Børn og Unge i Furesø Kommune

Relaterede dokumenter
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Sammenhængende Børnepolitik

Børne- og Ungepolitik

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Børne- og Ungepolitik

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Børne- og familiepolitikken

Børne- og Ungepolitikken

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Ny Nordisk Skole-institution.

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

2018 UDDANNELSES POLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Lær det er din fremtid

Børnepolitik Version 2

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Børne- og Ungepolitik

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Standarder for sagsbehandlingen

Børne- og Ungepolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børne- og Ungepolitik

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børn og unge former fremtiden

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Furesø Kommunes Integrationspolitik

Politik for udviklende fællesskaber

Skole. Politik for Herning Kommune

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Temperaturmåling 2010

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Indsats- og Anbringelsespolitik

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Transkript:

Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1

Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø skal være præget af, at: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber Med denne overordnede vision som pejlemærke vil der politisk i løbet af 2006 og 2007 blive fastsat overordnede politikker for fire hovedområder: Skolerne, småbørnsinstitutionerne (0-6 år), fritidshjem og klubområdet samt for indsatsen for børn og unge med særlige børn. Målsætninger i disse politikker på de enkelte områder danner grundlaget for en række konkrete tiltag og lokale handleplaner, som er forankret i den enkelte institution, på den enkelte skole og i tværfaglige samarbejde. Den røde tråd Furesø Kommunes institutioner og skoler skal afspejle samfundet og være kendetegnet ved mangfoldighed, demokrati og respekt for det enkelte individ, uafhængigt af alder, køn, kulturel baggrund, religion og udseende. Børn og unges liv er i dag præget af mange skift og overgange fra hjem til dagtilbud fra dagtilbud til skole til fritidsaktiviteter mv. I deres hverdag møder de derfor naturligt mange forskellige professionelle voksne, der har forskellige fagligheder og repræsenterer forskellige institutionskulturer. I Furesø Kommune skal børn, unge og forældre opleve, at disse skift og overgange er koordinerede og fleksible, og at de professionelle har et godt og konstruktivt samarbejde, så der skabes tryghed og trivsel for det enkelte barn og ung. De skal opleve, at børn og unges forskellige forudsætninger og behov er i centrum for den samlede indsats på børne- og ungeområdet, og at der er en rød tråd i kommunens tilbud. Den røde tråd skal både gå i dybden, hvor der skabes en sammenhæng mellem de politiske mål og indsatsen over for børn og unge gennem hele deres opvækst og i bredden, så der sikres en sammenhæng på tværs af det samlede børne- og ungeområde. 2

Børn er forskellige - og ens I Furesø Kommune tager arbejdet med børn og unge udgangspunkt i den grundlæggende forståelse, at alle børn og unge er forskellige, de har forskellige evner og anlæg, udvikler sig og lærer på forskellige måde og i forskellig takt. De har derfor brug for, at rammerne for og indholdet i deres udviklings- og læreprocesser bliver tilrettelagt på forskellig måde. Men børn og unge er også ens og ligner hinanden. Børn og unges oplevelse af sig selv og deres omverden formes og udvikles gennem de sociale samspil, de indgår i, og alle børn og unge har brug for at have gode samspil med deres forældre, andre voksne og ikke mindst med andre børn og unge. At blive set, hørt og forstået og at være en anerkendt og ligeværdig del af sociale fællesskaber er en forudsætning for en positiv udvikling for alle børn og unge, samt fundamentet for udvikling af et demokratisk livssyn og respekt for andre. Politikker for skoler, småbørnsinstitutioner, fritidshjem og klubber og indsatsen for børn og unge med særlige behov I løbet af 2006 har der på både børne- og skoleområdet været arbejdet intenst med at få etableret værdigrundlag for det videre arbejde med politikker på områderne. Bestyrelser, samarbejdsorganer og ansatte har med inspiration udefra givet input til værdigrundlag på skoleområdet, småbørnsområdet og fritidshjem og klubområdet, ligesom der har været gennemført høring om værdigrundlagene. Disse værdigrundlag danner fundamentet for de kommende politikker på hovedområderne. Skolernes, småbørnsinstitutionernes (0-6 år), fritidshjem og klubområdets politikkerne vil blive udarbejdet i løbet af 2007. Politikken for indsatsen for børn og unge med særlige børn, kaldet den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, er klar med udgangen af 2006. 3

