TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vestbo - Fælleshåb, Middelfart Kommune Tirsdag den 7. maj 2013 fra kl. 19.00 Indledning Vi har på vegne af Middelfart Kommune aflagt tilsynsbesøg på Fælleshåb. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi ved tilsynet haft særligt fokus på medarbejdernes forståelse af kommunikationens betydning for samarbejdet med beboerne. I det ligger også omfang i brugen af kommunikative støtteredskaber, velfærdsteknologi med videre. Vi har også koncentreret os om, hvordan og i hvilket omfang KRAM-faktorerne er integreret i den daglige indsats, samt medarbejdernes indsats med hensyn til, at inddrage af beboerens netværk og frivillige. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen de fysiske rammer fremstår velegnede til formålet, og søges indrettet under løbende hensyntagen til de aktuelle beboeres ønsker og behov. Her er ryddeligt, pænt og rent overalt beboerne giver udtryk for, at de er glade for at bo på Fælleshåb, og synes medarbejderne er søde. De har fornøjelse af hinandens selskab, og oplever selv medbestemmelse og indflydelse på forhold af såvel individuel som fælles karakter det er vores vurdering, at medarbejderne har en god forståelse for at understøtte kommunikationen gennem brug af tegn til tale, inddragelse af piktogrammer og det generelle kendskab til den enkelte som udvikles og etableres over tid. Her er en meget respektfuld og ordentlig omgangstone, og det er vores indtryk, at medarbejdernes handlinger stort set tager sit afsæt i beboernes ønsker og på deres præmisser her er fokus på, at arbejde sundhedsfremmende omkring beboerne, og alle medarbejdere er aktuelt på skift af sted på KRAM-kurser (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Her arbejdes med individuelle aftaler, motivationsfremmende tilgang og det er vores indtryk, at medarbejderne gør 1
en indsats for at støtte beboerne i en sund levestil hvilket er en større udfordring hos nogle end hos andre medarbejderne giver udtryk for, at her er et godt samarbejde med de pårørende, og man oplever gennemgående stor gensidig tillid i samarbejdet. De pårørende inviteres til handleplansmøder, hvilket nogle af beboerne i øvrigt også bekræfter deres deltagelse i. Det medvirker til at sikre, at alle arbejder i samme retning omkring opstillede delmål for opholdet som opfølgning kan vi konstatere, at her endnu ikke er udarbejdet en seksualpolitik. Lederen oplyser, at man har planlagt et oplæg med en udefrakommende seksualvejleder i efteråret med det formål, at få inspiration og læring i det videre arbejde medarbejderne giver udtryk for, at her er et gennemgående godt samarbejde indbyrdes og med lederen, hvor sidstnævnte beskrives som synlig og tilgængelig i tilbuddet. Vi er bekendte med, at her i nogle boenheder har været lidt gnidninger i kommunikationen og det indbyrdes samarbejde, hvilket lederen er opmærksom på den skriftlige dokumentation er opdateret, retningsgivende og fyldestgørende for indsatsen. Her er dog behov for at sikre, at der ikke fremgår flere beboernavne i de individuelle dokumenter magtanvendelse forekommer yderst sjældent, og aktuelle episoder indberettes til Kommunen, jf. proceduren herfor medicinhåndteringen varetages på betryggende og forsvarlig vis samt i overensstemmelse med gældende retningslinjer for området. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi har fulgt op på udarbejdelsen af en seksualpolitik, hvilket fremgår under afsnittet De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold. Målgruppe Tilbuddet henvender sig til voksne borgere med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Beboerne er aktuelt i alderen fra 20 år til midt i 60 erne, og her er en overvægt af mandlige beboere. Her er 28 pladser fordelt på fire boenheder. De fire pladser i Hus C er skærmede, og personalenormeringen er her højere end i den øvrige del af tilbuddet. Fire beboere er aktuelt tildelt ekstra timer. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Boligforhold og fysiske rammer Tilbuddet er inddelt i fire boenheder, hvor man - i det omfang det har været muligt har søgt at sammensætte beboerne så de funktionsmæssigt matcher hinanden. Beboerne har egne lejligheder samt adgang til fælles køkken og stue. Flere beboere fremviser deres lejeligheder for os, og giver udtryk for stolthed og glæde over faciliteterne. Lejlighederne er indrettet under hensyntagen til beboernes egen smag, stil og interesse og afspejler således også beboernes forskellighed. 2
