På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang
Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet. Det man sjældent tænker over er, at husene ikke altid har stået, hvor de står nu Landsbyen kom nemlig først til at se sådan ud, da Den Fynske Landsby åbnede som museum i 1946. Indtil da stod husene forskellige steder på Fyn. Derfor kan du f.eks. se, at præstegården hedder Tommerup Præstegård efter byen, hvor den oprindeligt stod. Men hvad får man ud af at bevare fortiden, og kan man lære noget af den? Det er det, du skal undersøge i dag. Hvad kan du lære? Ved at løse opgaverne i dette hæfte, bliver du bedre til At forklare, hvad historiebrug og historiske problemstillinger er. At få viden om 1800-tallet ved at undersøge Landsbyen. At bruge din viden til at vurdere løsninger på historiske problemstillinger. At diskutere andres løsningsforslag på historiske problemstillinger.
Hvad er historiebrug og historiske problemstillinger? Man kan bruge historien på mange måder. Politikere kan bruge den til at forklare, hvad vi bør gøre politisk. Det gjorde den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen f.eks. da han ville forklare, hvorfor det var vigtigt, at Danmark gik i krig i Irak. Firmaer bruger også fortiden som et argument i deres reklamer, for at overbevise os om, at deres varer er specielt gode. Det kan de gøre ved at sige, som vor mor lavede dem eller når der på pakken står lavet siden 1890. Så forventer man, at det er særligt godt. Det er også historiebrug, når vi viser historien på en bestemt måde. Hvis vi f.eks. ønsker at fortælle, hvor fantastisk det er at være Odenseaner, så fortæller vi alle de gode historier om mennesker fra Odense eller de spændende ting, der er sket i Odenses historie. Det er sådan fortællingen om de gode gamle dage opstår. Skriv med dine egne ord, hvad er historiebrug? I dag skal du arbejde med problemstillinger. De problemstillinger, du skal arbejde med, er problemstillinger, der både er vigtige nu, som var vigtige i fortiden og som også kommer til at være vigtige i fremtiden. Problemstillingerne handler om, hvordan vi får et bedre liv i fremtiden, og om alting var bedre i fortiden.
At leve som i De gode gamle dage Ham her hedder Frank Erichsen. Han synes det er et kompliment at blive kaldt for bonderøv. Han er et eksempel på, at nogen stadig ønsker at leve på en måde, der kan minde om 1800-tallet. For Frank Erichsen vil gerne være selvforsynende og bruge supermarkederne mindst muligt. Men det er ikke nemt at leve som i de gode gamle dage. Vil du læse mere om, hvorfor Frank Erichsen ikke lever som de fleste andre, kan du scanne QR-koden.
Opgave 1 1800-tallet findes ikke mere, men du kan besøge den i Den Fynske Landsby. Når du undersøger Den Fynske Landsby skal du vide, at det er et museum, som er lavet for at huske de gode gamle dage på en bestemt måde. Gå til flagstangen i midten af landsbyen Find årstallet på flagstangen. Diskuter! Hvad er det for et årstal? Hvad betyder det? Læs de to citater Som så mange andre museer udspringer Den Fynske Landsby af en tabsfornemmelse. En oplevelse af at noget smukt og værdifuldt var ved at forsvinde Tanken om at bygge et fynsk frilandsmuseum var allerede fremme i begyndelsen af 1900-tallet ( ) Først under besættelsen lod projektet sig dog realisere og tidspunktet var næppe tilfældigt. Netop det nationale islæt, at opbygge mindet om noget ærkedansk, var med til at give Den Fynske Landsby en stor folkelig opbakning i fra starten
Besvar spørgsmålene Hvorfor blev Den Fynske Landsby ifølge citaterne bygget? Hvorfor blev det ifølge citaterne, under 2. Verdenskrig, det lykkedes at bygge landsbyen? Kan du give andre eksempler på, at fortiden gøres til de gode gamle dage? Synes du det er rigtigt at kalde det for gode gamle dage? Hvordan synes du man skal mindes fortiden?
