Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som helhed. Af seniorkonsulent Kristian Skov, SEGES, december 2015. Artiklen er udviklet med støtte fra promillemidler til projekt; 7488-15 Sæt omverdensanalysen i spil Bæredygtighed udgør en megatrend, der er afledt af andre megatrends såsom det stigende fokus på miljø- og klimaproblemer, der er opstået på baggrund af den demografiske udviklings stigende befolkningstilvækst og middelklassens opblomstring. Det betyder, at der i fremtiden bliver flere og flere munde, som landbruget skal mætte og de fødevarer som forbrugerne vil efterspørge ændres i takt med, befolkningen bliver rigere og rigere. Det skaber ikke alene en øget efterspørgsel på sunde og bæredygtige fødevarer, men også et øget forbrug af goder, for eksempel bil nummer to per hustand, hvilket udfordrer miljøet yderligere. Derfor er der allerede i dag, og i endnu højere grad i fremtiden, et stigende behov for, at landbruget i samlet trop tager del i bæredygtigheden for at overkomme fremtidens udfordringer. Fødevareproduktionen bør derfor tilpasse sig den bæredygtige tidsånd og bidrage med at løse klimaudfordringer, forbedre ressourceudnyttelsen, sikre øget dyrevelfærd og lignende. Bæredygtige fødevarer skaber en merværdi for samfundets som helhed, og de forbrugere, som er særligt optaget af at mindske miljø- og klimaproblematikkerne, vil være villige til at betale ekstra for bæredygtige fødevarer. Ifølge Peter Reimer, trendspotter på fødevareområdet, er bæredygtighed en af de consumer drivers, som landmanden kan forretningsgøre. For forbrugerne efterspørger i stigende grad bæredygtige fødevarer, der falder ind i tidsånden om: Det skader ikke mig, familien eller jorden. I landmandens fremtidige produktion og distribution kan der derfor indgå synlige bæredygtige løsninger, hvor fødevarernes emballage i højere grad beskytter indholdet, forlænger holdbarheden og minimerer madspild, så miljøbelastningen bliver minimal. Et øget fokus på bæredygtig fødevareproduktion kan derfor fremme og styrke landmandens afsætningsmuligheder. Landbruget kan forretningsgøre bæredygtighed Uanset om det er et konventionelt eller økologisk landbrug, så kan de i fremtiden forretningsgøre og markedsføre deres fødevarer på bæredygtighed. Allerede i dag, og i endnu højere grad i fremtiden, indgår bæredygtighed i stigende grad som et konkurrenceparameter for landbrugsvirksomheder. Men det kræver, at den enkelte landmand ved, hvor bæredygtigt sit landbrug er, og samtidig kan dokumentere det overfor forbrugere og samarbejdspartnere. Derfor har SEGES Økologi, i samarbejde med DLBR-konsulenter, indenfor de seneste år udarbejdet bæredygtighedsanalyser af 60 økologiske og konventionelle landmænd og endnu flere er på vej. Bæredygtighedsanalyserne er udarbejdet på baggrund af en dansk version af RISE, der er et internationalt anerkendt værktøj, som omhandler det enkelte landbrugs bæredygtighedsstatus. For
bæredygtighedsanalysen giver et indblik i, på hvilke områder bedriften er bæredygtig, og hvor der kan optimeres. Men et bæredygtigt landbrug tager ikke kun højde for klima- og miljøproblematikkerne. Et bæredygtigt landbrug har også en bæredygtig økonomi, arbejdsforhold, driftsledelse og lignende. Derfor stiller bæredygtighedsanalysen skarpt på 10 områder, der hver og en må tages højde for, hvis man som landmand ønsker at skabe et bæredygtigt landbrug: Figur 1: RISE giver bud på bedriftens bæredygtighedsstatus - Klima er kun én vinkel på bæredygtighed. Det giver en robusthed at arbejde med en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed på ens landbrug. For når man kender både ens styrker og svagheder, så ved man, hvor man skal sætte ind, forklarer konsulent Anke Stubsgaard, SEGES Økologi. Anke Stubsgaard er en af dem, der har været med til at udvikle RISE værktøjet til dansk landbrug, og som har udarbejdet en række bæredygtighedsanalyser af landmænd. Bæredygtighedsanalyserne har indtil nu vist, at de undersøgte danske landmænd er godt på vej med at tænke bæredygtighed ind som en aktiv del produktion og distribution af fødevarer. Men i fremtiden skal endnu flere landmænd tage del i bæredygtigheden. Et øget fokus på bæredygtighed kan være med til at ruste landbrugsvirksomheden til den fremtidige konkurrence. For når man som landmand kender sin bæredygtighedsstatus, og arbejder aktivt med at forbedre den, så kan en bæredygtighedsanalyse understøtte eksportmuligheder, når der i fremtiden kommer stigende krav om dokumentation af bæredygtighed. Et øget fokus på bæredygtighed kan også hjælpe med at brande landbrugsvirksomheden over for kunder og samarbejdspartnere, eller være med til at styrke kreditorernes vurdering af den enkelte bedrift. Bæredygtighedsanalysen stiller dermed skarpt på, hvilke områder, landmanden kan forretningsgøre, og den ruster ham samtidig til at imødegå de udfordringer, som samfundet står overfor. Det skaber værdi for både forbrugerne, samfundet og landmanden selv.
