Kirker der tages helt eller delvis ud af brug set fra menighedsrådets side Inge Lise Pedersen Formand for Landsforeningen af Menighedsråd
Kirker der tages helt eller delvis ud af brug - set fra menighedsrådets side En drøftelse af kompetenceforholdene i forbindelse med kirkelukninger ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium 2
Kirkelukning - set fra menighedsrådets side Arbejdsgruppen skulle belyse hvad der kan og skal ske med kirkebygningen, hvis kirken lukkes helt eller delvis Herunder hvem der har ansvaret for en kirkebygning der er lukket og evt. fredet Skal der fastsættes særlige vilkår for bygningens fremtidige anvendelse? 3
Hvad er menighedsrådets opgave? Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet 4
Hvad må kirkebygningen bruges til? Kirkebygninger må kun anvendes til kirkelige formål Arbejdsgruppen anbefaler: At biskoppen kan tillade at menighedsrådet anvender kirken til andet end kirkelige formål 5
To forskellige situationer Land vs. by Kirke med kirkegård vs. kirke uden kirkegård Kirke fra før 1536 vs. kirke efter 1536 6
Eksempler på udvidet brug sideløbende med gudstjenestebrug Undervisning Folkeoplysning Kulturelle formål Sociale formål 7
Brug af kirkebygninger i byområder Kan sælges eller lejes ud til andre kristne kirker Kan sælges eller lejes ud til andre formål Kan rives ned, hvis det skønnes at bygningen har en meget beskeden arkitektonisk kvalitet og er i en så dårlig bygningsmæssig forfatning at en renovering ikke ligger lige for (jf rapporten s 20) 8
Hvor langt skal menighedsrådet følge med? Menighedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative anliggender Hvis der ikke længere foregår specifikt kirkelige ting i bygningen, skal menighedsrådet så stå for de evt. oplysningsmæssige og kulturelle aktiviteter? Og skal det forsat tage sig af bygningen? 9
Kombinationskirke på landet Ok at menighedsrådet stadig administrerer kirkebygningen i et landsogn, hvor kirken måske bruges et par gange om året til kirkelige handlinger, men derudover bruges som mødelokale 10
Kombinationskirke i byen Ok at et menighedsråd meget bevidst arbejder med konceptet kombinationskirke, hvor aktiviteterne bredes ud, men der er stadigvæk også gudstjenester/kirkelige handlinger i rummet, omend måske ikke højmesser 11
Kirken som kulturhus Hvis man i et bysogn med en nyere kirke omdanner denne til kulturhus, uden noget kirkeligt fortegn, kan det næppe anses for en menighedsrådsopgave at drive et sådant sted. 12
Migrantmenigheder i (tidligere) folkekirkebygninger Udmærket hvis andre kristne kirker, fx migrantmenigheder, kan bruge nogle af de kirker som tages ud af folkekirkelig brug, men er det en menighedsrådsopgave at stå for administrationen af sådanne bygninger som er taget helt ud af folkekirkelig brug? 13
Anden fremtidig anvendelse? Der er ikke noget til hinder for at en kirkebygning overgår til rent verdsligt formål, men: Der må tages udstrakt hensyn til de ønsker om bygningens fremtidige anvendelse som det enkelte menighedsråd fremfører. 14
- Hvad med kirkegården? At lukke en kirkegård er en langvarig proces Fredning af en lukket kirkegård betyder at den bliver dyrere, for der er få eller ingen gravstedsejere til at betale for vedligeholdelse Kun de kirkegårde der må regnes for umistelige bør fredes 15
Andre muligheder? Den typiske danske kirkegård er anlagt som en have, en dyr landskabsform at holde Der er mange muligheder med den nuværende have som den ene yderlighed og en dyrket mark eller en stenørken som den modsatte yderlighed Finde en form der i respekt for stedet kan danne en god ramme om bygningen, og som er billigere at holde 16
Andre muligheder? Vigtigt at tage udgangspunkt i de lokale omstændigheder Kunne det være en lund, hvor markante træer var bevaret, og med lysninger og blandet bevoksning? Vigtigt at træffe afgørende beslutninger allerede i afviklingsperioden, så man har rygraden af det nye anlæg i form af udvoksede træer. 17