Opgave 2 Problemstilling Var livet bedre i 1800-tallet, og skal vi leve mere som man gjorde dengang. Mennesker i dag har travlt, måske mere travlt end nogensinde før. Ifølge en undersøgelse Statens Institut for Folkesundhed lavede i 2007, oplever mange unge i 8. og 9.klasse, at de er stressede. Men hvorfor har vi så travlt, hvad er det vi skal nå? Og var det mon bedre i 1800-tallet? Ordet stress blev først brugt fra 1930 erne og frem, så man kan ikke vide, om mennesker i 1800-tallet har oplevet, at de var stressede derfor er det ikke det du skal undersøge. Du skal undersøge, hvordan man boede og derefter vurdere om, man kan bruge den måde at leve på i dag lidt ligesom Bonderøven Frank Erichsen. Undersøg tre forskellige beboelseshuse f.eks. Tommerup præstegård, Skamby-Torupgården og Landarbejderhuset fra Fjellerup Svar på spørgsmålene Hvem har boet i huset? Hvordan så deres hverdag ud? Hvordan lignede deres måde at leve på måden vi lever i dag? Hvordan var deres måde at leve anderledes end måden vi lever i dag?
Er der noget man gjorde dengang, som du vurderer man kunne gøre i dag for at få mere ro og overskud? OBS! Find mere viden om levevilkår i 1800 i Davinde vandmølle, nr. 1, og Katterød Hospital, nr. 8. Vælg det udsagn du er mest enig i, eller lav dit eget. I fremtiden tror jeg, at mange flere mennesker vil leve som Frank Erichsen Bonderøven. I fremtiden tror jeg, der findes medicin, så man kan være stresset uden at mærke det. I fremtiden tror jeg... Optag med din smartphone imens du forklarer 1. Hvilket udsagn du er mest enig i? 2. Hvorfor du har valgt det udsagn og ikke det andet? Læg optagelsen på vores skoletubekanal, så du kan bruge den når du kommer hjem på skolen. http://www.skoletube.dk/group/historiskeproblemstillingeridenfynskelandsby Scan koden eller indtast: OBM.dk/btdpz Guide til skoletube.
Opgave 3 Problemstilling Skal vi producere flere varer på samme måde som man gjorde før industrialiseringen? Perioden fra ca. 1870-1914 kalder man i Danmark for industrialiseringen. Før industrialiseringen var det folk selv eller små håndværksmestre, der lavede de ting, man skulle bruge. Med industrialiseringen blev det almindeligt at ting og dagligvarer kunne laves på maskiner drevet af f.eks. damp. Før man brugte damp eller mekaniske løsninger, kunne man f.eks. bruge vandkraft. Gå til Davinde vandmølle, nr. 1. Find ud af, hvad man lavede på Davinde vandmølle. Hvordan laver man det i dag? I dag taler man meget om global opvarmning som er en konsekvens af, at der bruges meget olie, kul og gas. Det gjorde man ikke før industrialiseringen og derfor er det nærliggende at foreslå, at vi skal producere mere på samme måde, som man gjorde i starten af 1800-tallet.
