SKJERNÅSKOLEN, SPECIALBØRNEHAVENS OG STU-HUSETS SORGPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD, ULYKKER OG LIVS -TRUENDE SYGDOM.

SKJERNÅSKOLEN, SPECIALBØRNEHAVENS OG STU-HUSETS SORGPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD, ULYKKER OG LIVS -TRUENDE SYGDOM.

DØDSFALD (barn/elev) Lige efter dødsfaldet. 1. Når skolelederen får meddelelsen, underrettes kontaktlærerenlpædagogen og det øvrige personale. Ledelsen orienterer personalet. Hvis dødsfaldet sker i ferietid, orienterer ledelsen om dødsfaldet, og de, der kan, mødes for at aftale, hvordan omsorgsplanen skal tilpasses den aktuelle situation. 2. Barnets klasse/gr. underrettes af klasselæreren/pædagogen, som beholder klassen de første timer (evt, resten af skoledagen). 3. Institutionen informeres af skolelederen ved en fælles samling. Alle klasser underrettes af deres kontaktlærer i klassen. 4. Pedellen hej ser flaget på halv stang, når alle i institutionen er informeret. 5. Efter 1 time holdes en fælles højtidelighed, som kan indeholde følgende elementer: salme - kort omtale af eleven - i minuts stilhed - fadervor - salme. 6. Barnets klasse/gr. får en kort skriftlig meddelelse (underskrevet af skolelederen og kontaktlærerenlpædagogen) med hjem. Kontaktpersonen kan - udover nedenstående brev - kontakte forældrene telefonisk. Forslag til tekst Vi har i dag på Skjernåskolen modtaget den triste besked, at... er død. Det er vi alle stærkt berørte af især... s klasse. Skolen har holdt en kort højtidelighed, og klassen har brugt en del tid til at tale om det, der er sket. Vi vil også i de kommende dage tale om det. Hvis der er noget, som I har brug for at tale med os om i denne forbindelse, er I selvfølgelig velkomne til at ringe. 7. Kontaktlæreren sørger for, at ingen elev er alene, når hanlhun kommer hjem.

8. Afhængig af, hvad der er blevet talt om i elevens klasse, kan der holdes en mindestund dagen efter meddelelsen om dødsfaldet (evt. med en blomst på elevens plads og i min, stilhed). Om begravelsen. 9. Samme dag som Institutionen har fået meddelelsen om dødsfaldet, kontakter kontaktlæreren forældrene/de pårørende. Først telefonisk og dernæst med et besøg i hjemmet sammen med en anden lærer. Der medbringes en blomsterhilsen fra skolen. Besøget skal først og fremmest være til støtte for forældrene, men også for at få afklaret, om klassekammeraterne må deltage i begravelsen. 10. Kontaktlæreren taler med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen (uanset om børnene skal deltage eller ej). Præsten kan inddrages i denne samtale. En god orientering om begravelsen vil give eleverne en bedre mulighed for at tage stilling til, om de skal deltage. Skal der være mindesamvær efter begravelsen, bør klasselæreren orientere om dette. 11. Ønsker forældrene, at klassekammeraterne deltager i begravelsen, får eleverne en meddelelse med hjem. Det er vigtigt, at så mange elever som muligt kan være med ved begravelsen, da det er af stor betydning for bearbejdelsen af sorgen i den nærmeste tid. Det er naturligvis frivilligt. Ingen skal presses, men kontaktlæreren bør opfordre alle til at deltage (det anbefales, at de yngste elever har en voksen med). Forslag til orienteringstekst: Det er bestemt, at... s begravelse/bisættelse finder sted...dag den kl.... i... Det er aftalt med...sfamilie, at klassen gerne må deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette vil være af stor betydning for bearbejdelsen af reaktionerne i den følgende tid. 12. Kontaktlæreren/pædagogen bestiller en krans fra børn og personale ved Skjernåskolen. 13. På begravelsesdagen holder kontaktlæreren klassen samlet. Elever, der har brug for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. Under begravelsen sidder eleverne

