OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID Kommuner og regioner Formålet med overenskomststatistikken i præsteret tid Formålet med overenskomststatistikken i præsteret tid er, at belyse kommunernes og regionernes betaling for en præsteret time, fordelt på overenskomster og stillingskategorier. Derudover er formålet også, at belyse værdien af både sygdoms- og barselsrelateret fravær (i statistikken benævnt: fravær mv. ) og ferierelateret fravær (i statistikken benævnt: ferie mv. ). Hvad er præsteret tid Når der tales om præsteret tid, menes der den tid, der bliver brugt på at udføre det arbejde, en er ansat til. I denne statistik deler vi den betalte tid op i to tidskategorier, hhv. den tid hvor en er nærværende, som svarer til den tid, hvor en er på arbejde, og den tid hvor en er fraværende, som omfatter sygdoms-, barsels- og ferierelateret fravær. Et præsteret årsværk skal derfor betragtes som, 1924 nærværstimer. Eksempel: En fuldtidsansat person har været ansat i et helt kalenderår og har fået betaling for 1924 timer. Personen har haft 10 betalte fraværsdage som følge af sygdom, svarende til 74 timer. Herudover har personen haft 5 ugers betalt ferie og afholdt den 6. ferieuge, svarende til 222 timer. I kalenderåret har der været 8 søgnehelligdage, helligdage som falder på hver-/arbejdsdage, svarende til 59,2 timer Personens præsterede tid vil i dette eksempel blive: 1924-74-222-59,2= 1568,8 timer Da det alene er fraværstimerne der modregnes, mens betalingen for fraværstimerne fortsat bevares som en del af lønnen, betyder det, alt andet lige, at jo højere fraværsgraden er for en stillingsgruppe, jo højere bliver den gennemsnitlige betaling pr. præsteret time for den pågældende stillingsgruppe. Overenskomststatistik i præsteret tid er således en statistik, hvor man holder arbejdsgiverens årlige lønudgift op imod den præsterede tid. Datagrundlag og afgrænsning Den population der danner datagrundlaget til overenskomststatistikken i præsteret tid, udgøres af en delmængde af den population, der danner datagrundlaget til den årlige overenskomststatistik. Populationen i overenskomststatistikken i præsteret tid er afgrænset til at omfatte de personer, der er med i både overenskomststatistikken og fraværsstatistikken for det pågældende år, og som samtidig er ordinært ansatte, dog ekskl. timelønnede. Ved ordinært ansatte menes overenskomstansatte og tjenestemænd, dog eksklusiv de af disse, der er ekstraordinært ansatte eller er ansatte i fleksjob. Endvidere betragtes elever også som ordinært ansatte og
indgår i datagrundlaget. Skema-/manuelle indberetninger indgår ikke i overenskomststatistikken i præsteret tid. Løn De lønelementer, der indgår i datagrundlaget til overenskomststatistikken i præsteret tid, er identisk med de løndele, der indgår i overenskomststatistikken og består af grundløn, tillæg, særydelser, særlig feriegodtgørelse, pension og gruppelivsforsikring. Grundløn Grundlønnen beregnes ved at gange antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på trin (for grupper på ny løn antallet på grundlønstrin), områdegruppe og stillingskategori med de opgjorte lønsatser fra FLD s satsregister (satser pr. 1. oktober). Tillæg Tillæg deles op i to typer, trintillæg og kronetillæg. Trintillæg beregnes på samme vis som grundlønnen, ved at gange antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på trin (for grupper på ny løn antallet på grundlønstrin), områdegruppe og stillingskategori med de opgjorte lønsatser fra FLD s satsregister (satser pr. 1. oktober). Kronetillæggene optælles over 12 på hinanden følgende måneder, svarende til et kalenderår. For de tillæg der er regulerede, benyttes den reguleringsprocent, der er gældende pr. 1. oktober i det pågældende år. Særydelser Særydelser optælles løbende over året. Samtlige særydelser kategoriseres enten som lønafhængige eller ikke løn afhængige. Særydelserne bliver herefter grupperede ved at samtlige