Indsatsen for børn og unge med særlige behov - den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Baggrund Denne politik, kaldet Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, tager afsæt i Lov om Social Service 4 stk. 2 og intentionerne i Anbringelsesformen. Alle kommuner skal inden udgangen af 2006 udarbejde en Sammenhængende Børne- og Unge politik, der beskriver sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. ( jf. Serviceloven 4 stk. 2) De enkelte kommuners arbejde med en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik er et led i Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006. Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik skal beskrive, hvordan hele børne- og ungeområdet inddrages for at sikre en forebyggende og tidlig indsats, rummelighed og sammenhæng mellem sektorer og indsatser. Fx skal det beskrives, hvordan der i praksis arbejdes med at sikre sammenhæng mellem dagtilbuddenes og skolernes rolle i den tidlige og forebyggende indsats og den særlige indsats over for børn og unge med særlige behov. Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik danner grundlag for indsatsen over for børn og unge med særlige behov og berører hele børne- og ungeområdet. Denne politik skal derfor ses i tæt samspil med visioner og værdigrundlag for institutioner og skoler. Arbejdet med den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik har involveret mange mennesker. I efteråret 2006 har der været gennemført en bred høringsproces med mange relevante input, som er indarbejdet i den færdige udgave af den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Politikken træder i kraft den 1. januar 2007 og er gældende til udgangen af 2010. I foråret 2007 arbejder ledere og medarbejdere på Børne- og Ungeområdet med at beskrive de konkrete tiltag, der skal til for, at de fælles værdier kan blive til virkelighed (i form af handleplaner, udviklingsprojekter, samarbejdsstrukturer på området samt standarder for sagsbehandling). 4

Den fælles vision og indsatsen for børn og unge med særlige behov Visionen er, at Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de visioner og fælles værdier, som skal udfoldes i indsatser og arbejdet omkring børn og unge med særlige behov i Furesø Kommune for at denne overordnede visionen kan blive til virkelighed. Med vedtagelsen af den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik ønsker Byrådet i Furesø Kommune at sikre et tæt samspil mellem det generelle og forebyggende arbejde i normalsystemet og den målrettede indsats overfor de børn og unge, der enten gennem hele livet eller på forskellige tidspunkter i deres liv kan have behov for særlig støtte. Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik danner rammen for, at Børne- og Ungeforvaltningen og samarbejdspartnere fra kommunens øvrige forvaltninger i et tæt samarbejde arbejder med at udmønte og implementere de overordnede visioner og værdier. Dette vil fx ske i arbejdet med at beskrive konkrete indsatsområder, udviklingsprojekter og standarder for sagsbehandling. Arbejdet med børn og unge bygger på den grundlæggende forståelse, at alle børn og unge er forskellige, at de har forskellige evner og anlæg, udvikler sig og lærer på forskellige måde og i forskellig takt. De har derfor brug for, at rammerne for og indholdet i deres udviklings- og læreprocesser bliver tilrettelagt på forskellig måde. Børn og unge er dog også ens og har et grundlæggende behov for at blive set, hørt og forstået og være en anerkendt og ligeværdig del af sociale fællesskaber. Denne grundforståelse skaber et stærkt fundament for indsatsen for børn og unge med særlige behov. Som illustreret ved figuren nedenfor udgør børn og unge med behov for særlig støtte en bred gruppe, der på forskellige tidspunkter i deres opvækst kan få behov for forskellige former for støtte. Indsatsen kan strække sig fra særlig opmærksomhed fra en pædagog eller lærer, til ekstra støtte i dagligdagen og til særlig tilrettelagt undervisning eller myndighedsopgaver. Forebyggelse, tidlig identificering af behov for særlig støtte og tidlig målrettet indsats for børn og unge med særlige behov er centrale led i at sikre alle børn og unge de bedste lærings- og udviklingsbetingelser, og kræver et veludviklet tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Er der behov for særlig støtte, skal denne iværksættes tidligt og målrettet med udgangspunkt i barnet eller den unges konkrete behov og forudsætninger. Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Netop de omsorgspersoner, der i hverdagen er tæt på barnet eller den unge kan sikre, at hjælpen sættes tidligt ind, og at barnet eller den unge dermed får øget sine muligheder for en positiv udvikling. Et positivt samspil og samarbejde mellem de forskellige medarbejdere på hele børne- og ungeområdet er en forudsætning for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med blik for nye og 5