Bremerholms bæredygtige ægproduktion På gården Bremerholm blev bæredygtighedsanalysen, de fik foretaget i 2014, startskuddet til at sætte skub under den bæredygtige udvikling af den økologiske ægproduktion. For landmand Jørgen Nødgaard Hansen har det været en øjenåbner at arbejde med bæredygtighed: - Hvis man skal overleve i landbruget, så tror jeg, at man som landmand skal gøre noget nyt og anderledes og det har bæredygtighedsanalysen givet mig nogle redskaber til, forklarer han. Selv var han dog lidt skeptisk, da han første gang hørte om bæredygtighedsanalysen. Men hans forbeholdenhed blev dog hurtigt vendt: - Min første tanke var, at bæredygtighed har noget med penge at gøre: Kan det betale sig, eller kan det ikke betale sig? Men der er jo væsentligt flere punkter end bare lige penge. Fælles for alle områderne er, at det handler om at gøre det godt - og analysen viste mig, hvor jeg kan gøre det endnu bedre, fortæller gårdejer Jørgen Nødgaard Hansen. Selvom bæredygtighed er andet end bare økonomi så kan det godt betale sig at gøre bæredygtighed til en aktiv del af den daglige produktion. På Bremerholm er der foretaget flere ændringer, efter analysen, for at gøre produktionen mere bæredygtig. De har arbejdet med biodiversiteten, og har blandt andet fået flere forskellige afgrøder. Vandforbruget er blevet sænket, og der er også blevet sat fokus på at forbedre arbejdsvilkår og fremme bedriftsledelse på ejendommen. Siden analysen blev foretaget, er hele gården lagt om til økologi, og selvom det var noget, som Jørgen Nødgaard Hansen havde planlagt at gøre inden analysen, så var analysen med til at give det sidste spark til at sætte skub i udviklingen. Produktionen blev i 2014 udvidet fra 12.000 til 18.000 høns. Jorden blev omlagt til økologisk produktion, og den bliver gødet med den gødning, som hønsene producerer. En del af hønsenes foder stammer også fra gårdens egne marker. I staldene er der kommet ny inventar, der øger dyrevelfærden og samtidig gør, at de kan have flere høns i den samme stald, da det er et etagesystem med redekasser i to niveauer. - Bæredygtighed er, når det hele hænger sammen. For bæredygtighed er ikke kun klima og miljø, det er også arbejdsmiljø, livskvalitet og en række andre ting, forklarer Jørgen Nødgaard Hansen. Den bæredygtige udvikling tager fart på Bremerholm Analysen gav Jørgen Nødgaard Hansen nogle redskaber til, hvor han med fordel kunne sætte ind for at skabe en mere bæredygtig produktion med værdi for både ham selv, det omkringlæggende miljø og de forbrugere, som efterspørger æg, der er produceret bæredygtigt. Omvendt set var analysen også med til at bekræfte de områder, hvor Bremerholm allerede klarer sig godt målt ud fra graden af bæredygtighed. Selv var han nervøs for, at energiforbruget var for højt, men det fik han bekræftet, at de ikke kunne nedsænke. Analysen har dermed givet en større indsigt i, på hvilke områder Bremerholm allerede klarer sig godt, og hvor de skal sætte ind for at styrke deres bæredygtige position i fremtiden.