særydelser får tildelt en fælleskode. Hver fælleskode er tildelt én eller flere satser, således at den samlede lønsum for den enkelte særydelse kan udregnes. Tillæg som indgår i beregning af overarbejde er medtaget i opgørelsen af disse. Der beregnes pension af de pensionsgivende særydelser jf. de aftalte pensionsprocenter for særydelser, pensionsdelen opgøres sammen med den øvrige pension. Særlig feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse beregnes af alle de feriegivende løndele. Beregningen af den særlige feriegodtgørelse foretages med udgangspunkt i den særlige feriegodtgørelsesprocent /-ferieprocenter der fremgår af de enkelte overenskomster. Pension For overenskomstansatte beregnes pensionen på baggrund af de indberettede pensionsgivende løndele og indberettede pensionsprocenter. For tjenestemænd beregnes der supplerende pension af de pensionsgivende løndele på baggrund af de indberettede pensionsprocenter. For de tjenestemænd der er
indberettet med 0 % i pension, er den supplerende pension beregnet på baggrund af den pensionsprocent, der gælder for hovedpensionsordningen for de tilsvarende overenskomstansatte. Betalte timer Antallet af betalte timer opgøres ved, at foretage en beregning af antal timer, inkl. overarbejdstimer, pr. person, pr. måned, i 12 på hinanden følgende måneder, svarende til et kalenderår. Disse 12 månedlige beregninger af betalte timer lægges herefter sammen således, at de kommer til at udgøre antal betalte timer for det pågældende kalenderår. Fraværstimer Opgørelsen af fraværstimer sker dels på baggrund af fraværsudtrækket, som danner grundlag for FLD s årlige fraværsstatistik, og dels på baggrund af datagrundlaget til overenskomststatistikken. Fraværsudtrækket er et årsudtræk, hvorimod datagrundlaget til overenskomststatistikken består af 12 månedsudtræk. Alle fraværstimer fra fraværsudtrækket, som dækker over fravær for betalte timer, optælles. Den del af fraværet som ikke vedrører betalte timer indgår ikke i optællingen, herunder også den del af barselsorloven der er uden løn, men med pension. Den del af fraværet som hverken fremgår af løn- eller fraværsdelen laves der antagelser om. Dette gælder fravær som følge af ferie og søgnehelligdage. For de data der leveres af KMD, hentes syge- og barselsfravær fra fraværsstatistikken for det pågældende år, mens fravær som følge af 6. ferieuge og seniordage beregnes på baggrund af en antagelse om, at såfremt disse ikke er udbetalt, så er de afholdt som fridage. For Silkeborg Data er det muligt at hente fraværstimer som følge af sygdom og barsel, samt 6. ferieuge og seniordage fra fraværsstatistikken. Oplysninger om ferie og søgnehelligdage fremgår hverken af løn- eller fraværsdataene. For at få fraværsværdien af ferie og søgnehelligdage med i statistikken, er det nødvendigt med en antagelse omkring disse. Der tages derfor udgangspunkt i en antagelse om, at alle ansatte har ret til fem ugers ferie, samt fri på søgnehelligdage. Denne antagelse anvendes både på data leveret af KMD og Silkeborg Data. Summen af de betalte fraværstimer udgør det fravær der indgår i beregningen af det præsterede antal timer. Ukendte komponenter Både når det gælder fravær og præsterede timer, findes der komponenter, som ikke er mulige at opgøre, og som det samtidig ikke er muligt at fortage fornuftige antagelser omkring. Disse komponenter udelades helt fra statistikken. Blandt disse kan nævnes fravær som følge af betalt frokost, fravær som følge af afspadsering og præsterede timer der går ind under diverse former for rådighedsforpligtelser mv. For betalt frokost gør der sig bl.a. det gældende, at visse grupper står til rådighed for arbejdsgiveren i frokostpausen. FLD har ikke oplysninger om, hvilke personer/personalegrupper der er omfanget af rådighedsforpligtelsen i frokostpausen. Endvidere har FLD heller ingen oplysninger om, i hvilket omfang arbejdsgiveren trækker på sine ansatte i frokostpausen.