anderledes løsninger, hvor fx familiens netværk og kommunale fritidstilbud kan være centrale at inddrage. Værdigrundlag for arbejdet med børn og unge Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Furesø Kommune beskriver sammenhængene mellem den generelle og forebyggende indsats, der retter sig mod alle børn og unge, og den målrettede indsats, der retter sig mod de udsatte børn og unge. Alle ansatte i Furesø Kommune har et ansvar for de enkelte børn og unge, de møder i deres daglige arbejde og for - sammen med børn, unge og deres familier - at være med til at skabe sociale fællesskaber i institutioner og skoler, hvor alle børn og unge oplever sig som et anerkendt del af de sociale fællesskaber. Samarbejdet mellem børn, unge og familier og de ansatte på Børne- og Ungeområdet i Furesø Kommune skal være baseret på anerkendelse og respekt for det enkelte individ og med fokus på resurser og udviklingspotentialer frem for mangler. 6

Med udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn ses barnet, den unge og familien som aktivt handlende individer med holdninger, meninger og eget perspektiv på tilværelsen. Som grundsætning for arbejdet med alle børn og unge betyder det, at medarbejderne altid skal støtte den enkelte i at udtrykke sig og i at kunne opleve reel indflydelse på og mulighed for at handle og forandre forhold i hverdagslivet. Det fælles værdigrundlag for samarbejdet mellem medarbejdere og børn, unge og familier er, at: Børn, unge og familie inddrages i alle beslutninger Børn, unge og familier møder kompetente medarbejdere, der engagerer sig i det enkelte barn eller den unge Børn og unge skal være en del af de sociale fællesskaber og have en tilknytning til nærmiljøet Samarbejdet omkring børn, unge og familier er helhedsorienteret, tværfagligt og tværsektorielt Indsatsen dokumenteres og evalueres, og børn, unge og familier inddrages i dette Børn, unge og familier inddrages i alle beslutninger Familien spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid det primære ansvar for, at deres børn har en tryg opvækst og de bedste livsbetingelser. De professionelle medarbejdere er medansvarlige for at udvikle børn og unge med fokus på resurser og de muligheder, det enkelte barn eller den unge har. Furesø Kommunes indsats omkring børn og unge med behov for særlig støtte skal altid være et supplement til og ikke en erstatning for forældrenes varetagelse af forældreopgaven. Børn, unge og familier, som har behov for støtte i kortere eller længere perioder, skal mødes med blik for de resurser og muligheder, de selv besidder. Når det vurderes at et barn eller unge har behov for særlig støtte skal barnet, den unge og familien aktivt inddrages i beslutningsprocesserne og de skal opleve, at deres forståelse af problemerne og deres egne løsningsforslag tages alvorligt. Familiens netværk skal i videst mulig udstrækning inddrages i problemløsningen. Det betyder, at der i samarbejdet med barnet, den unge og familien lægges vægt på: At barn, ung og familie mødes med anerkendelse, respekt og åbenhed, og med en tro på deres egne muligheder og resurser til at skabe forandring At barn, ung og familie oplever at være inddraget i alle beslutninger 7