enten ved forældrene eller samlet sammen med kontaktlæreren. Hvis der ikke er mindesamvær efter begravelsen, kan kontaktlæreren mødes med klassen på skolen. 14. Pedellen sørger for, at der flages på begravelsesdagen. Opfølgning 15. Det er vigtigt, at kontaktlæreren/pædagogen får støtte og hjælp af kollegerne og skoleledelsen. 16. Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner. 17. Samtaler i klassen. Giv plads til samtaler i klassen, hvor I sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det, der er sket. Det vil fortsat have stor betydning. 18. Den tomme stol? På et tidspunkt skal der tages stilling til elevens tomme stol/plads. Kontaktlæreren inddrager klassen i, hvad der skal ske med den tomme plads og hvornår. 19. Besøg på kirkegården kan være godt både for personale og børn, (hvis barnet er død ved en ulykke i nærheden, kan ulykkesstedet besøges). 20. Besøg hos barnets forældre. Et besøg hos barnets forældre kan være af stor betydning ikke bare for forældrene, men også for børnene. Kontaktlæreren kan spørge, om der er et par af eleverne (evt, dem, der har haft mest med ham/hende at gøre), der har lyst til eller behov for at besøge afdødes forældre. Ledelsen orienterer hurtigst muligt forvaltningen. Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte Børne- Ungerådgivningen og/eller sognepræsten for råd og vejledning. **********

DØDSFALD (personale) Lige efter dødsfaldet. 1. Når skolelederen får meddelelsen, underrettes personalet. Telefonkæden går i gang med besked om at møde 30 min, før næste dag til en fælles orientering før 1. skoletime. 2. Eleverne orienteres af skolelederen ved en fælles samling. Alle klasser underrettes i klassen af deres kontaktlærer, som har 1. time. Hvis det er en kontaktlærer, der er død, må en anden af klassens lærere beholde klassen de første timer (evt, resten af skoledagen). 3. Pedellen hejser flaget på halv stang, når alle klasser er underrettet. 4. Efter 1. time holdes en fælles højtidelighed, som kan indeholde følgende elementer: salme - kort omtale af den ansatte - i minuts stilhed - fadervor - salme. 5. Eleverne i denlde berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse (underskrevet af skolelederen) med hjem. Vi har i dag på Skjernåskolen fået den triste besked, at... er død. Det er vi alle stærkt berørte af især personalet og de klasser, som... har haft. Skolen har holdt en kort højtidelighed, og den klasse, som har haft... som klasselærer, har brugt en del tid til at tale om det, der er sket.

Begravelsen 6. Samme dag som institutionen har fået meddelelsen om dødsfaldet, kontakter skolelederen de pårørende. Først telefonisk og dernæst med et besøg i hjemmet sammen med et personale. Der medbringes en blomsterhilsen fra institutionen. Besøget skal først og fremmest være til støtte for de pårørende, men også for at få afidaret, om institutionens personale og elever må deltage i begravelsen. 7. Skolelederen infonnerer personalet om begravelsen. 8. Kontaktlæreren informerer den/de berørte klasser, som får en meddelelse med hjem om deltagelse i begravelsen. Forslag til tekst: Det er bestemt, at...s begravelse finder sted...dag den... kl. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette vil være af stor betydning for bearbejdelsen af reaktionerne i den nærmest følgende tid. Skolens personale vil deltage, men det er vigtigt, at eleverne også har en anden voksen med.. 9. Kontaktlæreren for den/de berørte klasser (eller - hvis det er kontaktlæreren, der er død - en anden lærer) taler med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen (uanset om eleverne skal deltage eller ej). Præsten kan inddrages i denne samtale. En god orientering om begravelsen vil give eleverne en bedre mulighed for at tage stilling til, om de skal deltage. Skal der være mindesamvær efter begravelsen, bør kontaktlæreren orientere om dette. 10. På begravelsesdagen bør kontaktlæreren eller en anden lærer holde klassen samlet. Elever, der har brug for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. Under begravelsen sidder eleverne enten ved forældrene eller samlet sammen med kontaktlæreren. Hvis der ikke er mindesamvær efter begravelsen, kan kontaktlæreren mødes med klassen på skolen. 11. Pedellen sørger for, at der flages på begravelsesdagen.