Udendørs er tilbuddet omkranset af marker og natur, som giver gode muligheder for fysisk udfoldelse. Her er ligeledes indrettet en særlig legeplads/stimuleringsområde til en beboer, der er optaget af de sansemæssige oplevelser det giver at skabe lyde, grave i grus med videre. Her er ryddeligt, pænt og rent overalt, såvel ude som inde. Her er i fælles arealerne ophængt relevante skrivelser omkring aktiviteter og arrangementer i huset, ligesom her i boenhederne er ophængt strukturtavler, kommunikativt understøttet med piktogrammer. Det er vores fortsatte vurdering, at de fysiske rammer er velegnede til formålet og søges indrettet under løbende hensyntagen til de aktuelle beboeres ønsker og behov. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Da vi kommer på besøg, er beboerne færdige med at spise aftensmad. Her er roligt i huset, og vi bliver også ved dette tilsyn meget vel modtaget af såvel beboere som medarbejdere. Vi har således haft lejlighed til at tale med og opholde os sammen med flere beboere fra alle boenheder, ligesom vi har talt med alle medarbejdere på arbejde. Under tilsynet samles beboere og medarbejdere i de fælles stuer, hvor der serveres frugt. Her er skabt rammerne for fælles aftenhygge, og beboerne giver indtryk af tryghed ved forholdene. Beboerne fortæller, at de oplever stor indflydelse på deres egen dagligdag i huset. De er selvbestemmende omkring sengetider, har indflydelse på menu og aktiviteter, ligesom de oplever at have det godt indbyrdes. Her afholdes løbende beboermøder, hvor beboerne også bekræfter deres aktive deltagelse. Beboerne giver også udtryk for, at de er glade for at bo på Fælleshåb, og synes medarbejderne er søde. Stort set alle beboere har en form for dagsbeskæftigelse enten i aktivitetshuset på samme matrikel eller ude i byen. De transporteres frem og tilbage i tilbuddets busser. En enkelt har et helhedstilbud på Fælleshåb. Herudover har flere beboere etableret ledsagerordninger, hvilke også benyttes til ture ud af huset og oplevelsesorienteret aktivitet. Her er fokus på, at arbejde sundhedsfremmende omkring beboerne, og alle medarbejdere er aktuelt på skift af sted på KRAM-kurser (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Flere beboere ryger, hvilket foregår i egen lejlighed eller udendørs. Der er opstillet luftrensere i disse lejligheder, og medarbejderne oplever ikke, at det som sådan giver udfordringer i samarbejdet. Ligeledes er der flere beboere, som gerne vil nyde alkohol, og her søger medarbejderne at lave individuelle aftaler der sikrer, at det ikke tager overhånd og medfører en uhensigtsmæssig og uønsket adfærd til gene for de øvrige beboere. Ifølge medarbejderne indgås aftalerne frivilligt, og fungerer for nuværende konstruktivt til glæde for alle parter. Der laves mad i tilbuddets storkøkken, og her er der generelt fokus på at tilbyde ernæringsrigtig og sund kost. Medarbejderne oplyser i denne forbindelse, at tilbuddets geografiske beliggenhed er en positiv medspiller i forhold til ikke at friste sarte sjæle til at købe usundt ind. Ligeledes har medarbejderne også en aktiv rolle i arbejdet omkring at motivere beboerne til bevægelse og motion det er en større udfordring hos nogle. Medarbejderne har dog en god forståelse for, at også gåture for eksempelvis at tømme postkassen, bære skraldespanden ud med videre også fremmer bevægelse. Medarbejderne giver udtryk for, at her er et godt samarbejde med de pårørende, og man oplever gennemgående stor gensidig tillid i samarbejdet. De pårørende inviteres til handleplansmøder, hvilket nogle af beboerne i øvrigt også bekræfter deres deltagelse i. Det medvirker til at sikre, at alle arbejder i samme retning omkring opstillede delmål for opholdet. Her er en god stemning og omgangstone i tilbuddet, og det fremgår tydeligt, at medarbejdernes kendskab til beboerne medvirker til positivt at fremme kommunikationen. Ikke alle beboere har et udviklet 3