At der er en klar og gennemsigtig sagsbehandling med fælles standarder for alle, der er inddraget i samarbejdet At der sker en gensidig afstemning af forventningerne og udarbejdes en klar handleplan med en klar ansvarsfordeling og beskrivelse af opfølgning på de aftalte tiltag. Børn, unge og familier møder kompetente medarbejdere, der engagerer sig i det enkelte barn eller den unge Medarbejdernes faglige og personlige kompetencer har, sammen med engagementet i det enkelte barn eller den unge, stor betydning for barnet og den unges trivsel, udvikling og læring. Dialogen og samarbejdet med børn, unge og familier skal være præget af respekt og ligeværdighed, og en tro på deres egne muligheder for og resurser til at skabe udvikling og forandring. Medarbejderne har et medansvar for at identificere problemstillinger, hvis det opleves at et barn eller ung eventuelt kan have behov for særlige støtte. I mødet og samarbejdet med børn, unge og familier er det tætte samarbejde mellem de forskellige fagpersoner og udveksling af viden om hverdagen og arbejdet i institutionerne væsentligt for at udvikle det almenpædagogiske miljø til gavn for alle børn, ligesom det altid skal sikres, at relevant specialistviden inddrages i indsatsen omkring børn og unge med behov for særlig støtte. Medarbejderne på børne- og ungeområdet skal sikre de optimale betingelser for alle børn og unges trivsel, udvikling og læring uanset deres forudsætninger og særlige behov. Som led i at opbygge positive og anerkendende læringsmiljøer skal medarbejderne løbende sikres mulighed for at udvikle deres personlige og faglige kompetencer både i forhold til den almenpædagogiske og den specialpædagogiske indsats. Det betyder, at der lægges vægt på: Løbende personlig og faglig kompetenceudvikling hos alle medarbejdere Løbende udvikling af specialistviden internt i kommunen Opmærksomhed på mulighederne for at inddrage af viden og kompetencer hos ikkekommunale samarbejdspartnere Løbende videndeling på tværs af de forskellige faggrupper Tydelig ansvarsfordeling og klar kommunikation i samarbejdet mellem medarbejderne og med børn, unge og familier 8

Børn og unge skal være en del af de sociale fællesskaber og have en tilknytning til nærmiljøet Rummelighed inklusion integration Familien, institutioner og skoler udgør sammen den primære ramme for, at børn og unge kan udvikle selvværd, lære at indgå i sociale fællesskaber, lære menneskets mangfoldighed at kende og udvikle et demokratisk livssyn med respekt for andre. Til gavn for alle børn, er det derfor afgørende, at der udvises stor opbakning og ansvarlighed omkring det enkelte barns udvikling og med respekt for, at der skal være plads til alle. I vurderingen af et barn eller den unges behov for særlig støtte skal de aktuelle forhold i institution, skole og familie altid inddrages. I det tværgående samarbejde skal der være opmærksomhed på mulighederne for sammen at skabe løsninger der i videst muligt omfang understøtter barnet eller den unge i sin tilknytning til sociale fællesskaber i nærmiljøet. Udover samarbejdet mellem de kommunale institutioner og tilbud, kan eksempelvis familiens netværk, kulturlivet, fritidstilbud og samarbejde med erhvervslivet være centrale at inddrage. I det tværgående samarbejde skal der være mulighed for, at medarbejderne kan få sparring og vejledning i forhold til konkrete problemstillinger. Viden og erfaringer fra både den almenpædagogiske og specialpædagogiske praksis skal inddrages, opsamles og danne baggrund for forandring og nytænkning, der sikrer plads til alle børn og unge indenfor rammerne af både de almenpædagogiske og de specialpædagogiske tilbud. Udviklingen af kvaliteten i indsatsen i forhold til børn og unge med særlige behov, skal derfor altid ske i tæt samspil med institutionernes og skolernes fortsatte udvikling af rummelighed. Rummelighed forstås i denne sammenhæng som: Et dynamisk samspil mellem inklusion, dvs. at systemet tilpasser sig barnet eller den unge, og integration, dvs. at barnet eller den unge tilpasser sig systemet. Dette sker i gensidig udvikling og læring Et samspil mellem den almenpædagogiske og den specialpædagogiske indsats, hvor disse gensidigt betinger hinanden 9