Opfølgning. 12. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. 13. Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner. 14. Samtaler i klassen. Giv plads til samtaler i klassen, hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det, der er sket. Det vil fortsat have stor betydning. 15. Besøg på kirkegården kan være godt både for personale og elever (hvis afdøde er omkommet ved en ulykke i nærheden, kan ulykkesstedet besøges). 16. Besøg hos de pårørende. Et besøg hos de pårørende kan være af stor betydning ikke bare for de pårørende, men også for kolleger og elever. Skolelederen kan spørge, om der er nogle, der har lyst til eller behov for at besøge de pårørende. Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte Børne- Ungerådgivningen og/eller sognepræsten for råd og vejledning. Ledelsen orienterer hurtigst muligt forvaltningen. **********

EN BARN MISTER EN AF SINE NÆRMESTE Lige efter dødsfaldet. 1. Samme dag som institutionen har fået meddelelsen om dødsfaldet, underretter kontaktlærerenlledelsen enheden, samt kontakter de pårørende. Først telefonisk og dernæst - hvis det er et barns forældre eller søskende - med et besøg i hjemmet sammen med et andet personale. Der medbringes en blomsterhilsen fra institutionen. Besøget skal først og fremmest være til støtte for de pårørende, men også for at få afklaret, om klassekammerater må deltage i begravelsen. 2. I klassesamtalen gælder det om at være åben. Kontaktlærerenlpædagogen må forberede kammeraterne på, at barnet kan være mere sårbart end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. Om begravelsen (hvis det er en barns forældre eller søskende). 3. Kontaktlæreren taler med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen, (uanset om børnene skal deltage eller ej). Præsten kan inddrages i denne samtale. En god orientering om begravelsen vil give eleverne en bedre mulighed for at tage stilling til, om de skal deltage. Skal der være mindesamvær efter begravelsen, bør kontaktlæreren orientere om dette og opfordre alle til at deltage. 4. ønsker de pårørende, at klassekammeraterne deltager i begravelsen, får eleverne en meddelelse med hjem. Kontaktlæreren og en kollega bør deltage sammen med de elever, som er kendt med familienler kommet i hjemmet, for at støtte klassekammeraten i sin sorg. Det er naturligvis frivilligt. Ingen skal presses, men kontaktlæreren bør opfordre til at deltage (det anbefales, at de yngste elever har en voksen med sig). Forslag til orienteringstekst: Det er bestemt, at...s...s begravelse/bisættelse finder sted...dag den kl.... i... Det er aftalt med...sfamilie, at klassen gerne må deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltagerfor at støtte

5. Kontaktlærerenlpædagogen bestiller en buket fra børn og personale ved Skjernåskolen. Opfølgning. 5. Barnets lærere/pædagoger er særlig opmærksomme på barnets sorgreaktion. Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte Børne- Ungerådgivningen og/eller sognepræsten for råd og vejledning. ULYKKER I SKOLETIDEN (på eller uden for skolens/institutionens område). Forholdsregler på ulykkesstedet. 1. Det personale, der først er til stede, sørger for, at der tilkaldes hjælp/ambulance, og at skolelederen bliver underrettet. Om muligt ydes der den nødvendige førstehjælp. 2. Det personale, der er til stede, holder andre elever væk fra ulykkesstedet. 3. Skolelederen kontakter barnets forældre (lærerens/pædagogens pårørende). Kan skolelederen ikke kontaktes, må det personale, der er til stede, kontakte forældrene. 4. Ved dødelig udgang underrettes familien af politiet, evt, sammen med en lærer og evt, skoleleder (omsorgsplan vedr. barns/lærers dødsfald, side 3-5, træder dermed i kraft) 5. Det personale, der er til stede, registrerer, hvad der sker og tager sig af de børn, der har været vidner til ulykken. Gruppen skal blive sammen. (Hvis gruppen har stor aldersspredning, kan det være en god idé at aldersopdele gruppen).

Lige efter ulykken. 5. Skolelederen sørger for, at gruppen (inkl, de berørte lærere) får lejlighed til at være sammen et stykke tid umiddelbart efter ulykken for at tale sammen om det, der er sket (fortælle historien ). Det vil være godt, hvis der er et personale (eller en anden voksen), som ikke har været direkte berørt, der er med i samtalen. 6. Ledelsen sørger for en skriftlig meddelelse til de berørte børns hjem. Forslag til tekst: Der er sketfølgende på... (sted), som dit barn har været vidne til: Det er vi alle stærkt berørte af og vi har talt meget med de berørte elever om det, der er sket. Vi vil også i de kommende dage tale om det. Hvis der er noget, som I har brugfor at tale med os om i denne forbindelse, er I selvfølgelig velkomne til at ringe. 7. Personalet sørger for, at ingen af de berørte elever er alene, når han/hun kommer hjem. 8. Skolelederen informerer det øvrige personale og underretter lederen af skoleforvaltningen. 9. Kontaktlærerne informerer deres klasser. 10. Skolelederen/forvaltningen tager sig af spørgsmål fra pressen. C. Opfølgning. 11. Hvis ulykken er sket på et tidspunkt eller sted, hvor ikke alle på skolen har fået underretningen samme dag, mødes personalet 30 min. før næste dag til en fælles orientering før 1. skoletime. SFOs personale skal være underrettet, før det første barn kommer. 12. Eleverne informeres ved en fælles saniling. (Hvis eleven er død efter ulykken, træder omsorgsplan vedr. elevs dødsfald i kraft, se side 3). 13. Elevens kontaktlærer beholder klassen de første timer. Det er vigtigt, at der gives ærlige oplysninger om, hvad der er sket.