Usikkerheder der er forbundet med afspadsering, knytter sig først og fremmest til den del af afspadseringen der ikke bliver afspadseret med forholdet én til én. Dette gælder især afspadsering for overtimer og/eller merarbejdstimer, der er præsterede på aften-/nattevagter, på weekend- og søgnehelligdage. Præsterede timer, som ligger ud over den oplyste beskæftigelsesgrad, men som er dækket ind under rådighedsforpligtelsen, er ikke mulige at opgøre, da de ikke fremgår af dataene. Endvidere har FLD ikke mulighed for at identificere hvilke personer/personalegrupper, der er omfattet af rådighedsforpligtelse. Tilsvarende gælder det også for personer, der er ansat uden højeste arbejdstid. Her kan præsterede timer, der ligger udover den oplyste beskæftigelsesgrad, ikke opgøres. Generelt kan det siges, at præsterede timer som ikke er mulige at opgøre, alt andet lige, er med til at trække arbejdsgiverens betaling for et præsteret årsværk i opadgående retning, mens afspadsering og andet fravær som det ikke er muligt at opgøre, alt andet lige, er med til at trække arbejdsgiverens betaling for et præsteret årsværk i nedadgående retning. Endvidere vil man også have et problem med at beregne det korrekte antal præsterede timer, såfremt løngrad og beskæftigelsesgrad har forskellig størrelse. Dette gælder især grupper, som har fast aften/nat arbejde eller rullende vagtskemaer, hvor arbejdstidsaftalen tillader at arbejdstidsbestemte ydelser kan indregnes i beskæftigelsesgraden. Begreber En væsentlig forskel på overenskomststatistikken i præsteret tid og overenskomststatistikken er, at der i overenskomststatistikken i præsteret tid opereres med timelønninger, mens der i overenskomststatistikken opereres med årslønninger. Der benyttes tre lønbegreber i overenskomststatistikken i præsteret tid, nemlig fortjeneste i alt, bruttofortjeneste og nettofortjeneste. Da begreberne i overenskomststatistikken i præsteret tid er opbygget an-derledes end de er i FLD s øvrige statistikker, er det ikke umiddelbart muligt, at oversætte disse til begreberne løn i alt, bruttoløn og nettoløn som benyttes i FLD s øvrige statistikker. Fortjeneste i alt Fortjeneste i alt svarer til den gennemsnitlige timeløn man får, når man medtager samtlige løndele og dividerer med antallet af præsterede timer, inkl. overarbejdstimer. Bruttofortjeneste Bruttofortjenesten fremkommer ved at fratrække værdien af overarbejde og syge- og barselsfravær fra fortjeneste i alt. Ved beregning af værdien af overarbejde medtages den del af lønsummen, der stammer fra overarbejde og divideres med antallet af præsterede timer, inkl. overarbejdstimer. Værdien af syge- og barselsfravær beregnes ved at beregne den udbetalte lønsum under syge- og barselsfraværet og dividere den med antallet af præsterede timer, inkl. overarbejdstimer. Nettofortjeneste Nettofortjenesten fremkommer ved at fratrække bruttofortjenesten værdien af pension, særlig feriegodtgørelse og særydelser (ekskl. overarbejde). Værdien af pension beregnes ved at dividere den
beregnede pension med antallet af præsterede timer, ekskl. overarbejdstimer. Værdien af den særlige feriegodtgørelse beregnes ved at dividere den del af lønsummen som udgøres af den særlige feriegodtgørelse med antallet af præsterede timer, inkl. overarbejdstimer. Værdien af særydelser beregnes ved, at dividere den del af lønsummen som udgøres af særydelser, med antallet af præsterede timer, inkl. overarbejdstimer. Fravær mv. Fravær mv. omfatter fravær der skyldes sygdom, barsel og andet omsorgsrelateret fravær, så som barnets 1. og 2. sygedag og omsorgsdage. Beregningen af betalingen for fravær mv. foretages ved at danne en såkaldt fraværsbrøk hvor nævneren består af betalte fraværstimer mv. og nævneren består af betalte timer. For at komme frem til fraværsbetalingen ganges denne brøk med den årlige bruttoløn. Fravær