Samarbejdet omkring børn, unge og familier er helhedsorienteret, tværfagligt og tværsektorielt Den samlede indsats på børne- og ungeområdet i Furesø Kommune skal være forebyggende og helhedsorienteret, og der skal være fokus på tidlig identificering af behov for særlig støtte. Dette kræver et velorganiseret og koordineret tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem alle de medarbejdere, der arbejder med børn, unge og familier. Et samarbejde, der skal være baseret på det fælles værdigrundlag for hele børne- og ungeområdet og hvor der skal være klarhed omkring forventninger, ansvarsfordeling og procedurer i samarbejdet. Alle børn og unge kommer gennem deres opvækst til at møde en række forskellige fagpersoner: Sundhedsplejerske, dagplejer, pædagog, lærer osv. der hver især repræsenterer forskellige forståelser og tilgange, som er relevante for barnet, den unge og familien i de forskellige perioder i barnets liv. Det er vigtigt, at overgangene mellem hjem og daginstitution, daginstitution og skole osv. er koordinerede og fleksible, og at de forskellige fagpersoner har et godt og konstruktivt samarbejde, så der kan skabes tryghed og trivsel for det enkelte barn og den unge. Børn, unge og forældre skal opleve, at der er en rød tråd i de kommunale tilbud, hvor barnet eller den unges forudsætninger og behov er i centrum. Den røde tråd skal gå både i dybden, hvor der skabes sammenhæng mellem de visioner og værdier, der er formuleret i kommunens politikker på børne og ungeområdet og indsatsen over for børn, unge og familier, og i bredden, hvor der skal sikres samarbejde på tværs af det samlede børne- og ungeområde. Det skal være tydeligt for alle parter hvorfor, hvordan og hvilket forventet udbytte samarbejdet og de foreslåede tiltag giver for det enkelte barn eller unge, og det skal sikres, at der er forståelse i barnet eller den unges nærmiljø for nødvendigheden af at der iværksættes tiltag til særlig støtte. Det betyder, at der i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde lægges vægt på: Gensidig respekt, åbenhed og interesse for hinandens faglighed og forskellige perspektiver Klarhed over opgave-, rolle- og ansvarsfordeling i samarbejdet omkring det enkelte barn, den unge og familien At der i samarbejdet arbejdes med at se nye muligheder og prøve nye veje At forskellighed ses som en styrke, og indgår som et målrettet redskab til at sikre helhed og koordinering 10

Indsatsen dokumenteres og evalueres, og børn, unge og familier inddrages i dette Dokumentation og evaluering af indsatsen i forhold til børn og unge indgår som et led i at synliggøre, begrunde, følge op og anvise nye veje i arbejdet med børn og unge. Dokumentation og evaluering skal medvirke til at skabe overblik og indblik. Dette både over den samlede indsats og udvikling på børne- og ungeområdet, og i forhold til det enkelte barn eller den unges trivsel, udvikling og læring. Dermed sikres - på begge niveauer - systematik og gennemsigtighed i indsatsen området og en fortsat kvalitetsudvikling. I det tværgående samarbejde er dokumentation og evaluering et væsentligt led i at opbygge og dele viden om pædagogik, undervisning, god praksis for sagsbehandling, indsatser og tilbud. Dokumentation og evaluering er derfor centrale redskaber, der medvirker til den løbende kvalificering af praksis på børne- og ungeområdet området. Når der iværksættes tiltag for børn og unge med behov for særlig støtte, skal der altid i tæt samarbejde med barnet, den unge og forældrene ske en afklaring af de mulige løsninger, samt af forventninger til de planlagte tiltag. Ligesom der i opfølgning på og dokumentation af de konkrete indsatser altid skal ske en inddragelse af barnet, den unges og familiens egen vurdering og oplevelse af samarbejdet og indsatsen. Det betyder, at arbejdet med dokumentation og evaluering skal: Bidrage til at kvalificere indsatsen i forhold til det enkelte barn og den unge Bidrage til at kvalificere den samlede indsats på børne- og ungeområdet Indgå som et naturligt led i at skabe systematik og ensartethed i sagsbehandling og handleplaner Inddrage barnet, den unge og familiens egen vurdering og oplevelse af samarbejdet og indsatsen Kvalificere praksis og viden om de mulige tilbud, deres indhold og effekt Sikre løbende og systematisk vidensdeling 11