14. Lærerne bør være opmærksomme på, om fravær i tiden efter ulykken har sammenhæng med oplevelser i forbindelse med ulykken. 15. Hvis barnet (personalet) får et længere sygehusophold, sørger kontaktlæreren/pædagogen for, at der samles ind til en blomst, og det aftales i klassen, hvem der besøger barnetlpersonalet (kontaktlærerenlpædagogen kan også tage initiativ til, at klassen/gr. skriver breve til den syge). Kontaktlæreren/pædagogen holder kontakt til hjemmet. 16. Hvis barnet får varige mén efter ulykken, må kontaktlæreren/pædagogen drøfte dette med klassen/gr. (Måske vil én i familien komme og fortælle om, hvad det konkret kommer til at betyde for barnets hverdag på institutionen), så klassen/gr. er forberedt på den nye situation. Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte Børne- Ungerådgivningen og/eller sognepræsten for råd og vejledning. Ledelsen orienterer hurtigst muligt forvaltningen.

LIVSTRUENDE SYGDOM (Barn). Når sygdommen erfares. 1. Når det erfares, at et barn er alvorligt/livstruende syg, orienteres skolelederen, der orienterer barnets lærere/pædagoger og SF0, samt de lærere/pædagoger, der har elevens søskende. 2. Barnets klasse/gr. underrettes af kontaktlæreren, som tilrettelægger mulighed for en klasse/gr.-samtale. 3. Samme dag som institutionen har erfaret sygdommen, tager kontaktlærerenlpædagogen initiativ til at kontakte forældrene for at høre om mulighederne for at besøge eleven, evt, sammen med nogle af klassekammeraterne. Kontaktlæreren sørger for, at der samles ind til en blomst eller lign., samt at der aflægges besøg. Opfølgning. 4. Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner. 5. I perioder, hvor eleven evt, er fraværende på grund af behandling eller dårlige perioder sikres: - at klasselæreren/teamet holder tæt kontakt med forældrene - at nære klassekammerater holder en naturlig og understøttende kontakt til eleven. - at forældrene kontaktes om tilbud af hjemmeundervisning til eleven udført af klassens faste lærere.

LIVSTRUENDE SYGDOM (Personale). Når sygdommen erfares. 1. Når det erfares, at en af personalet er alvorligtllivstruende syg, orienteres skolelederen, der orienterer personalet. 2. Lærerens klasser underrettes af kontaktlæreren (eller skolelederen), som tilrettelægger mulighed for en klassesamtale. 3. Samme dag, som institutionen har erfaret sygdommen, kontakter skolelederen den syge (eller de pårørende) for at høre om mulighederne for at besøge vedkommende. Skolelederen sørger for, at der samles ind til en blomst eller lign., samt at der aflægges besøg. Opfølgning. 4. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. 5. Vær opmærksom på børnenes/kollegernes forskellige reaktioner.

LIVSTRUENDE SYGDOM (Barns forældre eller søskende). Når sygdommen erfares. 1. Når det erfares, at et barns forældre eller søskende er alvorligt/livstruende syg, orienteres skolelederen, der orienterer barnets lærere/pædagoger og SF0. 2. Elevens klasse underrettes af kontaktlæreren, som tilrettelægger mulighed for en klassesamtale. Forbered klassekammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. 3. Samme dag som skolen har erfaret sygdommen, kontakter kontaktlærerenlpædagogen forældrene for at fortælle, at institutionen er klar over situationen og vil være opmærksom på søskendes trivsel i skolen. B. Opfølgning. 4. Klasselærerenlpædagogen tager sig særligt af barnet. 08.0 1.0 1.