talesprog. Her gør parterne brug af tegn til tale, piktogrammer og aflæsning af kropssprog. Medarbejderne oplever, at beboerne positivt er vedholdende omkring at formidle deres budskaber, og selv søger at finde en anden medarbejder, hvis de ikke kan gøre sig fuldt ud forståelige overfor den medarbejder de står overfor. Som opfølgning kan vi konstatere, at her endnu ikke er udarbejdet en seksualpolitik. Lederen oplyser, at man har planlagt et oplæg med en udefrakommende seksualvejleder i efteråret med det formål, at få inspiration og læring i det videre arbejde. Medarbejderne giver udtryk for, at dette også er et område de finder relevant og nødvendigt, da konkrete oplevelser fra dagligdagen kalder på dilemmaer, hvor fælles drøftelser og handlinger vil være en fordel for alle parter. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Under tilsynet er der seks medarbejdere på arbejde, heraf fire fastansatte, en studerende (der indgår i normeringen) og en medarbejder i et vikariat. Medarbejderne er primært tilknyttet ét hus, men hjælper hinanden på tværs af husene, hvis der er behov herfor. Under tilsynet ser vi således også flere eksempler på, hvordan medarbejderne indbyrdes koordinerer indsatsen og arbejder på tværs af husene. Medarbejderne giver udtryk for, at her er et gennemgående godt samarbejde indbyrdes og med lederen, hvor sidstnævnte beskrives som synlig og tilgængelig i tilbuddet. Vi er bekendte med, at her i nogle boenheder har været lidt gnidninger i kommunikationen og det indbyrdes samarbejde, hvilket lederen er opmærksom på. Her er afholdt temadage med fokus på området, og det er vores indtryk, at her handles adækvat på situationen, så den ikke uhensigtsmæssig udvikler sig og dermed også kan få indvirkning på beboernes forhold. Medarbejderne modtager ikke aktuelt supervision. Vi har talt med lederen om, at vi har erfaring for, at supervision positivt kan medvirke til at bedre samarbejdet og bevare medarbejdernes trivsel i arbejdet. Her afholdes teammøde hver 14. dag i de enkelte huse. Hver anden gang er der fokus på handleplansarbejdet og en gennemgang af beboernes delmål. Medarbejderne giver udtryk for, at de oplever sig tilstrækkeligt og relevant informeret i dagligdagen. Medarbejderne oplever sig generelt fagligt kvalificerede til at imødekomme beboernes behov. De giver dog udtryk for, at der gerne vil have mere psykiatrisk viden, da flere beboere har en psykiatrisk overbygning. Det har vi videregivet til lederen. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere i IT-systemet Bosted. Her foreligger pædagogiske handleplaner med gældende delmål og daglige notater. Materialet er opdateret, retningsgivende og skrevet i et respektfuldt sprog, der afspejler en god etik i arbejdet for og med beboerne. Vi har henledt opmærksomheden på at sikre, at der ikke fremgår flere forskellige beboernavne i de individuelle dokumenter. Dette af hensyn til aktindsigt og tavshedspligt. Magtanvendelse Magtanvendelse forekommer yderst sjældent, og aktuelle episoder indberettes til Kommunen, jf. proceduren herfor. Medarbejderne er bekendte med regelsættet for området, og det er vores indtryk, at deres pædagogiske praksis i stort set alle henseender tager sit afsæt i beboernes ønsker og behov, og anlægges ud fra beboernes perspektiv. Det medvirker også til at forebygge konflikter og deraf mulig afledte magtanvendelser. 4
Alle medarbejdere bærer en mobiltelefon med indbygget alarm. De giver udtryk for, at det er en betryggende foranstaltning, da de således hurtigt kan komme i kontakt med kolleger og tilkalde assistance, hvis behovet skulle opstå. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter. Vi har ført tilsyn med den mekaniske del af medicinhåndteringen. Vi kan i alle forhold konstatere, at håndteringen foregår på betryggende og forsvarlig vis samt i overensstemmelse med gældende retningslinjer for området. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ikke øvrige punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har været rundt i alle fire boenheder og har i den forbindelse hilst på og talt med beboere i fællesskabet og i deres egne lejligheder. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 8. maj 2013 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5