der er arbejdsrelateret, så som deltagelse i kurser og seminarer mv. medtages ikke som fravær. Ferie mv. Ferie mv. der indgår i overenskomststatistikken i præsteret tid beregnes på baggrund af de timer, der kommer ind under begrebet ferietimer mv.. Dvs. ferie (fem uger), afholdelse af 6. ferieuge, afholdelse af seniordage og søgnehelligdage. Beregningen af betalingen for ferietimer mv. foretages ved at danne en såkaldt feriebrøk hvor tælleren består af betalte ferietimer mv. og nævneren består af betalte timer. For at komme frem til feriebetalingen ganges denne brøk med den årlige bruttoløn. Ferie mv. pr. præsteret time fremkommer ved at dividere feriebetalingen med antallet af præsterede timer. Frem til og med 2011 Da ferieoplysninger pt. ikke indgår i de fraværsdata KRL har til rådighed, foretages der, som nævnt tidligere, en antagelse omkring både ferien (fem uger) og afholdelse af den 6. ferieuge (såfremt den ikke er udbetalt, så antages den at være afholdt). Det forholder sig imidlertid sådan, at den ferie der afholdes som betalt ferie i 2010 er optjent i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009. Antagelsen medfører derfor, at der vil være personer som ved de anvendte antagelser om ferie, vil få beregnet en for højt antal feriedage. Dette gælder især nyansatte. Fra og med 2012 Da ferierelateret fravær pt. ikke indgår fuldtud i fraværsudtrækket, bliver enkelte feriekomponenter beregnede for brugere hos visse datacentraler. Nedenfor er en oversigt over hvorledes ferierelateret fravær opgøres for de enkelte datacentraler i 2012, hhv. KMD (klp), KMD (opus) og Silkeborg Data.
Oversigt over opgørelse af ferierelateret fravær i 2012, i hhv. KMD (klp), KMD (opus) og Silkeborg data Central Ferie (5 uger) 6. ferieuge Seniordage KMD (klp) Beregnes Beregnes Beregnes KMD (opus) Beregnes Indberettes Beregnes Silkeborg data Indberettes Indberettes Indberettes Ferie (5 uger) Silkeborg data indberetter ferie i fraværsudtrækket. Fsva. KMD (klp) og KMD(opus) foretages der en antagelse om, at alle ansatte ret til 5 ugers ferie, og at alle ansatte afholder 5 ugers ferie. Feriedagene beregnes i forhold til den enkeltes beskæftigelsesgrad. 6. ferieuge 2012 Både Silkeborg data og KMD (opus) indberetter fravær som følge af 6. ferieuge i fraværsudtrækket. I KMD (klp) beregnes fravær som følge af 6. ferieuge som et gennemsnit af 6. ferieuge i KMD (opus) i kommunerne alle personer i KMD (klp) bliver derfor noteret med et gennemsnitligt antal 6.ferieugetimer. Da KMD (klp) udelukkende bruges af kommuner, så har denne beregning ingen indflydelse på regionernes område. Seniordage Silkeborg data indberetter fravær som følge af afholdte seniordage i fraværsudtrækket. For KMD (klp) og KMD (opus) beregnes fravær som følge af afholdte seniordage. Metode er, at såfremt der ikke er udbetalt seniorbonus til en person der er berettiget til seniordage, så beregnes der et antal seniordage til personer, hvor der tages hensyn til personens alder samt hvilken overenskomst personen er ansat efter. Usikkerheder mht. til den beregnede ferie Det forholder sig imidlertid sådan, at den ferie der afholdes som betalt ferie i 2012 er optjent i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011. Antagelsen medfører derfor, at der vil være personer som ved de anvendte antagelser om ferie, vil få beregnet en for højt antal betalte feriedage. Dette gælder især nyansatte som ikke har optjent ret til betalt ferie, eller kun optjent ret til delvis betalt ferie 5 ugers ferie. Endvidere forholder det sig sådan, at Overenskomststatistikken i præsteret tid overlapper to ferieår derfor er det i princippet muligt for en person at afholde mere end 5 ugers betalt ferie, og mere end én 6. ferieuge. Dette er udelukkende unøjagtigheder der knytter sig til den del af fraværet der kommer fra KMD (klp) og KMD (opus).