Gå til Teglværket fra Bladstrup Læs teksten Teglværket fra Bladstrup Teglværket i Bladstrup Som de fleste små teglværker blev Bladstrup Teglværk opført med tilknytning til en gård. I 1888 havde Hans Ramussen købt 5 tønder land i Bladstrup, og her byggede han de følgende par år først et stuehus og teglværk, og i 1890 en stald- og ladelænge, samt en længe med mælkestue og et par kamre. I starten havde Hans Rasmussen kun sin kone og en enkelt daglejer til hjælp ved teglværket, og da alle led i fremstillingen måtte foregå ved hånd- eller hestekraft, var årsproduktionen begrænset. Efterhånden nåede arbejdsstyrken i sæsonen op på 4-6 mand, og Hans kunne i højere grad hellige sig landbruget, der i mellemtiden var blevet forøget ved tilkøb af jord. Under 1. Verdenskrig måtte teglværket lukke på grund af kulmangel, og først i 1926 tog sønnen, Rasmus Rasmussen, fat på teglproduktionen igen. Frem til 1940 blev der brændt omkring 10 ovnfulde årligt eller ca. 500.000 stk. 2. Verdenskrig bragte på ny produktionen til ophør, og teglværket stod herefter tomt, indtil det blev købt af Den Fynske Landsby i 1953. Svar på spørgsmålene Hvad lavede man i teglværket? Hvordan blev det lavet? Hvor lang tid tog det? Hvem ejede teglværket? Tror du det samme kunne lade sig gøre i dag?
Se et klip om et moderne teglværk her. Beskriv forskelle mellem det gamle og det nye teglværk. Diskuter! Kan man forestille sig, at det moderne teglværk skulle gå tilbage til at arbejde uden maskiner og robotter? Gå til Gård fra Torup (hus 9) Undersøg, hvilke dagligvarer man selv har kunnet lave på gården. Vælg det udsagn du er mest enig i, eller lav dit eget. I fremtiden tror jeg, at maskiner og robotter igen er afløst af håndkraft I fremtiden tror jeg, man har fundet en ny måde at producere, som man ikke kender i dag. I fremtiden tror jeg... Optag med din smartphone imens du forklarer: 1. Hvilket udsagn du er mest enig i? 2. Hvorfor du har valgt det udsagn og det andet? Læg optagelsen på vores skoletubekanal, så du kan bruge den når du kommer hjem på skolen. http://www.skoletube.dk/group/historiskeproblemstillingeridenfynskelandsby Scan koden eller indtast: OBM.dk/btdpz Guide til skoletube.
Opgave 4 Problemstillinger 1. Var alting bedre i fortiden? 2. Kan fortiden hjælpe os til at få et bedre liv i fremtiden? Gå til Landsbyskolen, hvor der er plads til at løse opgave 4. Diskuter påstandene herunder, diskuter ved at komme med argumenter både for og imod påstanden: Vi har det meget bedre i dag, end man havde i 1800-tallet. Vi skal selv lave flere af vores madvarer, ligesom man gjorde i 1800-tallet. Maskiner og robotter er nødvendige, for at vi kan klare os i dag. Man kan ikke få ideer til, hvordan man skal leve sit liv ved at undersøge Den Fynske Landsby. Jeg vil gerne leve som man gjorde i 1800-tallet 1800-tallet var de gode gamle dage, og vi skal leve mere som man gjorde dengang Vælg 1 fra gruppen, der skal forklare, hvad gruppen mener om påstanden 1800-tallet var de gode gamle dage, og vi skal leve mere som man gjorde dengang Optag på jeres smartphone imens gruppens holdning forklares. Læg klippet på skoletube, så du kan bruge det tilbage på skolen. http://www.skoletube.dk/group/historiskeproblemstillingeridenfynskelandsby Scan koden eller indtast: OBM.dk/btdpz Guide til skoletube.
Nåede du målet? Nu skal du selv vurdere, om du er nået målet. Sæt et krydset der, hvor du vurderer det skal være. Hvis du har lært noget, som slet ikke står her, er der ekstra plads, hvor du kan skrive dine egne mål. Kan Kan næsten Kan med hjælp Jeg kan forklare, hvad historiebrug er. Jeg kan forklare hvad en historisk problemstilling er. Jeg kanbruge min viden om 1800-tallet til at vurdere løsninger på historiske problemstillinger. Jeg kan diskutere andres løsningsforslag på historiske problemstillinger
Tak for i dag og på gensyn i Materialet er udviklet af: Dennis Hornhave Jacobsen.