Faktuelle afvigelser i skoleprognose Udarbejdet af Sinnet Bødewadt, Flakkebjerg Forskel i hvad prognosen for antal børn i skoledistrikt siger og antal børn. Der er en forskel i antallet af børn som er i skoledistriktet og antal børn i skolen, pga. at der er børn der går i privat skole etc. Men forholdet mellem udviklingen i antal børn i skole distriktet og udvikling af børn i skolen må formodes at være nogenlunde konstant. For at kunne sammenligne er der valgt 3 grupper a 4 skoler, samt for Slagelse samlet. 4 skoler som er lukningstruet Flakkebjerg, Tårnby, Skælskør, Hashøj 4 mindre skoler som skal bevares Hvilebjerg, Hashøj, Dalmose, Kirkeskov 4 store skoler Baggesen, Antvorskov, Eggeslevmagle, Broskolen Afvigelse i procent Procentuel afvigelse Antal børn Samlet Slagelse -0,5% 5,3% -5 4 skoler lukningstruet -12,7% -132,7% -101 4 mindre skoler som skal 0,2% 2,3% 8 bevares 4 store skoler 2,6% 27,6% 112 Der er der en mindre afvigelse, på 0,5 procent svarende til 5 børn. Således at samlet set er de 2 prognoser nogenlunde ens med en negativ befolkningsudvikling på i gennemsnit 9,4%. Men dykker man ned i de 2 grupper sker der meget interessante ting. De 4 lukningstruet skoler er meget mere pessimistisk sat op i skoleprognosen. Den meget pessimistiske prognose er et af hovedargumenterne for at lukke skolen. Afvigelsen er på 12,7% og i forhold til det samlet gennemsnit på 9,5% ja så er afvigelsen på -132,7 procent. Det svarer til en forskel på -101 børn. Det er en signifikant afvigelse, som ikke kan forklares med at der skulle gå flere børn i privat skole etc. sådan lige pludseligt. Modsat er mindre skoler som skal bevares positivt og indenfor ca. indenfor normen 2,6%. De store skoler har en positiv afvigelse på 2,6% og ca. 27,6 procentuel mere optimistisk i skoleprognosen ind for antal børn i skoledistriktet.
Forskel mellem prognoser, forventet antal børn i skole distrikt og forventet børn i skolen (i procent) 4,0% 2,0% samlet slagelse 4 skoler lukningstruet 4 mindre skoler som skal bevares 4 store skoler Afvigelse i procent -8,0% -1-12,0% -14,0% Når vi ser på de 4 lukningstruet skoler går det helt galt. Boeslunde og Flakkebjerg har en overdrevet pessimistisk afvigelse på henholdvis 34,9% og 16,8% i forhold til slagelse samlet. procentuelt er det 371,6 % for boeslunde og 179,1% Flakkebjerg. Især og set i betragning at Flakkebjerg faktisk har haft en positiv udvikling i antal af børn på 13% i perioden fra 2007-2011(6 år) Afvigelse i procent Procentuelt afvigelse Faktisk udvikling fra 2007-2011 Samlet for Slagelse -0,5% 5,3% kommune Flakkebjerg -16,8% -179,1% 13% Boeslunde -34,9% -371,6% Tårnborg -5,2% -55,0% Skælskør -5,9% -63,0% Gns -12,7% -132,7%
2 1 Samlet for Slagelse kommune Flakkebjerg Boeslunde Tårnborg Skælskør Gns -1 Afvigelse i procent Faktisk udvikling fra 2007-2011 -2-3 -4
Hvis vi ser på flakkebjerg kan vi se at forholdet mellem antal børn i skoledistrikt og antal børn i skolen er - 10%. udvikling i forholdet mellem antal børn i skoledistrikt 0% 2010 2011 2015 2019-10% -20% -30% Forskel Lineær (Forskel ) -40% -50% -60% -70% Derfor har vi været inde og korrigere prognosen, med den sandsynlige udvikling i skole prognose. Den viser at skole prognose ligger nogle konstant med omkring 130-140 børn. Argumentet med at
lukke skole på grund af skoleprognosen holder altså ikke. Flakkebjerg 160 150 140 130 antal børn 120 korrigeret prognose skole prognose 110 100 90 80 2007 2008 2009 2010 2011 2015 2019 år Undersøgelsen generelt viser at der er indicer for at skoleprognosen er tilpasset så de passer til egen dagsorden. Det er ikke et retvisende, sagligt billede som center for skoler fremviser i skoleprognosen. Teknologisk Institut har i 2008 udfærdiget en rapport Skoler i landdistrikter der bl.a. belyser skolens betydning for nærmiljøet og hvilke konsekvenser det vil få, hvis skolen lukkes. Undersøgelsen viser at i de områder som har lukket skoler, at