trak fødevarer til sig fra store dele af det østlige Danmark. I 1870'erne forbedredes det mejeritekniske udstyr betydeligt. Samtidig måtte det danske landbrug omlægge produktionen fra korn til animalsk drift og forædling, fordi billigt korn fra USA og østlandene udkonkurrerede den hjemlige produktion. I 1880'erne udbredtes andelsbevægelsen hastigt inden for mejerisektoren. Også på Langeland slog gårdmænd sig sammen og oprettede mejerier i landsbyerne, eller der anlagdes mejerier på privat initiativ. Ved centralisering af produktionen fra 1960'erne er næsten alle disse små landsbymejerier nedlagt og bygningerne forsvundet eller overgået til anden brug. et et godt eksempel på mejeribyggeriet fra slutningen af 1880'erne. 4

Arkitektur og bebyggelse nr. Søndenbro Mejeri udgør et kompleks af produktionsbygninger og bestyrerbolig. De er alle hvidpudsede og har røde vingetegl på taget. Hovedhuset med den centrale mejerihal ligger med front mod Fogedgade, som løber lige op mod mejeriet fra syd. Centralhallen fremstår i facaden som en stor helvalmet 4-fags midtrisalit med høje klassicistiske vinduer. Med sin homogene arkitektur og sit dominerende og velproportionerede hovedhus står Søndenbro Mejeri som et spændende og helstøbt anlæg. Mejeriet er bygningsfredet. Hovedhuset med den centrale mejerihal. 5

Søndenbro Mejeri udgør et kompleks af produktionsbygninger og bestyrerbolig. 6