- At skabe en bæredygtig produktion, det er ikke noget, som man lige gør fra dag til dag. Det er jo en lang proces, medgiver han. På Bremerholm er den bæredygtige udvikling langt fra slut. Analysen har sat gang i en masse tanker hos landmand Jørgen Nødgaard Hansen, og den har givet redskaber og en nysgerrighed på at gøre tingene anderledes end hidtil. - Som landmand skal man være åben overfor, at de konsulenter, man allierer sig med, gennemgår hele virksomheden, og analysen er tidskrævende at få udarbejdet. Men det er bestemt det værd, for det er motiverende at få nye inputs til, hvordan man kan gøre tingene anderledes og bedre, indvier Jørgen Nødgaard Hansen. Bæredygtige handlinger kræver motivation Bæredygtighedsanalysen udgør dermed et redskab til at løfte det enkelte landbrug. For når den enkelte landmand kender sine bæredygtige styrker og svagheder, så kalder indsigten på handling og implementering af nye tiltag, der styrker bedriftens bæredygtighed. Her er motivation nøglen til handling. Jørgen Nødgaard Hansen er kun én af de 60 økologiske og konventionelle landmænd, der indenfor de seneste år har fået udarbejdet en bæredygtighedsanalyse. Et fællestræk for de undersøgte landbrug er, at analysen kun skaber en bæredygtig produktion, hvis den enkelte landmand er motiveret: - Når vi vil gennemføre bæredygtighed, der omhandler livskvalitet, ordenlige indtægter og alt det, der gør, at bedriften kører robust, stabilt og sundt, og er klar til at modtage alle de forandringer, som omgivelserne byder på med skiftende priser, varmere klima og ny lovgivning, så er vi nødt til at have motivationen med. Vi opnår ikke bæredygtig produktion uden reel motivation, medgiver konsulent Anke Stubsgaard, SEGES Økologi. Nogle områder er nemmere at forretningsgøre end andre. Det kan være svært at mindske brugen af fossilt brændstof, der bruges i landmandens maskiner, fordi det for eksempel kræver en biogasdreven traktor og den teknologi er ikke til rådighed. Mens det som husdyrproducent er lettere at mindske staldens strømforbrug, eller undersøge om dyrenes foder belaster klimaet. I første omgang handler det derfor om at plukke de lavthængende frugter og sætte ind der, hvor små ændringer skaber en mærkbar bæredygtig forskel på det enkelte landbrug. Øget fokus på bæredygtigt landbrug i fremtiden Bæredygtighed og landbrug går hånd i hånd allerede i dag, men i endnu højere grad i fremtiden for både økologiske og konventionelle landmænd. I september måned 2015 lancerede FN de nye globale bæredygtighedsmål frem mod år 2030. Virksomheder, herunder landbrugsvirksomheder, spiller en afgørende rolle for at målene bliver
indfriet. Et af målene omhandler landbruget, hvor ønsket er skabe et mere bæredygtigt landbrug indenfor de næste 15 år. 1 Den målsætning kan de danske landmænd være med til at realisere. Der er derfor ingen tvivl om, at fremtiden byder på nye bæredygtige løsninger indenfor landbruget, der både skaber værdi for den enkelte landmand, samfundet og forbrugerne. Derfor vil de landmænd, som allerede nu tager del i den bæredygtige udvikling være klædt bedre på til fremtidige reguleringer på området. I fremtiden vil bæredygtighedsanalysen ikke alene kunne måle landbrugets bæredygtighedsstatus, det vil også udgøre et redskab, som den enkelte landmand kan bruge som dokumentation overfor samarbejdspartnere og forbrugere for, hvor bæredygtigt den pågældende produktion er. Landmanden vil dermed i fremtiden kunne dokumentere og reklamere for bæredygtighed, hvilket kan styrke afsætningsmuligheder og skabe merværdi i produkterne. Et øget fokus på bæredygtighed kan derfor skabe økonomiske gevinster for det enkelte landbrug. 1 http://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/