befolkningsudviklingen bliver mere negativ. Tilbagegangen er mest negativ i landsogne der ligger i udkantskommuner. at antallet af børnefamilier falder - at uddannelsesniveauet stiger mindre - at antallet af borgere med lang uddannelse stiger mindre - at huspriserne falder - at familieindkomsten stiger mindre - at arbejdsstyrken bliver mindre - i de områder, hvor der er lukket skoler uden et alternativ inden for en radius af 5 km Dette underbygges af en undersøgelse på udviklingen de sidste 10 år (2001/2011) i kommuner under 200 indbygger pr km 2, (65 kommuner) der har lukket skoler i forhold til kommuner der ikke har lukket skoler. I de kommuner der har lukket skoler er: - Væksten i grundværdien pr indbygger 54 % lavere end den gennemsnitlige udvikling - at nedgangen i andelen af børn fra 0-6årige er 7 % lavere end den gennemsnitlige udvikling
- At udgiften til folkeskoler pr elev (brutto) er 9 % højere end den gennemsnitlige udvikling. - At uddannelsesniveauet stiger mindre, andelen af personer uden erhvervsuddannelse stiger 6% mindre end den gennemsnitlige udvikling Jo mere omfangsrigt skolelukninger er, jo mere negativ udvikling kommer der i forhold til de kommuner, der ikke har lukket skoler og jo højere bliver udgiften til folkeskolen. Befolkningsudviklingen bliver også negativ, jo mere omfangsrige skolelukninger er. Det interessante her er at både land og by bliver påvirket, således at der er en mere negativ udvikling for byerne og befolkningstætheden falder end for kommuner der ikke har lukket skoler. Antallet af børnefamilier falder det underbygges også af en undersøgelse fra home. FAKTA: Skolen scorer højt I en ny spørgeundersøgelse fra Home svarer to ud af tre ejendomsmæglere, at en typisk børnefamilie fokuserer mest på afstanden til den lokale skole/daginstitution, når de må vælge dén faktor, der vægter højest. Hvis ejendomsmæglerne må vælge tre faktorer, svarer knap ni ud af ti afstand til skole. Som nummer to kommer afstand til jobbet og som nummer tre afstand til familie og venner. Kilde: webspørgeundersøgelse til home franchisetagere og salgschefer. http://www.salbrovadskolen.skoleintra.dk/infoweb/indhold/f%c3%a6llesbestyrelsen/nyt%20fra %20F%C3%A6llesbestyrelsen/Landsbyordningen%20en%20Hvidbog.pdf Befolkningsudvikling 14,0% 12,0% 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% Befolkningstæthed (indb/km2) Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse mere en 1% reduktion mere end 20% reduktion mere end 35% reduktion -8,0%
Uddannelseniveau mere en 1% reduktion mere end 20% reduktion mere end 35% reduktion -8,0% -1 positv udvikling i Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse positiv udvikling i Andel 25-64-årige med videregående uddannelse -12,0% -14,0% -16,0% -18,0% Grundværdier pr. indb. mere en 1% reduktion mere end mere end 20% reduktion 35% reduktion -8,0% Grundværdier pr. indb. -1-12,0% -14,0%
udgift til folkeskole 12,0% 1 8,0% 6,0% Udg. til folkeskolen (brutto) pr. elev Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev 4,0% 2,0% mere en 1% reduktion mere end 20% reduktion mere end 35% reduktion Andel 0-6-årige mere en 1% reduktion mere end 20% reduktion mere end 35% reduktion -1,0% -3,0% Andel 0-6-årige -5,0%
Forskel i udvikling mellem kommuner der har lukket skoler og kommuner der ikke har lukket skoler set i forhold til omfanget af skolelukning (64 kommuner med indbygger antal under 200 /km2) i perioden 2001-2011 (10År) 15,0% 1 5,0% -5,0% -1 Andel 0-6-årige Andel 7-16-årige Befolkningstæthed (indb/km2) Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse positv udvikling i Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse positiv udvikling i Andel 25-64-årige med videregående uddannelse Grundværdier pr. indb. Udg. til folkeskolen (brutto) pr. elev Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev mere en 1% reduktion mere end 20% reduktion mere end 35% reduktion -15,0% -2